Beskrivelse

Du lytter til P1. Fem 9 grader. Det er en bombe under vores samfund, når politikerne udskammer kredsen bag et selskab som N. Ikke er involveret, og det vil få samfundsøkonomien til at bryde sammen, hvis justitsministeren laver reglerne om, så man kan gøre ejere ansvarlig for, hvad virksomheder foretager sig. Det mener en advokat, Morten Bjerregaard. Vi taler med ham 10 minutter i syn. Syv og med det er P1 morgen i luften den d. 24. januar i studiet Anne Kristine Hermann og Morten Runge, og vi skal blandt andet til, hvor det endelig lykkes. Er en lian, fristes til at sige for. Er især dem der meget gerne vil være med i Na. Den ratevis tyrkiske parlament, den svenske ansøgning om Natomedlemskab. Og det betyder altså, at Ungarn der nu mangler og nikke til, at svenskerne aflægger musketerer. Men for tog det tyrkerne så lang tid?Og hvad får Erdogan til gengæld?Det ser vi på spørge sig. Efter tre måneder med landoffensiv og massive ødelæggelser i Gaza er 25 tyusind døde palæstinensere. Så er Israel stadig langt fra og nå i mål med sit mål og udradere. Hadet betyder også, at Israel er begyndt og tænke lidt i andre baner for og få stoppet kampene og få de sidste gisi hvert fald ifølge amerikanske medier. Nu fortæller Cnn, at Israel vil tilbyde Hamas lide ud af Gaza. Du kan høre mere om, hvad det går ud på lige på den anden side af New Hamser. Ja, for vi er jo stået op til en dag med valgresultater, der er så dugfriske, at de nærmest stadig ruller ind. Men for ikke ret mange timer siden, så lød det sådan her i den amerikanske delstat New Hamser. You me, but that o ow. Det kunne være et klip fra 2016, hvor han blev valgt til præsident, men det er altså fra i går, hvor det lykkedes Donald Trump og vinde delstaten New Hamser. Han har vundet Republikanernes primærvalg i staten foran den tidligere guvernør i Safe Carolina og forhenværende Fnambassadør Nicki Hele Dr Nyhedsbureauet Ap, der skriver det her for få minutter siden. Ja, så Donald Trump. Han løber altså med den første sejr i det her nye topersoners ræs, som man kalder det. For en time siden var 60 % af stemmerne talt op, og her havde Trump fået fire 50 % af stemmerne mod 44 % til Nicely Philip Coca, Drs Usakorrespondent. Er du overrasket over det her resultat?Nej, det er jeg ikke. Det følger faktisk meget det, som vi havde forventet. Man må faktisk sige, at Eli måske endda klarer sig et par % er bedre end meningsmålingerne antyder. Det skal lige for god ordens skyld sige, at nu er vi oppe på 77 % af stemmerne. Optalt. Der ligger Trump stadigvæk på de her 54 % af Niki. Hele er på næsten 44 %. Men nej, det her, det følger i virkeligheden, hvad vi havde forventet. Og og der er jo stadig en del præmervalg tilbage. Der er særligt super to stage, hvor republikanerne i 16 stater skal afgøre, hvem der skal repræsentere dem, og hvem der skal på stemmesedlen. Hvor vigtigt er det her slag i New Hamser for for Nike hele?Altså, at hun altså har tabt. Det her, det er ikke en god dag for for Niki hele. Det er i virkeligheden lidt synd, fordi hvis nogen har sagt til hende for tre måneder siden, hun ville nå over 40 % i New Hamser, så tror hun er svært begejstret. Men Nicky Hely har jo sagt, at nu er det to personers ræs, og nu er hun kvinden der kommer til at besejre Trump. Og man må bare sige han har vundet. Ro er i sidste uge, og nu har han vundet New Hamser. Så vidt jeg kan huske, så er der ikke nogen eksempler på, at en person der har vundet begge stater i det Republikanske Parti, ikke også ender med at blive nomineret for Republikanerne. Og Trump står rigtig stærkt i alle meningsmålinger i de stater man skal komme til. Der er lidt specielt valg i Nevada i starten af februar, hvor Nichelle ikke stiller op. Det på grund af noget indviklet valgteknik, og så er der hendes hjemstat, South Carolina i slutningen af februar, og selv der fører Trump så det. Man må sige, det begynder at se rigtig svært ud for Nikiheli, også selvom hun er rigtig god til at spænde sit nederlag og i øvrigt holdt en glimrende tale her i aften. Ja ja, lad os lige høre, fordi begge kandidater har jo været på talerstolen, efter de første valgresultater kom ind. Her er Nikiheli. Ja, jeg vil ønske Donald Trump tillykke med sejren i aften. Han fortjente den, og det vil jeg gerne anerkende. I har alle sammen hørt den politiske sladder om, at det her ræs er slut, men jeg har breaking news til jer alle. New Hamser er første primærvalg, ikke det sidste. Philip: Det er jo tydeligt, at Nichelle erkender valgnederlaget til Trump, men hvordan kommer New Hampsers resultat til at påvirke den fortsatte kampgejst i I Haly lejren, tror du?Ifølge den amerikanske tvstation Cnn, så har der allerede her til aften været samtaler hos Nicely blandt hendes nærmeste ansatte, om man skulle droppe kampagnen. Der har de så besluttet sig indtil videre at blive ved, og hun siger jo gentager igen og igen, at hun skal til sin hjemstat South Carolina i slutningen af februar. Niki Haley har også den fordel, at hun har nogle meget rige donorer, som har givet hende mange penge, og derfor har hun også råd til at blive. Penge betyder utrolig meget. Det var i realiteten også derfor, Rond Santes trak sig søndag. Han var simpelthen løbet tør for dollar. Det problem har ni i hele ikke. Men det svært for hende at forklare republikanere, hvorfor hun holder det her primærvalg i gang. Og det er en lille smule uretfærdigt, at vælgerne i to stater måske kan være med til at afgøre det. Jeg er ikke sikker på, at vi kommer til, at hun stiller op i South Carolina. Det kan være, hun indstiller sin kampagne før. Det kan også være, hun bliver ved, men man må sige, hun har brug for en valgsejren meget snart for at kunne vise det Republikanske Parti, at det er værd at trække den her kamp ud. Hvis han også vinder i South Carolina, så begynder det faktisk at blive pinligt for Liggehal. Ja, hvad med Trump?Hvordan tager han det her resultat med sig videre?J. Jamen, det var en Trump Classic, vi oplevede i aften. Altså alle de politiske kommentatorer på de store tvstationer. De sagde: jamen, nu kan Trump gå ud og holde en stor overskudsagtig sejrstale. Og han gjorde det stik modsatte. Han langede ud efter ni hele. Han var virkelig vred på hende for at hun ikke har trukket sig. Men det viser jo også, at det er så bagsiden af det her. Det viser jo også, at der er et eller andet i en kampagne, som irriterer ham. Det irriterer ham, at han ikke får 60 70 % af stemmerne, fordi hun kommer trods alt op på det her lige nu. Fire, 40 %. Og det tror jeg det. Det bryder Donald Trump sig ikke om. Men han skal i virkeligheden bare kigge på det store billede. Der går det ganske glimrende for ham, og det, der jo i virkeligheden betyder noget, det hvor mange delegerede man samler sammen frem til konventet her til sommer. Og der må man bare sige, at når man tæller delegeret, så har han