DR P1 Morgen 09.12.2024 07:05

Beskrivelse

I 53 år regerede Al Asad familien over Syrien. Søndag var det slut. På få uger fik oprørerne kontrol over Syriens største byer, og i går, ja, der kunne de så juble i hovedstaden i Damaskus. Ja, vi har stort fokus på Syrien i dag af samme grund. Vi skal tale med her bone syrere, som både er glade og skræmte over, at oprørerne har sejret. Og vi dykker ned i, hvad det betyder for stabiliteten i Mellemøsten, hvilken rolle nabolandene spiller, og hvordan Syrien nu skal komme videre. Badara Azad og hans familie er nu i Rusland, hvor de har fået politisk asyl. Det bekræfter en russisk diplomat, efter russiske statsmedier også skrev det i weekenden og senere i dag. Ja, der skal FNs Sikkerhedsråd så mødes til krisemøde om situationen på opfordring fra netop Rusland. Ja, og det står ikke stille i Syrien, naturligvis. Her sent søndag aften har Usa udført angreb mod Islamisk Stat i Syrien kort tid efter at præsident Biden i en tale advarede om, at Islamisk Stat ville udnytte situationen til at genopbygge sig selv. Er både omverdenen og syrerne selv holder lige nu vejret, for nok er Assad væk, men hvad venter nu? Det er jo det helt store og meget åbne spørgsmål, som altså ligger og ulmer, og som ingen endnu kender svaret på. Så det er mandag morgen efter en historisk weekend. Velkommen til P1 morgen, hvor vi i studiet i dag er Pernille Rudbæk og Søren Carlsen. Ja, og lad os starte med at forsøge at få et overblik over, hvad vi ved om situationen i Syrien lige nu. Godmorgen til dig, Thomas Vadimia Brøn, godmorgen adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier med speciale i Mellemøsten. Altså, vi har set jo en eksplosiv udvikling, kan vi jo roligt sige her hen over weekenden. Nu er det blevet mandag morgen. Hvordan ser situationen i Syrien ud?Jamen situationen ser jo sådan ud at at der har været festligheder rundt omkring i landet hele hele hele dagen i går, indtil der blev, hvad skal man sige, lavet et udgangsforbud i blandt fald i Damaskus. Det forlyder også, at hvad skal man sige? De oprørsgrupper, der har taget kontrollen med med hovedstaden, som altså er en en blanding af forskellige oprørsgrupper, har kunnet opretholde en nogenlunde form for for ro og orden. Og ja, hvad skal man sige? Alle holder vejret lidt nu og er, hvad skal man sige, ængstelige og stadig selvfølgelig glade for, at Bachaleasat er faldet. Så hvis vi skal prøve at tegne et kort op her til morgen, hvor meget af Syrien har har oprørerne nu fuld kontrol over?Jamen altså det det det det forlyder, at hvad skal man sige er oprørerne har kontrol over det meste af Syrien, hvis man, hvis man fraregner de det nordøstlige Syrien, hvor altså de her serien, dem Catic Forces har kontrollen, som selvfølgelig også er en form for for for oprørsgruppe, men som har altså sin egen agenter, som jo støttede amerikanerne, og som jo også er inde på, så har amerikanerne også, hvad skal man sige, brugt den her anledning til at bombe Isil mål hele dagen i går. Så så det er gået virkelig, virkelig stærkt og og og de her forskellige oprørsgrupper har kontrollen over det meste af landet, simpelthen. Men der var jo også i går forlydende om kampe lige præcis de her nordøstlige dele af Syrien, som du, som du omtaler her, hvor vi også ser de kurdiske syer de, de har har kontrol. Hvad ved vi om det her til morgen? Ser de ud til at miste dele af deres område, eller hvad er situationen?Det det er ikke, det ser ikke sådan ud lige umiddelbart altså. Men der har været sammenstød mellem altså de syriske eller de kurdiske styrker Serna Forces, hvor at den her Ypg gruppering er dominerende, og så hvad skal man sige modparten i serien National Army altså, som er den den gruppering der er støttet af Tyrkiet. Tyrkernes interesser er for så vidt at holde holde kurdiske separatister som altså separatister og altså deres modstandere i deres optik og holde dem nede i Syrien. Så derfor har der været de her de her sammenstød. Ja, det er jo interessant at se, hvordan andre nationer blander sig Allerede kan man sige kampe, som du siger i det nordlige Syrien, Usa, der bomber Islamisk Stat andre steder. Og så har vi set, at Israel også er begyndt at bombe ind i Syrien. Blandt andet har vi set brændende bygninger inde i hovedstaden Damaskus. Hvad ved vi om det?Ja, vi ved, at Israel altså ikke bare sidder på hænderne og kigger på, hvad der foregår. Altså de en aktiv part og spiller på den syriske scene og har faktisk været det hele tiden. Altså på en måde kan man sige, at Israel har har været medvirkende til at at oprørerne har kunne lave den her offensiv, fordi de har været med til at at svække iranske positioner, iranske altså bombede iranske mål i Syrien i lang tid og også Hisbollamål. Så på den måde kan man sige, at Israel er er en aktiv part i Syrien. De har jo selvfølgelig også besat Golanhøjderne og og annekteret Golanhøjderne, så så for dem ser sekulahøjderne ud til at være en del af Israel. Og der er faktisk også meldinger om at at Israel som du siger bomber ind i Syrien, og de bomber primært våben depoter som som de har som som de er hvad skal man sige bekymrede for hvis de slipper kommer i oprørernes hænder, hvad, hvad kommer de til at bruge de der våben til? Og og derudover så er der også meldinger om at de er gået over på den anden side af grænsen ved Golanhøjderne, faktisk måske er ved at oprette en eller anden form for bufferzone ind på syrisk territorium. Det er lidt for tidligt at se, hvordan det hvordan det ligesom spiller ud, men men det der i hvert fald meldinger om, at og der er nogen syrere, der ser det her som sådan en en en en, altså at Israel udnytter muligheden til at udvide sit territorium, men det er simpelthen lidt for tidligt at sige om det er det der er tilfældet der. Men det er i hvert fald helt sikkert, at de ikke de ikke kigger passivt til. Og så er der jo altså Thomas Vadimirbrøun den store overskrift her til morgen, nemlig den om Alasad, som skulle være landet i Moskva i Rusland. Det skrev russiske statsmedier allerede søndag. Han var i Rusland, at man havde givet han og hans familie asyl. Så har der været den russiske diplomat Michael Uljanov ude på at skrive breaking. Asat og hans familie befinder sig i Moskva. Rusland forråder ikke sine venner i svære situationer. Det er forskellen på Rusland og Usa. Ved vi mere om situationen for Assat og os, For de er Asats folk, hans regering, som stadig er i Syrien. Nej, altså det det det, det ved vi faktisk ikke særlig meget om. Men altså, min formodning vil være, at ikke bare sat, men altså også ledende medlemmer af regimet er flygtet ud af Syrien. Altså det folk, der har der har brugt de sidste mange år på at berige sig selv på på syernes bekostning, så de har også midlerne til at flygte ud af landet og vil have steder de kan flygte hen. Og så er der jo selvfølgelig laget nede under, hvad skal man sige det primære regime, altså dem der er sådan, de kendte ansigter i regimet, og det er jo så almindelige, hvad skal man sige? Mere almindelige statsadministratorer, som altså har jobs i ministerier, i styrelser, politiet og så videre, som altså ikke nødvendigvis er flygtet nogen steder, og som som som som som det lader til, at oprørerne rækker ud til i en i en proces nu her en overgangsproces og vil og vil og vil danne en overgangs regering af en eller anden art, altså hvor man hvor man bruger de eksisterende statsstrukturer, hvilket vil være rimelig afgørende i den her situation, fordi man ikke har et parallelt system man lige kan sætte ind i stedet for, og og altså vi har også set at at oprørerne har, altså anfører Hts har har række ud til forskellige minoritetsgrupper og og forsikre dem, at deres rettigheder vil ligesom blive sikret, og deres mulighed for at praktisere deres tro vil der blive sikret. Og nu kommer så ligesom stille og roligt spørgsmålet om, om de her minoriteter så også vil blive involveret i den her overgangsperiode, altså at få en form for indflydelse, eller om de bare vil få rettigheder til at leve og praktisere deres tro uden indflydelse og politisk indflydelse. Det er noget af det, der bliver holdt rigtig meget øje med nu, og det kommer vi helt sikkert også til at vende tilbage til i løbet af de kommende dage. Tak foreløbig Thomas Jardim Brønd for lige at Give os en en kort overflyvning over situation i situationen i Syrien her til morgen. Selv tak. Adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier med speciale i Mellemøsten. klokken er 6:15, og det gik jo stærkt. 13 års borgerkrig og kamp mod det syriske styre blev i løbet af få dage fuldstændig vendt på hovedet, og det overraskede mange, ikke mindst mange af de syrere, som er flygtet ud af landet. Vi talte i går blandt andet med Heifei Ad Dansk Syrere, læge, aktivist og forperson for Mellemfolkeligt Samvirke. Hun havde sådan set indstillet sig på, at hun nok aldrig kunne se Syrien igen, men søndag morgen vågnede hun op til nyheden om, at Syrien er et frit land, fortæller hun. Hvis du spurgte mig bare i går inden at lufthavnen i Damaskus falt, så ville jeg jo sige til dig, at jeg jo på Asas dødslister som både som aktivist og som støtter af demokratisk oprør imod ham. Og der ville jeg aldrig. Altså, det havde jeg ikke drømt om. Jeg var nærmest ved at indse mig på, at jeg ikke ville se mit fødeland igen. Og i dag, der vågner vi simpelthen op frie og der er ikke nogen. Dødslister er på meget, meget rørende billeder af kvinder og børn og mænd, der bliver sluppet ud af hans fængsler. Torturkamre. Det her det er det er virkelig surrealistisk og en glædens dag for rigtig mange millioner søer. En anden, som har forladt sit fødeland Syrien det er dig, Tari Quilaini. Godmorgen, godmorgen. Du er psykolog og kom til Danmark som syrisk flygtning for knap 10 år siden. Nu hører vi Haifaa kalde det her for en glædens dag for millioner af syrere. Hvilke ord vil du bruge?Jeg ved præcis det, helt nøjagtigt som ord. Jeg synes, det er meget godt beskrevet. Det er virkelig en glædesdag. Det er en dag, hvor vi jeg føler ikke vi som nation som folk har været sådan samlede gladere for den her dag. Esk følelser væk og det er dig. Det er det vi derer glade, det lykke. Og de virker ikke mindre. Ikke mindst sorg. Sorg over det, de mange år, hvor mange mennesker vi har mistet. Da jeg sad og så de alle de indsatser, der blev befriet i går fra fængslende. Jeg kunne ikke lade være med at blive virkelig, virkelig, virkelig rørt over, at nu befriede dem. Men man kan ikke Give dem det her 13 år tilbage, og nogle af dem er faktisk gå lænte 2030 30 år. Måske. Man kan ikke Give dem det her år tilbage, det har de bare mistet fra deres eget liv, fordi der var en en en diktatur er der simpelthen skulle være en idiot og tage deres liv fra dem. Ja, du flygtede fra Syrien som sagt for for 10 år siden. Sejad var, som du siger, en særlig dag for dig, hvor du også var til demonstration på Rådhuspladsen i København, hvor glæden var stor. Hvordan var det at kunne stå der og fejre, at Syrien ikke længere bliver styret af det regime, som du måtte flygte fra?Jamen ja det, det var surrealistisk. Vi havde været inde og demonstrere imod, altså rigtig, rigtig, rigtig mange gange. Og jeg var også et af masks og demonstrerer mod. Altså allerede i Maranho revolutionen startede. Jeg var meget aktiv, fordi jeg ventede på at revolutionen startede, da jeg selv kom fra ham. En by hvor 50.000 mennesker blev Massakre og slået ihjel i i 1982 mange af dem fra min fars familie. Så da revolutionen startede, var vi meget, meget, meget glade for muligheden for og det her med i hvert fald så det det selv som trans og opråb og demonstrationer havde jeg været til i forskellige byer i Syrien. Men men den eneste forskel der er, at jeg var bange for at blive blive slået ihjel der. Vi ventede på politiet kommer og skyder os, og jeg var med til omkring 180 demonstrationer, hvor politiet rent faktisk skød efter os. Langt de fleste af dem, men det gjorde det danske politi heldigvis ikke i går. Nej, nej, så det var. Det var en demonstration med en helt anden, kan man sige undertekst. Og jeg ved, du har stadigvæk. Du er flygtet, som du siger, for ikke at blive selv at blive fængslet. Men du har stadigvæk venner, som sidder i fængslet i Syrien. Har du hørt fra dem?Jeg har faktisk holdt især øje med SE. Nej fængsel den det største fængsel i Nord Damaskus og et andet fængsel ind i Damascus. Prøve at holde øje med med folk der kommer ud derfra, fordi jeg har en ven i hver en af dem. Desværre er det største fængsel. Neie. Havde det ikke kunnet komme helt ned i den tredje etage nede under jorden, for de kunne simpelt hen ikke finde indgangen, og det simpelthen nogen hemmelige indgang de har, og man meldte ud i går, at systemet væltede, så valgte de at slukke for ventilationssystemet. Simpelthen. Så de mennesker der sidder der lige nu, risikerer virkelig, virkelig, virkelig snart og løbe der for for ælt. Og en af dem kunne være en af mine venner, som jeg ikke har hørt fra siden 2012. Så der har du virkelig noget at bekymre dig om der. Ja, det kan man sagtens sige. Og hvor har du hørt om om de her forhold i fængslerne og med ventilationssystemet, som du nævner her fra?Der der var nogle meldinger fra den den frie hær, som er nu det nye regime, der var på deres kanaler, og så en af nyhederne blev delt på Alarabia, som er arabisk nyhedskanal, men man kunne følge med i går på deres kanaler i forhold til hvordan det går, altså processen med og nå ned til tredje etage. Og da jeg gik i sænk, vildt træt, fordi natten før, så havde vi ikke sovet, hvad de stadig ikke kommet igennem. Så jeg håber, at der sker noget i dag. Ta Kelana: Vi skal lige også høre til din familie i Syrien. Dine forældre bor stadig i ramme, hvor du kommer fra. Hvad er deres reaktion på på på det, der sker?Altså, det er vildt overvældet. Det er en følelse, som som vi aldrig har haft igen som nation. Da jeg ringede til min far. Jeg ringede til min far, til min mor i går. Jeg sagde til min far: Hvordan føles i dag det gamle årsprogat? Væggene har øer. Altså, man kunne ikke dale frit, fordi væggene har øer og nogen gæld. Ikke mere. Hvordan føles det? Han siger, jeg ved det ikke. Det er en helt ny følelse. Det har jeg ikke haft. Og du skal huske på, han er 65 år gammel. Det har han aldrig haft. Jeg ser til ham, så skal du gøre dig klar til at snart, så skal du Er demokratiet seriøst, og du skal udeomkstemme på en ny præsident. Nå ja, siger han, det har jeg aldrig tænkt over her. Aldrig tænkt, at jeg kommer til at stemme på nogen. Vi kunne tale rigtig meget om det her, Tari Kilani. Sikkert også om nogle af de bekymringer, som kunne melde sig her på bagkant af af den sådan lykkefølelse, som I oplevede i går. Men, men vi vender tilbage en anden dag. Tak fordi du var med. Ja, 1000 tak, Thai Kilani, altså psykolog og dansk syrer. Du er den 6:22. Og vi vender mod Usa, som i aftes udførte en række luftangreb mod Islamisk Stat. Det er oplysninger, der kommer fra den centrale kommandoenhed i Usas forsvarsministerium, der hedder sent Kom. I følge kommandoenheden har man ramt over 75 mål, og der er citat ingen indikationer på civile ofre, og skaderne på mål bliver vurderet, lyder det. Formålene med angrebet angrebene er at forhindre gruppen i at udføre operationer i udlandet og sikre, at Islamisk Stat ikke udnytte den nuværende situation i Syrien til at genopbygge sig selv, skriver Centcom på det sociale medie X. Og så godmorgen til dig, Jakob Krogh. God morgen!Vores korrespondent i Usa, det her, det er jo en melding, som kommer kort tid efter, at Joe Biden holdt en tale, hvor han netop advarede om, at Islamisk Stat ville bruge den nuværende situation til at genopbygge sin kapacitet i Syrien. C D A, The faktoider efeber tecate we or may the happen. Og så altså Usa, der udfører luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat. Hvad skal vi lige i det?Jamen det er, som Biden selv siger, for at sikre, at Islamisk Stat ikke får råderum til at udnytte det kaos, det magtvakuum, der kan opstå lige nu i Syrien, at de ikke kan udnytte det til at reetablere sig selv, til at på ny og forsøge at indtage territorium. Og det har jo nok været nødvendigt at handle nu, At handle hurtigt, fordi det er lige nu i de her dage, at situationen på jorden ændrer sig så dramatisk. Vi har også set for eksempel, at Usa opfordrede støttede sine allierede nogle kurdiske militser, da de indtog områder i det østlige Syrien i takt med at den syriske hær trak sig, netop for at undgå, at Is indtog området. Så det, vi ser lige nu, det er Usa, der forsøger at påvirke den her meget flydende situation. Ja, og så sagde Usas præsident, Biden også i sin tale i går, at de seneste begivenheder giver nye muligheder til det syriske folk. Omon a ruscia cire turn the Gethn a at co nat you nite State work partners and stay corts er to the seas and apatunity tomatis the rest. Han siger altså, at der er tale om et øjeblik med stor usikkerhed omkring Syriens udvikling, og man vil sikre en god udvikling med med partnerne i Syrien. Hvad er det, Usa håber og kan gøre i forhold til udviklingen i Syrien herfra?Men i forhold til hvad, hvad, hvad, hvad Usa håber, så tror jeg faktisk i lige så høj grad det handler om, hvad Usa håber ikke kommer til at ske lige nu her. Fordi selvom Biden i sin tale fejrede af sats fald og kalde det sådan historisk mulighed for det syriske folk, så kan man jo godt på den ene side glæde sig over en diktators fald og på den anden side være bekymret for, hvad det betyder for fremtiden i Syrien for hele Mellemøsten. Og det er Joe Biden. Han vil rigtig gerne undgå, som vi lige snakkede om, at Is reetablerer sig selv som en magtfaktor. Han vil gerne undgå, at Syrien kollapser fuldstændig, ændrer som en fejlslagen stat eller som en terestat. Den ledende oprørsgruppe, som har indtaget Damaskus, tilhørte jo tidligere alqaeda, at selv på Usas terrorliste og dele af dem menes faktisk at have forbindelse til Is. Så hvem ender på magten? Det bekymrer Usa. Og til sidst så vil Usa også gerne undgå at uroen konflikten i Syrien, den spreder sig til nabolandene til Libanon, Jordan, Irak, Tyrkiet siden Harmes angreb på Israel, der har Biden administrationen jo forsøgt at forhindre at at den konflikt spredt sig. Det har man jo ikke haft ubetinget succes med. Nu skal man så også forsøge at forhindre at den her konflikt i Syrien spreder sig. Jacob Krogh: Tak for det. Det var så lidt vores korrespondent i Usa. Fire minutter i 6:30 mindre end to uger tog det de forskellige oprørsgrupper at indtage by efter by, og til sidst kom det som til hovedstaden Damaskus i Syrien. Og selvom mange syrere, som vi, som vi har hørt, også her til morgen oplever det her som en befrielse, så har det også sendt andre syrere på flugt, og en i forvejen meget alvorlig humanitær situation er blevet endnu mere ustabil. Andreas Fløjstrup: Godmorgen og velkommen. Tak skal du have presseansvarlig ved Unhcr, som er FNs flygtningeorganisation, vi har set billeder af af af flygtende syrere, som blandt andet bevæger sig mod grænsen mod Libanon. Mange holder i kø for at komme over grænsen og så videre. Hvem er det, der nu flygter fra deres hjem?Dem der er flygtet de seneste to uger, det er jo primært dem, der er flygtet fra de aktive krigsområder eller kampområder, der har været, om det har været