Beskrivelse

Godmorgen. Velkommen til lørdag d. 22. juli. Velkommen til to timers P1 morgen. Og det er altså ikke en sportsudsendelse vi har gang i her. Det er ikke sådan en fodbold special på P1. Det er det altså ikke, selvom den 1. halve time her måske nok godt kan føles lidt sådan. Vi skal nemlig både forbi Hvidovre IF, altså fyraftens profoneller havde debut i Superligaen i går aftes. Vi skal også forbi det danske kvindelandshold, der i dag spiller 1. kamp ved Vm i Australien. Og hvis du godt ved du godt, at der er Vm i fodbold for kvinder lige nu, og at Danmark er. Vi skal tale med en, der mener, at der er blevet gjort alt for lidt for at hejpeden her begivenhed og hype de danske fodboldkvinder, og vi skal høre fra Dbu, hvad de siger til Kr. Og lidt senere skal vi også forbi parlamentsvalget i Spanien i morgen, hvor et højreorienteret parti, de ikke helt køber ideen om, at den globale opvarmning er menneskeskabt, kan komme til at sidde med de afgørende mandater. Og hvad kommer det så til at betyde for et land som Spanien, der allerede nu er hårdt ramt den globale op?Mere om det senere. Mit navn er Ole Bring, men lad os da begynde. Med Superligaen med Hvidovre IF Superligaen i gang 1. runde i går. Stor FC Midtjylland med alle millionerne mod lille Vidor If, hvor halvdelen af holdene også lige har et deltidsarbejde, der skal passes. Det er 1. gang i 26 år, at Hvidovre spiller i den bedste række, men nu er de altså tilbage. Ole Irgens Godmorgen, godmorgen, inkarneret Hvidovre fan Medlem af klubben i 69 år Har du været Ole?Hvordan var den aften i går?A den, men det ho. Den var lidt, og du var derhjemme. Jeg troede egentlig, du skulle til Herning og se fodbold A. Nej, det var. Jeg var til fødselsdag hernede på Falster. Når n okay. Og så og så så vi så fodboldkampen. Ja, Santini, så det var en stor. To fornøjelse at se mit hold. Dit hold tabte et nul. Ja mod FC Midtjylland du lyder. Du siger alligevel en stor fornøjelse. Du lyder ikke sådan helt utilfreds alligevel. De kom godt fra start. Når man tænker på, at af det hele er jo en kæmpe omvæltning fra vidor, ikke så?Så når jeg sidder og ser kampen, så var det stort. Og og hvad?Det kunne jo også have gået lidt vores. Ja det det jo Hvidovre en lille klub, det er det det handler om. De har været nede i rækkerne i mange år. Nu er de for 1. gang i 26 år i den bedste liga igen. Du har jo fulgt holdet siden du var dreng, og du var også med dengang at Hvidovre var sidste gang Hvidovre var med i toppen af dansk fod. Du er blevet hvad 77 år Ole, hvordan er det og se dem så der blandt de bedste igen. Ja, det var det var. Det var stort og slå op i fjernsynet og varsel. At vi løber ud på et stadion, der er med en dobbelt så stor som vores, ikke?Og jeg må sige var jeg var mange persen, det var vi, det var vi nok alle sammen i videre. Det var sådan en stolthed i brystet. Tænk ja. Det kan man mærke. Og der er jo også noget af det særlige ved dig Ole, Det er jo også at at du har jo spyttet i kassen, kan man sige. Du har vundet i lotto på et tidspunkt tilbage i 2.008 og du valgte og give nogle af pengene til klubben, hvis omkring en komma 3 millioner alt i alt, og der var der var et par år der hvor det hele var ved at falde fra hinanden, og Hvidovre IF var ved og gå konkurs, og det fik du. Det var du med til og redde dengang, når du når du sidder her i dag, tænker du så ja, det var det vær. Når du sidder her i dag. Ja, det synes jeg det var. Jeg, jeg var også sådan på det tidspunkt. Der synes jeg nok, at det var det værd, ikke?Jeg kan huske, jeg stod ude midt på fodboldbanen og sagde. Det her klar klappe nok alligevel ikke?Ja. Det var stort, synes jeg, og dengang var der ikke så mange, der fulgte os. Vi, vi røg jo helt ned og var de der to 300 tilskuere. Nu er vi jo kommet tilbage igen og. Nu er der interesse for det, ikke?Ja, det må man. Det må man sige, at nu tabte de godt nok i går, men men men hvad, hvad tror du på?Jeg tror, som vi så der i går, der kan vi nok lave det surt for mange og og vise, som vi stræber efter ude i Hvidovre, der siger vi. Hvis vi klarer os på en 10. plads, så er vi meget tilfredse. Og en tiendeplads. Det er dem, der lige præcis ikke ryger ud. Ja, Superligaen. Det er målet. Ja, det er målet, og så er det jo fantastisk at se et hold, der kun består af danske drenge i. Altså meget 50 % af Hvidovre Sold er jo ejet Av. Ole Irgens held og lykke med det hele og tak fordi du lige var med her til morgen til at fortælle ja. Have det godt Ole Ekens Hvidovre fagen altså manden, der var med til at redde Hvidovre for nogle år siden ved at give en del af sin lottogevinst til. Dermed en af de vigtigste årsager til, at Hvidovre i dag er, hvor klubben er, nemlig i Superligaen. Vi skal også lige sige velkommen og godmorgen til Ahmed Liasovskyj. Godmorgen Arkmit. Jeg ved ikke lige høre hvor jeg har dig henne, hvis et eller andet sted. Iljasovski spiller. Var med til at spille i går, var med på banen i Herning. Er du med os her Akmen?Ja, jeg er med M. Godmorgen, Ja, velkommen godmorgen du. Du var med i går. Du spiller i Hvidovre IF på det bedste hold. Det vil sige, du er i Superligaen. Du har været i klubben i fire år, ikke?I går var din allerførste kamp i Superligaen nogensinde. Nu hørte vi lige Ole Erken. Han var okay tilfreds, selv om I tabte. Hvordan har du det her til morgen?Altså jeg vil sige her til morgen når man vågner, så så synes man man er okay tilfreds, også som det i går føre vi lidt med en bitter smag imod den, fordi vi føler vi bliver snit fra en lille savatallersidst i kampen. Men ser man bort fra det, så synes jeg vi vi præsterer virkelig godt i forhold til man er oppe imod. Ja Midtjylland ja hvor. Hvordan?Hvordan var det altså der?Prøv og tage os tilbage til der, hvor det hele begynder. I I går ind på stadion. Der er musik og tilskuerne larmer, og der skal spilles Superligafodbold. Hvordan havde du det der?Ej, men det var en. Det var en virkelig fed kulisse, da stadion er jo ikke så stor igen. Vi har jo også prøvet selv og have syv 8.000 på vil vores stadion, men det var bare noget andet. Man kunne mærke stemningen, fansene og det hele, og det gør bare at man får pumpede lidt mere blod igennem kroppen, og det kunne godt mærkes, synes jeg. Og det er, forestiller jeg mig, det er jo noget I har. Altså, det ved jeg, når du har spillet fodbold hele dit liv. Jo, så det Jo, det er jo noget af det, man kigger frem mod, noget man håber på, man kan få lov til, ikke?Det er det. Ja, det er en. Det er en drengedrøm. Nu har jeg spillet fodbold i snart 21 år, og det er det man har kæmpet for, og så pludselig stod der i går, og når kampen bliver fløjtet i gang det. Det var en virkelig fed oplevelse. Og for Hvidovre med Hvidovre på brystet: Der er noget med fællesskabet, siger du du, Du har spillet i forskellige klubber. Hvad er det med vidoer fællesskabet?Du har spillet i. Jamen vi er bare en stor familie, og altså det, der er med videre, det er, at der ikke særlig langt fra, altså fra fra ledelsen til spillerne, til fansene. Og det er det, der gør, at vi kan præstere, som vi gør. Men det er vel fordi klubben er så lille, og der er så få penge. Altså, jo, jo flere penge jo bedre. Det går jo jo, det vokser, vel, så?Eller?Det gør det selvfølgelig. Det har det har i en sammenhæng, men allerede nu kan vi jo også se, at at de spillere vi får hentet ind, det er nogle der passer til truppen, og det er