DASERA - Danish Science Education Research Association (Ekstern organisation)

Aktivitet: Medlemsskab - typerMedlem af nationalt netværk

Beskrivelse

DASERA er en forening for primært danske naturfagsdidaktiske forskere, med formålene:

• at øge omfang og kvalitet af naturfagsdidaktisk forskning og forskningsaktiviteter i Danmark;
• at udgøre et forum og et netværk for naturfagsdidaktisk forskningssamarbejde mellem danske institutioner og forskere;
• at repræsentere naturfagsdidaktiske forskeres professionelle interesser i Danmark;
• at relatere forskningen til såvel uddannelser som policy i Danmark.

Seminarrækken for naturfagsidaktisk forskning
DASERA har fra Novo Nordisk Fonden fået bevilliget 4,8 mio kr til et seksårigt projekt om en forskerseminarrække.

Formålet med projektet er at styrke den forskningsmæssige kompetence i naturfagsdidaktik på professionshøjskolerne, universiteterne og uformelle læringsmiljøer samt at øge samarbejdet og synergien mellem aktørerne på disse institutioner.

Det skal i projektet ske gennem en seminarrække, hvor indholdet lægges på et højt internationalt niveau. Målgruppen er forskere og forskningstilknyttede inden for det naturfagsdidaktiske område fra alle relevante institutioner og organisationer.

Hvert seminar omhandler et centralt tema inden for naturfagsdidaktisk forskning. Temaerne indkredses af et Delphi- studium blandt relevante aktører.

En central aktivitet i hvert seminar vil være deltagernes refleksioner over relevansen af den diskuterede forskning og konsekvenser for deres respektive praksis. Et andet vigtigt element i seminarrækken er udvekslingerne på tværs af de deltagende miljøer. Et tredje element vil være formidling af de opnåede indsigter.
Periode20212026
Sted for afholdelseDASERA - Danish Science Education Research Association
Grad af anerkendelseInternational