Aleppo, elle hammer eller homs eller eller i eller Damaskus. Og det vi ved det er, at mange af dem der flygter, de flygter for det meste til steder, hvor de har familie eller venner eller bekendte, som de kan sove hos. Men der er også bare folk, der ikke har haft det, og det er for nogens vedkommende, der bliver nødt til og og sove på gaden under dune himmel, og det er jo kritisk, især i den her årstid, hvor det er også i Syrien ret koldt om natten, ja hvad er. Ja, hvad er situationen for dem lige nu? Kan det komme ud af Syrien for eksempel? Hvordan ser det ud?Der har jo været kø på grænsen mellem Livland begge veje de sidste de sidste dage, ikke? Og vi står klar til at hjælpe. Om det er internt i Syrien med og hjælpe folk så for så vidt muligt med at få tag over hovedet, mad, vand, varmt tøj, tæpper og madrasser, så de kan holde varmen. Om det er i Syrien eller eller på grænseområdet, så er det jo. Det er jo det, der står først i vores vores indsats og har gjort det de sidste to uger. Der er jo i forvejen millioner af mennesker, som er flygtet gennem de seneste 1314 års borgerkrig i Syrien. Hvordan ser situationen ud nu for de mange, som er drevet på flugt?Men som I selv har været inde på det, det er jo et land, der har været hærget af krig og konflikt i 14 år. Fysisk ligger det jo i store dele af landet i ruiner, fordi bygninger er blevet pulveriseret og sundhedssystemer, skolesystemer, systemer som normalt fungerer i et land, er jo ikke eksisterende og har ikke været det i lang tid. Så det er jo i forvejen en enorm presset situation, og så at de her seneste eskalationer jo bare et lag ovenpå det. Så hvad forbereder I jer på nu? Forbereder jer på en bedring i situationen? Eller forbereder I jer på nye flygtningestrømme?Det er utroligt svært at sige, altså vil jeg ville gerne kunne sige hvad fremtiden bringer, men men ligesom i også har været inde på, at det udvikler sig jo så hurtigt min for min nærmest at det det er svært og se ind i. Vi holder jo selvfølgelig utrolig meget øje med hvad der sker og monetorerer det for at kunne vide og prioritere hvilken indsats vi skal vi skal sætte ind. Men I må, I skal jo på en eller anden måde planlægge, også ud i en fremtid, I ikke kan forudse. Er et. Opruster I på befolkningen på på de puljer, I allokerer til syriske flygtninge? Eller hvad? Hvordan forholder I jer?Det er jo klart, at vi, vi, vi, Vi kigger selvfølgelig på de budgetter, vi har og og og ser, hvordan vi kan hjælpe bedst muligt. Men det er også bare vigtigt at sige, at vores operation blandt andet i Syrien er bare utrolig presset. Vi har kun indtil videre i år fået 1/3 af de penge, som vi skal bruge for at kunne Give den hjælp der er behov for, og det var inden de her kampe brød ud. Så i forvejen er det en utrolig presset situation min kollega i Syrien står i. Men vi forsøger jo selvfølgelig og og løfte efter bedste evne, og vi hjælper også tusindvis af mennesker, som har brug for hjælp. Men det er jo klart, at behovet er jo større end den hjælp som vi kan Give, desværre. Tak Andreas Løjstrup for at komme til os her til morgen, selvfølgelig. Presseansvarlig ved FNs flygtningeorganisation, Unhcr. Det er nat. Din sanser er klar til magi. Du kan mindes hvad? Ja. Du kan feste. Du kan drømme, men Lileikdu kan lytte, lytte i. Til jazz uden afbrydelser hver nat fra kl. 1 på p otte i Dr Lyd. Og lige nu kan du lytte til et nyhedsoverblik med Morten Schne Lauritzen klokken. Den er blevet 6:30. Usa udførte i aftes en række luftangreb mod Islamisk Stat i Syrien. Det oplyser den centrale kommandoenhed i Usas forsvarsministerium. Ifølge enheden, så har amerikanerne ramt over 75 Islamisk statsmål for at forhindre gruppen i at udføre operationer i Syrien og sikre, at Is ikke udnytter den nuværende situation i landet til at genopbygge sig selv. Og den her melding fra enheden kom kort efter, at Usas præsident, Joe Biden, i aftes holdt en tale, hvor han advarede om, at Islamisk Stat vil forsøge at bruge den nuværende situation til at genopbygge sin kapacitet. Clorid about the Fatuitet, The Wwe. Vi er klar over, at Islamisk Stat vil forsøge at udnytte det her vaccum til at genetablere sig og skabe en sikker havn for dem selv. Vi vil ikke lade det ske, sagde Biden. Og ifølge vores Usakorrespondent Jakob Kragh, så har Usa en klar interesse i at undgå, at islamisk slat vokser sig til en magtfaktor. Vi så jo, hvad der hvad der skete sidst. Islamisk Stat var stærke i Syrien, Hvordan det påvirkede ikke bare Syrien, men for eksempel også Europa og Usa. Og det vil Usa forhindre. Og så er det nu i øvrigt officielt bekræftet fra russisk side, at den væltede syriske præsident Asad og hans familie har fået asyl i Rusland. Det bekræfter den russiske diplomat Mikhail Ulana på det sociale medie. Og den her udmelding kommer, efter at russiske statsmedier i går skrev, at Assadfamilien befinder sig i Moskva. Når folk herhjemme bliver ramt af stormflod, så skal de have hurtigere og bedre hjælp af forsikringsselskaberne. Det er i hvert fald formålet med en ny aftale, som regeringen og brancheorganisationen Forsikring og Pension har indgået, og som bliver præsenteret i dag efter stormfloden i oktober sidste år. Der var der folk, der have ventet halve og hele år på at få svar om erstatning, men det skal den nye aftale altså forsøge at ændre på, siger den Socialdemokratiske erhvervsminister, Morten Bødskov. Tempoet kommer op. Det skal være nemmere at komme i kontakt med sit forsikringsselskab, og tiden hvorfor at sagen den bliver afgjort på, den skal også være kortere nu. I Nord og Nordvestjylland der kommer der sol i løbet af dagen i dag, og den kan også godt skinne lidt andre steder først på dagen. Men ellers bliver det mest af alt en grå omgang med regn hist og her mellem en 6 plus grader og let til frisk vind. Pernille Rudbæk og Søren Carlsen mere Syrien. Ja, vi skal videre med de. Der har jo altså har været en ganske historisk weekend i Syrien, noget vi har fuld fokus på her til morgen. Og fuld fokus har der selvfølgelig også været blandt de ja godt 45.000 syere, som bor her hjemme i Danmark. En af dem har vi fået besøg af nu. Det er dig. Sedaahmad. Godmorgen. Ja, godmorgen. Kurdisk flygtning kom til Danmark for 11 år siden. Siden at din mor og far også kommet til Danmark og også flere af dine i alt syv søskende. I dag læser du til socialrådgiver, ved jeg. Hvordan har du oplevet den her weekend?Jamen det har været blevet meget sådan glædende weekend, men også meget sådan bange for hvad der kommer til at ske i Syrien. Som sagt, jeg er meget glad for at Assat er faldet. Diktaten er endelig efter næsten 50 år som med faderen. Asat er faldet. Men hvad? Hvad kommer der til ski i Syrien? Hvem egentlig af dem der har overtaget kontrollen i Syrien? Hvad sker der med os? Koder, som er flugtet på baggrund Buda og os Der er is Isis, som har udlagt hele min byen Kobani. Så der er rigtig mange spørgsmål i mit hoved, og jeg kan ikke finde svar på faktisk så der så de ved ikke. Så du ved ikke helt, om du skal være glad eller bekymret kan?Nej, det kan jeg ikke, jeg jeg, jeg er blevet glad som sagt, men jeg har også meget sådan følelser i min Mao i mit hjerte og jeg, jeg er bange for det er det, der kommer til at ske, også i fremtiden, fordi efter at de her grupper, de her islamister, der har overtaget kontrollen over søgåbegyndte det at bevæge sig mod de og i går har jeg fået nogle nuer, der siger, at nu har de kontrollen over over much seer lige tæt til min by, som jeg er født i, som er. Kobani som Marcobani, som ligger, som faktisk næsten er en grænseby på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet et. Grænsen mellem Syrien og Tyrkiet, det ja, som har været og sådan noget. Mange angreb både fra Turkiet og og de her grupper. Ja og du har jo stadig ved jeg også familie i Syrien, søster, niecer, onkler, fætre i omkring Kobane. Kobani: det er jeg, og har du talt med dem? Jeg har talt med dem, og jeg har talt også med min mor i går, og hun siger, at jeg har sagt til min søster, at hun skal gå og klare sin store couture med alt det der bonatøj og sådan noget mælk, så det skal være klar til det hele. Hvis så hvis det det her gruppe som har kontrollen og Asu prøver på angreb kurderne, så de så kan i sige her at ja jeg jeg er glad for at sådan er gået, men men asvamedha så og. Hvad så? Og Og når du er rigtig bekymret for for de her islamistiske oprørsgrupper, så er det jo også fordi din familie ved jeg, din mor, din lillebror i 2014 måtte flygte fra Islamisk Stat. Ja, og hvad er det for nogle minder fra dengang, som også ligger og lurer og gør digelen?Ja, min lillebror og som er handicappede og min mor flygtede faktisk fra Islamisk Stat dengang i 2014. Så der er meget bekymring, at min mor og min lille handicappede bror, som kan ikke engang både fysisk og psykisk handicappede, kunne ikke engang flugte, fordi det har meget svært. Så var der så var det, at det skulle bare trække ham sådan, fordi de kunne ikke, eller min mor var alene dengang, så de kunne ikke håndtere situationen der. Så det, det er nogle følelser og nogle bekymringer der, der bliver stor og stor i i mit hoved. Og vi hører så fra de her, de nye oprørsgrupper anfører er Hts, at at man ikke ligesom vil gå den vej Islamisk Stat gik. Altså, de siger de vil samarbejde, de vil inkludere minoriteter, men du tør ikke helt tro på det kan. Det jamen jeg tror ikke tro på det, fordi som ved også ham der Abumohammadel Dolan, han har selv været lederen af det her grupper. Han har selv været på Trolin og Usa har i mange år forsøgt og og og og Give penge til folk som kan som ved hvor hvor han er. Så så jeg jeg jeg tror ikke på jeg håber på at at det er det rigtige grupper, men men jeg har jeg har så mange bekymringer faktisk. Men havde de det det bedre under Asat? Det du fryder, kommer til at ske. Præcis det det her spørgsmål der der måske alle spørge hvad så? Hvordan var det under Asat? Men under Azande var ikke rigtig meget. Asa har ikke rigtig meget i Syrien krig angreb på koder ligesom de her grupper der har gjort det. De her grupper som får studen fra Turkiet som Ever turkiet deres forreste fianco, så det har været som sat har overhovedet ikke det har gjort Asat har gjort og angreb lidt, men ikke ligesom det her teteregrupper, som jeg kalder dem, fordi i Afrin i tilbage i fik de støtte fra Tyrkiet, og det har bosat hele byen med 500 eller næsten halv million koder og det der var alt muligt forfærdelige ting, der skete i Afrin tilbage i 2018, så ja. Og I er bekymrede nu, dig og din familie. Hvad gør I nu herfra? I holder vel kontakten, men er der tale om, at de resten af din familie også vil flygte? Du siger, de holder den store kuffert klar og bereder sig på det. Jamen det kan det kan sker, så jeg håber det ikke sker. At det også så oplever det med at være på flugt. Ligesom 150.000 som blev sendt på flugt fra Alio den tilbage i sidste uge, der den her gruppe aweto kontrollen over A Lipo. Så sendte det næsten 150 koder på flugt til Kobani og Lapa i Nordsyrien og nordøstlig Syrien. Så jeg håber det ikke, men men det er det har jeg gjort klar til at at det skal også. Jeg håber ikke, men at hvis der sker noget, så skal det også. Forbereder sig på, at det kan ske. 1000 tak for at komme forbi. Her til morgen ser der area. Altså studerende i dag. Socialrådgiverstuderende, men altså også flygtning fra Syrien, som kom her til for 11 år siden. Klokken er blevet 6:40. Ja, og så blandede følelser hos hos dig, Seda Ahmed med den kurdiske oprindelse her fra det nordlige Syrien. Men hvis man tager til Syriens naboland, Tyrkiet på den anden side af grænsen, der findes der mere end 3,1 millioner syriske flygtninge, og mange af dem gik på gaden i ren jubel i går. Heeeeeelt!Ja, også Tyrkiets udenrigsminister, Hagan Fidan, var optimistisk i går. Nu findes der håb, sagde han blandt andet. Of the warning set h rige tage er the setemper chape the fuse of the on conflit day. The is he The Ceempeople can at cheep this on the international community Ms support the Cerypeoppu. Siden i morges er Syrien nået til et stadie, hvor det syriske folk vil forme fremtiden for deres eget land. I dag er der håb, siger han. Det syriske folk kan ikke opnå dette alene. Det internationale samfund skal støtte det syriske folk. Tyrkiet lægger stor vægt på Syriens nationale enhed, stabilitet, suverænitet og territoriale integritet. Og det syriske folks velfærd, lød det altså her fra den tyrkiske udenrigsminister, Heta Roshan. Godmorgen og velkommen. Godmorgen. Du er journalist med indsigt i tyrkisk politik og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole. Hvad er det for et håb, hvis man kan spørge sådan Tyrkiet har for det, der nu kommer til at ske i Syrien?Angara i Angara. Med julelys i øjnene tror jeg med udsigterne til at der er politisk fri bue lige nu i den del af Syrien, som er vigtigst for dem, det nordlige Syrien. Nu hørte vi jeres tidligere gæst, da der kommer fra Kobane, som kysser grænsen til Tyrkiet, der på på syrisk side. Og der har tyrkerne siden eksplicit drømt om at etablere en bufferzone, altså en 30 km dyb zone, som skal holde de kurdiske militser den primært den amerikanske støttede Sdf milits, men også de Pkk støttede militser, som er organiseret under den, holde dem væk fra grænsen, fordi man er bange for at kurderne får et for stærkt fodaftryk på lige på den anden side af den 900 km lange grænse Tyrkiet deler med søen. Så så det, som du forventer, at Tyrkiet gerne vil nappe fra den politiske frie buffet, som du kalder det i Syrien, det er at etablere en bufferzone i den nordlige del. Og de er allerede godt i gang. Altså, nu har der været kampe. Mens verdens øjne har været rettet mod Damaskus de seneste par timer og døgn, jamen så har der været altså alvorlige kampe oppe i det nordlige Syrien, og der har man ikke haft den samme hvad kan man sige, forbrødringsfølelse eller lykkes følelse. Eller man kunne ånde lettet. Der er der store kampe lige nu, som foregår omkring nogle strategiske byer, hvor at den kurdiske Anlete milits Sdf, som har støttet amerikanerne. De er altså hernede territoriet, som tyrkere gerne vil nappe, og det bruger Tyrkiet de her islamistiske militser til. Og er det gjort med det en bofferzone? Altså kan Tyrkiet godt leve med, at kurderne stadig har et et område, hvor de har kontrollen. De kan komme til at acceptere det, akkurat som de har gjort det siden amerikanerne, der begyndte at træde ind tilbage i 2014. 15 stykker. Der er ni amerikanske baser i det nordlige Syrien. Omkring 900 er officielt, hvad kan man sige amerikanske støvler på jorden, så stykket har måttet acceptere det. Men man bruger netop lyn. I ly af, at Hts har grebet Damaskus, så har man sendt sine egne militser, som man har langt mere kontrol over, end Tyrkiet har kontrol over Hts. Der har de en is, der heder SA, som er et kludetæppe af militante aktører, som de har altså direkte adgang til og kan sige hop. Og så spørger de, hvor højt så der er det her magtforhold, der liv nu udspiller sig i det nordlige søen. Ja, og og du nåede jo så lige at hilse på Zahed, da han var på vej ud af døren, og du var på vej ind her. Han er. Han har de her blandede følelser. Han er kurdisk oprindelse også frygter meget for fremtiden. Har han grund til at være nervøs i det omfang Tyrkiet blander sig i konflikten?Nu var jeg satte fra Kobane, sagde han ikke. Og tilbage i 2014, der var Kobane. Jo, det var der, hvor danske journalister i hvert fald lærte navnet Cubana at kende, for det var der, hvor at slaget mod Islamisk Stat stod stærkest. Og jeg var selv dernede og rapporterede for blandt andet TV 2, Jyllandsposten og Berlingske, dengang med min kollega Suzanne Juncker. Så ja, vi så Islamisk Stat folk, der er flygtet fra Islamisk Stat, som som var mødt op i det tøj, de var flygtet i, og de snakkede om, at det oven var stadig tændt derhjemme. Ikke altså fordi det var gået i så i så stort hastværk. Så så det er jo et traume, der sidder på nogle af de her mennesker helt ude på ærmerne. Vi skal altså, det er kun 10 år siden, så de har selvfølgelig grund til bekymring. Det betyder også, at det er svært at forbrødre med nogle af de her andre militsgrupper, som for eksempel nu har vi hørt meget om Golani, lederen af Hts, som jo står i spidsen for den her koalition af grupper, som har indtaget store dele af Syrien og afmonteret azederegimet. Det er jo enormt svært at forbrødre. Altså, hvor skal det Amnesti komme fra, når tilliden kan ligge på et enormt lille sted imellem de her grupper, som har brugt al den tid på ikke at hjælpe kurderne. Så det er jo det blik, som de kurdiske militser har. De kigger til gengang på den anden side af Atlanten, hvor der har været valg. Lige om lidt er der skifter de administration i Washington, og hvad der skete der, sidst Trump kom til magten, der trak han amerikanske soldater ud af Nordsøen, så kurderne føler sig også presse politisk. Og med den transatlantiske alliance er kurderne kalder det en alliance, og amerikanerne kalder et partnerskab. Så der er også en kamp om ord der. Men man er bange for, at Trump vil trække tropper ud fra Sdfs side. Det har man været ude og melde ud og sagt: vi har brug for amerikanske tropper her, og vi så også tegn fra den amerikanske administration. I går bombede man fem og halvfjers Islamisk Stats mål i Syrien, og der var kurderne også ude og sige: vi er stadig et bolværk mod mod Islamisk Stat. Så der er altså også en større politisk kamp omkring, hvad skal der ske, når administrationen skifter hænder i Washington?Vi skal også lige nå at vende de over 3 millioner flygtninge syriske flygtninge, som opholder sig i Tyrkiet lige nu. Hvordan ser situationen ud for dem, dem der er i Tyrkiet? Ja, jeg tænker på, hvordan? Altså sidder man? Altså, der er jo også tyrkiske interesser på spil her i forhold til de mange mennesker, som de må lægge hus til. Er duan løser jo, eller Ankara løser i hvert fald to af de største politiske hovedpiner, de har lige nu, og har haft det siden 2014. Ved at lave en bufferzone, som rækker ikke bare 10, som aftalen var med Asad, men 30 km ind, som er det, vi er begyndt at se konturerne af nu. Så løser man hovedpinen af de lidt over 4 millioner syriske flygtninge, der er i Tyrkiet, er der er 4 millioner. Det var i hvert fald de seneste tal, jeg har set med over tre. Men så er der en masse udokumenterede flygtninge ved vi, som ikke er i FN. Lej ikke fremgår af de her tal. Kæmpe mørketal. Det udgør en kæmpe socialøkonomisk hovedpine fra fra Erdoan. Tyrkiske vælgere, særligt hans kernevælgere, ser så udfordret af, at de udvander arbejdsmarkedet. Der er enormt meget racisme og diskrimination i gaderne i Tyrkiet, fordi der er kommet et fremmedhad efter 10 år og skulle huse så mange flygtninge. Det kan det tyrkiske system ikke oppebære. Det har vi set dokumenteret på rigtig mange måder fra Ngoer, også fra fra tyrkiske medier selv ved at smide dem over grænsen til Syrien, der kan de slippe for den hovedpine. Det er en kæmpe gevinst for Erdoan rent indenrigspolitisk for at kunne sementere sig hos de højrenationale vælgere, som er hans redning, hvis han skal fortsætte, og hans regeringsparti skal fortsætte de næste par år i regeringen nummer to. Man fjerner den eksistentielle trussel, som har været nummer et fjendebillede i tyrkisk politisk diskurs sidste 50 