noget, som ledelsen virkelig går efter. Og det er bare det, der bliver ved med at blive bygget op omkring Hvidovre. Altså, vi er bare en stor familie, og det er også det, der har gjort, at vi ja at vi har rykket op i sidste ende. Ja og de andre hold i Superligaen, de er jo fuldtidsprofessionelle alle sammen, de laver ikke andet og og spille fodbold. Du har ved siden af fodbolden færdiggjort din bachelor arbejde i dag som programkoordinator på en af masteruddannelserne på Cbs. Der er Jeg har tal der hedder 13 ud af 27 og jer spillere i truppen, der har et arbejde ved siden af fodbolden. Altså hvordan?Hvordan skulle I kunne klare jer?I den bedste række mod mod mod Super Profferne. Altså jeg vil sige, at der var også mange, der ikke regnede med, at vi ville rykke op fra nogetlign. Der var vi jo også de tider, hvor mange af de andre var fuld tid, og der må bevise vi alle. Så jeg er sikker på, at med det sammenhold vi har, så så skal vi nok klare os i Superligaen også. Den skal vindes på fællesskabet, den her. Det skal den. Ja, det skal den. Men der er også noget, der hedder penge i fodbold. I tabte et nul i går. Det var en en syd, der hedder, som er ny mand i FC Midtjylland. Det var ham, der lavede det enlige mål. Ham har de efter sigende givet 23 millioner kroner for. I har hos Hvidovre et spillerbudget på omkring 10 millioner kroner, har jeg læst. Man kan altså få to Hvidovrehold for ham. To, der scorede for FC Midtjylland i går. Det lyder som urimelige hold, det here. Ja, altså, der er jo virkelig, virkelig stor forskel på på os og og de andre hold i Superligaen. EtOg det det jeg nævner ligesom før. Altså, jeg tror ikke, at vi skal ikke stå og kigge på pengene og hvor meget de andre spiller er værd, men vi skal kigge på hvor meget vi ser det vil det her. Har man viljen, så så betyder penge ikke altid alting. Så jeg tror stadig, at vi skal gå ud og og overraske, selvom der ikke er særlig mange der tror på os. Og det kræver så også en god hjemmebane. Jeg kan forstå, at man Det er ikke helt færdig endnu. Jeg er stadion med ombygningen. Nej det er det ikke, men der skulle have lykke en godkendelse her i går, eller forgårs på at stadion gerne skulle blive klar til 1. sæson start. Oste: Kom ja, vi krydser fingre. Alt det bedste. God sæson, Mange tak, 1000 tak for det, Tak for at være med og en selvfølgelig Iljazovski. Der er altså spiller i Hvidovre IF. Den nye dreng i Superliga klassen. Ham der også lige har et lille job ved siden af og skal få det hele til at hænge sammen på den måde. De tabte et nul i går, men god figur, som de siger både Ole og Ahmed her, og vi må se hvordan det går Hvidovre IF i de næste kampe. 8:15. Vi var i går her i P1 morgen godt rundt om det præparat, de piller, der hedder angus. Dem der bliver brugt, når for det meste i hvert fald det praksis på danske hospitaler, når fødsler skal sættes i gang. Der kom kritik fra flere sider, specielt fordi, at der på indlægssedlen står, at kvinder, der modtager den her pille, de skal blive på hospitalet under opsyn, så man kan holde øje med både kvinder og barn. Og verdens erverdensundhedsorganisationen Whoanbefaler også, at man er under opsyn, når man tager de her angus. Men det gør vi ikke i Danmark. Vi har en 2. praksis, der bliver kvinderne. Man får pillerne, får en samtale, og så bliver man sendt hjem, så det hele kører ambulant på den måde. Det handler om bivirkninger. Det handler om måske ikke at have helt styr på, hvor mange bivirkninger det giver de her piller, fordi et af problemerne er, at et andet er problemerne er, at vi ikke er gode nok til at indrapportere bivirkninger her i Danmark. Det siger Eva Rydal, der er jordemoder og forsker og lektor på Københavns Professionshøjskole M med Phd i jordemoderkundskab. Vi ved reelt ikke, hvor mange, hvor mange der risikerer, hvor mange, hvor mange der risikerer tilfælde af hyper stimulationer, som betyder, at kvinden får så mange ved, at det potentielt kan skade barnet, siger Eva. Det er først når. Der kommer tilstrækkelig meget viden, at man i virkeligheden kan begynde og og have en bedre forståelse for, hvor mange stimulationer, for eksempel hvor mange blødning. Hvor mange dårlige børn får vi på det her?Jamen altså, det er jo sulten, fordi vi ikke er gode nok til at lave indberetninger. Altså, der er jo ikke nogen tvivl om. Og det selv om der på det her område er skærpet indberetningspligter betyder, at alt, der potentielt kan være en bivirkning, skal indberettes. Og her mener Iva Rydal, at det ikke er blevet efterfulgt tilstrækkeligt. Hun peger på, at man kan se det ved, at antallet af indberetninger på et tidspunkt gik fra en indberetning til 146 efter nogle artikler i Jyllandsposten. Det er jo stærkt bekymrende, at vi har så svimende indberetninger, og at der pludselig går fra en til 146 på på et år. Det skyldes formentlig, at der var var artikler i Jyllandsposten, der satte fokus på det her. Som måske så fik sundhedspersonale i i en årrække eller et råb til at lave ekstra mange inden. Og med skærpet indberetning betyder det også, at man skal faktisk indberette alt der er afviger fra det man havde forventet. Så alle bivirkninger skal indberettes, og det skal de blive ved med. En generel ting er, at hvis man er i tvivl, skal man indberette fordi at det er Lægemiddelstyrelsen der skal finde ud af at møde en bivirkning eller ej. Det er ikke den enkelte jordemødre eller enkelte læge, der skal vurdere det. Den mest frygtede bivirkning er altså hyper stimulation, hvor kvinden får så mange ideer, at det potentielt kan skade barnet. Men vi har ikke nok data til at kunne danne et solidt billede af hyppighed, siger Eva Rydal. Og grunden er sådan set ret simpel, For hvis vi sender kvinderne hjem, så kan vi ikke ordentligt overvåge dem, og derfor går vi potentielt set også glip af en forståelse af de bredere bivirkninger som ufrivillig fødsel i eget hjem, nævner hun. Vi udleverer et præparat, som kan have de her bivirkninger. Og vi kan ikke overvåge dem. Det er sådan set det, der er problemet. Det her apparat er ikke sikkert hverken værre eller bedre end så mange andre præparater. Men men det, at vi sender dem ud af huset, gør, at vi ikke kan overvåge, og det er det, som er bekymrende. Og så er det selvfølgelig også igennem de her indretninger, at man kan se, om den praksis, vi har, sikker. Fordi der vil vi jo også se, og det ved jeg jo, at der lige præcis nu også jo er kommet nogle indberetninger om om hypersituationen i eget hjem, hvor kvinder også har født ufrivilligt hjemme eller født i ambulancen eller i bilen eller parkeringspladsen. Så det er jo sådan nogle indberetninger, vi også skal have for at finde ud af, hvad er det egentlig, der foregår her?Og det skal jo ikke kun måles i døde børn. Altså, det skal jo også måles i Vipers dimentioner, ufrivillig fødsler i eget hjem. Kvinder, der har svært ved at nå ind på sygehuset og føder meget kort tid efter de kommer ind. Altså alle de her ting er jo en del af retten også. Lød det fra Eva Rydal, jordemoder, forsker og lektor på Københavns Professionshøjskole, Phd i jordebogskab. Vm i fodbold begynder i dag. I hvert fald for Danmark. Der har jo været andre kampe de tidligere dage i går og spille Nigeria og Canada nul nul, for eksempel Schweiz og Filippinerne to nul og Spanien knuste Costarikamed tre nul. Det er sådan rigtig, ja, en rigtig Vm runde, der er gået i gang med lande, man normalt ikke