næsten dobbelt så mange lige nu som Niki Heliga. Hvis vi nu Philip Kukar sprang 286 dage frem i tiden. Det er meget lang tid. Men det er til d. 5. november, hvor hvis han vinder Donald Trump, så skal op mod Biden. Sådan en alt det her vi taler om i løbet af foråret og hans sejre og sådan noget, det vil det betyde noget, tror du, for for den chance han så har for at slå Biden i sidste ende. Det er klart, jo længere tid Trump bruger på primærvalg og jo flere penge han bruger også på et primært valg, som jo er et internt partipolitisk valg, jo jo færre kræfter har han til at gå imod Biden. Men som du selv siger, der er meget, meget lang tid til valget. Der kan ske utrolig mange ting, det. Det er interessant at se her til aften, at Biden faktisk Biden kampagnen har jo været ude og sige, at de er faktisk glade for at nu er der et klart tydeligt valg mellem Biden og Trump. Altså Biden fløjen ønsker ikke Niki Haly bliver Republikanernes præsidentkandidat, fordi der er målinger der viser hun er langt farligere for Biden end Trump faktisk er. Så vi ser allerede Demokraterne, hele den demokratiske partimaskine. De er ved at gøre sig parat til et opgør med Trump. Der tror jeg i virkeligheden ikke, at det får så stor betydning, om det her i slutningen af januar eller i februar, at han bliver kandidat. Så altså anden sejr i træk til Trump, Philip Koka, Drs Usas korrespondent. Tak for at være med os. Lederen af den israelske efterretningstjeneste Mossad har luftet ideen om at lade lederne af Hamas i Gaza få frit lejde ud af den krigshærgede stribe land i udveksling for en større våbenhvile. Det er relativt opsigtsvækkende nyheder fra Cnn. Dr Nyheder har ikke haft mulighed for at verificere historien selvstændigt, som det amerikanske medie altså baserer på to unavngivene kilder med kendskab til situationerne mellem David Barne lederen Amat og Antony Blinken, Usas udenrigsminister. Nej, men så er det godt vi har dig med. Hans Henrik Fafner. Godmorgen. Ja, godmorgen. Udenrigsredaktør hos mediet Pov Altså frit lejde ud af Gaza til Hamas ledere. Så kunne de frit rejse til Qatar eller Libanon, hvor mange jo bor, vil de det, tror du?Altså her i Israel, der kører historien også i den lokale presse her til morgen, og der har den en lidt anden nation. Der hedder det, at I ønsker syv centrale leder fra Gaza Hamas ledere fra Gaza væsen deporterede fjernet fra. Og det hænger jo sammen med, at der er et kæmpe stort pres på Ntonia for at få afsluttet den her krig på dine løsladt, og derfor vil deportationen af sin og andre ledere centrale ledere fra fra Hamas det er altså bliver der bliver vi nok lidt tættere på en afslutning af krigen, og som er det andet hovedmål. Men hvad er der?Er der forskel på og blive deporteret og få frit lige?Ja, det er der vel rent teknisk, men hvad mener Israel med og deportere?Jamen altså, de vil jo gerne fratage Hamas den lede, som de har på den stribe. Det er jo som Ameto de andre, som sidder og trækker i trådene og finder ud af, hvor hvor kamphandlingerne skal foregå. Og og hvis man fratager dem den mulighed, så står en har det jo med en klar militær fordel, og det er jo det, man gerne vil undgå, eller fordi det man gerne vil opnå. Men er der noget?Ved vi noget om, hvordan Hamas stiller sig til det her forslag, om de så skal have frit lite eller deporteres?De skal i hvert fald ud af Gaza. Vil de det?Men altså, Hamas siger blankt nej, for de har jo lugtet lunten. Altså, det her er jo noget Nitenaro regeringen forholdt rejser, fordi de har været under pres fra befolkningen om at få løsladt. Og derfor så træffer de altså det her valg, og ikke for Hamas gerne vil være med til at øge øge presset på Ni Tenaro og det her, altså det her at afslutte krigen på den måde, det ønsker Hamas simpelthen ikke. Hamas går efter helt andre muligheder. Men, men du, men det er alligevel en indrømmelse. Fra Israel hører der næsten sådan konkludere, at man man er blevet presset til og gøre det her, men man foreslår sådan noget, som Hamas på ingen måde ville synes var favorabelt. Det er en kolossal indrømmelse for Israel. Det er Latina. Regeringen siger jo, jamen, vi kan ikke nå vores mål, og vi har arter fjerne Hamas, og derfor tager vi det her meget nødvendige skridt. Så naturligvis en en på mange måder en fallit arnage for den for den israelske krigsførelse Literno prøver jo på og at træde sig ved at gøre det her, og så er der det her. Det kommer jo i forbindelse med de forhandlinger, som som har været i gang i en måneds tid, hvor der er tale om en våbenhvile på en måned, hvor Hamas siger nej, vi vil have en permanent våbenhvile, vi vil have have fase to, som skal være en permanent våbenhvile. Og det isralerne altså ikke israelere Hamas ledelse ud og have mulighed for at fortsætte krigen, hvorimod Hamas gerne vil blive i bogserien og og og så arbejde frem mod en en en permanent våbenhvile. Og det det er jo den forskel, der gør, at det her er et kommer op. Der er mange medier, blandt andet i Politiken, der skrev i går aftes og i dag på forsiden, at det historiske forhandlinger lige nu, altså Qatar Saudiarabien sidder som sædvanlig med ved bordet. Som du læser situationen, er der, er der grund til at have lidt mere håb i dag, for at det ender med en fredelig løsning. Altså historiske forhandlinger er jo et stort ord. Jeg vil næppe få det helt op i den kategori, fordi forhandlingerne har jo i virkeligheden stået på lige siden det hele startede d. 7. oktober sidste år. Men der er meget der tyder på, at krigen og konflikten er ved at nå et punkt, hvor hvor parterne siger vi kan, vi kan bare ikke længere. Forleden havde Ira et vægtigt tab ved 22 soldater, der blev der blev dræbt der. Der er et beskyde byen der styrtede sammen, og det er noget der kører frugtodensefolkning naturligvis. Så alle vil gerne finde en ide af det her på en eller anden måde, og på den måde kan man også sige, at det der sker lige nu er et vendepunkt. Og ja, men en god vilje. Lad os bare kalde det historisk. Så er du med på ordet alligevel og og og udfaldet af sådan nogle historiske forhandlinger, det bliver måske så en måned lang våbenhvile. Nej, men det jo, det jo, det jo det israelerne vil, fordi så kan de fortsætte krigshandlingerne bagefter. Hamas siger: vi vil gerne have en måneds våbenhvile, men vi mister også have en garanti for, at den den våbenhvile automatisk over for fase to, som hedder en permanent våbenhvile i afslutningen kriser og deres krav. For det er blandt andet, at Israel foretager en total tilbagetrækning fra Gaza, staten og og først når man når dertil, vil Hamas være med til og og og drøfte netop bierne. Så så der er nogle store store uenigheder, som også ligger bag. Tak fordi du følger med i det for os, Hans Henrik Fafner. Ja, velbekomme og kending. I lige måde udenrigsredaktør hos mediet Pov. Morten Las kaster et blik på dagens aviser i