år, og det er PKK Kurdistans arbejderparti, som altså er med til at organisere nogle af de her kurdiske militser, der er på grænsen til Syrien. Der er to kæmpe store hovedpiner, som har enorm stor politisk vægt, som er duan lige nu øjne, og det er det, som har kan fitten med julelys i øjnene taler om i det klip I spillede i starten. Som altså er den tyrkiske udenrigsminister, som lige nu glæder sig. Tak Heta Rosan selv. Tak for at komme ind til os. Journalist med indsigt i tyrkisk politik og adjunkt på Københavns Professionshøjskole 6:48. Jeg er altså kurderne nervøse for udviklingen i Syrien. Det er der også andre minoriteter, der er. Vi talte i går med Duel Boch Hansen, som bor i Præstø oprindeligt er fra Aleppo. Hun har kristen baggrund, og derfor er hun både glad for Asas fejl, fald og også nervøs for fremtiden. Men mest af alt er hun håbefuld. Det er noget der er sket, som er jeg må indrømme jeg har slet ikke forventet at der skulle ske så hurtigt. Så ja, jeg er både optimistisk, men jeg er også lidt bekymret. Men men jeg prøver lige og og ligesom prøve at forstå den måde vi er vokset op som kristne. Vi er jo minoritet og vi blev altid ligesom siden vi var børn blev lært at det er regimet, regimet, der beskytter os, og hvis regimet falder, så bliver vi bare slagtet. Men jeg tror ikke på det. Det tror jeg ikke og håber at det nye regime kan bringe lidt bedre samfund og bedre fremtid til Syrien. Hvad? Hvad knytter du det håb til?Altså, lad os nu bare sige bedre, livets vilkår. Nu har det været så slemt under krigen i de sidste 13 år. Det har levet næsten et primitivt liv. Der er en, der fortjener det. Og så mere frihed, mere ytringsfrihed, ingen under tryghed. Folk har fremtiden. De unge generationer kan drømme ligesom også alle andre og og bygge et billede af deres fremtid. Hvordan det skal være, fordi det det er, blev til sidst sådan ligesom håbløst for dem, ikke?Så hvad hører du fra venner og familie i Syrien?Jamen jeg taler løbende med min kusine, og nu Aleppo er der lidt mere ro. Der er mere mere som fest og ballade, og folk er ude på gaden og synger og danser. Men der er meget uro i Damaskus, for det er også nyt. Men men ja, de har det ligesom jeg har det. De er faktisk glade, men samtidig, de er virkelig ved at blive bange. De ved ikke, hvad der kommer, men, men vi håber, og de håber også på det bedste. Fortalte altså Dula Boch Hansen, som bor i Præstø, men oprindeligt er fra Aleppo. Klokken er blevet 6:50. Det er naturligvis revolutionen i Syrien, som fylder aviserne i dag. Jeg har for eksempel Politiken her, hvor deres internationale kommentator Mihael Jarn har en analyse på forsiden, og inde i avisen, hvor han hvor han taler om kaosteoriens sommerfugle ka kaosteoriens sommerfugleeffekt. Altså den, der siger, at et sommerfuglevingeslag på den ene side af kloden kan starte en storm på den anden side. Og med det der mener han, at det måske er sommerfuglelar, er måske lidt under en underdrivelse at kalde dem det fra krigene i Ukraine og i Gaza, som har været med til delvist at at få føre til asat fald i Syrien. Krigen i Ukraine har været en opslidningskrig for Rusland. De har ikke haft kræfter til at støtte sat i det omfang han havde brug for det. Og krigen i Gaza og den i Libanon har svækket både Hamas og Hisbolla en grad, så presset styre i Iran heller ikke har haft lyst eller kræfter til at gå ind i Syrien. Og og pointen med det er, at de styrkepositionerne, altså i hele Mellemøsten er i opbrud, fordi mens Rusland Hisbollairan står svækket, så bliver Tyrkiet, det talte vi også med Hitavshenom, styrket, og og en er muligheder. Det samme gør Israel. Ja, så det er ligesom hans udlægning: hele Mellemøsten er i opbrud. Det kan man vel egentlig godt tillade sig at konkludere ovenpå weekendens begivenheder. Forsiden af Information Syriens Chance skriver de kort og godt forsiden af Jyllandsposten. Glæden og håbet lyst i syrerne, da regimet faldt. Men hvad nu? Altså selvfølgelig det helt store spørgsmål. Landet tager hul på et nyt kapitel, som i storpolitisk spil kan blive blodigt, lyder analysen i Jyllandsposten. Og så inde i avisen beskæftiger de sig også lidt med, hvad skal der ske med alle de syere, der er kommet til Danmark? Altså cirka 45.000 syere i Danmark? Skal de nu hjem? Det har man også forsøgt at forholde udlændingeminister Kaare Dybvad. Han svarer: Myndighederne følger situationen i Syrien tæt med henblik på at kunne vurdere, hvad det får betydning for syrer i Danmark. Så sådan lidt et ikkesvar kan vi godt kalde det. Lederen i Berlingske tør godt knytte lidt håb til udviklingen i Syrien. Det hele står og falder med at få styr på landets mange minoriteter, og der hæfter Christian Moritzen, som skriver lederen her, ved, at kristne i Aleppo har udtrykt glæde over, at de indtrængende muslimske styrker har ønsket de kristne i byen glædelig jul og har ladet juletræet i den kristne bydel totalt med lys i. Og det her tændte juletræ. Det bliver sådan på en eller anden måde symbolet på, at at den muslimske gruppe Hatari alshams, altså Hts, måske mener det, når de siger, at de vil lave et frit syren, som rummer mange forskellige grupper. Ja, et juletræ, der bærer en stor portion håb, så længe det får lov at blive stående. Hvis vi lige slutter med Kristligt Dagblad. Efter syrisk revolution har Iran ryggen mod muren, skriver Allan Sørensen, deres mellemøstkorrespondent. Han siger, at opmærksomheden rettes mod Irans atomprojekt for et såret. Iran kan og vil efter alt at dømme skrue op for sit atomprojekt, nu hvor landets regionale strategi er mislykket, skriver han. Og vi skal lige præcis videre med Irans perspektiv ind i weekendens begivenheder. Og det skal vi sammen med dig, Micha San, godmorgen, godmorgen. Mange årige analytiker er lige præcis iranske forhold Iran Grunden til den jo også er en vinkel i sig selv på forsiden af Kristeligt Dagblad i dag, er jo fordi, at Iran ofte er blevet nævnt som en af Bachara Asads allervigtigste støtter. Og nu er han så væk. Han er i Moskva, hører vi her til morgen. Han er faldet. Så hvor stort et tab er det for Iran, at Asat Asat Syrien er er borte nu?Jamen det var et interessant spørgsmål, fordi det er svært, og at vi nok have svaret anderledes for en uge siden, end jeg ved i dag, fordi efter hans fald er der begyndt at komme nogle andre meldinger ude fra Iran. Vi skal huske, at da den iranske stat besluttede sig for at bakke Asat op under borgerkrigen i 2013, så var det jo ikke fordi de to lande hverken var strategiske eller ideologiske partnere. Det var jo en taktisk beslutning fra Irans side, fordi det gav Iran adgang og allieret på tværs af de fire lande i regionen. Så Iran har brugt og investeret rigtig mange milliarder kroner dollars, så vi ikke skal kalde det rigtig mange penge i Syrien for at holde Asat ved magten. Og så set fra Irans perspektiv var Assad på det seneste begyndte at flirte med andre alliancer i regionen. Så det vil sige, der var knas i forholdet mellem Iran og Syrien, og en af grundene er også, at som man også kan læse flere steder, og jeg hørte også noget iransk tv i går et interview med den iranske hvad hedder det udenrigsminister, og der var sådan flere punkter, der bliver fremmedarten. Af de ting, jeg i hvert fald man kan læse nu, og nogle af kilderne i Iran siger, er, at det har været et problem, selvfølgelig set fra Irans side, at flere af de højest højtstående kommandører i revolutionsgarden, dem som har ligesom har været bosat i Syrien, og som har været det, der hedder militær rådgiver set fra iransk perspektiv. De er simpelthen blevet likvideret. Rigtig mange er blevet likvideret. Det starter allerede fra totusindogtor jeg 17, men det tog virkelig fart her i det sidste år under krigen i Gaza. Så set fra Irans perspektiv i dag et eller andet galt, altså vorfor at passe Syrien. Hvorfor passer at sige ikke bedre på vores udsendte? Det er i hvert fald en af grundene. Der har været flere grunde endda. Ja, de mener, at de mener, at at selvfølgelig har Sad begyndte at flirte lidt med nogle andre stormagter i regionen, havde tænkt sig at flytte til en alliance med Iran, og det er selvfølgelig også problematisk fra iranernes side. Så der der var knas i forholdet, som du siger. Og så ved jeg, du hæfter dig ved, at diskussionerne i Iran allerede nu går på, hvad så nu? Hvad er det for nogle diskussioner Iran har nu, hvor jeg sat er væk?Jamen jeg nævnte jo for eksempel atomenergiprogrammet, at Iran tænker, at ligesom opgradere det til et til et atomvåbenprogram, ikke? Det var det vi lige i tvivl om altid, fordi der ikke rigtig er man ikke rigtig ved hvad Iran har lige nu, fordi at Usa trak sig ud af af ud af den atomaftale, der blev indgået i 2015. Men jeg ved ikke om det er det forsiden du nævnte tidligere henviser til, men en af de der meget ultrakonservative medlemmer af Irans parlament var ude at sige her forleden, at Iran skal jo straks til at genopbygge sin modstandsake igen på en anden måde, måske end det har været tidligere, og så selvfølgelig også udføre en atomsprængning til at genetablere sin regionale position, fordi det er jo sådan man det er jo sådan man viser muskler, ikke? Og jeg ved ikke om det er det forsiden henviser til. Men men, men det er jo meget interessant at at der er jo nogle allerede nogle forskellige ideer i Iran om hvordan man Iran skal genetablere sin magt. Ja, og man skal selvfølgelig ikke være en underdanig stat her alt anden. Alt andet lige manselvom forholdet til Sat var begyndt at knase lidt, så har de jo vel en mindre allieret i regionen nu og og ja, relativt vigtig mindre allierede. Altså, hvem er det nu Iran skal ja søge at danne alliancer med, eller skal de bare forsøge at styrke sig selv indadtil? Er det det strategien går på?Det kan jeg virkelig ikke vide. Det gad jeg også godt og vide. Ja, men men hvis vi skal kigge på, altså, Iran har utrolig travlt med at servicere Rusland lige nu, så det har de hænderne fulde med, og det ligesom, og de har kigget, De har jo ligesom lidt droppet, altså det kommer. Der sker ekstremt meget lige nu, og jeg kan faktisk ikke svare på det spørgsmål, fordi det kommer også meget an på, hvad Trump foretager sig. Iran har jo signaleret til den kommende amerikanske præsident, at iranerne rigtig meget ønsker at begynde at forhandle igen om om deres atomprogram. Så de vil rigtig gerne have sanktionerne bliver løftet til gengæld for der kommer mere opsyn på deres atomenergiprogram. Så det, det er et af sporene, som jo hvor iranerne ønsker at at investere i, så er der hele det der med kig mod Kina. Det gør de jo i forvejen. De servicerer nu rigtig meget Rusland under under deres krig med Ukraine, så de og de har også konstant noget ulmende uro internt i landet, så det skal de selvfølgelig også holde øje med, så de har hænderne ret godt fulde, så jeg ved ikke, hvor meget de ligesom har overskud til at skabe nye alliancer udad til. Det må vi jo lidt vente og se. Der er meget, vi må vente og se her. Tak for det, Micha San. Det var så let, mangeårig analytiker af iranske forhold. Og med det, så nærmer vi os en radioavis. Vi fortsætter med at dykke ned i situationen omkring Syrien bagefter. Lige nu er klokken. Det var historiske og rørende billeder, vi så af jublende mennesker i Syriens hovedstad, Damaskus i går. Efter mere end 50 års diktatur er statuer og plakater af den flygtende præsident Alsa og hans lige så diktatoriske far nuvæltet om kul eller brændt. Men i dag, der står skyerne så tilbage og vågner op til en dag, en ny med en ny usikker fremtid. For hvad er det for et spil om magten, der kommer nu? Kan der skabes enighed blandt de forskellige oprørsgrupper og ved nabolandene? Lader syrerne skabe deres egen fremtid, eller vil de føre landet ud i nye konflikter og internt spillede?Her til morgen har vi valgt at sætte fuld fokus på revolutionen i Syrien og forsøger at besvare nogle af de her mange spørgsmål, som udstår lige nu i den her time. Der ser vi blandt andet på, hvorfor Syriens allierede Rusland Iran Hisbollamilitsen valgte at vende Asat ryggen, og ikke mindst på hvilken rolle de nu kommer til at spille. Ja, og vi skal også til Tyrkiet, hvor der bor. Ja, over tre, faktisk over 4 millioner syriske flygtninge, fik vi at vide lidt tidligere på morgenen. De festede jo og fejrede befrielsen i går. Men har de reelt håb om at kunne vende hjem? Vi ser nærmere på situationen i Tyrkiet sammen med vores korrespondent i Istambul om cirka et kvarter. Ja, og så følger vi naturligvis udviklingen. Det seneste nye indhenter reaktioner om morgenen igennem, så blive hængende her frem til kl. 9 i selskab med os, Pernille Rudbæk og Søren Carlsen. I aftes holdt lederen af oprørsgruppen Haa Tarialamaltså Hts sin første tale, efter at gruppen erklærede og havde overtaget hovedstaden Damaskus. Lederen er kendt under navnet Abu Muhammad Al Jolan, men brugte i talen sit rigtige navn, Ahmad Al Chara, skriver Ap. Det arbejde er så de are. Det her, det var en tale, han holdt i den store historiske, måske i Damascus. Og den her sejr, siger han: mine brødre er til hele den islamiske nation. Denne sejr er historisk i regionen. Han, altså Baar al Asad, gjorde Syrien til et sted, hvor Iran kunne mætte sin grådighed. På baggrund af de seneste dages udvikling i Syrien har FNs Sikkerhedsråd valgt at indkalde til et ekstraordinært krisemøde om situationen i landet. Noget de gør efter en opfordring fra Rusland. Det er noget, som flere diplomatiske kilder siger ifølge Nyhedsbureauet AFP. Stefen Kreis God morgen!Vores internationale korrespondent her i DR, den russiske diplomat Michael Ulnanov, bekræftede i går, at Asat har fået asyl i Rusland. Hvad kan de have haft behov for at diskutere i den forbindelse?Altså sat han havde to steder, han kunne rejse hen. Det ene det var Iran, som jo har støttet hans styre igennem 40 år og brugte det som en en nøgleposition til at udbrede sin indflydelse i Mellemøsten, og det andet det var Rusland, som jo har støttet Basharalasat i borgerkrigen, blandt andet med luftbombardementer med soldater fra på en luftbase i Syrien. Og Rusland har jo en flådebase, også den syriske kyst til Middelhavet, og det er sandsynligt sted han ville rejse hen var Rusland. Og det er det, der nu er blevet bekræftet, at Chara Asa og hans familie befinder sig i Moskva, og når det er tilfældet, tror jeg, det er fordi Bachar Asa var i Moskva for en uges tid siden og efter sigende efterlod sin familie der. Hans hustru lider af en aggressiv form for Leokemi og er meget behandlingskrævende og befinder sig formentlig på et hospital i Rusland nu, og de har tre voksne børn sammen, så det er altså blevet det. Og grunden til, at Rusland er interesseret i at signalere det, hvad Rusland jo har gjort offentligt nu, er, at Ruslands budskab til diktatorer og eneherskere i netop Mellemøsten, som man støtter, jo hele tiden har været: Vi bliver ved med at støtte dig, uanset hvad der sker, modsat Usa, som altid stikker halen imellem benene. Og det er jo det, vi hører fra Moskva nu. At Rusland bliver ved med at bakke de folk op, som man støtter. Og det har de så ikke helt gjort, kan man sige i den her situation, hvor det jo blandt andet var manglende luftstøtte fra Rusland, som gjorde, at Asatregimet faldt så hurtigt. Hvad er det for et forhold, som er mellem Alasad og Putin?Det Rusland helt tydeligt har været interesseret i, det var at bevare sit fodfæste i Mellemøsten, og det fodfæste består fortrinsvis af en stor flådebase ved Latakia ved kysten, altså den syriske kyst ud til til Middelhavet, og det var formentlig grunden til, at Rusland gik ind på afsats side og støttede ham fortrinsvis med luftbombardemanter, men også med våbenleverancer og med forsvarssystemer, antiluftskytssystemer under den 14 år lange borgerkrig. Og det var faktisk en af de vigtige grunde til at at kunne holde sig ved magten, ud over selvfølgelig, at han havde støtte fra Iran, fra Hisbollailitsen i Libanon, som Iran i vidt omfang styre, blandt andet med våben, er med penge, så Rusland har haft en interesse i at bevare sin militære tilstedeværelse. Men det er klart, med krigen i Ukraine har Rusland et andet fokus nu, og man har endda et andet fokus. Man skal nå et mål på et bestemt tidspunkt, fordi lige om lidt er der et magtskifte i Usa, som kan betyde, at Usa vil gennemtvinge en fredsforhandling og en afslutning på krigen i Ukraine, som Rusland er interesseret i at nå så vidt som muligt der med sine kamphandlinger nå og få så meget territoriet som muligt. Så man har altså ikke haft den kapacitet militært, som man havde i under borgerkrigen til at støtte Asat styret, og det var en af grundene til at Asa soldater ikke havde en chance mod oprørerne. Steffen Kretz: Nu er han så formodentlig, og det er så bekræftet fra Moskvas side i Moskva Bajarasad. Kan man sige noget om, hvad det er for en fremtid, der venter ham der?Ja, altså, jeg tror hans fremtid vil vil være forholdsvis behagelig, fordi han vil formentlig være på den den russiske stats. Hvad hedder det? Hans husholdning kan være på den russiske statsbudget budget fremover, så han vil have en en forholdsvis rar tilværelse, kan jeg forestille mig der. Han er ikke den eneste tidligere despot, som befinder sig i Rusland, Men det interessante er selvfølgelig, hvad med hans alawitiske set, som var dem, som kæmpede og døde for at bevare ham ved magten, og som fik at vide, at han styrede, at den eneste chance for jer for ikke at blive slagtet af sunnimuslimske islamister, det er, at I bliver ved med at kæmpe for Bacharalasat. Og der kan vi se på de meldinger, der kommer ud fra alawitiske landsbyer og områder i Syrien, at medlemmer af hans sigt, om man så må sige det er en siremuslimsk sekt. Alawitterne udtaler, at de er positivt overraskede indtil videre over, at der ikke har været overgreb på dem. Der har ikke været hævndrab indtil videre i hvert fald. Men det er klart. Der ligger jo en frygt hos dem og hos andre, blandt andet kristne minoriteter i Syrien. En frygt for, at der vil ske en et hvad skal vi sige? Et opgør, hvor dem, der har støttet Bacharle Azat, kommer til at stå til ansvar på den ene eller den anden måde. Steffen Krats: Tak skal du. Kan du have selv tak, Drs internationale korrespondent og med det blev kl. 7:13. Ja, det gik jo altså ekstremt hurtigt lige pludselig for oprørerne i Syrien. Hvis vi skal prøve at lave en lille tidslinje her, så var det jo altså bare tilbage til 29. november, hvor oprørsgruppen Hts tog kontrol over storbyen. Aleppo 5. december erobrede de så byen Hammer. Det åbnede Vejen til hus, og som så siden skulle åbne Vejen hele Vejen til Damaskus. Så er vi fremme ved den her weekend. Lørdag d. 7. december erklærede oprørerne, at de havde omringet Damaskus, så i går, ja, der stod vi op til nyheden om, at de havde indtaget hovedstaden i løbet af natten. Og når det kunne gå så hurtigt, så handler det jo om, at Bachar al Asad ikke fik hjælp i det omfang, han havde håbet fra sine allierede. Vi har lige talt om Rusland her, og det gælder også Iran og Hisbollamilitsen. Ja, det fortæller også Sune Hagbølle, der er professor i globale studier og mellemøstforsker ved Roskilde Universitet. Iran, Hisbolla og Rusland, Og vi så iranerne begyndte at trække deres tropper ud. Vi så russerne forlade deres flådebaser. Vi så Hisbolla tale om, at de ville komme og kæmpe i