følger så meget fodboldmæssigt, og nu er de der. Nu kan vi se dem alle sammen, Men altså, i dag spiller Danmark 1. puljekamp. Vi spiller mod Kina i Per i Australien og en af dem, der skal følge med, det er dig, Amalie Bremer. Godmorgen!Vært på Kvindefodbold podcasten og radiovært på Radio4 og medstifter af fanklub for Kvindelandsholdet. Hvordan skal du se kampen i dag?Jeg skal se kampen i til fanklubbens storskærmsarrangement. Der er ikke blevet arrangeret så mange andre, så vi tænkte det, det må vi så gøre selv, og det gør vi også gladeligt. Så vi mødes i den fodboldklub, der hedder Nørrebro United klubhus, og jeg aner ikke, om der kommer fem, 50 eller 100 mennesker, men det virker til, at der kommer nogle, og jeg tror, det bliver rigtig hyggeligt. Det er 1. gang i 16 år, de danske kvinder er med til til Vm, så det er jo lidt noget særligt, ikke?Jo, det er det da bestemt. Det er da vildt stort. Altså med som du siger i 2007. Det er lang tid siden kvindefodbolden har udviklet sig, altså ubeskriveligt meget siden da. Så det er altså en stor dag for dansk kvindefodbold. Jeg er næsten lige vågnet, skal jeg indrømme. Og jeg, jeg sad bare til min kæreste som det 1. Ej, hvor bliver det en god dag i dag. Altså jeg glæder mig helt vildt meget. Og det mod Kina. Lad os bare lige tage den 1. Danmark spiller mod Kina på herresiden, at Kina jo ikke sådan en fodboldstormagt på nogen måde. Hvordan er det?Hvordan er det med kvinderne?Jamen de de de er ikke faktisk ikke nogle, man sådan skal skal undervurdere for meget. Altså, det er jo sådan lidt med kinesisk sport nogle gange. Hvis de beslutter sig for øverste sted, for nu vil vi er gode til det her, så gør de det også, og det gjorde de på et tidspunkt. Det er godt nok lang tid siden med kvindefodbold, og det udmøntede sig altså i en rigtig, rigtig god periode. Kinesisk kvindefodbold, Blandt andet var de i Vmfinalen i 1.999 har været med til en masse Vm slutrunder modsat Danmark plejer også at gå videre, når de er med til Vm. Dog er de sådan nede i et dyk lige nu i forhold til sådan det det store billede, men jeg vil sige de blev asiatiske mestre her i så, så man skal ikke undervurdere Kina. Men jeg tror også vi skal sige, at Danmark skal skal gerne vinde over Kina, hvis vi sådan skal skal matche vores egen selvforståelse, tror jeg. Så du glæder dig. Det bliver interessant. Det kan du lige band på. Jeg gør godt at komme i gang. Men men du er også kritisk over for, hvordan vi i Danmark og hvordan Dbu, altså Dansk Bollspilunion har brandet, har hypet. Hvad har de har gjort her i optakten til slutrunden?Du mener, du mener ikke, der bliver gjort nok at hvordan det?Hvordan det?Altså, jeg vil sige, jeg er næsten mere ærgerlig end jeg er kritisk. Og det min ærgrelse, den den spiller sig måske over i noget, noget kritik. Jeg synes jo, at. At kvindefodbolden er inde i et meget, meget en meget, meget vild udvikling lige nu. Det kan man se på verdensplan, og det er ikke kun mig, der mener, det er. Alle rapporter viser, at det er en af de hurtigst voksende sportsgren. Der er et kæmpe stort økonomisk potentiale alle de her ting. Så det, der ærgrer mig, det er, når jeg kan se rundt på alle mulige andre europæiske lande, også lande, som jeg synes, vi godt kan sammenligne os med. Så så tager man altså det her alvorligt. Man siger det her, altså en udvikling, vi skal tappe ind i, og der synes jeg, vi fra dansk kontekst står lidt tilbage på perronen og måske har en fare for at misse det her tog, som buldrer derudaf. Altså, jeg forstår ikke, at man ikke pakker til den noget hårdere for at bruge en fodboldmetafor lige i det her tidspunkt. Ri kvindefodboldens. Finder voldens historie, hacker til den, hvordan for eksempel lige nu lige her. Jamen altså, jeg tror, det skræmmer mig lidt, det det. Det er selvfølgelig bare anekdotisk bevis bevisførelse. Men, men jeg møder rigtig mange mennesker, også rundt omkring på sociale medier og så videre, der siger, hvis jeg ikke lige var stødt ind i dig eller ikke lige fulgte dig, så ville jeg ikke ane, at der var Vm i kvindefodbold lige nu, og det synes jeg selvfølgelig er skønt, fordi det betyder, at der er nogen, der hører efter, hvad jeg siger. Men jeg synes også, det er skræmmende, fordi det er ikke min opgave som privatperson og markedsføre den her slutrunde, og det siger jo heller ikke, jeg har gjort alene. Men jeg synes bare, at det viser noget om både og Jeg synes også, vi skal kigge på os selv i medierne. Det det siger noget om, at medierne ikke har løftet sin opgave om at dække den her sportsgrene her slutrunde, og jeg synes også, det siger noget om, at Dbu ikke har formået at komme ud over rampen med det her. Men der er jo blevet postet noget, ikke?Der er blevet postet en del på Instagram, på Facebook fra kvindelandsholdets profiler, der lavede optaktsvideoer, hvor spillerne quizzer modstanderne, der også lavet en landsholdssang. Er der ikke det?Sådan i god gammeldags forstand med fællessang i studiet og så videre og så videre. Der er jo blevet gjort en vifte af ting. Ja, jeg tror, jeg ved ikke, om jeg vil sige en vifte af ting. Altså, jeg synes jo det der med at poste på sine egne sociale mediekanaler, det er jo the bær minimum. Det er jo dem, der allerede følger landsholdet, som får den der. Altså det der er denne her mulighed ved Vm lige nu, det er at åbne en masse nye øjne for Vm i kvindefodbold. Sige hey, det kan godt være i sidste møde i 2.017 da Danmark, men Em, so der er sket rigtig meget kvindefodbold. Prøv lige at kik her, og der oplever jeg altså en form for for tilbagelænethed, langsomhed altså. I Dbus egen app er den seneste opdatering i Nyheder. Det er om Sofie Junge skade i Vmtruppen d. 15. juli. Siden da er der ikke specielt er er der ikke nogen nyheder om at Vm starter nu her. Jeg har ikke fået nogen mail, selvom jeg er på mailinglister. Der er ikke nogen officiel storskærmsarrangementer. Der er ikke lavet en fed annoncering af den her trup, sådan video der ofte vil blive lavet. Alle andre lande har lavet en fed en for ligesom at bygge hen op. Ingen af de ting er kommet ud fra fra Dbu, og det synes jeg er skuffende, og jeg synes bare det er ærgerligt. Jeg forstår det. Man misser simpelthen en mulighed for at få fat i nogen her J. Ja, helt klart. Det synes jeg helt klart man gør, og det er jo ens eget produkt, det er jo ikke mit, det er. Det er jo det der undrer mig, ikke?Fordi det er jo ikke mit produkt, det er jo deres eget produkt, og de tager. De misser jo en mulighed for at tage ind i en helt ny gruppe af fodboldfans, som man har identificeret rigtig mange andre steder i verden omkring kvindefodbold. Og det er derfor jeg jeg sgu lidt sådan et stort spørgsmålstegn omkring det her. Amalie Bremer og tak for at være med os. Det var sådan lidt. Vært på Kvindefodbold podcasten. Radiovært på P4, Medstifter, fanklub for kvindelandsholdet Jakob Høyer, Kommunikationschef i Dbu. Godmorgen, godmorgen. Har I holdt lidt for meget ferie i Dbu?Nej, det synes jeg faktisk ikke, vi har, og jeg er. Jeg er både sådan lidt forbløffet og lidt lidt forundret over over den her kaskade af skuffelse og vrede. Men jeg må også sige, at det hvis vi skal blive i en i en fodbold retorik, så synes jeg, det er et ret stort selvmål, som som som Amalie begår her: vi har aldrig gjort så meget ud af en slutrunde på kvindelandsholdet, som vi har gjort den her gang, fordi vi jo godt ved, at vi