Beskrivelse
Webinaret består af et oplæg af Stephanie Kim Löbl (KP) og en efterfølgende tværdisciplinær dialog om kulturbegreber mellem Stephanie og migrationsforsker Gro Hellesdatter Jacobsen (SDU), der til daglig beskæftiger sig blandt andet med interkulturalitet og kulturanalyse. Der vil desuden være mulighed for spørgsmål fra publikum.Hvordan kan man arbejde med kultur i franskfaget i grundskolen?
For at udvikle elevernes interkulturelle kompetencer peger forskningen på vigtigheden i at arbejde ud fra et dynamisk kultursyn. Det vil sige, at kultur ses som noget foranderligt, vi skaber i mødet med hinanden.
I Stephanie Kim Löbls ph.d.-projekt tegner der sig et billede af et franskfag, der er nationalt forankret med et stort fokus på personer og samfundsforhold i Frankrig. Tilgangen til kulturundervisningen synes primær monokulturel med fokus på ’fransk kultur’, hvor frankofone lande hovedsageligt inddrages som et videnselement. Med andre ord fremstår kultursynet i franskfaget som alt andet end dynamisk.
Væsentlige fund og didaktiske implikationer for fransklærere i grundskolen bliver præsenteret og diskuteret.
Periode | 7 nov. 2023 |
---|---|
Begivenhedstype | Seminar |
Placering | Odense, DanmarkVis på kort |
Grad af anerkendelse | National |