Homs, men så sendte de en lille håndfuld rådgivere i stedet for egentlige elitesoldater. Ja, som han altså nævner her. En af Asas vigtigste støtte har været den libanesiske militante gruppe Hisbolla og det forhold mellem Hisbolla og Asat. Det skal vi dykke lidt mere ned i nu sammen med dig, Anne Kistina Røn, Godmorgen, godmorgen Pohstok ved London School of Economics og mellemøstforsker. I går var der meldinger om, at Hisbolla skulle have trukket alle deres styrker ud af Syrien. Hvordan kunne det være?Hisbolla har simpelthen ikke haft mulighed for at gøre noget reelt for at redde asatregimet. Som Sune også sagde før, altså så står asatsallierede et andet sted i dag samlet set, og Hisbolla selv er jo også blevet svækket efter måneders krig mod Israel. Så og så er tingene gået stærkt, så som det forlyder at Hisbolla havde 2000 krigere i Syrien, som de havde sendt ind for at forsvare nogle af deres positioner langs grænsen til Libanon. Men altså i går, der forlød det så at Hisbolla havde trukket deres krigere tilbage, og det er jo sandsynligvis for at undgå at miste mænd i en kamp, som de alligevel ikke kunne vinde. Så de havde læst, hvad man kan sige, hvad der ville komme til at ske, og hvad så at trække sig? Hvordan kan det være, at at de trods alt så let så hurtigt valgte at gøre det frem for at at kæmpe?Jamen det skyldes jo blandt andet, at de er blevet svækket i krigen med med Israel. Altså Hisbolla har nogle store udfordringer lige nu. De har mistet en stor del af deres øverste militære kommando. Så har de jo også mistet en del krigere og står altså lige nu og har sagt ja til en våbenhvileaftale, som indebærer, at de skal trække sig ud af det område, hvor de har haft deres allerstærkeste tilstedeværelse rent militært, i hvert fald nemlig det sydlige Libanon. Nu skal de reorganisere sig, og det kræver altså en stor mængde energi, så at deltage i en krig i Syrien, som vil være meget op ad bakke. Det vil altså være for stor en belastning for Hisbolla lige nu. Jeg var afhængig, Var Baare al Asad af Hisbollas støtte? Hvor? Hvor? Hvor stor betydning har det? Har det haft for hans fald, at de, at de ligesom ikke var der til at hjælpe?Det er svært at sige, men, men det bedste, det tætteste man nok kan komme på et svar, det er at kigge tilbage på perioden mellem 2013 2 1000 17, hvor Hisbolla spillede en stor rolle i Syrien. De havde angiveligt på på toppunktet af den her konflikt over 10.000 krigere udstationeret i Syrien, og ja, selvfølgelig spillede Rusland en stor rolle. De foretog luftbombardementer. Iran spillede også en markant rolle, blandt andet i at mobilisere forskellige militser. Men Hisbolla var tilstede på jorden, og der spillede de altså en nøglerolle i at bekæmpe Islamisk Stat. Så ja, undskyld, Hisbolla var en vigtig brik i hele den her, kan man sige i hele den her strategi om at få sat til at overleve, Så om om Iran og Rusland kunne gøre det uden Hizbolla, jamen det er et åbent spørgsmål, men i hvert fald, de er jo heller ikke interesserede i og. Bruge ressourcer. Men så har Hisbolla så, som du også siger, haft andet at se til de seneste 13 måneder, hvor man har ført krig mod Israel, og som har jeg svækkede efterladt Hisbolla med, ja en våbenhvile, som jo siger, at de skal trække sig tilbage op Nord for det der hedder Litanifloden i i Libanon. Hvor stor betydning har det haft for Hisbolla evne, at de har været igennem det her i forhold til at skulle komme afsat til udsættelse?Jamen det har haft en en en stor betydning. Hisbolla lige nu er er jo i en situation igen, hvor de hvor de skal genoverveje deres rolle i Libanon først og fremmest. Men igen det er jo også vigtigt at at se de her ting hænger sammen. Man kan sige hisbolla har ikke kræfter til og redde afsat, men det at Asat er faldet gør faktisk også at Hisbolla får sværere ved at genopbygge sig, fordi Syrien har jo har ageret som en en korridor mellem Iran og Libanon. De sidste årtier har gjort at Iran kunne transportere våben til Libanon, som Hisbolla kunne bruge. Hisbolla og Iran har tjent ret store summer på at smule og sælge varer, blandt andet narkotika inde i Syrien, og så har de jo brugt Syrien som et led i sådan en afskrækkelsesstrategi mod Israel. Så så det at Af sat regimet er væk, gør også at Hisbolla samlet set har stillede en sværere position i forhold til at genoplive. Hvor svækkede står de tilbage i?Men det er jo igen svært og sige, fordi situationen i Syrien er uforudsigelig. Hvis vi bare kigger på Libanon og den krig, der har været mellem Hisbolla og Israel, ja i det seneste år et år, jamen så står Hisbolla meget svækket tilbage. De står uden øverste militær kommando. De står i en position, hvor de også skal bruge en del ressourcer på at hjælpe deres støtter, kan man sige, med at genopbygge sig, deres huse og andre ting, der er blevet smadret. Det har Hisbolla sagt. Det vil de altså være med til at finansiere, og nu er korridoren, kan man sige mellem Libanon og Iran så også lukket, og det er klart, det er en ekstra hovedpine for Hisbolla. Så hvis vi bare lige skal gøre Hisbolla rolle i Syrien færdig, er de er det? Er det helt slut med Hisbolla i Syrien nu?Igen, vi skal passe på med at komme med forudsigelser. Men ja, alt peger lige nu på, at den tid, hvor Hizbolla kunne bruge Syrien som fragtvej, som som kampplads mod Israel, jamen det er slut. Og de forsyninger, som de har fået fra Syrien, skal de nu ud og finde andre allierede i regionen i forhold til at kunne opretholde sig selv et. Jeg tror først og fremmest, de skal finde en anden måde at få ting transporteret fra Iran til Libanon. Iran har jo blandt andet sagt eller Hisbolla har meldt ud, at det er iranske penge, der skal gå til at genopbygge huse efter krigen med med Israel. Så de skal finde en anden måde at få få fragtet våben og penge og andre midler mellem Iran og Libanon, og de har jo allerede andre fragtvare, kan man sige. Det er ikke sådan, at alle Hizbollas ressourcer er gået igennem syrisk territorie, men det er klart mange af dem har. Syrien har spillet en vigtig rolle i forhold til at tilføre ressourcer til Hisbolla, og nu skal de altså finde en alternativ måde at få fat i penge, våben og andre ting der. Har brug for Anne Kristine Røgen. Tak for at være med her til morgen. Endnu en gang selv tak. Postog ved London School of Economics og mellemøstforsker. Klokken er blevet 7:20. BBC har vi kørende på skærm her inde i studiet. De har udelukkende fokus på revolutionen, kan man sige i Syrien. Bladrer man gennem andre internationale medier, så er det samme billede. Det har overrasket de fleste, at en borgerkrig, som har varet i 13 år, kunne blive vendt på hovedet i løbet af så kort tid. Og derfor er det også det, som vi i den grad taler om i P1 morgen her til morgen. Og en af dem, vi skal tale om det med, det er dig. Hej fejret. Godmorgen. Jeg skal lige have fundet i at se hvor hun er henne. Ja, vi skal. Vi skal nemlig til undskyld. Undskyld, nej, nej, det. Det er mig, der er helt forkert på den. Undskyld, vi skal. Vi var i Syrien, før vi skal til. Vi skal til Tyrkiet med dig. Nanna Mou Steffensen: Godmorgen, godmorgen, ja, og vi skal tale om den begejstring, som lød på gaderne i den tyrkiske by Kilis, efter nyheden om, at Asat var faldet i går. Ja, Adamu Steffensen, du er vores mellemøstkorrespondent med os fra den tyrkiske storby Istanbul. Du har været på gaden og tale med nogle af de glade syrere her. Hvad var det for en stemning, du oplevede?Jamen det var et et enormt et enormt udbrud af af håb, som kom til udtryk blandt de mange, mange syrer, som var på på gaden i Istanbul og kom ud og fejrede. Og det kommer jo også ud af, at det, som du også nævner, netop at, at det kom som en enorm overraskelse for rigtig mange verden over. Det gjorde det simpelthen også for de syrere selv, som som jeg mødte i går. Altså, det var slet ikke noget, de havde kunnet forestille sig for en uge siden eller for nogle dage siden, det her så. Så det var virkelig et håb, som var stort set slukkede. I hvert fald flere af dem jeg talte med, og som jeg, som jeg kender syere, som jeg har haft kontakt med igennem årene igennem den her krig. Altså, de havde jo slet ikke turde håbe på, at det her var noget, der kunne ske inden for en overskuelig årrække, måske ikke engang deres egen levealder, og at det så pludselig har været fuldstændig på hovedet i løbet af nogle dage, jamen det var sådan et. Det var en en ubetinget glæde, da jeg mødte på gaden i går i hvertfald. Ja, hvordan mærkede du den? Hvad var det for en glæde?Det var også en glæde, som jo kommer med en en vis dybde. En en en stor dybde, fordi den kommer med visheden om alt den tragedie, al den lidelse og sorg, som er gået forud for det, der nu sker. For den her enorme lettelse, altså al den undertrykkelse, alle de dræbte i krigen, de torturerede, de fængslede under Bachar Assets styre, alle de kære familiemedlemmer og venner, som er blevet dræbt i løbet af krigen, og som ikke er med til at markere og fejre det, der nu sker. Så det er også en en en glæde, som jo som jo har en dybde og en tyngde. En situation som som også når man ser på alt det der er sket, og den som jeg sagde før, det håb som mange måske i virkeligheden har opgivet, altså at den her situation skaber jo så nu nogle fuldstændig nye muligheder for millioner af syrere, altså både i Syrien, men også de millioner af mennesker, som er flygtet. Der er mere end 3 millioner mennesker her i Tyrkiet. Jeg snakkede med en mand på gaden i går. En syrisk mand, som som flygtede til Tyrkiet, har fået sine tre børn her. Og og han har jo jamen forestillet sig et liv for dem i fremtiden i Tyrkiet. Og lige pludselig fra den ene dag til den anden, så stod han der og kunne se for sig, at han ville kunne tage dem med hjem til Homs. At de ville kunne se deres hjemland. At de ville kunne møde deres bedstemor, som stadig sidder hjemme i Homs. Så det er livsbanen, som pludselig er forandret for en masse masse mennesker. Så stor glæde og og store håb blandt syere i Tyrkiet, og der er jo mange af dem, som du er inde på. Tyrkiet er et af de lande, som har modtaget flest syriske flygtninge. Hvordan er stemningen blandt tyrkerne over for syrerne?Jamen stemningen da, folkestemningen, kan man sige blandt tyrkere over for de mere end 3 millioner syrere, som man husker her i Tyrkiet. Den har i den grad vendt sig imod syrerne i de senere år. Det var jo sådan i begyndelsen af oprøret og i Syrien, at at Tyrkiet slog dørene op og stod med åbne arme over for de syriske flygtninge og talte meget om, at man skulle huse og være gæstfrie over for sine syriske naboer. Nu er der jo så altså mere end 3 millioner registrerede syriske flygtninge i Tyrkiet, og og folkestemningen har virkelig vendt sig. Der er et meget, meget stort ønske om, at syrerne skal rejse hjem. Faktisk på vej ud til til den her fejring i går i Istanbul, der tog jeg en taxa og talte med den tyrkiske taxachauffør om, at jeg var på vej herhen, fordi der var mange syrere, og nu var Baal Assad jo blevet væltet, og så sagde han en chala, gid de rejser hjem nu, og jeg skal ikke referere helt, hvad han sagde, men man taler på en meget grim måde om arabere, altså om syer her i i Tyrkiet betyder, det er et stort ønske om, at de skal rejse hjem. Ja, og og så er spørgsmålet jo, om de også ønsker at rejse hjem, når du taler med med syerne i Tyrkiet, Nanna Mus Steffensen: Er det det, de drømmer om, dem du taler med? Eller er der også en bekymring, som vi har hørt hos flere af de syrere, vi har talt med her i radioen her til morgen?Altså, den umiddelbare reaktion var jo, at det her, det giver en en mulighed, et håb, som bare ikke var der før, og at det måske i det hele taget kan lade sig gøre. Så jeg vil sige ja, dem jeg talte med i går, de sagde: selvfølgelig er det, jeg gerne vil, det er at vende hjem, og det her, det skaber en mulighed for det. Nogle var sagde ligesom: jamen det skal bare være så hurtigt som muligt. Der er jo også andre, der er unge mennesker, som jeg talte med, som har været i Tyrkiet i 10 år nu, som går på universitetet her, som gerne lige vil gøre deres universitetsuddannelse færdig, som egentlig og talte med sagde, fordi hun vidste ikke, hvad der ville være muligheder for at gøre det hjemme i Syrien. Men ja, der er brændende ønske om at Gense sit hjemland. Og der har jo også været officielle meldinger fra fra Tyrkiet. Blandt andre har den tyrkiske udenrigsminister, Hakan Fidan, været ude og udtrykke håb for fremtiden i forhold til Syrien. Han kom med en melding i går, og han kom også ind på frygten for terror. We have to be was a full touring this tonses pret. We arten kommunication with the goros to me shu datter orignisation er specialydelse and peck is nat taking advansa the eschaton to i comatoconteneu fide ayas Paris. Vi er nødt til at være på vagt i den her overgangsperiode, siger han. Vi er i dialog med grupperne for at sikre, at terrororganisationer, især Dis, altså Islamisk Stat og PKK, som er Kurdistans arbejderparti, ikke udnytter situationen, ser han. Tyrkiet er forpligtet til at fortsætte kampen mod terrorisme. Hvorfor er det vigtigt for ham at at komme med den her advarsel om især Islamisk Stat og PKK?Men helt overordnet set kan man sige: Det er jo ikke kun Tyrkiet, der lige nu er bekymret, for hvad kommer der til at være det næste, der sker i Syrien. Der er en risiko for, at at forskellige militante bevægelser kan begynde at bekrige hinanden, som vi har set andre steder som i Libyen, for eksempel efter Mohammad Gadafi blev væltet der. Men netop når du spørger i Tyrkiet og den her konkrete melding om lige præcis Islamisk Stat og PKK, så vil jeg sige for Tyrkiet, der er terrorbekæmpelse i i et fokus, når det kommer til fremtiden i Syrien. Og den tyrkiske regering ser altså Islamisk Stat og netop de kurdiske militante, som blandt andet PKK og deres søsterbevægelser i Syrien på som terrororganisationer på lige niveau igennem årene i krigen i Syrien. Når den er gået igennem forskellige faser, jamen så har det også påvirket Tyrkiet på forskellige måder, særligt i 2015, hvor jeg også boede her i Tyrkiet. Der var en lang række af terrorangreb i Tyrkiet, som tyrkiske myndigheder udpegede netop kurdiske militante i PKK og så også Islamisk Stat som ansvarlige for Og Tyrkiet er i den grad interesseret i at inddæmme kurdiske ambitioner i Syrien såvel som i Irak og i Tyrkiet om større selvbestemmelse. Så det er et stort fokus for dem i forhold til, hvem kommer til at få magten nu i Syrien, og hvad er det for et Syrien, vi kommer til og se?Så store interesser på spil fra Tyrkiet Tak Nanna Mus Steffensen. Som er Drs mellemøstkorrespondent i Tyrkiet. Det sidste måltid med Lærke Kløudal Velkommen til det sidste måltid. En podcast om liv der stammor og ølsjatter. Og jeg var lykkelig minde mig min barndom, død, alt bras sagog dernede i asken og ruinerne. Der genvandt jeg så lysten til at lave fi eftermæle. Jeg har skrevet din nekrolog. Det er også ret snave. Voldsomt og en hel del om mad. 1000 tak for mad og 1000 tak for en samtale, jeg faktisk ikke rigtig kan huske, at jeg har haft med et andet menneske. Hør det sidste måltid i DR lyd. Klokken er blevet 6:30. Nej, 7:30 og den er blevet. Vi skal have et nyhedsoverblik med Morten Schn Lauritsen. Og jeg kan fortælle, at det amerikanske militær i aftes har bombe Islamisk Stat i Syrien. Den centrale kommandoenhed i Usas forsvarsministerium oplyser, at de har ramt over 75 mål, der er tilknyttet Islamisk Stat, blandt andet træningslejre og bevægelsens ledere og soldater. Og den her melding, den kom kort efter, at Usas præsident, Joe Biden, havde holdt en tale, hvor han advarede om, at Is ville forsøge at bruge den nuværende situation i Syrien til at genopbygge sin kapacitet. Men Usa har dog ingen interesse i at blive direkte involveret i situationen i Syrien, fortæller vores Usakorrespondent Jakob Krogh. Vi kan regne med, at de vil beskytte deres egne interesser og de soldater, som de er til stede i Syrien. Vi kan også regne med, at de vil forsøge at påvirke udviklingen i landet og forhindre, at uroen spreder sig til nabolandene. Men Usa har ingen interesse i sådan en større fysisk tilstedeværelse i Syrien, som det ser ud nu. I løbet af natten, der har flere syriske migranter samlet sig ved grænseporten Zilvegosu i det sydlige Tyrkiet, hvor de venter på at kunne krydse grænsen tilbage til Syrien efter præsident zar alassad fald. Blandt dem, der venter ved grænsen, det er 28 årige Mohammed Zin. I al den studien tabe Castizo. Jeg kom til Tyrkiet, da jeg er flygtet fra Syrien. Asa skød os og dræbte os. Jeg flygtede fra Syrien i 2016. Jeg vender tilbage til Syrien nu. Gudskelov. Så er krigen ovre, siger han her herhjemme. Der skal det være slut med lange ventetider og et detektivarbejde for at få svar på spørgsmål om genhusning og erstatning, hvis man er blevet ramt af en stormflod. Det er i hvert fald målet med en ny aftale mellem regeringen og brancheorganisationen Forsikring og Pension. Blandt andet skal folk have svar på, om de får erstatning senest fire måneder efter, at skaden er anmeldt. Og det er vigtigt, mener Sofie Find fra Faaborg. Hun ventede nemlig på svar i 10 måneder, efter oktober stormfloden ødelagde hendes hus. For det første er jeg kommet i gang noget før. Jeg havde ikke haft så mange bekymringer. Jeg har også sidet med dobbelt husleje i et år, og så er der bare rigtig meget frustration i ikke at vide, hvor du står. Og du må jo ikke gå i gang. Altså, du står bare og kigger i et hus, du kan gå ned i hver dag og bare stå og kigge på det. I Nord og Nordvestjylland, der kommer der en del sol i dag, og den kan sådan set også godt skinne andre steder i landet. Først på dagen i hvert fald. Men ellers så bliver det mest af alt bare gråt og skyet, og der kan komme lidt regn hist og her mellem en 6 plus grader og let til frisk vind fra nordøst. Pernille Rudbæk og Søren Carlsen Bazar al Azat. I Rusland. Det er han. Han er i Ruslands hovedstad, Moskva. Der kom meldinger allerede i weekenden fra de russiske stats medier, om han var i Rusland, hvor han og hans familie skulle have fået asyl, og det er nu blevet bekræftet af den russiske diplomat Michael Uljanov på det sociale medie. Han skriver Breaking Asad og hans familie befinder sig i Moskva. Rusland forråder ikke sine venner i svære situationer. Det er forskellen på Rusland og Usa. Og forholdet mellem Azad og Rusland har jo været ganske afgørende. Siden 2015 har Rusland været til stede i Syrien, hvor russerne, ja med fly med logistisk støtte har været med til at vende krigslykken fra Asad i den syriske borgerkrig. Flemming Spidsbol, Godmorgen. Ja, godmorgen. Seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier. Med det i mente er det vel på sin vis ikke så overraskende, at vi nu kan sige, at Asad er i Rusland. Nej, det er nok ikke så overraskende. Der var lidt usikkerhed om det i går, og vi regnede jo nok med, at han var på vej til Rusland. De russiske medier skrev, at han havde forladt Syrien. Det gjorde de med henvisning til russiske myndigheder, men de gisnede ikke om, hvor han var på vej hen, og de gisnede heller ikke om så, om han måske var på vej til Rusland. Men ja, det var så der, han endte i sidste ende. Er det? Er det egentlig i Ruslands interesse at have Asat og hans familier?Ja, det er det jo på den ene side fordi