Politiken, der har politisk analytiker Elisabeth Svane, en artikel om regeringens udmeldinger i forhold til Nordic Ways. Vi har jo hørt adskillige ministre kritiserer ejeren af Nordic Ways, Torben Østergaard, for og og løbe fra regningen, så at sige. O. Opføre sig skammeligt, sagde pressemødet i fredags slår. Ja, pressemødet i fredags, de slår jo meget på det moralske, og Elisabeth Svane, hun skriver her at at regeringen har faktisk slet ikke nogen planer eller noget ønske om egentlig at stramme selskabs reglerne, selvom Folketing slørede folkestemningen altså kalder på det lige nu. Det er et no go både for Venstre og Moderaterne, og det er det faktisk også for Socialdemokratiet. Hvis nu Socialdemokratiet havde været en ren S regering, så havde det været svære, skriver hun, for for regeringen at stå imod det her massive pres. Men det kan man altså gøre nu, hvor man kan beskytte sig lidt med med regeringens flertal. Og og så skriver hun altså, at man skal lægge mærke til, hun skriver, man skal bemærke, at Mette Frederiksen næsten hver gang hun har talt om Nordic West, har understreget, at langt de fleste danske virksomheder ville føle et ansvar for at rydde op efter sig. Hun siger altså, det er derfor, regeringen taler så meget om moral. Det fordi man i virkeligheden ikke vil gøre noget ved selskabsloven, men gratis, som hun skriver, og taler moral og og det er altså ikke gratis og begynde at ændre selskabsloven. Det er jo ellers noget, regeringen siger, at den er klar til at gøre. Og senere her til morgen, der spørger vi jo også justitsminister Peter Hummelgaard, hvad det egentlig er, regeringen vil gøre, og hvordan den vil undgå at skræmme udenlandske investorer væk fra danske virksomheder, hvis man begynder at pille ved selskabslovgivningen. Det er cirka 8:20 E. Ja, det spørgsmål fik han jo også i fredags, da han første gang stod frem der og sagde: vi vil ændre aktieselskabsloven og konkurslovene, eller vi vil gå den efter i alle ender og kanter. Det har han så haft weekenden til og et par hverdage her præcis, så vi må se, om han har fundet ud af noget. Kristeligt Dagblad siger, at det er en stor fordel at være mand, hvis man skulle falde om med hjertestop. Ja, det synes jeg vi har hørt før. Har vi det?Har du også hørt tallene så, og forklaringen var: ja, der er forskel på os to, og den er på mange. Ja, det er der, men jeg har 9 % større sandsynlighed for, at der var nogen, der ville lave hjertelungeredning på mig. Nå ind på dig. Nå, fordi de ikke tør røre ved det kvindelige. Det er fordi du har bryster, ja. Det er fordi du har bryster, Ja, det er simpelthen derfor, og det er blandt andet de dukker, som man træner på, de har jo et helt fladt bryst. Ja, så der er nogle lærere derude i Kristelig Dagbladet og sige, måske skulle man lave dukker med bryster, så man også ligesom fordi du skal jo tage fat lige præcis der, ja, når du skal lave de stød på på brystet, som man har brug for os. Så folk er simpelthen bange for, at det er krænkende på en eller anden måde. Eller er bryster bare lidt farligt?Jeg tror det er det. Det er det man er ude i. Det er højst sandsynligt manglen på førstehjælpsdukker, der gør det, og det ville være en oplagt løsning, som man kunne øve sig lidt på, hvordan det er de føles. Det er jo faktisk det. Der er jo børnedukker. Jeg har selv været på sådan børneførsteskursus, men det er rigtigt. Der er ikke. Jeg har heller ikke set nogen dukker med bryster. Det er rigtige. Nogen dukker med bryster Alle bryster er flade i lunge, hjerte, lunge redningsverdenen der. Det er Kristligt Dagblad i dag. Sådan blev kl. 6:24. Morten: Hvad har du liggende på natbordet lige for tiden?Har du sådan en roman eller et eller andet liggende der?Er det meget sådan strengt og sige, der har jeg faktisk min. Ej, jeg er i gang med at skrive en skakbog. Jo, så da det ligger på mit ord, der ligger der udpinte sider af en bog. Jeg er i gang. Okay, hvor er vi. Så delinger?I ordet ligger der. Okay, hvad ville du synes, at det var litteratur, hvis nu pt. Havde hjulpet dig med at skrive den bog?Ja, det synes jeg. Ja, så er det stadig litteratur J. Ja, det synes jeg. Ja, hvis jeg sådan var hovedansvarlig for tekstens tone, og det jeg fandt ud af, så jeg har også spurgt den nogle gange om hvordan hvordan man kunne en en fed overskrift på det her kapitel, der handler om det, at det er det, der er spasser. Fisher stod. Hvad kunne det være?Hvor meget hæder kan du så tillade dig og svælge i, hvis nu du får en masse priser for det her mesterværk om skak?Hvis hvis kunstig intelligens egentlig har lavet de fængende rubrikker?Det hele, det hele for det mig, tænker jeg, der har bedt den om det. Okay, jamen det er ellers et spørgsmål, som flere stiller, efter at den japanske forfatter Rie Kudan vandt den eftertragtede Akutagawa pris for sin bog Toku Spth: Sympathy Tower. For ved prisoverrækkelsen der fortalte hun, at omkring 5 % af bogen er skrevet af Chat Gpt. Mads Rosendahl Thomsen: Godmorgen, godmorgen, du er professor i litteratur ved Aarhus Universitet. Er det et nyt fænomen det her, at forfatter bruger kunstig intelligens til at skrive bøger?Det er altså ret nyt, at man kan gøre det på det niveau, fordi man man havde jo ikke have kunst intelligens, der kunne lave de samme ting, som vi har set bare de sidste 14 måneder Med tager Gbc, men fascinationen af at bruge det til et eller andet har været der i lang tid. Ved vi præcis hvordan hun har brugt det?Altså 5 % er det?Er det noget med at det har skrevet et ud af x antal kapitler, eller ved vi hvad, hvad det konkret er?Det det hun meget vag omkring, altså, men hun siger i hvert fald kan man sige, at der der er ord fra et kapitel, som hun bruger direkte, og så siger hun også, at hun bruger den meget til og i øvrigt også at spare med og og se på, jamen hvad, hvad er det for nogle følelser hun selv har og blive inspireret til hvad den far så det er sådan lidt en kombination, og så ved vi jo heller ikke. Altså det kan jo være hun har brugt mindre, og at det faktisk er et et ekstremt godt markedsførings når hun kommer med den her, og det kan også være hun har brugt meget mere, og hun synes at 5 % det sådan sødt nok til at sige at der er en lille smule her hun har brugt, men det er jo ikke noget der så og sige tager væk fra hende, at det åbenlyst at hende der har skrevet værk. Men er det et problem?Altså Morten her i studiet, Han synes jo ikke det er noget problem. Synes du som litteraturprofessor, at det er et problem, hvis hvis forfattere bruger kunstig intelligens til at hjælpe dem med at skrive bøger?Og det afhænger også meget. Hvad kan man sige hvad?Hvad er det præcis vi mener, når vi bruger det?Altså netop bruger man det til inspiration, bruger man det til og få ideer bruger man til og direkte og skrive teksten. Og det er nok den kan man sige. Man tænker, at den afgørende deklarerer man det, er det