kæmper mod en tidsforskel og en fysisk afstand på mange 1000 km, og på at der også bliver kørt et lille cykelløb nede i Frankrig, som tager rigtigt meget opmærksomhed. Hvad er det, I har gjort, Jakob, som som Amalie ikke har fået øje på?Jamen vi har jo haft kampagner på mange forskellige kanaler, og Amalie har åbenbart siddet og kigget ned i en app, der primært bliver brugt til, når forældre skal tjekke, om deres børn skal spille kamp om lørdagen. Og de kampe er der ikke så mange af her i sommerperioden, så vi har haft rekordmange opslag på vores sociale medier. Vi har haft videoer, hvor spillerne har fortalt om deres forventninger, hvor der har været reportager fra træning både i Australien og da de trænede i Helsingør inden afrejsen, og vi er ude hos mange 100.000 så har vi lavet nogle idet anderledes ting. Jeg tror, vi er et af de eneste landshold, der har haft videokameraer inde, hvor landstræneren har siddet og fortalt spillerne, at de var med i Vmtruppen, så man så vores fans simpelthen får et meget unikt indblik i, hvad er det, der foregår, Hvad er det for nogle følelser, der er på spil ofte sådan en kæmpe slutrunde. Og og Amalie og jeg er jo fuldstændig enige om, at det her, det her kæmpe Vm fortjener al den opmærksomhed, fortjener endnu mere, og at vi har et landshold med nogle nogle ret spændende personer. Vi har et et forrygende team, og vi håber på på kæmpe resultater, når de går i gang i dag. Er det forkert at sige Jakob Høyer, at det så nu siger du, I har gjort rigtig meget?Er det forkert at sige, at det alligevel er sådan en lille smule usynligt?Nej, jeg, jeg er jo enig i, at vi kæmper altså med med, at Vm bliver spillet lige oven i Tour de France, hvor Jonas Vingegaard og alle de andre gør det helt forrygende, og de fortjener også opmærksomhed. Så jeg tror og håber jo, at at når nu Jonas får den gule trøje i Paris i morgen, så skifter fokus, og så kan vi alle sammen begynde at bruge rigtig meget tid på at følge kvindelandsholdet. Omvendt må jeg jo også sige, at at det kæmper vi med som organisation, men det gør vi jo også med medierne. Der er ikke særlig meget presse, der har taget den lange vej til Australien. Hvis det her havde været et herrevm, så er jeg sikker på, at både TV 2 og Danmarks Radio havde været dernede med store redaktioner og har haft mange optaktsprogrammer. Og det de har ikke været der på samme måde, som som vi ellers oplever så på den måde, så så kæmper vi også mod både den fysiske afstand, tidsforskellen og de her store sportsbegivenheder med Tour de France og Wimbledon, der sluttede i sidste uge. Og det er jo fristende altid og sammenligne med med herrer fodbold og fodboldslutrunder. Og sådan har I altså fra Dbus side. Bruger I de samme ressourcer på sådan en kvinde fodbold slutrunde som på en herre fodboldslutrunde?Ja, hvad angår kommunikation og kampagne. Ja, det gør vi, og vi bruger egentlig flere på kvinderne, fordi noget af opmærksomheden kommer af sig selv, når det er herre Em eller Vm, fordi der er altså flere års tradition for den type slutrunder, end der er på kvindesiden. Så vi ved jo godt, at vi skal bruge ekstra penge på markedsføring, når vi skal gøre opmærksom på det her og nu. Fik Amalie sagt, at vi kun kommunikere ud til dem, der er fans i forvejen, og det er simpelt hen ikke rigtigt. Vi har brugt ekstra ressourcer på at få det ud til nye målgrupper. Vi har lavet en en lidt skæv original kampagne, som det hedder, der hedder Canga Roligans, hvor vi ligesom opfordrer danske fans til at matche op med australiere, som så kan gå ind og heppe på det danske hold. Og den er netop kommet ud til jeg tror tre 400.000 der har set den video, men også i nye målgrupper og anderledes, og så den ikke bare går ud til dem, der hepper på holdet i. Og det bliver jo så selvfølgelig lidt anekdotisk, men Amalie siger jo så, hun hun møder folk, der ligesom siger: jeg, jeg ved, jeg ved slet ikke, at det var der på det her tidspunkt, og og det burde man jo så vide. Synes du, I er lykkedes med det, I gør her?Ja. Jeg synes, vi er lykkedes med de ting, vi gør, men jeg kunne godt savne mere opbakning fra fra pressen og fra medierne, og den håber jeg jo så, at den kan eksplodere nu her, når Tour de France kører de sidste to etaper i dag og i morgen. Men det er rigtigt, der er ikke. Der er ikke samme opmærksomhed, som vi har oplevet til kvinde der tilbage i 2017 eller eller i nogle af. Her er slutrunderne og og det er jo let at pege på medierne, ikke?Og jeg mener, de pege på medierne. Men vi har de medieforhold, vi har lige nu, og det kan vi godt sige, at det burde være anderledes. Men men, så er det så op til jer at gøre noget, der så flytter, noget der gør noget, der får det ud. Og det har vi gjort med de mange 100.000 der følger de forskellige kampagner og forskellige indslag. Vi har haft ret stor succes med den Vm sang vi har lavet. Vi har nogle kommercielle partner eller sponsorer som det hedder, som bakker rigtig godt op og også har mange film og indslag derude. Og vi havde en fantastisk kamp, hvor hvor holdet blev sendt af sted ude på Glasaxestadion med fem, fem, 6.000 danske fans. Jeg tror desværre ikke Amalie var der som som sendte holdet af sted, og hvor fansene faktisk blev hyldet og også fik ret stor opmærksomhed. Så der har været rigtig mange ting, der er lykkedes. Nu håber vi, at holdet vinder lidt senere i dag, og at opmærksomheden så vokser de næste par uger. De holder op med at cykle i Frankrig. Og at de holder op med at cykle i Frankrig. De skal lige. Vi skal lige have den gule trøje og måske en dansk etapesejr scene, så det ville være flot. Med cykler i Frankrig, De skal lige. Jakob Højer og held og lykke med det hele i lige måde og det her Vm. Jakob og er kommunikationschef for Dbu. Der er altså kamp i eftermiddag. Danmark spiller mod Kina. Det er kl. 14, og den bliver vist på Viasats TV3. Arbejdsmiljøet på ortopædkirurgisk afdeling på Universitetshospitalet i Århus er ikke god nok. Det fremgår af en høringsrapport lavet af Arbejdstilsynet, som Dr i besiddelse af. Rapporten bygger på fem besøg i juni måned, der nu har fået tilsynet til at varsle et påbud mod et sengeafsnit på afdelingen. Påbuddet kommer, efter at Arbejdstilsynet fandt krænkende adfærd på afdelingen i forbindelse med de her fem besøg i juni, og det er uacceptabelt. Sådan lyder det fra cheflæge på Aarhus Universitetshospital, Steen Larsen. Men det er noget, som hospitalet har forsøgt og sætte en stopper for tidligere, siger Steen Larsen til min kollega Trine Dam. Jamen, det er selvfølgelig helt uacceptabelt. Det kan vi overhovedet ikke være uenige i, at det det må så ikke forekomme. Kort og godt. Det står beskrevet. Det har fundet sted igennem flere år. Hvorfor har I ikke sat en stor?Altså, det har vi også forsøgt. Vi har haft i de her sammenhænge både en proces kørende, men også haft personsager, som jeg af naturlig årsag ikke kan referere til som hvad skal man sige?Vi har reageret på de ting, som vi har fået kendskab til, og vi må så sige, at det har tydeligvis ikke været nok. Altså, så I har været bekendt med, der har fundet noget sted, og og det siger det, har I reageret på. Ja. Ja, altså, vi har jo som sagt haft forskellige, skal vi kalde det projekter i den sammenhæng enten af personkarakter eller gruppevis. Og man kan sige, at det det har vi håndteret ud fra de muligheder, der er for at håndtere det, og med de konsekvenser, der kan