det Rusland forsøger at sælge og har gjort i nogle år internationalt. Det er jo sådan en form for at udvide forsikring til autoritære leder diktatorer rundt omkring i verden. Altså hvis I samarbejder med os, så skal vi nok passe på jer. Og det gør vi helt oppe fra den øverste hylde, hvor vi bruger vetoretten i FNs sikkerhedssystem. Det har Rusland jo gjort mange gange i forhold til Syrien og så helt ned på det lavpraktiske. Hvis der sker noget, så skal vi nok sørge for at få jer ud. Så finder vi en lejlighed til jer i Moskva, og så kan I så bo der. Men på den anden side kan vi sige, så gør det måske lidt skade på Rusland i forhold til den videre udvikling i Syrien, og det er uklart for mig, hvor meget russerne tror og håber, at de måske kan nå at redde i Syren. De er meget opmærksomme på baserne, for eksempel deres militærbaser i Syrien, og der kan det måske være vanskeligere i forhold til det nye kommende styre i Syrien, når russerne faktisk har taget imod Asat. Men indtil videre, så kan de i hvert fald lå på det, som han også slår på på X. Altså Rusland forråder ikke sine venner i svære situationer, som han skriver. Altså bevis på, at hvis man samarbejder med Rusland, så skal vi nok passe på dig bagefter, men også nogle udfordringer de kigger ind i. Og der bliver jo også talt meget om, hvad skal der ske med Azad nu vi har set, at der er flere, der taler om, at man gerne vil have ham for en domstol og så videre. Ved vi, hvordan fremtiden for Asad ser ud i Rusland?Nej, det ved vi ikke meget om. Min bedste formodning vil være, at han nu træder tilbage, også sådan rent praktisk politisk. Nu lever han, kommer han til at leve et liv i i Rusland, og vi skal bestemt formode, at Rusland vil passe på ham. De vil ikke udlevere ham til nogen straffedomstol, og der skal vi huske på, der er jo en sag kørende mod Ruslands, præsident Putin, som er eftersøgt krigsforbryder, så russerne vil have en stor interesse i at vise, at det her system det det, det spiller efter sine egne regler. Det anerkender ikke en del af det, som sker internationalt, og der vil de jo sige, at det det er Vesten, som styrer de systemer internationalt, og det vil Rusland ikke være en del af. Så min bedste formodning vil være, at han nu kommer til at leve forholdsvis isoleret sådan tilbagetrukket i Rusland, og russerne passer på ham. Ja, og og de passer på ham, og det siger de højlydt på X, at vi passer på vores venner, men de har jo ikke været i stand til at holde Asat ved magten. Hvor stort et nederlag er det her for Rusland?Det her, det er et meget stort nederlag for Rusland. Vi skal huske på, at Rusland besluttede sig for at engagere sig militært i Syrien tilbage i september oktober 2015, så der er gået mere end ni år, og det har kostet en del. Det er en helt anden type af konflikt, end det, vi ser i Ukraine, så omkostningerne har slet ikke været så omfattende, som det vi ser i Ukraine. Men det har kostet alligevel. Det har kostet militært. Det har også kostet liv. Det har kostet økonomisk. Det har kostet politisk. Man har investeret rigtig meget i at få et fodfæste i Syrien og derved få et fodfæste i Syren, som man kunne bruge videre i Mellemøsten og videre ud i verden og situationen, da man besluttede sig for det i Rusland. Det var jo sådan, at man skulle gøre op med sig selv, om man ville redde Baarle Asat eller ej. Han var så presset på det tidspunkt, at russerne måtte træffe en beslutning, og der traf de altså den beslutning, at så ville de engagerer sig, og nu står de så nu her ni år senere og må konstatere, at de nok har tabt det her, og det blev tabt. Der blev talt åbent om de russiske medier, at det er et stort tab, Chefredaktøren for det, der hedder RT, som blev forbudt i EU, altså det, der tidligere hed Rosher Today, Margarita Simonian. Hun sagde på russisk statstv i går, at Rusland har lidt et stort tab, ikke mindst på sit omdømme. Og det er jo blandt andet det her med, at Rusland har simpelthen ikke formået at projicere sin magt, har ikke kunnet gennemføre den her konflikt, og det er et stort tab for Rusland. Og grunden til det er det udelukkende krigen i Ukraine, der er forklaringen. Det er ikke udelukkende krigen i Ukraine, der er forklaringen, men det er en stor del af forklaringen. Russerne har simpelthen ikke kunnet håndtere det her på samme tid. To store konflikter, vanskelige konflikter. Og det drejer sig om militær støtte. Det drejer sig måske om efterretninger. Det drejer sig om bare at have den operative kapacitet til at kunne fastholde fokus på på to konflikter. Og det blev også italesat en i de russiske medier. Men allerede da Rusland har engagerede sig militært i Syrien tilbage i 2015, talte jeg jo om, at russerne tilsyneladende ikke havde nogen exitstrategi, og det var derfor, de også er blevet hængende. De har ikke haft nogen plan for sådan rigtig at komme ud på en ordentlig måde, for det havde været klart, at Asat og hans styre har ikke kunnet håndtere det her alene. Så der har været noget, kan man sige, indbyggede i Ruslands engagement i Syrien, som fra starten har været problematisk, og det er også noget af det, der nu har indhentet dem. Og så hører vi altså, at FNs Sikkerhedsråd skal mødes til krisemøde i dag på opfordring fra Rusland. Hvordan kan det være, at Rusland er ude at opfordre FNs Sikkerhedsråd til at træde sammen i den her situation?Det er jo, fordi Rusland har investeret så meget i Syrien, og nu forsøger de måske at redde nogle af stumperne. Så der vil sikkert komme et udspil fra Rusland om noget med Syrien, at man skal respektere, og man skal i øvrigt være opmærksom på, at man skal Give plads, og man skal forskellige ting. Min vurdering er fortsat af Rusland ser, om de kan redde noget af det, der er sket i Syrien. Det er interessant. Når jeg kigger i de russiske medier, så fylder historien selvfølgelig en del, men det er ikke en tophistorie. Det er heller ikke en tophistorie i forhold til analyse af, hvad der er sket, og hvad der skal ske fremadrettet. Der er ikke sådan meget om at at den det kommende syerske styre er uspiseligt for Rusland for eksempel, eller det er en man kan samarbejde med eller noget andet. Jeg tror man ser det Ani Moskva, og det vil være min vurdering at ruserne nu bruger Fn systemet til, som de kan komme med et udspark, et udspil i forhold til den fremtidige udvikling, syren, som måske kan redde nogle af de stumper de fortsat har dernede. Ja, hvad er det de skal redde? Det skal jeg lige forstå. Fleming sidespor. Jamen de skal for eksempel redde en del af deres politiske indflydelse. Hvis russerne kan blive set som en konstruktiv aktør, som måske kan være med til at bringe nogle af de forskellige fraktioner i Syrien sammen, måske være med til at sætte et aftryk på Syriens fremtidige udvikling, så Rusland måske kan beholde en del af sin indflydelse, måske beholde sine militærbaser, men fortsat være tilstede på en måde, så vil de meget gerne det. Så så det vil være min bedste vurdering, at det er det russerne vil forsøge at bruge Fnsystemet til på samme måde som de har brugt Fnsystemet til at forsvare sat, så kan de nu bruge det måske til at at se om de kan spille ud til til til et muligt kommende styre i Syrien. Flemming Splidsboel tak for det. Ja, selv tak har. Seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier. Klokken er nu 7:40 og tid til at tale med dig. Hei fej a what godmorgen!Dansk syer, læge, aktivist og forperson for Mellemfolkeligt Samvirke. Du havde travlt i går med at kommentere udviklingen i Syrien og og beskrive dine egne reaktioner på, at Asa er væltede. Men du fik tid til at gå på gaden også for at fejre sats fald. Du var på Rådhuspladsen, hvor der blev sunget og juble. Mange glade syrere, som var inde og fejre. Hvordan var det for dig at være der?Jamen det var faktisk surrealistisk. Altså nu, jeg har faktisk ligget vågen. De her de sidste to nætter er der nærmest lavede sådan en kommandocentral imme hos os i København, hvor familien er samlet og og vi kan simpelthen ikke. Altså, vi kan faktisk ikke rumme det. Jeg ved godt mange fejrede i går på Rådhuspladsen, men jeg snakkede også med mange og og alle var bare sådan. Tillykke, tillykke, regimet er faldet og så det næste man sagde det var sådan. Jeg kan simpelthen ikke forstå det, og jeg føler det ikke rigtigt. Jeg tror det. Det er kæmpe chok, der er kommet på så kort en tid, at vi lige faktisk nu også skal bruge tid på lige at fordøje det og hvad det betyder. Og hvad det betyder? Har du selv forstået det?Jeg tror nej, det ville være det korte svar. Nej. Ikke på sådan en dyb måde, hvor jeg sådan, hvor jeg sådan slipper den uro og den angst, der har præget vores liv de sidste 13 år. Du stammer jo selv fra Syrien. Du har boet i Danmark siden 1993, men du har jo været i Syrien adskillige gange. Du besøgte landet også før borgerkrigen, og du har som læge rejst ind i Syrien flere gange for at hjælpe syge og sårede under borgerkrigen. Og du har jo naturligvis venner og kolleger i Syrien, som du stadig er i kontakt med. Hvad har du så hørt fra dem det seneste døgn?Jamen sådan eufori altså der er. Måske er det også fordi jeg har været eksilsyger, men jeg har sådan hele tiden haft behov for og Ringe ind og høre, hvad hvad gaden siger, hvad mine venner siger, hvad min kusine siger, og de har været euforisk. Mange af dem er kan slet ikke forstå, at det er gået så hurtigt. De gennemgik jo også et par heftige døgn her, hvor oprørerne nærmede sig Damaskus, hvor elektriciteten blev cuttet, internettet blev kuttet, og og de vidste simpelthen ikke, hvad der skulle ske. Så at vågne op til en befriet Damaskus har været enormt. Jeg tror også, de er lige så meget i chok, men det har været en enorm jubel og glæde og lettelse. Altså, de skal sådan vende sig til at snakke med mig i telefonen og sige Bachall Assat. Før i tiden, så sagde de sådan, ham eller dem, eller du ved, hvad vi mener. Nu er det sådan. Nu har de nærmest for ytringsfrihed. Ja ja, vi talte med en en en dansk syr tidligere på morgenen også, som talte om at at væggene har haft ører, og nu er de ører lukkede lige pludselig en. Og som du skriver, det der der er den her eufori, men også den her vantro. Kan det virkelig passe? Og så er der vel også en eller anden form for bekymring, fordi det er oprørsledere, som nu skal tage over, og det er den militante islamistiske gruppe Haad Tari alsham, dem som vi forkortet kalder Hts, som er hovedkræfterne bag oprøret her og i går, der kunne vi høre deres leder, Abu Muhammad al Juda Jo Lani for første gang tale siden overtagelsen af Damaskus, og han talte i den store historiske umayademåske i byen. Ja, altså en historisk tale kan man vel roligt sige, hvor han siger: denne sejr, mine brødre er en ny historie for hele den islamiske, hele den islamiske nation. Denne sejr af mine brødre er en ny historie for regionen. Hvad tænker du om, at han udtrykker det på den her måde? Han siger: det er en sejr for den islamiske nation. Jamen altså jeg. Jeg har faktisk ikke dykket specifikt ned i hans semantik, men jeg har jo spurgt folk, hvad de synes om ham, og hvad de synes. Altså dem ind i Syrien, som jeg har kontakt til, og hvad de synes om oprørerne og sådan noget. Og mange har sagt til mig sådan, prøv, hør, lad os lige have en dag, hvor vi fejrer det her. Vi skal nok. Altså, hvis vi har kunnet rydde et regime op efter 53 år, kan vi nok også godt rydde ekstremister op, hvis de kommer til magten. Mange er sådan virkelig sådan svagt optimistiske. Ikke fordi at de håber, jeg ved ikke, hvor meget de håber på mig, har forandret sig eller har modereret sig, men det at de tegn, de har set i Alepo, det er igennem hele Syrien i den sidste offensiv her, det er jo, at der foregår sådan en eller anden form for beregningen af, at de gerne vil kontrollere statsinstitutionerne, at der ikke bare sker plyndringer af banker og af nationale museer, og at institutionerne på samme måde ikke er faldet, som vi så i Irak. Nu er det meget svagt den første dag, den anden dag. Vi skal lige se, hvordan det udvikler sig, men min kusine sagde: prøv at hør, han er på min sidste linje af af ting, jeg bekymrer mig om lige nu. Vi vil gerne have sikkerhed på gaderne, og vi vil gerne se, at landet lige er stabilt. Men det er jo klart. Altså for os, som ser på udefra så og især også som har støttet de sekulære demokratiske oprør fra dag et, dem som resten af verden glemte ret hurtigt, så vil vi jo gerne se en moderation, og vi ser jo på det her også med bekymring, hvis hvis ikke der sker den moderation som er lovet. Ja ja, vi kunne læse, når du nu siger det her med at få lov til at håbe og og håbe på, at at udgangspunktet er er et meget rummeligt syr Syrien. Der kunne vi læse, at i Aleppo, der har juletræet i den kristne bydel fået lov til at brænde og og hvad hedder det, der er blevet ønsket glædelig jul til de kristne så så ja altså. Ja, altså brænde som i Ja, undskyld, ja, lysene har været lov til at være tæt. Selvfølgelig præcis fordi det er også de beretninger, jeg hører fra de kristne bekendte, for jeg har ikke familie, men kristne bekendte i Aleppo. Det er, at de får lov at fejre, og der bliver sagt, at de bare skal gå ned og handle ned indtil julen, og at den syriske befolkning er en. Hvilket er det råb, som man har råbt igennem hele den syriske revolution. At den syriske befolkning er en. Og jeg kan virkelig godt sætte mig ind i det her med, at man bare vil have lov til at fejre det her, og så kan bekymringen jo altid få plads, eller om vi kommer længere hen. Men hvad med dig selv, Haifa, at du har været på sats dødsliste? Du har ikke kunne rejse ind i Syrien. Har du nu et håb om at kunne vende tilbage til Syrien og hilse på familien?Det kan du tro jeg har altså i min familie er jo lidt sammensat, vi flygter jo længe før den her konflikt, og vi kom jo og er blevet danske statsborgere er er selv dansk gift til alle mine søskende er dansk gift, vi har danske halssyriske børn, og det en af de ting jeg sådan tænkte bare det med jeg er lige blevet mor. Her for syv uger siden var det med når vi skulle navngive, så tænkte ja, men jeg vil gerne Give hende et internationalt, men lidt arabisk navn, for at hun måske kan huske, at hun en dag kom fra Syrien. Hendes mor kom fra Syrien, for jeg havde simpelthen opgivet og vende tilbage. Opgivet at vise hen nummer jade, måske en opgivet og vise hende sugen, Opgivet at vise hende hvad mit hjemland er. Og lige pludselig så kommer det her og det det tænder virkelig virkelig et håb. Og vi er rigtig mange, både syrer, som er flygtet før krigen, under krigen, som hele tiden udtrykker nu et ønske om, at vi vil faktisk finde en plads, hvor vi kan bygge bro og med de kompetencer, de liv vi har etableret uden for, være med til at bygge et fremtidigt demokratisk Syrien for alle, hvor alle har lige rettigheder. Pludselig kan Syrien får plads i i jeres families tilværelse igen. Måske tak skal du have. Heeeej, tak skal du have for at være med os. Jamen selv tak. Dansk syrere, læge, aktivister og altså også for person fra Mellemfolkeligt Samvirke. Nu er kl. 7:48. Ja, en håbefuld Heifa aut. Vi talte også tidligere på morgen med en anden dansk syer, syriske kurder her i Danmark, Serdar Ahmed, som flygtede til Danmark for 11 år siden. Han var også håbefuld, men han var måske i virkeligheden mere bange, mere bekymret. Han er især bekymret for, hvad der nu kommer til at ske i Syrien og frygter for sin familie i Cubana. Altså den her by, der er i det kurdisk kontrollerede område, men som ligger helt op mod grænsen til Syrien. Jeg er meget glad for, at Asat er faldet diktaten af endelig efter næsten 50 år som med faderen Asat er faldet. Men hvad? Hvad kommer der til ski Syrien Hvem af dem, der har overtaget kontrollen i Syrien? Hvad sker der med os koder, som er flugtet på baggrund bud Asa og os der Isis som han Han har udlagt hele min byen Kobani. Så der er rigtig mange spørgsmål i mit hoved, og jeg kan ikke finde svar på faktisk, så der er så du ved ikke helt om du. Så du ved ikke helt, om du skal være glad eller bekymret. Nej, det kan jeg ikke, jeg jeg, jeg er blevet glad som sagt, men men jeg har også meget sådan følelser i min mor, i i mit hjerte og jeg jeg er bange for det er det, der kommer til at ske, også i fremtiden, fordi efter at de her grupper, de her islamister, der har op kondomtegyndte det at bevæge sig mod de og i går har jeg fået nogle nye, der siger, at nu har de kontrollen over over mit er lige tæt til min by, som jeg er født i. Som er Kobani som Macobani, som ligger, som faktisk næsten er en grænseby på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet De. Det er det, ja, som har været og sådan noget. Mange angreb både fra Turkiet og og de her grupper. Ja, og du har jo stadig ved jeg også familie i Syrien, søster, niecer, onkler, fætre i omkring Kobani. Kobani: Det er jeg og har talt med dem. Jeg har talt med dem, og jeg har talt også med min mor i går, og hun siger, at jeg har sagt til min søster, at hun skal gå og klare sin store coforder med alt det, deres bonatøj og sådan noget mælk, så så det skal være klar til det hele, Hvis så hvis det det her grupper som har kontrollen og Sun prøver på angreb kurderne, så de så kan I se her, at ja jeg jeg er glad for at sådan er gået, men men Ashvamedha så og. Og hvad så? Og Og når du er rigtig bekymret for for de her islamistiske oprørsgrupper, så er det jo også fordi din familie ved jeg, din mor, din lillebror i i 2014 måtte flygte fra Islamisk Stat. Ja, og hvad er det for nogle minder fra dengang, som også ligger og lurer og gør dig bekymret?Ja, min lillebror og som er handicappede og min mor flygtede faktisk fra Islamisk Stat dengang i 2014. Så der er meget bekymring, at min mor og min lille handicappede bror, som kan ikke engang både fysisk og psykisk handicappede, kunne ikke engang flugte, fordi det har meget svært. Så var der så var det, at det skulle bare trække ham sådan, fordi de kunne, eller min mor var alene dengang, så de kunne ikke håndtere situationen der. Så det, det er nogle følelser og nogle bekymringer der der bliver stor og stor i i mit hoved. Og vi hører så fra de her. De nye oprørsgrupper anfører Hts, at at man ikke ligesom vil gå den vej, Islamisk Stat gik. Altså, de siger, de vil samarbejde, de vil inkludere minoriteter, men du tør ikke helt tro på det kan N. Det jamen jeg tror ikke tro på det, fordi som ved også ham der Abu Mohammad Dolan. Han har selv været lederen af det her grupper, Han har selv været på Troisen og Usa har i mange år forsøgt og og og og Give penge til folk som kan som ved hvor hvor han er. Så så jeg jeg jeg tror ikke på jeg håber på at at det er det rigtige grupper, men men jeg har jeg har så mange bekymringer faktisk. Men havde de det det bedre under Asat? Ja, det du frygter, kommer til at ske præcis. Præcis det det her spørgsmål, der er der måske. Alle spørger, hvad så? Hvordan var det under Asat, men under Asari? Der var ikke rigtig meget Sat har ikke rigtig meget i Syriens krigangreb på koder, ligesom de her grupper der har gjort det. De her grupper som får Studer Turki som Vertyrares forreste fiender, så det har været som Asat har overhovedet ikke det har gjort Sat har gjort og angreb lit, men ikke ligesom det her Ttar grupper, som jeg kalder dem, fordi i Afrin tilbage i 2018 fik de støtte fra Tyrkiet, og det har bosat hele byen med 500 eller næsten halv million koder og det der var alt muligt forfærdelige ting, der skete i Afrin tilbage i 2018, så ja. Og I er bekymrede nu, dig og din familie. Hvad gør I nu herfra? I holder vel kontakten, men er der tale om, at de resten af din familie også vil flygte? Du siger, de holder den store kuffert klar og bereder sig på, det kan ske. Jamen det kan det kan sker, så jeg håber det ikke sker. At det også så oplever det med at være på flugt. Ligesom 150.000 som blev sendt på flugt fra Alio den tilbage i sidste uge, der den her gruppe aweto kontrollen af A. Lipo. Så sendte det næsten 50 koder på flugt til Kobani og Altabari Nord Syrien og Nordøstlig Syrien. Så jeg håber det ikke. Men men det er det har jeg gjort klar til at jeg håber ikke, men der sker noget, så skal det også. Ja, det fortalte Sada Med, der er syrisk kurdisk flygtning, da han var med hos os lidt tidligere på morgenen. Klokken er blevet 7:55. Og inden Radioavisen kan vi nå nogle af de reaktioner, som er strømmet ind fra rundt om i verden. Reaktioner på Asat fald i Syrien Formanden for Europakommissionen, Ursula von der Leyen, tilbyder at hjælpe med at genopbygge et Syrien, som beskytter minoriteter efter Batara Lasats dramatiske fald fra magten, skriver hun på X i går, hvor hun kalder det for en mulighed for regionen. Og så tilføjer hun også: det her er ikke uden risici. Ja, både den franske præsident Macron og den tyske kansler Olaf Scholz glæder sig også over nyheden om Asatsregimets fald. Den barbariske stat er faldet. Endelig skriver Makron på X. Sol skriver, at ende på Asat styre er gode nyheder. Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, har også reageret på Asas fald. Han er lige nu på Filippinerne og har ikke haft mulighed for at være med hos os her til morgen. Men han sagde sådan her til vores kolleger i går under en mellemlanding på en lidt dårlig forbindelse fra Doha Vi er på mange. Det jo på mange måder en glædens dag lige i dag, og så må vi se om det også er det i morgen. Det kan vi jo vende tilbage til, men der er jo ikke grund til at begræde, at Sat er væk. Det skulle han have været for mange år siden. Han siger også, Lars Løkke Rasmussen, at den den kommende tid må vise om med de oprørsgrupper, som er blevet ført an af gruppen Hatari alsham, altså også det, vi kalder Hts, er en god eller en dårlig nyhed for verdensfreden og stabiliteten i Syrien. Jeg hæfter mig jo ved, at Hts udspringer af alqaida og oprindeligt jo formet på en ideologi om at lave en islamisk kalifat, og hvis ikke vi har udsigt til, så er det jo rigtig, rigtig, rigtig skidt. Men jeg noterer mig selvfølgelig også det, der bliver sagt om, at man er man klogere, man har en anden ambition, og man gerne vil sætte sig i spidsen for i Syrien, hvor der også er plads til minoriteterne. Og det må man jo så håbe på, at rigtigt det tror jeg ikke bare kommer af sig selv, og derfor er det jo også afgørende, hvordan parterne i regionen må reagere de kommende dage. Når det overhovedet er sket, er sket så hurtigt, så hænger det jo sammen med et Rusland, der er svækket og ikke har kunnet holde hånden over Asat, Iral og Hisbola, der svækket og udfordret, hvilket jo sådan set også er gode nyheder. Men så er det jo afgørende, nogle andre træder til. Og nu står jeg tilfældigvis Dop Medlemlandeng på vej til Filippinerne, og der var i går et møde her blandt udenrigsministrene, det man kalder stanakresen, altså Syrien Iran Egypten Tyrkiet Rusland, som jo driver de her ting hver sin vej, men som i går dog trods alt et fælles budskab, at det er vigtigt, at man nu sørger for, at de ikke skal mere, at holde hovedet koldt og have ro i den transition, der nu skal finde sted. Og det bliver vores opgave at holde dem holde dem til det til det ord. Og derfor bliver det også en udfordring for os i Europa også i Danmark at få kigget ned i vores gasser og se på, hvad vi har af ressourcer, vi kan stille til rådighed for en genopbygning i Syrien, hvis ellers forudsætningerne for det kommer på plads. Og de står jo og falder med om dem, der nu er kørt ind i Damaskus og har taget magten, de ved deres egen befolknings beste eller ej. Ja, vi skal kigge ned i vores kasser for at se, om der ligger noget, vi kan hjælpe Syrien med. Og Danmark er klar til at hjælpe Syrien, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Vi har jo ikke accepteret at SAS regimer og ikke samarbejde med dem, men har jo alligevel ydet humanitær hjælp både i Syrien og i nærområderne, og det vil vi jo fortsat også gøre, og jeg har allerede her i dag sat i værk få se efter om vi har ressourcer vi kan bringe i spil. Men altså, det kan Danmark jo ikke gøre alene. Det er afgørende, at vi meget snart får et møde i kredsen af elev ministre, hvor vi får talt om, hvordan EU kan gå ind og understøtte det her, fordi det er jo positivt godt at en diktator er fjerne, men det er klart, det skaber også en utrolig usikkerhed, og for kan det gå to veje. Altså, der kan enten komme en genopblusning af borgerkrigen i Syrien og en udrensning af minoriteter, og en fortsat spille, hvor Hisbolla og Iran og Rusland engagerer sig. Men der kunne jo også her være afsiden mere fredelig udvikling, og det er det sidste man må bo hvor. Det er i hvert fald det, vi skaffer. Ja, sagde altså Lars Løkke Rasmussen Danmarks udenrigsminister. Vi har mere P1 morgen og meget mere om Syrien på den anden side af Radioavisen. klokken er 8. I går blev der festet og fejret i Damaskus gader i Syrien. 53 år med Asatfamiliens styre var forbi, og mens Asad i dag vågner op i Moskva i Rusland, så vågner syrerne op til ny virkelighed. En ny fremtid. Men hvilken? Det er lige nu, det som både syer og også resten af verden holder vejret for at finde ud af. Ja, vi har valgt her til morgen at rydde fladen for at tale om de historiske begivenheder i Syrien, som skete her hen over weekenden. Oprørerne, anført af gruppen Hts, har taget kontrol over det meste af landet. De siger, at de vil beskytte minoriteter og samarbejde, men mange vil gerne se det, før de tror det. Hvordan den her islamistiske oprørsgruppe nu vil forsøge at skabe en vej frem fra Syrien? Det forsøger vi at få svar på sammen med professor Sune Havbølle. Det er om cirka 10 minutter. For tre år siden blev Faza egentlig udvist af Danmark. Hun skulle tilbage til Azaz regime og en potentiel fængsling. Hun endte så med at få flygtningestatus og få forlænget opholdstilladelsen, og nu er et regime så væk. Vi skal tale med Faza og høre, hvordan det føles ikke længere at skulle frygte og skulle i fængsel i Syrien, hvis hun skal tilbage en dag. Og vi skal også høre hende om, hvordan hun håber, det nye Syrien kommer til at se ud. Lidt Mere ligesom Danmark ser hun. Det er, når klokken bliver 8:20. I studiet er vi stadig Pernille Rudbæk og Søren Carlsen. Og lad os da starte med og få et overblik over, hvad vi ved om situationen i Syrien her, hvor vi altså rammer mandag morgen. Godmorgen Peter Viggo Jakobsen. Godmorgen!Lektor ved Forsvarsakademiet Altså en dramatisk udvikling over weekenden, må vi mildt sagt sige status her til morgen: Hvor meget kontrol har oprørerne over Syrien lige nu?Men det er jo et rigtig godt spørgsmål, men man kan jo bare lave et meget simpelt regnestykke. Man regner med, at oprørerne, altså, hvis vi taler hovedgruppen, som jo har taget hovedstaden, har I ud i runde tal 20.000 krigere. Og hvis du skal kontrollere et land på størrelse med Syrien, så kan du ikke gøre det med 20.000 krigere. Og der udbrød jo også altså oprør andre steder, så, og vi har set Israel køre ind og nærmest etablere en bufferzone inde i inde i Syrien, så så så de har taget hovedstaden. Men men, men derfra så sige, at de har fuldstændig kontrol. Der er godt nok langt, og det er jo derfor, det bliver meget interessant at se, hvordan de nu har tænkt sig at navigere i det, der skal fremadrettet. For de kan ikke. De kontrollerer ikke landet militært. De skal gøre det her i samarbejde med de andre fraktioner og aktører, som er i Syrien. Og det dem er der jo mange af. Så derfor så ja, der er roligt nu. Alle er glade og alle jubler og folk får. De kristne får lov at fejre jul og så frem dels. Men hvad der kommer til at ske på længere sigt, det er et meget, meget interessant spørgsmål. Og og hvilke områder, især Peter Viggaard Jacobsen er det, hvor det, hvad kan man sige, rør på sig med andre aktører, og hvor der er kampe stadig. Ja, men det er ikke fordi der er så mange kampe, men problemet er, at hvad nu når den her nye oprørsgruppe begynder og og sige, at de gerne vil have en islamistisk fremtid. Det var det, som lederen af oprørerne, oprørerne sagde i den tale han holdt. Det var en stor. Det var. Det var et vigtigt skridt for den islamiske verden og bla bla, bla. Og det vil sige, at hvis du sidder og er kristen eller lavede eller alt muligt andet, så er det nok ikke lige det du sidder og kigger ind i. Og rigtig mange af dem som man taler med i de danske medier, de er alle sammen sekulære. De er også en lille smule sådan spændt på, hvad der nu kommer til at ske. Kan man lave en forhandling med islamisterne eller kan man ikke? Altså det har har jo har jo lagt ud og kaldte sig selv moderat, præcis som Taleban gjorde, indtil de havde magten i i Kabul og satser på det. Og så viste det sig der ikke var ret meget 2 over det Taleban, og derfor så må vi jo vente og se hvordan det kommer til at ske. Altså det som man jo kan sige det er at oprørerne startede fra Idlib og så kørte de ned igennem hå byerne og endte nede nede ved Damaskus og har taget Vejen ned ned langs Libanon. Ikke så det er det område de er sådan umiddelbart kontrollerer, men men der sidder jo andre grupper andre steder. Kurderne sidder op langs grænsen på Tyrkiet og så fremdeles, så de deler heller ikke en til en interesser med med med den hovedgruppe som har taget magten, og derfor så forestår der nu et meget komplicerede forhandlingsspil, hvor der så også er nogle eksterne aktører, ikke mindst Iran, Tyrkiet og Israel, som heller ikke ser ens på tingene, og derfor så bliver det meget interessant, hvordan det kører videre. Vi ser også Rusland lige nu tage initiativ til et møde i Sikkerhedsrådet, fordi de også drømmer om at kunne fastholde deres militærbase i Syrien, så på den måde, så har vi nu fået fjernet regime, men det var kun et skridt på Vejen til en forhåbentlig bedre fremtid for landet, men den er godt nok belagt med mange udfordringer. Og det det udfordringen, forhandlingsforløb, som de nu skal igennem. De forskellige oprørsgrupper er ligesom ligesom en ting. Samtidig så kan vi så se, hvordan eksterne aktører allerede er begyndt at blande sig her. Israel begyndte i går at bombe inde i Syrien. Hvad ved vi om det?Ja, men ikke andet end at de har. De har også været inde og få fat i nogle folk, som de har taget med ind til Israel. Men det handler jo om, at de gerne vil sikre sig, at der ikke udgår nogen trussel direkte mod mod mod. Hvad hedder det Israel? Jeg ved ikke præcis, hvem det var, der blev bombet, men vi ser også tyrkerne præcis på samme måde røre på sig langs grænseområdet, og der ved vi jo, at tyrkerne ikke ønsker flere flygtningestrømme. Men de meldinger, der kommer, det er jo sådan set også, at flygtninge går den anden vej. De går fra Tyrkiet ind i, ind i Syrien. Men de er jo dybt bekymrede. For hvis kurderne får får øget autonomi, noget der minder om selvstændighed, eller det vi kender fra det nordlige Irak, så er man bange for, at det vil sprede sig til det østlige Tyrkiet, og at det så kan føre til et oprør der og endnu en omgang i kurdernes bestræbelser på at etablere en selvstændig stat. Og det har Erdugan jo tidligere slået ned med med hård hånd, hvor 1000 af mennesker er blevet slået ihjel. Så så de tyrkerne kommer også til at hvad det hedder, bruge militær magt for at forhindre det, hvis de, hvis de føler sig presset til det, så så det så så på den måde Så så jeg kan heller ikke forestille mig, at Israel vil begynde at gøre mere end det. De sidder jo allerede på på en del af Golan, som jo formelt set er syrisk. Men, men det er klart, israelerne vil gå langt for at sikre, at der ikke kommer til at blive lavet angreb fra Syrien ind I I I I Israel, og derfor er det helt forventeligt, at de reagerer på den måde, som vi har set. Og du nævner ja Israel her Iran Tyrkiet som nogle af de aktører, der vil forsøge at og påvirke det videre forløb herfra. Så er det også Usa, som i aftes udførte en række luftangreb mod Islamisk Stat i Syrien siger man har ramt over 75 mål. Også noget som kommer kort tid efter Usas præsident, Joe Biden, holdt en tale, hvor han netop advarede om Islamisk Stat, at man ville bruge situationen i Islamisk Stat til at genopbygge sin kapacitet i i Syrien. Tabte factoudmeldelse. Worm that happen. Vi vil ikke lade det ske, siger han. Hvorfor vælger Usa og bombe Islamisk Stat?Fordi man er nødt til at gøre det, mens man kan, og han kan. Men altså, vi skal jo huske på, hvordan var det amerikanerne og også Danmark var engagerede i den her krig tilbage? Det var jo netop med henblik på at gå ind og dræbe Islamisk Stat. Amerikanerne var jo meget aktive. De brugte de kurdiske grupper som landstyrke til at få gentaget Rafa og nedkæmpe den Islamisk Stat ikke. Og derfor har amerikanerne hele tiden sagt: vi vil ikke blande os i de interne dynamik og borgerkrigen som sådan. Vi kommer ikke til at intervenere for at vælte Alasad regime, men vi kommer til at fjerne Islamisk Stat, og det er jo det meget begrænsede mål, som amerikanerne nu fastholder, og selvom den han han afgår her 20. januar, så har jeg meget svært ved at se, at Usa ikke vil fortsætte med at gøre det under Donald Trump, selvom Donald Trump allerede har sagt, at han ikke har tænkt sig at blande sig, fordi det er meget vigtigt for amerikanerne og ikke mindst deres allierede inde i i Irak, at Islamisk Stat ikke får en renæssance. Og der sidder jo altså også en masse Islamisk Statkrigere, som er under kurdisk kontrol, blandt andet Alhollejren, som jo også er er er er en risikofaktor, hvis det hvis alle de Islamisk Statkrigere og affilieret stikker af, så er der jo tusindvis af potentiel krigere, som kan komme i spil igen, og det er der jo ingen i Vesten, i Europa eller Usa der er interesseret i. Så derfor så ser vi amerikanerne stadigvæk gå efter det her begrænsede mål. Jeg tror ikke amerikanerne kommer til at blande sig i, hvem der kommer til at sidde i Damaskus, for det har de ikke rigtig indflydelse til. Men men de har stadigvæk militær magt, evne til at kunne gå efter Islamisk Stat også for at støtte irakerne. Og de er jo stadigvæk til stadig i i Syrien og har opereret med det mål for øje hele tiden, så det er helt forventeligt, ikke? Men men men, men. Der var jo ligesom to parallelle løb sidste gang, ikke? Der var en kamp om magten, hvor russerne og iranerne blandede sig, og så var der amerikanernes indsats for at fjerne Islamisk Stat, og der lod amerikanerne lad være med at blande sig og omvendt. Og det tror jeg, vi kommer til at se igen og. Så skal FNs Sikkerhedsråd mødes senere i dag til et ekstraordinært møde, som Rusland har har opfordret til. Hvad regner du med, der kommer ud af af det? Og FNs rolle i det hele taget?Jamen jeg tror, det bliver meget fredeligt, for her er der lejer Rusland jo i gåseøjne Vesten. Det er jo dem, der går ud og siger, at nu skal alle holde op med at slås, og nu skal vi snakke sammen. Og det er også det, Kina siger, hver gang de åbner munden i den her slags konflikter, at man ikke skal blande sig i indre anliggender og så fremdeles. Så så her vil Vesten ligge helt på linje med Rusland og Kina. Det vil i hvert fald være min forventning, og så vil man prøve at se, om en Fnudsending kan kan kan få en eller anden fredsproces i gang og måske bygge videre på nogle af de der standertaler og andet, der har lidt tidligere. Men men FN har selvfølgelig den den rolle her, at man skal prøve at være den kraft eller den organisation, der gør det nemmere for de her mange forskellige fraktioner at snakke om, hvordan man kan skabe et fredeligt syren. Om det så kan lade sig gøre, og det er jo det helt store spørgsmål, men jeg er bange for, at de forskellige grupper vil bruge militær magt som trumf, hvis de ikke får deres vilje. Det er jo desværre det, vi har set tidligere og i borgerkrigen, og det er det, vi typisk ser i den her slags processer, Når der ikke er nogen, der er stærk nok til at kunne dominere det hele, og når man så har nogle nabolande, der har modsatrettede interesser og ikke har har har stolte traditioner for at smide hvad hedder det benzin på bålet, så kunne jeg godt forestille mig, at vi kom til at se det igen. Så risikoen for en fornyet borgerkrig er overhængende, sådan som du ser det. Jeg ved ikke, om det jeg. Jeg vil helst ikke sætte procenter på, fordi det hele det flyder så meget, som vi gør nu, og oprørerne er ikke stærk nok til at kunne gøre det alene. Men, men, jeg er meget bekymret for, at det her kan udvikle sig til mere vold. Peter Viggo Jakobsen tak for at Give os et overblik her til morgen. Jamen selv tak og fortsat god dag Lige måde. Lektor ved Forsvarsakademiet 8:16 blev klokken. Ja, det her, det er lyd fra BBC. Jeg kan måske høre lige i forgrunden med de her skud i baggrunden, reporteren tale i sin mikrofon. Det er optaget på et tidspunkt, hvor der var liv og glade dage i Damaskus i går efter nyheden om at Asat regime var blevet væltet. Og i dag, der kommer så spørgsmålet, om der også følger med nogle tømmermænd med, kan man sige til den fest, som har været Sune Havbølge. Godmorgen godmorgen, professor i globale studier og mellemøstforsker ved Roskilde Universitet. Det er dagen derpå i Syrien. Der skal ryddes op efter glæden og festen i går. Hvilken proces er det, Syrien skal i gang med nu?Det er en kæmpe politisk proces, som bliver svær og kompliceret og lidt uforudsigeligt. Altså, vi har jo en en en kamp i gang i den nordlige del af Syrien mellem Sna og Sd f. Altså de kurdisk lede styrker på den ene side og en Tyrkiet lede gruppe på den anden side. Og det må ligesom være første fokus at prøve at få stabiliseret den situation, samtidig med man i Damaskus skal i gang med en politisk proces, som som de nye magthavere altså harog andre oprørere, som er gået ind, siger, at de vil lede mod en demokratisk transition. Og men det er der jo ikke rigtig nogen fast køreplan for, så det skal man finde ud af, hvordan man gør, og det første bliver nok at nedsætte et midlertidigt overgangsråd eller noget i den retning, hvor jeg forventer at at at man vil være meget samarbejdsvillige med FN og det internationale samfund og muligvis få noget assistance til det. Så der er et et en et mulighedsrum lige nu for at tingene kan gå godt. Og jeg synes der er mange positive tegn, også når man ser rundt omkring i Syrien. Altså en af de steder jeg virkelig har haft øjnene rettet mod, det er den vestlige del af landet i de alawitiskontrollerede områder, den sekt som Bachar Asat kom fra. Der var enormt meget frygt for, at de skulle blive angrebet og og og der skulle være hævn mod dem som gruppe. Det har ikke været tilfældet på den på den på den vestlige del Latakia Tatus de områder. Det har heller ikke været tilfældet i alawitiske kvarterer i blandt andet i Homs. Indtil videre, så er der er der fredelige relationer mellem oprørerne