fordi hun kommer jo efter hun har vundet prisen, ikke?Man kan sige, havde hun sagt på forhånd eller havde stået på bogen der er fem procents kunstintegens i den her bog, havde Priskomie så givet hende prisen som så i øvrigt kan man sige også tematisk. Per hænger vældig godt sammen med det hun har skrevet om, så vidt jeg forstår ikke. Altså det også handler om en fremtid, hvor kunst, intelligens fylder mere. Men skal jeg så skrive det?Mads Thomsen, for eksempel. Nu handler min bog om en masse skak drama, og jeg havde svært ved at finde en forside, og vi arbejder lidt med forskellige grafikere, og så spurgte vi hackbkan du ikke designe en forside, der sådan ligesom rammer stemningen i sådan skak drama bog. Og så lavede den en med en stor brik, og det var lidt vinter, og der stod en mand bag ved og bank. Så tænkte jeg: det er det, og så gik vi videre med det. Skal man så skrive det, og er det i orden, synes du?Det det ses, jeg synes det er i orden ikke og skrive det i det her tilfælde ikke?Altså i går videre med en ide i har genereret ved og og spare med med en computer. Man kan sige og og og det det er jo en gråzone stadigvæk. Altså i videnskabelige tidsskrifter er der jo mange der siger man må gerne bruge det også til at skrive tekst, men man skal deklarere det og og men hvorimod ideudvikling er jo kan man sige ligesom en anden sag, så så det er det er en gråzone. Vi er vant til, at det er et menneske, et levet liv, der er bag de tekster i artikler, bøger, skønlitteratur vi læser. Kan det få en betydning, hvis selve ordene altså ikke bare idegenerering, men selve teksten ikke længere er et menneske, men kommer fra en maskine?Det vil tro det kan og og det er jo der man kan blive bekymret. Altså hvad hvad er der en dehumanisering af litteraturen, der kunne finde sted, og og det afhænger jo også meget af, kan man sige, hvordan den litterære offentlighed reagerer, altså at at man et eller andet sted efterspørger at at det faktisk er autentiske beretninger eller autentiske opfyldende ting som ligger bagved. Men men igen det det er meget kompliceret, fordi at at det også handler om at at teknologien er udvikling, at måden hvorpå man de bliver brugt er meget forskellige. Og igen i det her eksempel, som jo er gået verden rundt, altså så er det 5 %. Altså det er meget, meget lille del, men det får os stadig til og tænke over er er det den vej vi har lyst til og gå?Men og man undskyld og man kan se kan man sige en film som blafrer 2049, hvor alting er jo forfærdeligt kunstige, der har de jo en scene hvor at der er en som lever af at høste autentiske minder. Så den der ide om altså at der er et eller andet, som vil gå tabt, hvis der ikke er et levet liv bag ved den, tror jeg den er. Det vil både reel, men også villig vanskelig at påvise. For hvis nu computeren kan skrive ligeså godt som menneske, hvordan kan vi?Hvad betyder?Hvad gør forskellen så?Men det her værk af Ri Codan, det er jo tilsyneladende ret godt, siden det har vundet sådan en pris, så hvis det er et godt værk, så er det vel et tegn på, at der ikke er noget problem. Ja og igen, det er jo hendes værk, altså ville vi ville de andre, kan man sige. Dem der ikke fik prisen i de synes det var så sjovt, hvis at hun havde sagt han. I øvrigt så har jeg at fem 95 skrevet af af en computer, så der der er både noget økonomisk den er juridisk også. Altså hvem er det så der har skrevet værket ad den her?Altså ja trænet på ved at træne på utrolig meget, men ved også at de er meget opmærksom på at at sørge for at der for eksempel ikke dukker ord op som andre et T, og det kunne man faktisk med Gpt, altså forløberen for that kept. Der kunne man godt og meget nemmere at sørge for, at der kom noget, som den var trænet på, og som så kom ord for ord bagefter, og så er det, kan man sige, så er det jo plagiat. Men vi har jo også set forfattere og aviser lægge sag an mod Open, som står bag Chat Gpt, fordi de mener, at robotten er blevet trænet på deres tekster og historier. Kan vi nå frem til en eller anden form for symbiose mellem forfattere og så den kunstige intelligens, hvor forfatterne føder tekster ind i robotten og og omvendt får hjælp til at skrive et par kapitler af deres roman?Altså, det ligger jo afgjort inden for for rækkevidde, at det kan lade sig gøre, om det så kan blive godt nok, og det er jo måske også det er specielt i den her sag, ikke?Altså, det er. Det er en virkelig prestigefyldt pris, som altså, der er nobelpristager, der har fået den før, en som som som som, som, som viser, altså at det kan være med til at bidrage til et værk, der bliver bedømt på det allerhøjeste niveau. Og det er jo, det er jo, der kan man sige, man går fra, at det er en gimmick, hvor alle kunne gøre noget og sige her har jeg lavet noget med en computer, og folk siger ja, fint, men det er ikke literatur til noget, hvor det faktisk bliver bedømt på på de vilkår der. Tak Mads Rosendal Thomsen. Velbekomme, professor i litteratur ved Aarhus Universitet. Så er klokken blevet et enkelt min. Over 6:30 Morten Snit Lauritzen er kommet i studiet. Jeg er nok nødt til at spørge dig, Morten, om du selv har skrevet dit nyhedsoverblik. Jeg har ikke fået hjælp, men Tedens meget værsgo tak. Jeg kan fortælle, at Usas tidligere præsident, Donald Trump, har vundet Republikanernes primærvalg i New Hamser foran den forhenværende Fnambassadør Nikali. De seneste opgørelser her til morgen viser, at Trump har fået lige i omegnen af fire 50 % af stemmerne, mens Niki Haley har fået omkring fire 40 %. Og Nikihaly ønskede efterfølgende Trump tillykke med sejren, men understreger så også, at det hele altså ikke er slut endnu. Det her kapløb er langt fra over endnu. Der er stadig dusinvis af stater og erobre, sagde Nicely til sin tilhænger i New Hampshire. Det næste primærvalg, det er om en måned. Præcis faktisk. Det er i hele hjemstat. Thout Caroliner Sveriges vej til Natomedlemskab er nu blevet en del kortere, efter Tyrkiets parlament i aftes godkendte optagelsen. Sverige søgt sammen med Finland om Natomedlemskab i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine. Så det er en vigtig godkendelse, siger international analytiker på Berlingske, Christian Morwitzen. Jamen det har jo al betydeligt, og så indeni, så bliver Sverige efter efter lang tids ventetid medlemmer af NATO Officerers i øvrigt er Du kan skrive under på det her, som parlament har besluttet. Ja, den underskrift fra Erduan præsidenten altså forventes inden for et par dage. Som bilist eller cyklist herhjemme, der er der lige nu ekstra stor risiko for at ramme ned i et ubehageligt hul, for landets veje er nemlig fyldt med huller. Perioder med skiftende tø og frost. Det er som regel altid hårdt ved vejene, men den her vinter, der er der tilsat masser af regn, skybrud og en undergrund, der er mættet af vand. Og det kan altså skabe flere huller i vejene. Det