Aktivitet: Tale, præsentation eller oplæg f.eks. på konferencer og til praksis › Foredrag eller oplæg
Beskrivelse
Hovedtaler på Socialstyrelsens konference: Handicap 2024 – hverdagsliv og livskvalitet
Titel: Mit hjem eller jeres arbejdsplads?
Teaser: For mange mennesker er et hjem det sted, hvor man selv bestemmer og hvor man kan trække sig tilbage fra andres blikke. Et sted, hvor man selv beslutter, hvor sofaen skal stå, og om man vil ryge indenfor eller ej. De fleste af os har også noget, vi gør ”derhjemme”, når ingen andre kigger. Piller næse. Ser Netflix i bar røv. Tømmer hele chipsposen selv. Hvis man er et menneske med et psykosocialt eller fysisk handicap, der bor på et bosted, har man ikke altid adgang til det rum. For dét, der er ens bolig, er også nogen andres arbejdsplads. Jeg vil i oplægget diskutere nogle af de dilemmaer det kan medføre i et hverdagslivsperspektiv med fokus på livskvalitet.
Oplægsholder: Anne Mia Steno er antropolog og lektor på Københavns Professionshøjskole hvor hun forsker i og med unge i udsatte positioner omkring emner som psykosociale handicap, ensomhed, tilhør, hjemlighed og medbestemmelse. Derudover er hun uddannet forfatter og skriver ungdomsbøger.