og de forskellige grupper. Så det oprørerne har lovet, altså respektere minoriteter og arbejde for en demokratisk 60 transition, det efterlever de indtil videre, men de er jo også meget tidligt i forløbet, kan man sige. Ja, det er stadig hvedebrødsdagene, kan man sige. Men hvad hedder det? Sune Harbøll? Altså, som du siger, magtovertagelsen i Syrien var primært ledet af af af Hts, den her islamistiske oprørsgruppe. Men der har været mange med mange forskellige grupper har været involveret. Har de noget fælles at stå på, når de skal opbygge det nye politiske Syrien?Ja, det er spørgsmålet om, om de har det altså der. Der har jo været mange demokratiske eksperimenter i løbet af opstanden, især i den tidlige del, hvor man havde nedsatte forskellige revolutionsråd, som man kaldte lokale koordineringskomiteer, og de havde interne demokratiske strukturer og meget af det. Det gik lidt i sig selv, efterhånden som kampen blev mere militær. Vi så nogle af de her lokale, mere lokale grupper komme fra den sydlige del og og overtage magten i i de sydlige provinser og så rykke mod Damaskus, og i hvor høj grad de er til stede og ligesom giver en modvægt til har det er lidt svært at vurdere, men jeg vil sige der er noget at bygge på, altså i de tidlige år der er der lavede man også udkast til en ny forfatning og og havde nogen klar ide om hvordan pluralismen i det syriske samfund skulle udtrykkes i i i en form for magtdeling. Så der er masser af ting man kan gå tilbage til. Og det vigtige er så at magthaverne nu de er inkloderende og sørge for at også mange af de syrere, som kommer hjem til Syrien nu, og som er på vej til at tage tilbage fra Libanon fra Tyrkiet fra måske også fra vestlige lande, at de kan blive en del af den proces. Men det, det er jo klart, at at den proces skal ledes, og der skal være en klar styring på det, så det ikke udvikler sig til anarki og det det. Jeg kan godt forstå frygten for det, men jeg synes måske også, der er lidt overdrevet fokus på alle de her ting, der kan gå galt, og måske ikke så meget på de ting, der kan gå godt. Også fordi der er en kæmpe mulighed for, at Syrien kan blive et eksempel på en demokratisk transition i den arabiske verden. Og jeg og jeg tror, en af grundene til, at vi er så negative generelt i den i den vestlige dækning af det her, er brændbarere. Selvfølgelig kan man sige det, der skete i de arabiske opstande, og hvad der skete i Libyen og så videre. Så sporene skræmmer, Men der er også en klar mulighed lige nu. Ja, så bliver der tolket på på forskellige signaler. Man kan sige, der er masser af positive signaler også fra Haad Tari Shams altså, som har har præsenteret sig selv som en rummelig og moderat bevægelse, i hvert fald her i første omgang. Men vi kan også høre deres leder, Abu Mohammed Al Jo JO Jo Lani, som holdt en tale i går i Damaskus i den store moske, hvor han sagde, at det her, det er en sejr for den islamiske nation. Hvor, hvor, hvor meget, altså skal man lægge, skal man lægge i det? Jamen, det er jo en anden islamisk sejr. Jamen det er jo en anden islamisk sejr, ikke Den anden dimension i det her, det er, at Syriens majoritet rent sekterisk etnisk er suniarabere, og de har været en magtmæssig minoritet under Asat, og det at han står i omajade, måske en af de altså vigtigste steder symboler i den i den muslimske verden og holder den her tale, det symboliserer for mange sunnimuslimer er nu af majoriteten kommet tilbage til til sin retmæssige plads, altså historisk. Før baapartiet kom til i 1963, har sunnimuslimer altid domineret magten i Syrien, så det er en slags tilbagevenden til magten, og hvordan det så kommer til at udspille sig, om det bliver revanchistisk, eller om det bliver inkluderende, det er jo virkelig, virkelig afgørende for, om der kan blive fred i Syrien. Og der virker det som om indtil videre, at ham her Jaulani faktisk har potentialet til at være en form for statsmand. Han siger jo, gør i hvert fald de rigtige ting indtil videre. Har han sagt noget om, hvilken form for styring han vil indføre? Altså er der udsigt til frie valg og demokrati med aljulani, eller er der en overhængende risiko for, at de ender i et nyt diktatur under ham?Han har sagt klart og tydeligt, blandt andet i det interview, han gav med, siger Nem i sidste uge, at han vil støtte en demokratisk transition. Andre andre steder har han og andre Hts talsmanden også talt om, at sharialovgivning skal være en del af den den syriske lovgivning som en naturlig afspejling af det syriske folks værdier eller sådan noget. Og der skal man jo huske på, at at der var også elementer af sharialovgivning i syrisk lov under Aasatregime under bare partiet, som ellers var en meget cirkulær bevægelse. Det er jo ikke sådan, at man behøver at have fuld sharia eller ingen sharia. Der kan godt være elementer af det, og det er nok sådan noget de har i tankerne. Det bliver helt utroligt spændende at følge og tak for at være med. Sune Haugbølle, Ja, selv tak. Professor i globale studier og mellemøstforsker ved Roskilde Universitet. Seks minutter i 8:30. Og mens oprørsgrupper altså anført af Hts, som vi taler om her, er fundet frem i Syrien den seneste tid, så har de løbende befriet fanger fra de her berygtede statsstyrede fængsler i landet. Ja, senest er fanger i det berygtede Zedane Fængsel i Damaskus blevet sat fri. Det skriver blandt andet New York Times og The Wall Street Journal. Et fængsel, som ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har kostet mere end 30.000 personer livet som følge af tortur, mishandling, massehenrettelser og så videre siden udbruddet af den syriske borgerkrig. Og nu skal vi sige godmorgen til en, der flygtede fra Syrien netop i frygt for at kunne ende i fængsel i Syrien Faiza Satup. Godmorgen, godmorgen sygeplejerskestuderende. Du flygtede fra Syrien til Danmark med din far i 2014, og så ved jeg i 2021, der blev din opholdstilladelse ikke forlænget. Du stod til at skulle udvises til Syrien. Så blev det ændret igen. Prøv lige at tage os med tilbage dengang, hvor du frygtede at skulle tilbage under Asad i Syrien. Hvad var du bekymret for?Altså min største bekymring var selvfølgelig at vende tilbage til et land hvor jeg har enten tilbage de og og selvfølgelig var jeg også bekymret for at jeg blive anholdt, fordi som i ved også sikkert at min far var anholdt to omgange under Asat regimet dernede ud at vi gør noget farligt. Så hvis jeg vender tilbage, så var det helt sikkert at de vil gerne anholde mig Grøn af min far. Og hvad frygtede du i forhold til, hvad du havde hørt om de fængsler, som der er i Syrien?Altså, I kan selv sige det på tv. Hvordan folk kommer ud er et fængsel, hvordan han har. Altså han er bare en en en dårlig mand, der har gemt sin befolkning ned under jura på to tre sæl, uden at vi gør noget farligt. Selvfølgelig var jeg bange for at blive anholdt over, altså at blive torteret og blive. Altså, men men med man ved aldrig hvad der kom til at ske der. Og nu er nu er Asad så væltet. De har også fulgt med her i løbet af weekenden. Hvordan har det været for dig?Altså det er en berørende øjeblik. Jeg er så glad at han er væltet faktisk. Men altså som I også ved, når en tracer han mister sin styrke og gradvis falder fra magten, så er det nu. Hans påvirkning forsvinder ikke direkte med ham. Så Asas regime var jo ikke blot en person, men det var et system som har magtmisbrug ned i syren. Og selvfølgelig er jeg lidt bekymre for at vi oplever de samme igen, og ligesom I har selv nævne at der kommer en anden diktatur der skal styre landet igen. Så så hvad er det, du konkret er bekymret for, når du kigger på på det, der sker i Syrien nu?Altså jeg er bekymret for, at altså at folk ikke får det de har ønsket. Selvfølgelig. Altså det. Altså jeg håber at det der foregår dernede, at det går den rigtige vej og folk selv vælger og bestemmer, hvem er det der skal styre landet og ikke de blive. Altså at der kommer en anden diktator. Bekymrer, men også med håb for for et nyt Syrien. Hvad drømmer du om, der kommer til at ske i Syrien?Altså jeg drømmer om at Syren bliver et demokrati land ligesom her i Danmark. Altså at Syren blive for alle sine mennesker og at alle bliver frit og stærkt. Altså de de kan vælge, de kan selv sige hvad er det de ønsker, og når vi ser at ham præsident er ikke god, så får vi lov til at skifter ham og selv stemme. Du, Du endte faktisk med at få din opholdstilladelse forlænget, så du undgik udvisningen der tilbage i 2021. Du læser som sagt sygeplejerske. Hvilke tanker gør du dig her i dag om at vende tilbage til et måske frit Syrien engang?Altså for mig personligt, det betyder jo altså, at altså et håb at vende tilbage, men det også betyder, at vi må anerkende den dybe smerter, der har kostet at at nå hertil. Altså det minder mig om dem, der har betalt den ultimative prisen. Altså dem der har mistet deres liv, dem der har mistet deres hjemme og alt altså selvfølgelig altså jeg kan ikke bare vente lige nu, Jeg jeg skal lige sige om det der sker lige nu går den rigtige vej. Om det går den rigtige vej, at det bliver frit og demokratisk, Ville du kunne vende tilbage under et islamisk styre?Ja, altså bare at der er ingen der ikke. Altså ja altså bare en der er god og vil høre til sin befolkning, Bekymre. Farsa Satup: Tak for at være med her til morgen. Ja selvtak jeg vil sige altså til sidst, altså at alle altså Danmark har ikke kunnet være et opholdssted for mig, der har hver mit hjemme en altså en stor del af mit opvæksteer sket her, og Danmark har givet mig jo liv som jeg aldrig kunne finde i onna assathsregime eller i mit hjemland. Så at Danmark har jo givet mig sikkerhed, uddannelse og en fremtid, som er noget jeg kan aldrig kunne få dermed. Som sagt før, ikke? Og at skulle få lavet det der liv jeg har her i Danmark altså er lidt usikker for mig på nuværende tidspunkt. Hvorfor havde du lige behov for at sige det her til sidst? Ja, ja, det havde du lige brug for det. Tak for det, viser Tatu. Velkomme selv. Tak, sygeplejerske, studerende og altså syrisk flygtning. Vi skal have et overblik over øvrige nyheder her den her morgen. Så er det det, der er ud over Syrien, og hvis der er noget. Det får vi svar på nu, hvor Mortensen Lauritzen er her med et nyhedsoverblik. klokken er 8:30. Ja, det er sådan lidt boet over. Jeg begynder faktisk med Syrien og kommer til nogle hjemlige nyheder lige bagefter. Jeg kan nemlig fortælle, at Usa i aftes bombede terrorbevægelsen Islamisk Stat i netop Syrien. Ifølge det amerikanske forsvarsministerium, så ramte man over 75 mål tilhørende Islamisk Stat, blandt andet træningslejre, så også gruppens leder og soldater. Og i går, ja, der var der så forlydende om, at Israel skulle have bombet mål i Syriens hovedstad, Damaskus, efter at syriske oprørsstyrker havde væltet præsident Basal Assad. Og det viser, at der er mange lande, der har store interesser i, hvad der nu kommer til at ske i Syrien, siger vores internationale korrespondent, Steffen Kretz. Ud over Usa er det selvfølgelig Tyrkiet, der grænser op til Syrien og har støttet oprørshæren. Det er Iran og det flere andre, blandt andet Israel, som også har bombet i Syrien. Ja, så skal vi her hjem, hvor det skal være slut med lange ventetider og detektivarbejde for at få svar på spørgsmål om genhusning og erstatning, hvis man har været ramt af stormflod. Det er målet med en ny aftale mellem regeringen og forsikringsselskabernes brancheorganisation, og de skal sikre, at selskaberne giver folk både hurtigere, bedre hjælp. Reglerne for, hvornår man kan få stormflodserstatninger, er politisk bestemt, og de regler bliver nu lettere at finde hoved og haei for forsikringsselskaberne. Det mener direktør Kent Damsgaard. Vi bliver nødt til ind og spørge, hvad er reglerne inde fra folketing og regering, og det er de regler vi skal have bedre beskrevet. Vi skal have lagt nogle It systemer, så det er nemmere for den enkelte ude i forsikringsselskabet at hjælpe borgeren, og det er det vi gør nu. En usædvanlig sag om hærværk på naturen er lige nu på vej gennem retssystemet. Ejerne af et hus ved et Dons Sø ud for uden for Kolding risikerer nemlig en fængselsstraf for groft hærværk på et nærliggende moseområde. 1800 m² er det beskyttede naturområde, er blevet jævnet med jorden og i stedet ja, der ligger der nu en sø og en veltrimmet græsplæne. Og nu viser anklageskriftet så, at tiltagene lyder på overtrædelse af både naturbeskyttelsesloven og straffeloven, og anklager Sus Blokere vil på nuværende tidspunkt ikke udtale sig konkret om sagen, men hun siger dog. Som det fremgår, så er det jo således, at så er der nedlagt påstand om frihedsstraf. Altså, det er i hvert fald anklagemyndighedens opfattelse, at det er udgangspunktet. I Nord og Nordvestjylland, der får man solen og se i dag, og det kan man også godt få andre steder i landet. Det er dog bare ikke helt så sikkert, for det bliver mest af alt gråt og skyet, og der kan også godt komme lidt regn hist og her mellem en 6 plus grader og let til frisk vind fra nordøst. Pernille Rudbæk og Søren Carlsen. Så er det jeres tur igen. Ja, og vi skal videre med situationen i Syrien, som vi jo altså har sat fuldt fokus på her i P1 morgen. Denne morgen altså jo, efter en weekend, hvor vi har set faldet af en diktator gennem 24 år, et Asat regime gennem over 50 år, oprører, der har sat sig på hovedstaden Damaskus. Lige før nyhedsoverblikket, der talte vi med Faiza Satu, sygeplejerskestuderende, som jo var glad for, at det i weekenden lød sådan her fra de syriske oprørere på syrisk tv. Ved Guds nåde er Damaskus blevet befriet. Tyrannen Bacharal Asad er væltet, og alle undertrykte borgere er blevet løsladt fra regimets fængsler, lød det her i talen fra lederen af Hts, Abu Muhamad aljulani. Ja, siden kom der billeder og videoer ud fra Damascus. Blandt andet billeder, der viste en større folkemængde, der bar rundt på et hoved fra en statue af præsident Asas far, Hafez alassad. Hot for da han postulat. MatomeraDet glæde efter 13 års undertrykkelse og tragedie. Vi er frie, uden frygt og med Guds vilje vil vi sammen genopbygge landet, siger en syrere her på gaden. Så kan vi sige godmorgen til dig, Sala Zada. Godmorgen!Dansk syer bor i dag i Aarhus. Kom til Danmark for omkring ni år siden. Som sagt, vi talte med Fiser her for for kort tid siden, som var overvejende glad. Også bekymret for, hvad der måtte vente. Hvordan har du oplevet weekendens begivenheder?Jamen altså jeg deler den samme de samme følelser. Jeg synes også det er en glæde at kunne komme med en diktator der og og og en diktators familie, der har styret landet og dræbt deres egen befolkning og har gjort nogle nogle sindssyge ting. Det er en selvfølge, men det er også de hvad kan man sige andidat mønten der hvad der nu og hvad der sker nu og hvad hvad skal der ske? Det er det der ligesom der ligesom tager lidt af glæden over en diktere, fordi det det det er at kunne skifte magten af en ting. Men hvad er det der kommer til at Skive? Hvem er det der kommer, overtager magten, Hvad er der hvad? Altså får vi fred nu eller hvad? Hvad sker der?Ja, hvad hvad? Hvad går dine bekymringer på i forhold til det?Ja, nu er jeg. Nu er jeg akotisk oprindelse, og det det er jeg rigtig meget bekymret for, fordi vi har set i løbet af de her rigtig mange ord, hvordan kurderne bliver bekæmpet og ikke Vi får ikke, hvad kan man sige. Vilje kunne ligesom kunne selv styre vores egne områder, for eksempel, som vi kunne se, når vestlige Syrien i Afrin, hvordan for eksempel det her oprørskuruer, som stødede af Tyrkiet gik ind i Afrin for eksempel. De gør det også i de andre områder. Vi kan også sige det, da de gik ind i Aleppo, hvordan der var rigtig mange kurdiske områder, de blev, de blev angrebet, og der er jeg også bekymret, at det ligesom prøver så resten af de kurdiske områder, for eksempel nordøst Syren. Med Forever I eller I foreløbig, så hører vi jo lederen af Hts sige, at man vil samarbejde, at man vil inkludere. Har du, har du også bag bekymring et håb for, at han mener det, når han siger det?Selvfølgelig har man det, fordi Sfølgelig ønsker kun fred, og jeg ønsker selvfølgelig at Syrien kan kan kan være et land hvor alle minoriteter, religiøse eller etniske eller alle andre minoriteter kan kan få lov til at være dem de er og ikke bare et det skal være i slogan. Det har jeg bare lidt svært at tro på, selvom jeg ønsker det, og selv om jeg håber det, fordi virkeligheden viser helt noget andet. Virkeligheden har vist hele noget andet, og viser det stadig noget andet, så det det. Hvad mener du med det? Jamen det er jeg. Vi mener det måske det bare varm luft på på god dansk, at det er bare noget man vil gerne selvfølgelig sige det er noget godt at sige, men måske er det ikke det man man går efter, fordi hvad, hvad, hvad er det, hvad betyder det at sige at inkludere? Altså fordi det handler om at kunne Give magten til befolkning, og at det ikke selve magthaverne skulle have det, altså de sidste uger det skulle valdet er befolkningen, der skal kunne kunne bestemme, hvordan det skal styres. Og hvis den lokale befolkning for eksempel i nordvestlige Syrien ønskede, at de skulle selv styres, så er det det det skal være. Men mon de går med det det det har være svært at tro på. Du skal Du skal se det, før du du tror det. Hvad med hvad med dine venner og den familie, du måtte have tilbage i Syrien? Hvad? Hvad siger de? Er de trygge ved det, der sker nu?Altså nej, fordi man ved ikke hvad der skal ske nu. Altså det det er også det er når man vælter en diktater så og det har man set i alle endt i rigtig mange andre lande, at der er en vis periode man faktisk ikke vide hvem er hvad og hvad. Det der foregår indtil at man nogenlunde kan danne et billede. Okay måske at det på den her måde fordi det er et kusket eller kunne vælge det her system er en ting, men at kun danne en ny system, alle af en helt ny Ira, hvis man skulle kalde det. Altså det er ja altså det er mange grupperinger i syren. Der er rigtig mange ting der skal gå på plads før alle kan føle sig velkommen. Og den her periode kan tage rigtig lang tid, men den kan også lige pludselig vende om. Og hvis nu Kro er ikke blevet enige, hvad sker der så? Jamen så ender vi med en borgerkrig, og det er det værste scenarie. Jeg håber ikke det sker sfølgelig. Sala Zada: Hvad med dig selv? Har du nogen drømme om at skulle vende hjem til Syrien igen?Nej, det har jeg ikke efter hvad alt hvad, hvad, hvad jeg har oplevet det nede i Syrien og alt hvad jeg ligesom kunne have set og og er der sket og alt hvad der sker nu og som en en rafa, det mindretal og hvad jeg kan se i virkeligheden, så det det det ser ikke lovende ud, så nej det det det ikke min plan er. Man måske at kunne komme hjem og besøge familie og venner igen på et tidspunkt. Det er jo selvfølgelig en en en en stor drømme, men det er en drømme der har været i i i hvad kan man sige I gemt i tasken, gemme væk og Aliena gemt væk og den er aldrig kommet ud og jeg jeg jeg er bange for at det det bliver væk inde i tasken. Vi håber du kan få få lov at pakke den drøm lidt ud på et tidspunkt. Sala Sada. Tak for at være med. Selv tak!Altså dansk. Syer i dag bosat i Aarhus. klokken er 8:40, og Saly Sada udtrykker altså både glæde, men også bekymring over det, der sker i Syrien. Salar er en af dem, som flygtede til Danmark via