fortæller områdechef i Vejdirektoratet, Michael Jeppesen Vinteren. Nu her har været hård ved vores veje, og der er huller, såkaldte slaghuller, ude i vores belægninger, og når vi sammenligner med tidligere år, så er det også flere i år. Og i dag, ja, der bliver det igen vådt og så også oven i købet blæsende. Dagen begynder nemlig med en blanding af regnbyger, men også lidt sol ind i mellem, frisk vind til kuling fra vest og sydvest og temperatur mellem fem 9 grader. Morten Runger og Anne Kirstine Hermann. Så skal vi til krigen i Ukraine i. Skal vi?Den koster ikke bare tusindvis af russiske soldater livet på slagmarken. Den har også fået mange af landets bedste hjerner til at flygte ud af landet. Det viser en opgørelse fra det eksilrussiske medie Novaya Gazeta. Landets mest prestigefyldte læreanstalt, Moskvas statsuniversitet, har alene mistet 23 % af sine videnskabsfolk. Det skrev Politiken i går. Det eksil russiske medie vurderer, at 2500 gode hoveder er smuttet efter Putins invasion af Ukraine G. Godmorgen Charlotte Flen Pedersen. Godmorgen, direktør for Udenrigspolitisk Selskab. Altså, Moskvas statsuniversitet har mistet hver 4. videnskabelige medarbejder. Hvis vi bare lige skal en tur ind i hovedet på sådan en russisk forsker, der vælger at smutte, hvad har så været plus og minus på deres liste ved sådan at forlade en ellers sikkert meget god stilling?Altså, plusset eller plusset har været at komme væk fra den kontrol, der er med universiteterne nu. Altså, man er ligesom vendt tilbage til sådan den her sovjetiske praksis med at udpege rektorer og altså sikre, at folk ligesom har den rette teknik. Og minusset har været, at man ikke ved, hvor man skal tage hen. Man er ikke særlig velkommen ude i den store verden, og man ved ikke, om man kan komme til at arbejde med det, som man har, den forskning, man ligesom har lavet, der hvor man nu er. Og på den baggrund, med den liste der er det, så er det så et højt tal, synes du 2500, der så alligevel har valgt at tage ud?Ja, det synes jeg. Jeg synes, det er et utrolig højt tal, og det viser også, at der ikke har været opbakning, tror jeg, til krigen, fordi det er også en af de krav, der er, når man er på et universitet, så skal man, Selv om man ikke skal sige det, så skal man hele tiden. Ja understreger, at man er en del af den den her tænkning. Så der var jo 7.000 forskere og akademiske medarbejdere, der underskrev et brev i krigens begyndelse om, at at Putin skulle stoppe krigen, som det viser, at der netop i det her lag af af af folk er mange, som er imod krigen. Du var lige inde på det, Carolan Pedersen, man kan ikke bare jo tage til til vestlige lande, som man nu ønsker det, selv om man er imod krigen. Altså hvis man er russisk statsborger og forsker, hvor rejser de så hen?Der er rigtig mange, der rejser til Israel, fordi der er der et. Der er dels også et miljø, hvor hvor både hvor hvor der er mange, der taler russisk i forvejen, og så er der en åbenhed over for, at man ønsker. Altså det der er vigtigt, det er, at at der er hvad skal man sige. Man man får eksperter, så det gør ikke så meget, hvor man kommer fra, og så er der måske mange, som har en en jødisk baggrund, og det gør det så lettere at komme til Israel. Og de efterlader altså så et Rusland, der er i krig. Kan man sige noget om, hvad det betyder eller vil komme til at betyde for krigen, at 2500 højtuddannede russere nu er væk?Det det det hvad hedder det sørgelige er at det nok ikke rigtig kommer til at betyde noget for krigen, fordi at skal man sige det som Putin han tænker på. Det er ikke så meget fremtiden, men det er meget mere at kæmpe. En krig der handler om på mange måder fortiden, altså en fortidens ydmygelser og oprejsning for noget som skete før, men ikke så meget hvordan Rusland i fremtiden kommer til at se ud. Så ikke nogen konsekvenser for krigen, men men heller ikke nogen langsigtede konsekvenser for for Rusland, hvis den her hjerneflugt fortsætter. Eller hvordan?Jo selvfølgelig og det jo, men det jo detet som krigen i det hele taget har, har meget langsigtede konsekvenser for for Ruslands udvikling som en en en en. Hvad skal man sige en nation på linje med os andre. Når du har sender dine folk i krig i stor stil, jamen så er der jo heller ikke nogen til at arbejde i produktionen og den økonomiske udvikling er gået i stå eller på tilbagetog. Så grundlæggende kan man sige, så er det en del af et et et større billede at at det her en et land der på mange måder er i tilbagegang. Og hvornår tror du, at man ville kunne se det sådan konkret?Hvis ikke man kommer til at kunne se det på krigen, hvor kan man så se det henne i, på gaden, i Rusland eller når man er russer?Jamen når man har russer, så vil man primært kunne se det. Dels vil vi, skal man sige, hvis nogle af de her medarbejdere har været underviser på universitetet, så er det jo mindre attraktivt at være studerende på Moskvas universitet, og man vil se de huller i, hvem er det, der underviser. Og og det har jo været et af det, altså et meget sådan prestigefyldte universitet. Men man vil også altså kunne se det ved, at man simpelthen ikke udvikler de ting, som man forsker, altså udvikle den forskning som der der skal til, altså Rusland havde udgjorde Ruslands. Forskning udgør cirka 16 % af verdens forsknings sagen rapport fra Howard sidste år, og det kommer den jo ikke til at gøre i fremtiden. Tak for analysen, Charlotte Flind Pedersen. Selv tak!Direktør for Udenrigspolitisk Selskab. Først var det Sverige, og i går fulgte Norge så trop. Landenes forsvarschefer har opfordret borgerne til at være forberedt på krig og stille spørgsmål som: Hvad sker der med mine ting, og hvad skal jeg gøre, hvis fjenden bryder forsvarslinjerne?Og den slags spørgsmål har du også stillet dig selv, Per Bjerre Gomorgen. Godmorgen!Du er journalist og forfatter til bogen Hvis nu, og så er du beredt. Du gik i gang med at forberede dig, faktisk allerede inden krigen i Ukraine begyndte. Hvordan forberedte du dig?Eller hvordan har du forberedt dig?Jamen det har jeg gjort ved at have et lille lager derhjemme at ting, som gør, at jeg og min familie og dem der bor omkring os, lidt bedre kan klare os, hvis vi en morgen vågner op. Forestil dig, du vågner op i morgen, og der er helt mørkt. Dit vækkeur har ikke ringet. Din mobil har heller ikke ringet, for den er virker ikke rigtig. Ingen strøm, ingen vand i vandhanen, og du ved ikke rigtig, hvad der er sket. Det er ikke en særlig rar situation at være i, og det kan jo ske, siger myndighederne, at der engang er noget i vores samfund, som bryder ned. Ja, hvad er det konkret, du forbereder dig på?For det jo altså før krigen i Ukraine. Er det en russisk invasion, eller er det noget helt andet?Nej, jeg tænker ikke, og det siger myndighederne jo også, at der står ikke russiske soldater nogen steder i Danmark, eller der kommer ikke bomber i i