Beskrivelse
Socialpædagoger varetager hver dag en af velfærdssamfundetskerneopgaver. At hjælpe, støtte, guide og motivere mennesker i mangfoldige livssituationer – der i kortere eller længere tid har brug for hjælp til
at leve deres liv. Mange uden for feltet – fra forvaltningsfolk, kommunale sagsbehandlere til undervisere på pædagoguddannelsen mener at vide, hvad
det kræver af faglighed, viden og kompetence for at levere denne indsats. Men hvad mener socialpædagoger egentlig selv, at deres faglighed består i, og
hvad det kræver at arbejde indenfor det socialpædagogiske område? Og hvordan hænger socialpædagogernes egne opfattelser af faglighed sammen
med de udefrakommende forventninger og krav?
I dette oplæg fremlægger Gitte Lyng Rasmussen og Hanne Meyer Johansen viden, pointer og fund fra et forskningsprojekt, der har undersøgt
socialpædagogers egne opfattelser af faglighed. Undersøgelsen
peger på en række dilemmaer og krydspres, som pædagoger befinder sig i for
at kunne tilgodese fagets mange modsatrettede krav og behov. Der lægges op til en drøftelse heraf og bud på såvel individuelle, kollegiale og faglige
håndteringsstrategier i forhold til feltets mange udfordringer og barrierer for at understøtte menneskers livsmuligheder og livskvalitet.
Periode | 7 dec. 2022 |
---|---|
Begivenhedstitel | SL Midt- og Østjylland Medlemsarrangementer 2022: Om social- og specialpædagogisk faglighed og pædagogers egne bud herpå |
Begivenhedstype | Foredrag/oplæg |
Placering | Viborg, DanmarkVis på kort |