være for den enkelte. Men det har tydeligvis ikke været nok. Man kan sige, at vi har ikke været dygtige nok til at følge op på det, og det må vi selvfølgelig rette op på hurtigst muligt. Ja, fordi, at der står jo også i i Arbejdstilsynets rapport her, at nu har jeg også spillet på ordene, siger til Arbejdstilsynet, at de har gået til til sætter dig har altså, har I ikke været den her opgave som ledelse voksen, når det ikke er kommet til livs?Jamen altså, det man kan sige, det er jo, at vi har jo reageret på de ting, vi har fået at vide, men for de der personsager kan vi jo ikke referere til dem og heller ikke over for den, der må føle sig krænket. Så vi har reageret på det. Men vi har som sagt tydeligvis ikke været dygtige nok til at følge op på det og sikre, at det ikke fortsat forekommer. Og det skal vi have ændret på og rettet op på hurtigst muligt. Hvad har I gjort i det her tilfælde?Jamen jeg kan jo ikke sige, at vi har gjort noget endnu, fordi det, det handler om, er jo, at i de sager, vi har haft kendskab til, har vi håndteret de sager, vi ikke har haft kendskab til, og vi er selvfølgelig af naturlige årsager håndteret, og det skal vi selvfølgelig finde ud af, Hvem er det, der er krænkerne i det her, og så skal vi håndtere det på den måde, man nu kan håndtere det her med de konsekvenser, det kan få. Men jeg tænker de sagde I har reageret på hvad har, hvad er konsekvenserne, hvad er?Jamen det kan jeg ikke svare på, fordi det er en personsager, vi snakker om, og jeg kan ikke gå nærmere ind i hvad, hvad det, hvad skal man sige, har haft af konsekvenser for de personer, der er værtinde. I risikerer nu et påbud fra Arbejdstilsynet. Hvad er din, din reaktion på det?Jamen det vi jo selvfølgelig nødt til at sige. Det er da helt i orden ud fra de ting, der er beskrevet her, som er helt uacceptable. Så selvfølgelig er det rimeligt, vi får et påbud, og at vi får rettet op på det her. Ja, for hvad tænker du om om den læsning, der kunne have også fået noget af det mundtligt overleveret?Men men altså, hvad tænker du om det der, der blandt andet står i bogen De eksempler?Jamen altså, de citater, der er i rapporten, er jo fuldstændig uacceptable. Det kan vi på ingen måde leve med. Hvordan vil vi så sikre, at det ikke længere kommer til at foregå fremover?Jamen der kommer vi selvfølgelig til og gå ind i en dialog og en proces nu her, hvor vi skal se, hvordan vi kan håndtere det her. Altså en betingelse er jo også, at vi får kendskab til, hvem der er krænkerne, fordi det, der står i rapporten, er jo også, at det er enkelte læger, som er krænkere, og der er vi selvfølgelig nødt til og kunne finde ud af, hvem det er, så det, vi kan håndtere det over for dem, der ikke kan finde ud af at opføre os ordentligt for at sige det sådan der. Kommer det så til at få konsekvenser for de enkeltpersoner, der ifølge rapporten ikke kan opføres orden?Jamen det naturligvis kan det få konsekvenser. Det kan også få konsekvenser af ansættelsesmæssig karakter. Det siger sig selv, afhængigt af hvad, hvad vi kommer frem til. Den er Krænkende adfærd på Ortopædkirurgisk afdeling på Århus Universitetshospital har været af seksuelt krænkende karakter. Det fremgår også af rapporten fra Arbejdstilsynet. Det er krænkende handlinger, der angiveligt har stået på i flere år. Der er beskrevet en tone, hvor hvor der er blevet sagt sætninger som jeg kan nu bedst lide en kvinde på alle fire, og hende kunne man godt have sex med den slags. Det bliver sagt til kolleger på afdelingen, og rapporten beskriver, det er en overvægt af mandlige topeka. Der er en overvægt af mandlige ortopædkirurger på afdelingen, og at der blandt nogle af især meget erfarne af dem også er en kønsdiskriminerende kultur, hvor kvinder nedvurderes på baggrund af deres køn og ikke opfattes som rigtig ortopædkirurger, og den tone og kønsdiskriminering er selvfølgelig også uacceptabel, siger cheflæge på Århus Universitets Hospital Steen Larsen. Citater, der er fremkommet omkring de seksuelle krænkelser, så er det fuldstændig uacceptabelt. Altså det jeg er nødt til at sige, det kan vi overhovedet ikke acceptere, at det forekommer. Hvordan tror du, at det kan være sluppet under radaren fra fra jer?Det kan jeg jo ikke svare på. Altså af naturlige årsager, så kan jeg selvfølgelig ikke sige, hvorfor er det ikke?Hvad skal man sige er kommet os for øre?Det kan jeg ikke svare på. Det kan kun de personer, som er involveret i de kan jo svare på. Sygeplejerskerne beskriver også en meget hård omgangstone, og at de sågar forbereder nye kollegaer på, at de skal forvente den her type adfærd, fordi der er en kultur for nye ansatte skal prøves af og bevise deres niveau. Hvordan kan det finde sted på din afdeling?Altså det, vi må sige, det er, at det er jo generelt et presset sundhedsvæsen. Det tror jeg, de fleste er godt er klar over. Og det er klart, at når man er presset, så kan man også nogle gange reagere uordentligt, og det er selvfølgelig også helt uacceptabelt, at man ikke kommunikerer på en ordentlig måde, og det skal vi selvfølgelig rette op på. Og det det er også noget af det, de tidligere processer har handlet om. Det det her, hvordan en ting er, man er presset, det ved vi. Det er, at man virkelig i det danske sundhedsvæsen. Det er ikke kun på Århus Universitetshospital, det er generelt. Men det er ikke det samme som at man ikke skal kommunikere på en ordentlig måde. Selvfølgelig skal man. Jeg kan læse, at et lam, som der står her i rapporten, har jeg gået fra. Det er dig, opløs Arbejdstilsynet og sygeplejersker også selv skal sige fra, når de står i en situation, hvor de oplever, at der bliver overskredet en grænse altså. Når man ikke også tage det ansvar, ligger vel ikke kun på sygeplejerskerne?Altså, nu er det jo så også en foreløbig rapport, så det Vi kan jo også godt komme med kommentarer til det, der er skrevet, og det viser også bare, kommunikation er en svær ting. Det her handler ikke om de skal, altså det vi har haft, vi har. Det er en dialog i vores lokale medarbejderudvalg, hvor vi netop har diskuteret de her ting. Det viser sig, at det er klart bedst, hvis man er i stand til i situationen at sige fra, at nu er du gået over mine grænser. Det her kan jeg ikke acceptere, det er det, der virker bedst. Det ved vi, og derfor har det selvfølgelig også været, hvad skal man sige en snak om?Hvordan kan vi styrke det, at man kan, At man er i stand til at sige fra, når man står i situationen, fordi det er det, der virker bedst. Så det er ikke noget, man skal, det er noget med vi har erfaring for, at det der virker bedst, hvis man siger fra og kan sige fra i. Så er det ikke op til sygeplejerskerne i engang til den her på sig selv i. Nej, bestemt ikke. Slet, slet ikke. Der står også i rapporten, at det ledelsen godt ved, tonen kan være hård. Være os inde på det det presset sundhedsvæsen. Der står også det løbende betales. Har jeg så ikke taget det seriøst nok, når det alligevel fortsætter?Altså, det er jo tydeligt, at vi ikke har været dygtige nok til at håndtere det det. Vi er jo nødt til at sige, at det skal vi selvfølgelig skærpe opmærksomheden på, men det er jo noget, vi har italesat. Det er noget, vi har arbejdet med gennem længere tid. Men alle ved jo godt, at hvis man er presset, og man bliver ringet op 4. 5. 