København eller i Karup i Jylland. Nej, jeg tænker, at der er en risiko for, at vores velordnede samfund kan blive forstyrret, netop fordi vi er så afhængige af teknologi, og teknologi er sårbare, lærer vi engang. Vi ser nogle små bitte tegn på, at det kan gå galt nogle gange, når vi alle sammen sidder og bander over mit ide er nede eller sådan noget. Men hvis man ganger det op med, at det bliver en faktor meget, meget mere, og der ikke er noget der fungerer, så bliver folk urolige og bange, og så er det rart og være lidt klar. Men er det uheld eller er det hackeren?Det kan være begge dele. Det kan være begge dele i virkeligheden, fordi teknologien er også blevet så avanceret, at den kan gå ned. Eller vi har snakket om I har snakket om om tæt gik Bt, og hvad kan der ske, når noget går ind og og begynder og styre og bestemme. Det kan også være hackerangreb, det kan være noget noget fra cyberspace, det kan være en solstorm, og det lyder lidt skørt, når man står og fortæller om det. Men det er jo noget, myndighederne tager dybt alvorligt. Når de kommer med deres trusselsvurderinger om, hvad der kan ske i Danmark, så sætter de det også højt på listen. Der kan ske noget, der gør, at vores samfund ikke virker længere. Så du har altså omdannet din kælder til sådan et lager af fornødenheder. Var der noget bestemt, der satte den proces i gang for dig?Ikke andet end end end jeg har boet og rejst i Usa. Jeg kan se hvordan amerikanere de altid gør sådan noget her. Nu bruger de også i et forfærdeligt land, hvor der ikke rigtig er noget der fungerer, og de har naturkatastrofer. Men, men jeg er opdraget med, at hvis man tager vare om sig selv, så har man lidt i kælderen, så man kan klare sig på en dårlig dag. Så du kan klare dig der en uge eller to. Ja, det kan jeg sagtens. Som man kan. To er: det kan sagtens. Hvad så?Per Bjerre, Det ved folk så i nabolaget. Ville du dele det med dine mange naboer på vejen og i området?Når de så kommer og siger: må vi ikke godt få noget af dit vand?Du har forberedt dig bedre end os. Det erkender vi. Giver du ikke lige noget?Svaret på det er ja, selvfølgelig vil jeg det. Og når jeg en gang imellem bliver spurgt, om jeg prepper, så siger jeg jo altid nej, fordi for mig, der er en Peperga amerikaner, der har barrikaderet sig i sit hus og står klar med sin sit gevær og plaffer naboen ned, når han kommer og beder om vand. Når jeg tænker, at det er noget, man skal gøre sammen sammen med i sin opgang eller i sit nabolag. Og du kan tro, at jeg har også vand nok til naboerne og også lidt boller i garn. Du, du har jo involveret din familie og naboer. Hvordan har de reageret, da du begyndte at forberede dig på sådan et et uheld eller en et hackerangreb?Jamen jeg tror, de synes, jeg var skør eller kommet i en svær alder, hvor jeg skulle finde på et eller andet. Nogen begynder at cykle, og de troede, jeg begyndte og og bare at være gal nede i kælderen. Men efterhånden som de kan se, at der jo faktisk er ting, der går galt, at vi så her for ikke ret lang tid siden, at der var et et hackerangreb mod 22 danske forsyningsselskaber, hvor der ikke skete noget, men der måske kunne have sket noget. Vi ser, hvordan der er kriser, krig tæt på Danmark, som kan påvirke os. Det kan være forsyninger, der stopper, eller det kan være noget, som som bliver bliver sprunget eller eller på en eller anden måde ikke virker længere. Så griner de ikke så meget længere. Nu synes de først, det er lidt spændende, og måske er det også det allervigtigste, at man snakker om, hvad der sker, hvis der sker noget uforudset, så man ikke er helt uforberedt rundt om i de små familier, for så er det, man bliver bange. Ja, og som vi lige var inde på, så har både Sverige og Norge jo opfordret befolkningerne til og forberede sig. Burde Danmark gøre det samme, synes du?Ja, det synes jeg helt sikkert. Der er jo en grund til, at de gør det i Norge og Sverige. Jeg ved godt, man plejer at sige, der er også nogle lande, der er meget større, og der kommer mere sne og sådan noget. Men, men med det samfund vi har, og så sårbare vi er, så synes jeg bestemt, at myndighederne skulle informere bedre. Det er ikke nok at sige, at man bare har en hjemmeside, man kan gå ind og kigge på, fordi i det øjeblik der sker noget, så virker den hjemmeside ikke længere. Det er jo så meget og forberede sig fysisk papir på, at der skulle ske noget. Har du også gjort dig tanker om, hvordan det ville være mentalt, at at Danmark pludselig sådan bliver sat ud af stand, og hvordan du ville reagere?Ja. Ja, og jeg tror jo fuldt og fast på, fordi jeg har tænkt de tanker, så går jeg heller ikke i panik, selv om jeg selvfølgelig ikke kan vide det. Og man kan godt blive bange alligevel, når der sker noget. Men al erfaring fra udlandet viser, at hvis man har tænkt sig lidt om, så klarer man det med større ro. Og hvad er det, du har tænkt dig frem til?Så?Jamen jeg har jo tænkt mig frem til, at jeg og min familie ved, hvordan vi skal gøre, når der sker noget, og hvor vi skal mødes hende, så vi ikke render forvildet rundt forhåbentlig. Og man skal også tænke på, hvordan man har det, når du siger mentalt altså hjemme også. Der har vi flere eksemplarer af højskolesangbogen. Så kan vi altid tage en sang og spille et spil. Så man skal både have noget vand, og man skal kunne høre radio. Man skal kunne høre jer, og I fortæller os, hvad vi skal gøre, når der sker noget. Og radio, Det er jo selvfølgelig en en batteridrevet gammeldags transistorradio, som man skal kunne bruge, fordi på P1 ikke selvfølgelig P1. Det er den, der tager til eller tager over, når når c. På P1 ikke?Men når du siger, at Danmark også burde opfordre befolkningen til at berede sig, er der så ikke en risiko for, at det kan skabe frygt og utryghed?Altså, vi så jo faktisk i Sverige, at statsministeren måtte gå ud og og advare om, at krigsfrygten var blevet havde taget overhånd, var blevet for stor. Så er du ikke bange for og simpelthen og få folk til at gå i panik. For det første tænker jeg ikke, at man skal tænke krigsfrygt. Det synes jeg er lidt forkert. Man skal mere tænke det der: hvad nu hvis tingene ikke fungerer længere?Det synes jeg er det mere realistiske scenarie. Men nej, jeg tænker ikke at at det skaber frygt. Jeg tænker heller ikke der er nogen, der er bange for ildebrand, fordi de har en røgalarm hængende derhjemme. Jeg tænker, at de har den, og så tænker de, at hvis der engang bliver brændt, så virker den, og så bliver jeg advaret. Jeg tror ikke, du ligger og kigger op på din røgalarm hver aften inden du skal sove og tænker: i nat bliver det hele brændt. Og sådan er det også. Hvis du har vand i kælderen, så er det da bare. Tak for og komme Per Bjerre. Journalist og forfatter. Og så kan jeg nævne, at vi i næste time ser nærmere på forskernes forudsigelser om, hvor nært forestående end, ja, i det her tilfælde altså krig