Konference om pædagogik i spændingsfeltet mellem almen og special

Aktivitet: Deltagelse i eller arrangement af en begivenhed - typerKonference

Beskrivelse

Hvordan lykkes vi med et godt tværprofessionelt samarbejde, når børn og unge mistrives?

Denne workshop tager udgangspunkt i resultater fra aktuelle forskningsprojekter om samarbejde mellem fagprofessionelle på tværs af sektorer. Med afsæt i empirisk funderede analyser præsenteres to centrale samarbejdsdimensioner: det kollaborerende og det koordinerende samarbejde. Vi dykker ned i de muligheder og udfordringer, der opstår, når flere fagpersoner arbejder sammen om børn i mistrivsel.

Derudover introduceres et trivselsdiagram, som giver et visuelt overblik over de forskellige perspektiver og fokusområder, der er i spil i det tværprofessionelle samarbejde.

Workshoppen inviterer til refleksion og dialog – og giver inspiration til, hvordan samarbejdet kan styrkes i praksis.

Denne workshop retter sig særligt mod dig der interesserer sig for det tværprofessionelle samarbejde på tværs af skole og PPR, og de muligheder og udfordringer der er på spil her.

Workshopholder:

Charlotte Riis Jensen er lektor ved Københavns Professionshøjskole og forsker i tværprofessionelt samarbejde. Hendes forskning fokuserer på, hvordan samarbejdet mellem fagprofessionelle – fx lærere, pædagoger, socialrådgivere og sundhedspersonale – organiseres og opleves, når børn og unge mistrives.
Periode31 okt. 2025
BegivenhedstypeWorkshop
PlaceringKBH, DanmarkVis på kort
Grad af anerkendelseNational

Emneord

  • Børn og unge
  • Skoler, fag og institutioner
  • Læring, pædagogik og undervisning