6. gang, så er der en vis risiko for, når man er presset, at man kan komme til at svare i en ikke ordentlig tone. Men det skal man ikke. Altså, vi er jo nødt til at sige, at det det går ikke, at vi er nødt til at sikre, at der er en ordentlig tone, også når man er i. Lød det fra Steen Larsen, cheflæge på Aarhus Universitetshospital. Lidt senere her i P1 morgen dykker vi længere ind i ind i historien her. Vi taler blandt andre med Anette Borchorst, der er professor emerita er kønsforsker ved Aalborg Universitet, om, hvad hospitalet skulle have gjort burde have gjort for at stoppe krænkelserne. Det senere her i P1 morgen. I morgen er der valg i Spanien, efter at premierminister Petro Sandez tilbage i maj måned valgte at opløse parlamentet og udskrive valg i utide. Det er 1. gang, at der bliver afholdt valg i Spanien sådan i højsommeren, og det har også medført en del kritik sange, at valget bliver udskrevet på et tidspunkt eller til et tidspunkt, hvor det kan være 40 grader varmt i Spanien, og hvor mange spaniere holder ferie. Socialdemokraten Sange står lige nu i flere meningsmålinger til at tabe valget. Inderne ud til at blive det konservative parti Pp, men hvis de Konservative skal til magten, så skal det have hjælp fra højrefløjspartiet Voks, der godt nok går tilbage i målingerne, men som alligevel kan komme til at sidde med de afgørende mandater. Partiet Voks ses blandt andet som et klima benægter parti. Vi har talt med Francisco Rose Contreras, der er kandidat for Voks i Sevilla, og han siger. Altså, vi afviser ikke, at den globale opvarmning finder sted, men vi tror, at de her ændringer er sket gennem flere årtier. Vi ved ikke, om det udelukkende er menneskeskabte. Derfor er vi ikke enige i de her drastiske ændring i vores energiressourcer og vores økonomi, som er implementeret i forhold til at skulle stå over for den her såkaldte katastrofale forandring. Cecilie Kallestrup er med os nu. Velkommen, Cecilie. Finder sted, men vi tror de her. Gennem flere årtier. Vi ved ikke, om det udelukkende er menneskes. Katastrofale. Godmorgen!Kollega her i Dr Reporter på udlandsredaktionen: Du er med os fra Spanien, hvor du følger valget i Spanien. Du er i Madrid. Det er dig, der har talt med med Contreras her. Hvad siger han mere om, hvorfor partiet ikke?Ikke rigtig køber den her hele den her klimadiskussion. Det er grundlæggende, fordi de synes, man skal prioritere anderledes her, altså det er landbefolkningen, og det er dem, der arbejder i landbruget, der skal sættes i 1. række. Og og Vokpartiet mener ligesom, at med med teknologi og med masser af investeringer, så kan vi sagtens overkomme alle de her klimaforandringer, og det er noget, man virkelig godt kan lide at høre ude i i landområderne, fordi derude der synes man ikke, at der sådan kommer den opbakning fra politikerne i Madrid, som man gerne vil have, og man er dødtræt af at høre om, at der skal bare spares på vandet, for at vi ikke ødelægger naturområderne og den slags, Og der giver voksne altså sådan en sags fribillet. Men samtidig, så har vi jo en situation i Spanien, ligesom i resten af Sydeuropa, hvor det er voldsomt varm, og jorden bliver udpint og udtørre. Og og og så en politisk situation, hvor vi har et et parti, der ikke rigtig tror på klimaforandringerne, der der står til og blive blive kongemager. Hele den her klimadagsorden. Hvor meget fylder den blandt de spanske vælgere?Ja, den fylder meget. Altså, det er virkelig noget man diskuterer, præcis som du siger, ikke?Altså man står midt i en ret alvorlig tørke, hvor folk i hvert fald i den sydlige del af landet i den grad er blevet tvunget til at spare på vandet. Det har været indgribende i deres dagligdag på på mange punkter, men der er altså også nogle andre store og tunge ting på folks dagsordener her. Altså folk er bekymrede for arbejdsløshed, og folk vil gerne tale økonomi. Og der er også en hel del identitetspolitik på på programmet, som også står til at blive nogle store emner. Men klimaforandringer er helt klart noget af det, der bliver ved med at vende tilbage, også der hvor partierne ligesom står parat til at servere nogle handlingsplaner. Og Voks er jo et særligt parti i spansk politik. De står nu til muligvis at kunne blive blive kongemager efter valget i morgen. Hvordan ser ser spanierne på det?Lige nu står Spanien i sådan en situation, altså hvor at der altså de begge de to store partier ser ud som om at de får brug for de to mindre og mere yderliggående partier for at komme til magten. Og hos socialisterne, så får de brug for dem der hedder Suma, som er så et nyt parti, der er en koalition af nogle mindre venstrefløjspartier, og så ude på højrefløjen, der får de så brug for for voks stemmerne, formentlig for at de kan komme til magten. Så det man er nervøs for, eller noget af det jeg hører fra de spaniere jeg taler med, det er, at altså, der er en angst for, at det ligesom bliver trukket lidt for meget i hver sin retning. Altså en bekymring for, at splittelsen mellem landets venstrefløj og landets højrefløj, den simpelthen kan blive endnu dybere. Tak for det, Cecilie Kalstrup selv tak er på Drs udlandsredaktion, altså med os fra Spaniens hovedstad Madrid. Carsten Humlebæk, professor på Cbs og ekspert i spanske forhold. Velkommen også til dig. Tak skal du have. Altså, vi kigger måske mod et magtskifte i i magtskifte i spansk politik. Hvad?Hvad er det egentlig?Hvad der er gået galt for Sanchez og hans regering?Jamen der er jo gået det galt, at de faktisk har haft en hel del succes med forskellige ret vigtige politik emner. Altså økonomien går faktisk ret godt i Spanien. Det er rigtigt at folk er bekymrede for deres økonomi, men det er jo den samme situation som herhjemme, som selv om der egentlig ikke er nogen særlig arbejdsløshed, så har folk stadigvæk set deres realløn falde, så det er mere på på det plan. Og så også igen ancen. For at tingene skal forandre sig i fremtiden, så er der flere andre vigtige emner. De har fået meget styr på arbejdsmarkedet. Den katalanske konflikt lægger også stille hen. Den truer ikke spansk politik lige nu. Så er der faktisk en hel stribe succeser, men de har åbenlyst ikke været gode nok til. Konverterer de succeser, politiske succeser til til stemmer nu her, når der er valgt. Men når vi taler klimaet, så har sange jo åbenbart haft klimaet temmelig højt på sin dagsorden, og vi har også, at klimaet det fylder noget hos spanierne og den situation og den her hede hede sommer de har dernede nu. Men men men alligevel, så taber han magten, og et parti som som Pp, der ikke har klimaet som politisk topprioritet, står muligvis til at vinde. Altså er det er det fordi det de andre sager dybest set trækker lige så meget som hele klimadiskussionen. Det er i virkeligheden det det. Det tror jeg er rigtigt set. Det er det et vigtigt emne, og det er noget, der berører mange spaniere, men. Men der sker det i spansk politik, at forskellige andre emner så som den polariserede politiske situation, det her med, at begge sider er afhængige af såkaldt ekstreme partier, og så at de her sådan lidt mere værdipolitiske identitetspolitiske sager hele tiden overtager dagsordenen, fordi det er der, de for alvor skældud på hinanden. Så det er det med, at andre emner overtager dagsordenen, så klima. Dagsordenen: Selv om den er vigtig og og også er noget, der bekymrer mange spaniere, så ryger den stadigvæk ned på en 2., 3. 