kan være. Det er 90 s faktisk. Hvis du taler om det de atomur, som vi ser nærmere på, altså dommedagsuret, hedder det doom, stay, luk. Den er 90 s. Den er 90 s. Det lyder ubehageligt. Tæt på. 14 minutter if. Syv Tyrkiet har i månedsvis trukket den endelige godkendelse af et svensk Natomedlemskab ud, men i går faldt hammeren så i Tyrkiets parlament endelig på en god måde. Det betyder, Sverige nu er et vigtigt skridt nærmere at komme med i forsvarsklubben. Ud af 346 stemmer, så var 287 for svensk Natomedlemskab, 35 var imod, og resten undlod at stemme. Nu er du med os. Heta Froan, godmorgen Godmorgen Journalist med indsigt i tyrkisk politik og adjunkt på Københavns Professionshøjskole. Hvorfor siger Tyrkiet ja til Sverige?Det er jo det mest naturlige næste skridt, efter man i 20 måneder har trukket det i langdrag. De her forhandlinger ikke?Så så nu er det næste skridt kommet til Erduans forhandlingstaktik, som handler om at langsomt hive politiske indrømmelser ud af Washington og Stockholm. Og før det også Helsinki. Så så det egentlig bare næste skridt i den her spegepølsemetode, man har brugt for at trække forhandlingerne i langdrag. Så hvad har Tyrkiet fået ud af det?Allersenest så har de jo fået lovninger fra Washington om at få sendt 40 F 16 fly og en moderniseret F 16 fly og moderniserings kit til deres gamle F 16 fly kampflåde fra fra Washington. Så lige nu venter man på efter at man har ratificeret i går i parlamentet. Man venter på at er Duan skriver under på den her lov, der altså gør der gør det officielt i den tyrkiske lov gazette, altså i den tyrkiske Carlow. Og så så venter man egentlig på at at høre nyt fra Washington. Ud over det, så har man jo haft de her udleveringssamtaler med, blandt andet Sverige, hvor at tyrkerne har bedt om at få udleveret borgerrettighedsaktivister med kurdisk baggrund, blandt andet en en folketingspolitiker eller en rigsdagspolitiker, som som altså er kurdisk borgerrettighedsaktivist også, mener man. Så der er en masse forskellige indrømmelser, man har søgt at få fra europæiske lande. Så selvom de måske egentlig var for svensk medlemskab til at begynde med, så kan det bare meget bedre betale sig i dag lige at vente lidt, for så kan man få noget for sit ja. Ja, 100 %. Og det er jo en ret standard erduantaktik, som vi har lært at kende, siden han kom ind i tyrkisk politik med bulder og brag tilbage i 2002. Det er velkendt, at Erduans udenrigstaktikker har været rent forhandlingsmæssigt, det her med at væve sig ind i så mange politiske dilemmaer og og politiske processer som overhovedet muligt for at øge sin sin sin beslutningsarena. Vi ser også, at han læner sig ind i Syrien konflikten sammen med Iran og Rusland for at få mere kontrol med, hvad der sker nede i på den sydlige grænse. Vi ser det i Ukraine Rusland konflikten, hvor man har fået en mæglerrolle sammen sammen med Fn. Så det der med at lægge sig ind i alle mulige konflikter, alle mulige tovtrækkerier for at øge sin beslutningskompetence, det er klassisk Erdoan. Og har han også opbakning til den stil hos tyrkerne?Det har han. Det har han faktisk fordi, at den måde, som det er blevet solgt på det her, blandt andet med at trække NATO kandidaturet både fra Finland og Sverige i langdrag. Det har været det her med at sige, nu er det os, der svinger taktstokken efter 20 år, hvor vi har fået at vide som tyrkere, at vores menneskerettighedsstandarder, vores lovmæssige standarder ikke lever op til europæiske Eu eller NATO normer. Nu er det altså os, der sætter standarderne. Og den her hvad kan man sige, at man har vendt bordet om?Det gør enormt meget for den vælger, som vælger at stemme på Erduan, som altså føler sig kue af en eller anden form for europæisk og vestlig forhøjet moral, som dømmer tyrkerne. Så det her med at kunne vende den om og så få europæerne til at danse efter tyrkernes pibe, det har virkelig været villig og gå for Erduan de seneste par valg. Og nu står vi så over for, at nu, nu breker han så nyheden, nu breker Tyrkiet nyhed om, at man vil stemme ja, men der mangler stadigvæk lige en endelig konfirmering fra Erdoan selv er der. Har han flere Sser i ærmet?Eller hvordan ser slutningen på hans mesterlige plan ud, Tror du?Jamen vi vi bliver klogere indenfor de næste 14 dage, for han skal ligesom underskrive den her aftale, for er officielt indenfor de næste 15 dage. Så nu kommer vi til og se, hvad er reaktionerne fra Washington?Kommer de til at love at at kongressen kan køre den her lovpakke igennem, der skal sælge tyrkerne de her nye F 16 fly, som de så gerne vil have?Det er det, vi kommer til at se. Og så bliver det super spændende at se frem mod lokalvalgene i Tyrkiet her i marts måned, hvordan NATO spørgsmålet kommer til at blive brugt i tyrkisk indenrigspolitik, og hvor meget der egentlig kommer til at falde på plads mellem mellem NATO i Bruxelles og Erdoan anke. Tak for det, Hetap. Selv tak Hita Froan, altså journalist med indsigt i tyrkisk politik. Det betyder jo altså ikke, at Sverige er med i NATO. Hvis han så sætter sin underskrift, er duan. Der mangler lige en sidste hurdle i Ungarn, som vi an ja med Victor Orban i spidsen. De har sikkert også en forhandlingsteknik. Den ser vi nærmere på om 1/2 times tid. Så blev den næsten 6:52. Politikerne har stået i kø for at fordømme Nordic Ways ejer og mange milliardær Torben Østergaard Nielsen, efter at Nordisk Nordic Ways fredag blev begæret konkurs. For med konkursen, der ser det ud til, at regningen for at rydde op efter de giftige jordskred ved Ølst ender hos skatteborgerne. Og det er altså en regning, der kan ende på op mod 2 milliarder kroner. Sådan her, sagde kulturminister Jakob Engel Schmidt efter konkursbegæringen. Når man risikerer at efterlade en generationsforurening. I al fremtid på det sted man har drevet virksomhed. Og man samtidig sidder på et tocifret stort milliardbeløb med flere lampuginier i garagen, end andre mennesker får lov at se gennem deres livstid, og man så ikke har til hensigt at bruge sin personlige formue på at hjælpe med at rydde det land op, man er vokset op i, har tjent sine penge på. Så har man spillet moralsk fallit i en grad, vi sjældent ser her til lands, og jeg ville skamme over at vise mig nede på hovedgaden. Ja, nu ved jeg ikke, om han mener hovedkæden i I Ølst Engelschmidt. Der var jeg jo, du var der i går, ja i går, og jeg kan godt bekræfte, at der ikke så mange der synes, at Torben Østergaards tavshed klæde ham. Men altså derfra så til at det skulle være farligt og vise sig, det ved jeg jo ikke. Justitsminister Peter Hummelgaard synes også, at Torben Østergaard Nielsen svigter sit hvert fald moralske ansvar. Han taler om at ændre lovgivningen, så man fremover kan stille ejerkredsen til ansvar for en virksomheds ulykker. Altså et juridisk ansvar også. Det er meget tænkeligt, at der kan komme et efterspil, hvor vi både går