Video præsentation om kultur i læremidler til FoU-spor på læreruddannelsen

Aktivitet: Andre aktivitetstyperAndet

Beskrivelse

I videoen præsenteres perspektiver og kernebegreber du kan bruge til at analysere kultur i læremidler. Interkulturel læring foregår i alle fag i forbindelse med undervisning i kultur og samfund. Alle fag bidrager på hver sin måde og i tværfaglige samarbejder til interkulturel læring eller kulturforståelse i en mangfoldig og omskiftelig verden. Centrale spørgsmål er: Hvad er det for verdensbilleder, vi møder i forskellige fag? Hvad er det for en forståelse vi får af verden og os selv? Hvem har produceret disse verdensbilleder? Er nogle af disse verdensbilleder forældede, stereotype eller fulde af blinde pletter? De pædagogiske dimensioner af verdensborgerbegrebet centrerer sig for det første om at udvikle eleverne til vidende og engagerede verdensborgere – uden af miste forbindelsen til det lokale eller nationale. For det andet at det er vigtigt, at eleverne bliver bevidste om, at der er forskellige perspektiver på verden. For det tredje at elever reflekterer over spørgsmål vedrørende identitet og for det fjerde at eleverne udvikler en generel åbenhed og nysgerrighed over for andre måder at leve på og at de støttes i at være empatiske og gøre modstand mod fordomme, overgreb og undertrykkelse. I videoen vil du kort høre om og forholde dig til kulturforståelse i forbindelse med konkrete tematikker og læremidler.
Periode6 nov. 20248 nov. 2024
Grad af anerkendelseLokal

Emneord

  • Læring, pædagogik og undervisning
  • kultur i læremidler
  • verdensborger
  • perspektivbevidsthed
  • kontekstualisering
  • empati
  • decentrering
  • identitet
  • identitetspolitik