4. plads lidt afhængigt af situationen. Og hvis vi så lige skal vende, vende. Og partiet kendt altså for klimaskepsis, men også krav om hård kurs mod illegal indvandring, forsvar for familien, sådan bredt set modstand mod Lgbtrettigheder. Modstand mod den her såkaldte transkønnede love fra fra 2.022 der giver spanierne mulighed for at skifte køn på folkeregistret fra sekstenårsalderen. Voks går så tilbage, ser det ud til ifølge meningsmålingerne ved valget i morgen. De var er stadigvæk selvfølgelig det 3. største parti, men men den yderste højrefløj har ikke sådan rigtig domineret spansk politik tidligere. Der skal vi i hvert fald langt tilbage til Francos tid. Så hvad er det?Hvad er det for en drejning, der er sket i spansk politik de senere år, J. Så for at kunne stå for at kunne forstå vokses succes, så skal man i virkeligheden slet ikke kigge hen mod de traditionelle sådan ultrahøjrefløjsemner såsom immigration og så videre. Det handler meget mere om, at den den katalanske konflikt, som jo var stor i Spanien for en femseks år siden, den endte med at tænde sådan en en konservativ nationalisme i i den konservative del af den spanske befolkning. Så vokset succes handler ganske meget om. At sådan en traditionel ide omkring Spanien som en nation og med traditionelle sådan katolske konservative familieværdier og følte sig truet, så så det er mere det, der i virkeligheden er baggrunden for vokse succes. Og det er også det kan vi stadig også se i, at den her for voks, der fylder de her værdipolitiske spørgsmål som familiestrukturer og traditionelle familieværdier fylder meget. Og Vokses modstandere siger jo, så de er så langt ude på højrefløjen, så så så man kan trække linjer mellem Voks og så diktator Franco dengang, Altså er der, er der noget historik, der binder dem sammen?Altså, der er ikke noget, der direkte binder hverken Pp eller længere i hvert fald. Og så Voks, som jo i virkeligheden er et udbrud af partier på, binder dem direkte til til til Francotiden eller til folk, der har forbindelse til Francotiden. Men der er klart en, hvad skal vi sige, en kulturel, en kulturel arv, som Voks repræsenterer, hvor Voks står for nogle synspunkter, såsom det her med, at Spanien er en stat, og de vil gerne afskaffe hele decentraliseringer, de selvstyrende regioner, de traditionelle familieværdier, den sådan katolske værdier i højsædet, så der er en kulturel arv, som vokser, præsenterer, som har rimelig klare rødder tilbage Francotidens. Og hvis det så bliver pepe er får magten med voks som støtte, altså hvad bliver det så for sådan i hovedoverskrifter, hvor hvor bliver de vigtigste drejninger i spansk politik de kommende år, så tror da. Men i virkeligheden, altså, der er ingen tvivl om, at Voks vil forsøge at sætte dagsordenen. I virkeligheden ved vi ikke ret meget om, hvad der kommer til at ske, fordi fordi Pp i virkeligheden lurer, passer langt hen ad vejen i forhold til flere af de her punkter, som Voks siger, de vil, når de kommer, når og hvis de kommer til magten. Og der ved vi i virkeligheden ikke rigtig, hvordan Pp vil stille sig. Så der er mange vigtige emner, som som kunne blive til klart at blive til diskussion internt mellem de to højrefløjspartier. Så det er svært at sige helt på forhånd, hvordan det, hvordan det spil kommer til at udarte sig. Det er klart, de vil de, hvis de får flertal, fordi de har egentlig kun en chance. Hvis de to partier selv får flertal, så er det jo kun uenigheder mellem dem, der skulle få en sådan regering til at falde, så de vil sidde ret tungt på magten. Men det vil ikke blive en særlig fredelig regeringstid, tror jeg. Det vil blive en tid, der også er præget af intern diskussion mellem de to. Men inden vi når så langt, så må vi jo lige se, hvordan resultatet lander i morgen. Carsten, Vi tales ved mandag morgen. Det gør vi, Carsten Holbek. Tak for det i den her omgang. Professor på Cbs og ekspert i i spanske forhold. Ja, vi følger selvfølgelig op på valget i Spanien i P1 morgen mandag morgen, hvor vi måske i hvert fald kender resultatet og i hvert fald kender lidt mere til hvilken retning. Det er en han. Når man skal ind at booke en flybillet, så er der mange ting og tage stilling til. Skal man have bagage med et tjek?Ja, det skal man jo så nogle gange i hvert fald opgradere til business Class. Det kunne da være meget sjovt, men det er økonomien, hvis ikke til mulighed for ombooke billetten. Ja, jo nej, ja, ja, det er et temperamentsspørgsmål. Vil du klimakompensere, står der så også tit, Og det kunne man jo godt, hvis man er lidt bekymret for klimaet, være fristet til at sætte et hak der. Men krydset i den boks gør faktisk ikke så stor en forskel, som man måske kunne håbe på. For selvom flyselskaberne lover dig, at du får et forholdsvis lille beløb, kan kompensere for den Co to, som din flyvning udleder, for eksempel ved at plante et træ eller bidrag til andre Co to dæmpende projekter, så peger flere eksperter på, at det er vildledende. En af dem, der peger det, er Kirstine Lund Christiansen, der er i gang med en Phd på Københavns Universitet om. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at det projekt, man man investerer i, har den ønskede klimaeffekt. Det kan være, at man har investeret i et projekt, der skal plante en masse skov, men hvis den skov brænder ned eller eller bliver fældet et par år efter, så kan man ikke sige, at man har kompenseret for den udledning, der har været. Magny Elsø: Velkommen tak, Seniorkonsulent ved Forbrugerådet Tænk. Du kalder det her greenwashing. Det er flyselskaberne gør. Hvorfor er det det?Jamen det er jo fordi, at de her klimakompensationsprojekter jo dybest set ikke har noget som helst at gøre med med flyverejse. Når jeg flyver, så belaster klimaet, og at man måske planter noget træer i Indonesien eller andre steder. Det ændrer ikke noget som helst det faktum, at det har noget med det at gøre, og der er også nogle problemer. Ud over det vi lige hører det med usikkerheden omkring projekterne, så er der også noget usamtidighed i det, fordi at når jeg flyver, så belaster klimaet her og nu, men hvis flyselskabet har understøttet noget skovrejsning i den 3. verden, så indregner de en effekt der skal vare i 100 år før det modregner den belastning som som jeg giver her og nu. Og der kan vi jo i hvert fald bare sige, at Danmark har en ambition om, at vi skal have reduceret vores klimabelastning med 70 % inden for de næste syv år til 2030. Der ændrer det jo ikke noget ved det, at man indregner en eller 2. effekt, der skal over de næste 100. Så når flyselskaberne skriver for eksempel reducerer dit klimaaftryk. Så så gør man ikke det. Altså hvis der bliver plantet nogle træer et eller andet sted. Eller det gør man vel sådan set. Jamen det har jo ikke noget som helst med hinanden at gøre. Jeg kan jo gøre mange ting. Jeg kan også begynde at isolere mit hus eller noget, men det har jo. Det ændrer jo ikke noget ved, at flyrejsen, den belaster klimaet. Og hvis man bekymrer sig om den klimabelastning, som ens flyrejse giver, så må man jo overveje, om man kan flyve mindre der. Der er jo ikke andre veje. Men hvis nu man godt vil flyve, man skal flyve. Man vil også godt klimakompensere på en eller 2. måde. Så sætter jeg et kryds, så bliver der plantet nogle træer. Altså ja ja, det tager længere tid og sådan, men men, men, hvad skulle man næsten ellers gøre?Jamen altså bortset fra at flyve mindre, hvis man skal flyve. Jamen så skal man gøre sig klart, at man belaster flyet. Man skal ikke, som