Temaansvarlig for temaet: Rehabilitering på tværs af målgrupper, professioner og sektorer på det tværprofessionelle modul

  • Heidi Bentzen (Underviser)
  • Hanne Mette Sørensen (Underviser)
  • Bonfils, I. S. (Underviser)
  • Inger Nørreskov Jensen (Underviser)
  • Esben Elholm Madsen (Vejleder)
  • Hanne Reeckmann (Vejleder)

    Aktivitet: Andre aktivitetstyperUndervisningsforløb

    Beskrivelse

    Læringsmål:

    De studerende skal ved modulets afslutning have opnået:


    Viden om:

     * aktuelle udfordringer og forandringer i professioner og professionsidentitet
     professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge
    * juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer


    Færdigheder i at:

    *arbejde helhedsorienteret på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden
     * identificere og kritisk vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere indsatser eller forløb i forhold hertil
    * kommunikere målrettet og reflekteret i tværprofessionelle sammenhænge, og i relationer med borgere/brugere/patienter


    Kompetencer til at:


    *planlægge og koordinere forløb/indsatser på tværs af professioner og sektorer
     indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar


    * reflektere over rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde.


    Undervisnings- og arbejdsformer: På temaet foregår læring bl.a. via undervisning, workshops, forelæsninger og projektarbejde.

    Undervisningen foregår overvejende i mindre klynger á 5 grupper, men fællesforelæsninger for hele holdet forekommer.

    Til undervisning og forelæsninger kan være tilknyttet øvelser og gruppearbejde, som understøtter og udvikler læring i tværprofessionelt samarbejde i forhold til rehabilitering.

    I forløbet deltager undervisere fra praksis, der giver indsigt i aktuelle tendenser og udfordringer på rehabiliteringsområdet.

    Derudover er et bærende element i temaet, et projektarbejde, hvor de studerende skal indsamle empiri/data fra den rehabiliterende praksis og relatere til teoretiske perspektiver fra undervisningen.

    De studerende arbejder med en selvvalgt problemstilling i relation til tværprofessionelt samarbejde inden for rehabilitering. Projektarbejdet afsluttes med udarbejdelse af en projektrapport.

    I projektrapporten skal de studerende på baggrund af data-/empiriindsamling i praksis belyse og diskutere de muligheder og barrierer, der kan vise sig i det tværprofessionelle og/eller tværsektorielle samarbejde i rehabilitering. Projektopgaven udarbejdes fælles af gruppen og danner baggrund for det videoklip, der er udgangspunkt for prøven.

    Til projektet er tilknyttet praksissteder, som de studerende samarbejder med mhp. data-/empiriindsamling.

    Projektarbejdet støttes af vejledning, digitale læringsformer samt et opponentseminar, hvor de studerende har mulighed for at udvikle og sparre på hinandens projekter.
    Begrundelse for valg af undervisnings- og arbejdsformer: At projektopgaveforløbet er valgt som et bærende element på modulet, er:
    - at det give de studerende færdigheder og kompetencer til tværprofessionelt samarbejde, ved at de opnår egne erfaringer med det tværprofessionelt samarbejde i de tværprofessionelle projektgrupper.
    Periode2016 → …

    Emneord

    • professionsuddannelser
    • Rehabilitering
    • tværprofessionelt samarbejde