Aktivitet: Deltagelse i eller arrangement af en begivenhed - typer › Workshop
Beskrivelse
Klimaforandringerne er en af de helt store samfundsudfordringer i vor tid. Hvis vi skal nå i mål med klimalovens mål om en 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030, er en velinformeret befolkning, som kan handle klogt og klimavenligt i hverdagen en del af løsningen. Og det starter i skolen.
Også vores børn og unge skal rustes til at tage aktivt del i udviklingen af løsninger på klimaudfordringerne i et demokratisk samfund. De skal med viden, forståelse og en nysgerrig og undersøgende tilgang – aktivt tage kvalificeret stilling til samspillet mellem natur, teknologi og menneske, og de samfundsmæssige og etiske problemstillinger, der følger med. Det kræver viden, færdigheder, vilje og handlekraft.
Men der er mange udfordringer og dilemmaer forbundet med at få mere klima på skoleskemaet. Hvad er det overhovedet, at eleverne skal lære? Hvordan sikrer man en god balance mellem sober viden om effekter af klimaforandringer og udvikling af handlingskompetence? Hvordan skaber vi gode rammer for børns liv og læring når dystre klimaudfordringer tegner sig og hvordan undgår man klimaangst og handlingslammelse hos børnene?
Det er nogle af de spørgsmål, der sættes til debat på årets Søborgmøde.
Afvikler workshoppen: Hvad skal lærerne kunne? Har de danske lærere kompetencer til undervise i klima? Her spiller både læreruddannelsen og efter- og videreuddannelse en vigtig rolle v/ Jesper Heidemann Langhoff.