når for eksempel luftense. De laver reklamer for det, de kalder Green Fair og siger, at hvis du gør det her, så så er det mere bæredygtigt. Nej, det er det ikke. Det er ligesom at markedsføre cigaretter med mindre nikotin som sunde der der. Det bliver ikke mere bæredygtigt af, at flyselskabet samtidig gøre noget andet. Og det kan være fint nok. Det gør det. De har bare ikke noget med selve flyrejsen at gøre. Men i det samlede regnskab bliver det vel mere altså hvis der er nogle minusser her, og så laver vi nogle plusser herovre, og jeg er med på der er flere minusser end der er plusser. Men men i regnestykket må det vel hjælpe på en eller 2. måde. Der er intet som helst galt ved, at man understøtter projekter, der kan have en positiv klimaeffekt. Man skal bare ikke markedsføre flyrejsen som om, at den bliver mindre klimabelastende af den årsag. For de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Og det er derfor det er det er Green Buching. Ja, lige præcis ja, hvis nu du var, hvis nu jeg var flyselskab. Og tænker jeg ved godt, at jeg det sviner det vi har gang i her, men men jeg er nu engang flyselskab. Jeg vil gerne give kunderne mulighed for og. Og støtte nogle og gøre noget og rette lidt op på det. Hvad kan man næsten gøre som flyselskab andet end og have nogle projekter, hvor der bliver plantet nogle træer eller det der ligner?Ja. Jamen flybranchen har jo faktisk ret. Skal ret, De har jo gang i rigtig mange ting, der forsøger at at mindske deres klimabelastning, og det er der også brug for. Problemet kommer ind, når de begynder at markedsføre det som om, at de så ikke belaster klimaet, så de markedsføringsdelen i det. Det er sådan set ikke det, at de gør nogle ting. Det er en almindelig forventning til industrier, der belaster klimaet i dag, at de gør en indsats. Og den indsats kan om mange ting. Den kan handle om, at de bliver mere effektive i fylde deres fly helt op, at de får bedre styr på ikke at skal køre så meget i tomgang ude i lufthavnen, der man udvikler lettere flytyper og så videre. Man er også i gang med at udvikle mindre klimabelastende brændstoffer, som man så i øvrigt også lidt green wochen kalder bæredygtig brændstof, selv om de jo sådan set ikke er spor bæredygtige. Men, men alle de der ting, det er fint. Det er bare en almindelig forventning til en industri, som belaster klimaet. Det er ikke et argument for, at de skal markedsføre sig selv for at være bæredygtige, for det er de. Og som forbruger: der er ingen grund til at sætte det fluetegn. Nej, altså, hvis hvis jeg vil gøre noget for klimaet, så synes jeg, at jeg dels skal overveje, om jeg kan, hvis altså det er klart, hvis jeg skal besøge familien i Usa, så er der ikke ret mange andre veje end at flyve. Men hvis jeg skal til Stockholm, så er der for eksempel udmærket både da og nattog. Så overveje om flyvningen er nødvendig eller ej, reducerer flyvning og så se helt generelt på, hvad du kan gøre for klimaet i stedet for at fokusere på, at flyselskabet gør et eller andet af en tvivlsom effekt. Tak for det. Wagn Elsø, seniorkonsulent ved Forbrugerrådet Tænk, Dansk Industri, der repræsenterer flyselskaberne i brancheorganisationen Dansk Luftfart, har ikke ønsket at stille op til interview om klimakompensation. De har sendt et skriftlige svar, hvor de skriver: det er rigtig ærgerligt, hvis nogen flyrejsende føler sig ført bag lyset. For tilliden til, at det faktisk nytter noget at træffe et klimavalg, er stor betydning for den grønne omstilling også når det gælder flyrejser. Der var ikke mere en det. Let radiovis efter det meget mere P1 morgen. klokken er 9. Her til formiddag, kl. 11 bliver en 41 årig formodet gerningsmand fremstillet i grundlovsforhør sigtet for et knivangreb i går på tre ansatte på Psykiatrisk Center Glostrup. En af de ansatte blev dræbt, og en 2. blev hårdt såret, mens den 3. fik mindre sk. Politiet vil ikke oplyse, om manden har tilknytning til det psykiatriske center, og det er langt fra 1. gang, at medarbejdere i psykiatrien bliver overfaldet. Og flere gange er det endt fatalt som i går. Og det viser tydeligt, at sikkerheden ikke er god nok, siger formand for Socialpædagogernes Fagforening, Benny. Det er et område, som er forsømt. Det er et område, hvor at det for for mange er utrygt og går på arbejde, og hvor det for nogle er decideret farlig. Det er helt uacceptabelt. Ifølge fagforeningsformanden, så handler det især om, at der ikke er ressourcer nok, og nogle steder mangler der også faglært personale. Nu kender jeg ikke den konkrete hændelse fra Glostrup, men jeg kan sige, at på området generelt både det socialpædagogiske arbejdsområde der og psykiatrien, der er sikkerheden simpelthen ikke god nok. Vi ved, at der er for mange steder, hvor du kun kan være en på arbejde, selv om de burde være to. De ansatte på Psykiatrisk Center Glostrup får nu hjælp af psykologer til at håndtere den voldsomme begivenhed, og de står også klar her i weekenden, fortalte chefsygeplejerske Kirsten Tofterup i aftes. Der er også mulighed for vores medarbejdere, der har været impliceret, at de kan få krisehjælp af psykologer i weekenden, og man kan også, så der bliver taget godt hånd om dem. Kvindelige kirurger på Ortopedkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital bliver udsat for nedladende opførsel og krænkende kommentarer fra deres mandlige kolleger. Det fremgår af en ny rapport fra Arbejdstilsynet, som vi er kommet i besiddelse af her i Dr. Flere ansatte fortæller, at mandlige kirurger kan finde på at sige ting til deres kvindelige kolleger som: jeg kan nu bedst lide en kvinde på alle fire. Krænkelserne har ifølge de ansatte stået på i flere år, men ifølge rapporten, så oplever de ansatte ikke, at ledelsen har reageret, og nu varsler tilsynet et påbud mod et sengeafsnit. Cheflæge på Ortopædkirurgisk Afdeling, Steen Larsen, erkender, at der ikke er blevet gjort nok. Vi har haft i de her sammenhænge både en proces kørende, men også haft personsager, som jeg er naturlig årsag ikke kan referere til som hvad skal man sige?Vi har reageret på de ting, som vi har fået kendskab til, og vi må så sige, at det har tydeligvis ikke været nok. Ledelsen vil derfor forsøge at identificere de mandlige ortopedkirurger, der omtales i Arbejdstilsynets rapport, og det kan få ansættelsesmæssige konsekvenser. Skal vi håndtere det på den måde, man nu kan håndtere det her med de konsekvenser det kan få?Og rapporten er trist læsning. Det siger Peter Hagedorn Rasmussen, der er forsker og konsulent inden for arbejdsmiljø. Man kan se. De ansatte oplever krænkende hvad skal man sige?Ytringer og handlinger som som som klart må udfordre arbejdsmiljøet og opleve sådan en adelig. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital. Det ferietid, og det betyder også rejsetid for mange. Og skal det ske med god klimasamvittighed, så tilbyder både fly og busselskaber, at man kan klimakompensere for den Co to, rejsen udleder. Men det er vildledende markedsføring og green waching, mener Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk. Problemet med begrebet klimakompensation er, at den giver mig som forbrugere et forkert indtryk af, at det jeg foretager mig, ikke er belast på klimaet. For det er det. Det er det, man også kalder green worsing: at ting fremtræder som grønnere, end de egentlig er. Flixbus er et af de selskabe
Periode22 jul. 2023

Mediedækning

1

Mediedækning