ind og kigger på konkursloven, aktieselskabsloven og selskabsloven. Hvor det er, vi ser på, skal man i videre omfang end i dag kunne drage ejerkredse ansvarlige. Der har også været alle mulige rigtig gode årsager til, at man ikke har den mulighed. Men det er klart, at når det er at de helt almindelige, synes jeg også etiske spilleregler for, hvordan man skal drive virksomhed, og hvad for et samfundsansvar man har. Hvis vi kan være i tvivl om, om man opfylder det, så er det jo klart. Så bliver vi nødt til at kigge på lovgivningen. Men det kan være virkelig skadeligt for dansk erhvervsliv, når politikerne udskammer Nordic Uastyer Torben Østergaard Nielsen for ikke at tage ansvar for oprydningen efter miljøkatastrofen i Ølst. Det mener du, Morten Bjerregaard. Godmorgen. Godmorgen og tak fordi jeg må være med. Ja tak fordi du vil. Du er konkurs advokat med møderet for Højesteret, og du behandler omtrent 100 konkurser om året. I et debatindlæg i Politiken i går der skrev du blandt andet, at udskamningen af Torben Østergaard Nielsen er en bombe under samfundet. Hvordan det?Jamen altså, når man risikerer en sådan en udskamning, når man stiller en kapital til rådighed for en virksomhed, så risikerer man jo, at folk, der har penge til at stille kapital, den kapital til rådighed, som er nødvendige for at der kan blive skabt penge til ja velfærdssamfundet, altså hospitaler, ældrepleje og andre væsentlige ting. Så risikerer man jo, at altså at folk simpelthen trækker sig, fordi det man skal huske på, det er, at ejerne, de har ikke nogen indflydelse på den daglige drift, de har blot stillet en sum penge til rådighed for selskabet. Det er klart. Det har de selvfølgelig gjort i håb om at opnå en profit, men det er også en hvad kan man sige en en ting som som det økonomiske samfund har brug for, for at det kan kan fungere, og for der ligesom kan blive skabt de de værdier der der der der der er er nødvendige for at et velfærdssamfund kan køre. Og du skriver også, at hvis vi gør, som justitsminister Peter Hummelgaard åbner for, altså ændrer loven, så ejerkredsen kan gøres ansvarlige for virksomhedens ageren, ja så skriver du: så vil samfundsøkonomien bryde sammen. Hvorfor vil den det, hvis hvis vi holder folk økonomisk ansvarlige for en miljøkatastrofe forårsaget af en virksomhed, de ejer?Jamen hvis hvis, hvis de store ejere, altså de primære ejere, risikerer og komme til at hæfte for selskabs forpligtelser, så er der jo ikke nogen, der vil have mod og lyst til at erhverve sig en bestemmende ejerandel i dansk selskab. Altså, så lad os bare tage nogle helt andre eksempler. Hvem ville turde have en bestemt ejerandel i Novo, hvis man risikerer at blive gjort etisk og økonomisk ansvarlig for fejlproduceret medicin?Eller hvem vil udefra turde købe en bestemt ejerandel i Vestas, hvis man risikerer at hæfte for skader forårsaget af en fejlkonstrueret vindmølle og hele den her udskamningsretorik, hvor man altså politikere på ministerniveau, de ved godt, hvordan samfundsøkonomien grundlæggende hænger sammen, og de ved godt, at det her det ikke er en reel mulighed, fordi samfundsøkonomien vil netop bryde sammen, fordi så vil folk vælge og investere i andre lande, Sverige, Norge, Holland og andre lande vi normalt sammenligner os med, og derfor så forstår jeg heller ikke helt hvorfor man ikke fra pressens side alle de mere kritisk over for de her såkaldte helte udsagn, som jeg kalder det i mit indlæg i i politikken. Fordi der er ingen politikere der kunne finde på at indføre den her regel, heller ikke hvis de havde muligheden for. Men mener du så, at der slet ikke skal være noget ansvar for ejerne af et selskab, der har forsaget miljøkatastrofe, forladt området og tørret regningen af på staten?Jo, men altså, der er jo i forvejen et ansvar for selskabet. Så er spørgsmålet så så ejerne og ledelsen, Og det er klart, at ledelsen, dem der til dagligt driver selskabet, typisk direktion og bestyrelse, hvis ikke de har haft et forsvarligt beslutningsgrundlag for at gøre noget eller undlade at gøre noget, som der var, som de burde have undersøgt nærmere, så skal der selvfølgelig være mulighed for at lave et ledelsesansvar der. Og der skal selvfølgelig også være mulighed for at lave et ansvar mod ejerne, hvis ejerne faktisk har deltaget i beslutningerne. Hvis man for eksempel som ejer bliver varslet om, at nu er der noget jord, der er ved at skride ud og vil risikere og ødelægge naturen og naboområdet, og ejeren så aktivt skriver tilbage. Det skal I ikke prioritere og prioritere bare den daglige drift, så håber vi i går, så deltager man jo der. Man kan sige de daglige beslutninger, men det har der ikke været nogen oplysninger frem om her. Hvis der senere kommer sådan nogle oplysninger frem, så kan det selvfølgelig ændres. Min pointe det er bare, at de passive ejere, som udelukkende stiller den kapital til rådighed for som vi har brug for, for at der bliver penge til sundhed, unges mentale velfærd og andre ting, de skal ikke risikerer den her udskamning, fordi så så risikerer vi simpelthen, at de passive ejere forsvinder fra det danske kapitalmarked og går så du siger, at de ejer. Så du siger, at hvis ejer Nordic Ways har været bekendt med problemerne, har haft indflydelse på det, så så er du sådan set med på at de kan blive draget til ansvar. Men det er jo så juridisk ansvar. Hvad med det moralske ansvar?Vi har at gøre med en mand, Torben Østergaard, som har mere end 40 milliarder på kontoen. Hans virksomhed er så stukket af og løbet fra en oprydning, der kan koste milliarder kroner, at ville det ikke klage ham og bruge noget af sin formue på, at regningen ikke ender hos skatteborgerne. Jamen man kan selvfølgelig sagtens argumentere for, at man kan sige de tungeste eller de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs. Det man bare også er nødt til at forholde sig til. Hvad er det egentlig, der er sket her?Der er?Sagen er jo slet ikke blevet belyst. Har kommunen været advaret?Det har der også været noget fremme om her i de seneste dage. Eller er der simpelthen tale om en regulær miljøkatastrofe, som ingen kan, som ingen kunne kunne forudse?Altså, det er ligesom det der med, at man ligesom undersøger ordentligt, før man tager stilling til hvad er egentlig det reelle ansvar, man stiller sig, synes jeg i hvert fald meget, meget hurtigt op fra politikernes side og foreslår regelændringer, som man i realiteten ikke vil være villig til at indføre, bare for ligesom at få nogle hurtige point i mediemøllen. Og det er det, jeg synes risikerer at den her udskamningeffekt, at den risikerer i værste fald at holde folk fra at holde folk til folk, der har penge til at investere i at være med. Tak for og være med os Morten, Jeg. Noget ret ng. For højt. Og justitsminister Peter Hummelgaard kigger forbi om halvanden times tid, men først er der radioavis. klokken er 7. