Hjælpens paradoks

Aktivitet: Tale eller præsentation - typerForedrag eller oplæg

Beskrivelse

Denne workshop tager sit udgangspunkt i hjælperelationen mellem velfærdsarbejdere og borgere i udsatte positioner og i selve det at hjælpe. I workshoppen præsenterer jeg empiriske eksempler fra velfærdsarbejde med kriminalitetstruede børn og unge og velfærdsarbejde med anbragte børn for at beskrive, hvad der sker, når f.eks. pædagoger, socialrådgivere, lærere eller politibetjente rækker ud for at hjælpe. Gennem eksemplerne viser jeg, hvordan hjælperelationen (re)producerer et hierarki og fastholder asymmetriske roller, hvor velfærdsarbejderen formes som en, der kan udpege behov og sætte ind med hjælp, og barnet formes som en, der har brug for denne hjælp. Dette er hjælpens paradoks, nemlig at hjælpen skaber og fastholder et hierarki.
Hjælpens paradoks er en del af en hjælperelations DNA og dermed ikke noget, som den enkelte velfærdsarbejder umiddelbart kan slippe uden om eller ryste af sig. I workshoppen sætter eksemplerne billeder og ord på, hvad der gør velfærdsarbejde meningsfuldt, og hvad der kan gøre det vanskeligt at være i for den enkelte velfærdsarbejder. Dermed lægges op til en diskussion af følelser af at kunne gøre en forskel for det enkelte barn og oplevelser af, at de samme sociale problemer og omstændigheder omkring børnene opstår igen og igen.
Oplægget er baseret på et kapitel i bogen Velfærdsarbejdets paradokser, som er redigeret af Trine Øland. Kapitlet er Hjælpens paradoks – Når velmenende velfærdsarbejde former og fastholder barnet på kanten, skrevet af Lone Bæk Brønsted & Stine Thygesen.
Periode2 nov. 2023
Sted for afholdelseVIA University College, Danmark
Grad af anerkendelseNational

Emneord

  • Socialt arbejde og sociale forhold
  • hjælp
  • Udsatte børn og unge
  • velfærdsarbejde