Tyrkiet, men han er en af de få. Faktisk som to Vejen videre i Tyrkiet. Der bor der nemlig stadig ikke færre end over 3 millioner syriske flygtninge. Selin Turk og vores udlands journalist her i DR er med os. Godmorgen!Godmorgen!Du har fulgt de tyrkiske reaktioner fra medierne i landet henover weekenden nu her til morgen. Hvad skriver de tyrkiske medier om situationen i Syrien?Det er ikke så overraskende en kæmpe stor nyhed det her i Tyrkiet, og man har især fokus på de her mange flygtninge, der befinder sig i Tyrkiet lige nu. Der var glad fest er glade dage i mange lande blandt syrerne. Vi så det på Rådhuspladsen, der blev fejret af af regimet faldt, der kom billeder fra Frankrig og så videre. Men i Tyrkiet, der var det altså nogle voldsomme billeder, vi så. Der kunne man virkelig godt se, hvor mange søer der rent faktisk befinder sig. Og der fortalte rigtig mange til de tyrkiske medier, at de var glade for, at de havde kunne få lov til at bo i Tyrkiet og få husly i Tyrkiet. Men nu ville de altså vende tilbage, og man ser også billeder fra grænseovergangen, hvor der simpelthen er kø til at forlade Tyrkiet nu. Og blandt tyrkerne, så er der også en glæde, og det ser man mere på sociale medier end de statskontrollerede medier. Der ser man nemlig, at mange tyrkere er glade for, at der nu er nogle syer, der vil forlade landet fordi at der er i Tyrkiet i lang tid har været en stemning blandt befolkningen, hvor man har sat lighedstegn mellem de dårlige livvilkår i Tyrkiet og den dårlige økonomi. Det har man sat lighedstegn med de mange syriske flygtninge, så der er ligesom sådan en glæde blandt syrerne, men også en glæde blandt tyrkerne. En glæde blandt tyrkerne i håb om, at nogle af syrerne måske vender hjem igen. Ja, præcis. Tyrkiet har siden 2011, siden det arabiske forår, siden opstanden begyndte i Syrien, ydet, ydet stor opbakning til den syriske opposition, og den tyrkiske udenrigsminister Har Kan Fidan. Han reagerede positivt på de seneste begivenheder. Rie Star, The Seippel Shape, The fuse of a Ron Kanflyet is of the Seipel nat Chietis on the international community Ms Supert Seden. Der er håb, siger han, men det syriske folk kan ikke klare det selv. Det internationale samfund må hjælpe til, og det er vi også klar til fra tyrkisk side siger altså her den tyrkiske udenrigsminister. Men, men, hvad Silin tyrker siger Tyrkiets præsident er Duan. Altså, Tyrkiet har jo været en af de primære støtter af oppositionen og har forsøgt at vælge vælte Asad, siden borgerkrigen brød ud i 2011 i Tyrkiet. Der afviser man jo, at man har haft en direkte involvering i de her militære operationer. Men men er Duan har ikke lagt skjul på, at man har støttet de her oprørsgrupper for bare tre dage siden, der var han ude at sige: jamen målet for oprørsgrupperne, det var Damaskus, og han håbede i hvert fald, at det vil lykkes for dem, nogle eksperter og analytikere i tyrkiske medier. De siger, at det måske aldrig var lykkedes for de her oprørsgrupper at indtage Damascus, hvis ikke der havde været det her grønne lys fra Anka, men og at at offensiven den ser ud til at være sådan i overoverensstemmelse med med Tyrkiets mål i Syrien. Men Erduan, han siger egentlig ikke selv så meget han var. Han var på tv i en times tid i går, men det var et ungdomsmøde, hvor han tog imod spørgsmål fra unge studerende og egentlig ikke talte så meget om Syrien. Og det er meget i overensstemmelse med den her linje, er Duan har lagt om, at det skal være op til syrerne, hvad der skal ske nu, og at Tyrkiet ikke vil vil blande sig i deres indenrigspolitik. Ja, i mange medier i Tyrkiet er statskontrollerede. Men har de alligevel nogen forventninger? Skriver de noget om, hvad de forventer, Tyrkiets præsident vil gøre nu?Der er en forventning om, at Erduan selvfølgelig er tilfreds med det, der sker lige nu, og at man man vil fortsætte sine militære operationer i det nordlige Syrien for at bekæmpe de her kurdiske grupper. Så hvis man begynder at føle sig presset, så kan tyrkerne også ty til den til militære operationer. Men lige nu, så i Tyrkiet er der primært fokus på syrerne. Det har i lang, lang tid været et kæmpe stort problem for Erduan, at der har været så udbredt en stemning blandt befolkningen, at man ikke vil have de her syrere i Tyrkiet. Det har lagt et kæmpe stort pres på Erduan, og det passer. I forhold til eksperterne i Tyrkiet, så siger de, at det passer Erduan helt perfekt, at han både har kunnet leje den her statsmand, der har inviteret de syriske flygtninge i Tyrkiet, givet dem husly, givet de muslimske brødre et sted at bo, samtidig med at han har kunnet være med til at støtte de her oprør og sørge for, at syrerne kan vende hjem igen til et mere syrisk sikkert Syrien. Taxelinen tyrker. Selv tak!For lige at Give os det her overblik over reaktionerne fra Tyrkiet udlandsjournalist her i Dr 8:45. Det er jo altså, der er strømmet ind med reaktioner fra mange steder i verden over på sats fald i Syrien. Vi kan løbe et par stykker af dem igennem her, blandt andet fra formanden for Europakommissionen, Sola Von Der Leyen. Hun tilbyder hjælp med at genopbygge et Syrien, der beskytter minoriteter efter Asas fald fra magten. Det skrev hun i går på X, hvor hun kalder det for en mulighed for hele regionen, men tilføjer, at den jo ikke er uden risici. Også den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske kansler Olof Scholz glæder sig over nyheden om Assadregimets fald. Den barbariske stat er faldet. Endelig skriver Macron på X, mens Scholz skriver, at enden på Asat styre af gode nyheder. Og så er der også kommet reaktioner fra dig, Villi Søvndal. Godmorgen. Ja, gomorgen. Tidligere udenrigsminister i Danmark i netop den periode, hvor borgerkrigen i Syrien tog fart. I dag sidder du så i Europaparlamentet for SF i Udenrigsudvalget. Så er jeg sikker på, du har fulgt det her tæt. Hvordan har det været for dig at være vidne til weekendens begivenheder?Jamen det stoisk det her. Det er fem årtiers diktatur, der sluttede i går. Det er diktatur, der havde drevet 12 millioner mennesker på flugt, nogle af dem også til Danmark. Vi har fået cirka 40.000 af dem her, mens det er de to store nabolande Tyrkiet og Libanon, der har fået de rigtig mange. Og jeg var selv nede og besøge en flygtningelejr lige udenfor i nærheden af den syre grænse, Gazanipederbyen, hvor jeg så de der kæmpe store flygtningelejre i Tyrkiet, og man kunne høre bombeflyene ind over Aleppo, da det var på sit allerværste. Så det er et dramatisk trist kapitel i det her land historie, der slutter. Nu er det så spændende, hvad det sker herfra. Ja, det er jo det du, du skriver, blandt andet i din opdatering på Facebook. Det næste kapitel i Syriens historie endnu uskrevet. Vi ved ikke præcis, hvem der overtager magten. Men en ting står klart: Vesten må handle hurtigt og klogt. Og så er det gode spørgsmål jo: hvad hurtigt og klogt er? Hvad? Hvad mener du, at Vesten bør gøre i den her situation?Der var en af Lederne af oprøret, der rakte sin hånd frem mod Vesten og sagde, om de godt ville hjælpe, om vi ikke godt ville hjælpe i den nuværende situation. Jeg tror, det er et meget sammensat oprør, vi er vidne til. Den der gruppe, der hed Hts, er jo en islamisk inspireret gruppe, mens Den Frie Syriske Hær, som er dem, vi synes bedst om, da jeg var udenrigsminister. Det er dem, der befriede Damaskus i går. Så vi synes, jeg skal prøve at være med til at sikre, at det ikke bliver de meget religiøse, der kommer til at styre Syrien fremover. Det har vi en voldsom interesse i. Vi har en interesse i et stabilt Mellemøsten og deres syre. En ledet er den ene store gevinst af det, det skete i går, hvis det lykkes. Den anden er, at de to store støtter til Asat, det er det iranske præstestyre og så til Putins rustad. De led begge to et dramatisk nederlag i går, som også kan få strategisk betydning i forhold til de andre steder, hvor der er problemet. Ja, du, i den her situation, der rejser du sig også spørgsmålet i dit opslag på X om EU Kommissionen, og hvordan vi bedst kan hjælpe det syriske folk og de demokratiske kræfter. Hvordan mener du, vi bedst kan hjælpe som ja, som Danmark og som EU?Jeg mener, vi skal ind og sikre, at det de demokratiske kræfter, der kommer til at stå stærkt i de kommende uger og måneder. Som det ene som det andet er der jo en masse mennesker. Hvordan gør vi det? Villi Søvndal, Hvordan gør vi det? Det gør vi ved at have kontakter ind i Syrien, også med også med dem som i Hts, som som er var de bærende i befrielsen i går. Så prøve at overbevise dem om, at det er vores alles fordel at have et stabilt Syrien, og det er vores vores alles interesse at have et demokratisk Syrien. Det har ikke udviklet sig til et religiøst diktatur, som vi har set i Ran, og som vi har set andre steder. Men jeg tror ikke man skal være nervøs for, at de har meget stærke følelser i forhold til Iran, dem der jo taget magten nu. Det har jo været deres modstand, og ligesom Rusland har været modstandere. Så vi skal bare sørge for at knytte rigtig gode forbindelser. Som det ene og som det andet skal vi hjælpe en masse mennesker, der har været igennem traumatisk hårde ting. Prøv tænk på de stakkels mennesker, der har siddet i årevis i fængsler sammen med børn. Og så skal vi opfordre vores Ngoer til at være med til den store opgave, det er også at opbygge et demokratisk Syrien. Så der er mange opgaver er nem. Der er nemlig mange opgaver, Villi Søvndal, og spørgsmålet her nu er jo, kan man sige, hvor hvor proaktiv vi skal være fra vestlig side, fordi meldingen har jo været, at ja, vi skal, vi skal støtte dem, hvis det nu ender med at gå i en demokratisk retning, som som vi håber på fra vestlig side. Men, men den der sådan lidt afholdenhed af lige og ja, vente og se det an, inden vi engagerer os fuldblods i i, i Syrien igen, hvor står du i forhold til det? Mener du, vi bør mere at gå mere proaktivt til værks. Ja, det synes jeg, fordi jeg tror, det er den næste tid, der kommer til at bestemme, hvilken ret syren tager. Og vi skal være med til at hjælpe dem, vi sympatiserer mest med i den syriske position, der nu er kommet til magten. Og vi skal med til at prøve at forhindre, at det udvikler sig til noget, vi slet ikke bryder os om. Så jeg synes ikke, vi skal vente og se, hvad der sker. Jeg synes, vi skal kaste os ind både fra dansk og Eus side med de kræfter, vi nu engang har. Byde det nye styre velkommen og sige: vi er, vi er villige til at hjælpe jer, og så må vi jo se, hvordan det udvikler sig, og det skal vi jo selvfølgelig ikke bestemme. Det må syrerne jo selv beslutte, hvilken vej deres land skal have. Men det afgørende, at det gamle diktatur ikke bliver erstattet af en religiøs og. Religiøs og hvis det bliver et ja, skulle til at sige et islamisk styre med sharia lov i lovgivning, skal Vesten så også støtte og bakke op om det og engagere sig?Det kommer an på, hvad det er, det udvikler sig til. Der er jo mange forskellige grader i det her, men det afgørende er, at vi prøver at støtte de kræfter, som er de demokratiske kræfter. Jeg kan også huske den tilbage fra 11 til 14, hvor vi havde møder møder med dem i Paris. Det er dem, vi gerne vil kommer til at stå stærkt. Villi Søvndal: Tak for det. Selv tak medlem af Europaparlamentet for SF. I Syriens naboland, Tyrkiet, findes der mere end 3,1 million syriske flygtninge. Mange af dem gik på gaden i går i ren jubel. Der er ikke kun glæde at spore hos de syriske flygtninge, der også julelys i øjnene hos politikerne i Tyrkiet. Det fortæller Hitavs Rusan. Han er journalist med indsigt i tyrkisk politik og adjunkt på Københavns Professionshøjskole og var forbi os lidt tidligere på morgenen. Med udsigterne til at der er politisk fri bue lige nu i den del af Syrien, som er vigtigst for dem, det nordlige Syrien. Nu hørte vi jeres tidligere gæst, der kommer fra Kobani, som kysser grænsen til Tyrkiet, der på på syrisk side. Og der har tyrkerne siden totusindogsit drømt om at etablere en bufferzone, altså en 30 km dyb zone, som skal holde de kurdiske militser den primært den amerikanske støttede Sdf milits, men også de Pkk støttede militser, som er organiseret under den, holde dem væk fra grænsen, fordi man er bange for at kurderne får et for stærkt fodaftryk på på den anden side af den 900 km lange grænse Tyrkiet deler med søen. Så så det, som du forventer, at Tyrkiet gerne vil nappe fra den politiske frie buffet, som du kalder det i Syrien, det er at etablere en bufferzone i den nordlige del. Og de er allerede godt i gang. Altså, nu har der været kampe. Mens verdens øjne har været rettet mod Damaskus de seneste par timer og døgn, jamen så har der været altså alvorlige kampe oppe i det nordlige Syrien, og der har man ikke haft den samme hvad kan man sige, forbrødringsfølelse eller lykkes følelse. Eller man kunne ånde lettet. Der er der store kampe lige nu, som foregår omkring nogle strategiske byer, hvor at den kurdiske Anlete milits Sdf, som har støttet amerikanerne. De er altså har noget territoriet, som tyrkerne gerne vil nappe, og det bruger Tyrkiet de her islamistiske militser til. Og er det gjort med det en bofferzone? Altså kan Tyrkiet godt leve med, at kurderne stadig har et et område, hvor de har kontrollen. De kan komme til at acceptere det, akkurat som de har gjort det, siden amerikanerne begyndte at træde ind tilbage i 2014. 15 stykker. Der er ni amerikanske baser i det nordlige Syrien. Omkring 900 er officielt. Hvad kan man sige, amerikanske støvler på jorden, så stykket har måttet acceptere det. Men man bruger netop lyn. I ly af, at Hts har grebet Damaskus, så har man sendt sine egne militser, som man har langt mere kontrol over, end Tyrkiet har kontrol over. Hts, der har de her Sna, som er et kludetæppe af militante aktører, som de har altså direkte adgang til og kan sige hop. Og så spørger de, hvor højt så der er det her magtforhold, der liv nu udspiller sig i det nordlige søen. Og og du nåede jo så lige at hilse på Zahme, da han var på vej ud af døren, og du var på vej ind her. Han er. Han har de her blandede følelser. Han er kurdisk oprindelse også frygter meget for fremtiden. Har han grund til at være nervøs i det omfang Tyrkiet blander sig i konflikten?Nu var jeg sæder fra Kobane, sagde han ikke. Og tilbage i 2014, der var Kobane. Jo, det var der, hvor danske journalister i hvert fald lærte navnet Cubana at kende, for det var der, hvor at slaget mod Islamisk Stat stod stærkest. Og jeg var selv dernede og rapporterede for blandt andet TV 2, Jyllandsposten og Berlingske, dengang med min kollega Susanne Juncker. Så ja, vi så Islamisk Stat folk, der er flygtet fra Islamisk Stat, som som var mødt op i det tøj, de var flygtet i, og de snakkede om, at det oven var stadig tændt derhjemme. Ikke altså fordi det var gået så i så stort hastværk. Så så det er jo et traume, der sidder på nogle af de her mennesker helt ude på ærmerne. Vi skal altså, det er kun 10 år siden, så de har selvfølgelig grund til bekymring. Det betyder også, at det er svært at forbrødre med nogle af de her andre militsgrupper, som for eksempel nu har vi hørt meget om Golani, leder af Hts, som jo står i spidsen for den her koalition af grupper, som har indtaget store dele af Syrien og afmonteret Azede regimet. Det er jo enormt svært at forbrødre. Altså, hvor skal det Amnesti komme fra, når tilliden kan ligge på et enormt lille sted imellem de her grupper, som har brugt al den tid på ikke at hjælpe kurderne. Så det er jo det blik, som de kurdiske militser har. De kigger til gengang på den anden side af Atlanten, hvor der har været valg. Lige om lidt er der skifter de administration i Washington. Og hvad der skete der, sidst Trump kom til magten, Der trak han amerikanske soldater ud af Nordsyrien. Kurderne føler sig også presset politisk, og med den transatlantiske alliance er kurderne kalder det en alliance, og amerikanerne kalder det partnerskab. Så der er også en kamp om ord der. Men man er bange for, at Trump vil trække tropper ud fra Sfs side. Det har man været ude og melde ud og sagt: vi har brug for amerikanske tropper her, og vi så også tegn fra den amerikanske administration. I går bombede man fem og halvfjers Islamisk Stats mål i Syrien, og der var kurderne også ude og sige: vi er stadig et bolværk mod mod Islamisk Stat, Så der er altså også en større politisk kamp omkring, hvad skal der ske, når administrationen skifter hænder i Washington. Vi skal også lige nå at vende de over 3 millioner flygtninge syriske flygtninge, som opholder sig i Tyrkiet lige nu. Hvordan ser situationen ud for dem, dem der er i Tyrkiet? Ja, jeg tænker på, hvordan? Altså sidder man? Altså, der er jo også tyrkiske interesser på spil her i forhold til de mange mennesker, som de må lægge hus til. Erduan løser jo, eller Ankara løser i hvert fald to af de største politiske hovedpiner, de har lige nu, og har haft det siden 2014. Ved at lave en bufferzone, som rækker ikke bare 10, som aftalen var med Asad, men 30 km i, som er det, vi er begyndt at se konturerne af nu. Så løser man hovedpine af de lidt over 4 millioner syriske flygtninge, der er i Tyrkiet, men der er 4 millioner. Det var i hvert fald de seneste Fntal, jeg har set med detaljeret over tre. Men så er der en masse udokumenterede flygtninge ved vi, som ikke er i FN, lej ikke fremgår af de her tal og kæmpe mørketal. Det udgør en kæmpe socialøkonomisk hovedpine fra fra Erdoan tyrkiske vælgere, særligt hans kernevælgere ser så udfordret af, at de udvander arbejdsmarkedet. Der er enormt meget racisme, diskrimination i gaderne i Tyrkiet, fordi der er kommet et fremmedhad efter 10 år og skulle huse så mange flygtninge. Det kan det tyrkiske system ikke oppebærer. Det har vi set dokumenteret på rigtig mange måder fra Ngoer, også fra fra tyrkiske medier selv ved at smide dem over grænsen til Syrien, der kan de slippe for den hovedpine. Det er en kæmpe gevinst for Erdoan rent indenrigspolitisk for at kunne sementere sig hos de højrenationale vælgere, som er hans redning, hvis han skal fortsætte, og hans regeringsparti skal fortsætte de næste par år i regeringen nummer to. Man fjerner den eksistentielle trussel, som har været nummer et fjendebillede i tyrkisk politisk diskurs sidste 50 år, og det er PKK Kurdistans arbejderparti, som altså er med til at organisere nogle af de kurdiske militser, der er på grænsen til Syrien. Der er to kæmpe store hovedpiner, som har enorm stor politisk. Fortalte Heto Roshan, som er journalist med indsigt i tyrkisk politik og adjunkt på Københavns Professionshøjskole, og som vi havde forbi tidligere på morgen. Elsker du sang, de store symfoniske brus eller er du vild med jazz? Et gavekort til Drs kor og orkester er en gave, der kan mærkes til alle der elsker musik. Læs mere og købt gavekort på DR Koncerthuset.dk. En gave der kan mærkes. Således er vi nået til vejs ende denne P1 morgen, hvor vi har været grundigt omkring, ja, de dramatiske begivenheder i Syrien. Det har udelukkende forsøgt at forklare og forstå og afspejle udviklingen i Syrien, som var meget dramatisk her hen over weekenden. I morgen er vi tilbage med en lidt mere Normal P1 morgen. Ja, det var Jette Damgaard og Sarca Bine Hustad Mayer, der havde sat dagens udsendelser sammen. Her i studiet Pernille Rudbæk og Søren Carlsen og med radioaviser Morten Sne Lauritsen. klokken er 9.