Aktivitet: Deltagelse i eller arrangement af en begivenhed - typer › Konference
Beskrivelse
Hvad spørger vi om i dansk, og hvordan bruger vi de svar vi får? Konferencen inviterer undervisere og studerende i danskfaget i folkeskolen, gymnasiet, erhvervsuddannelserne, læreruddannelsen og universiteterne til et fælles fagdidaktisk mødested. Det handler om at belyse danskfagets praksis på langs og på tværs i uddannelsessystemet. Konferencen sætter fokus på hvilken danskfaglighed elever og studerende inviteres til at deltage i. Hvordan stiller dansklæreren opgaver og konkrete spørgsmål? Hvordan ved underviseren hvad elever og studerende har forstået – eller ikke forstået? Hvordan synliggør vi kvalitetskriterier i danskfaget, så vi har et sprog for kvalitet?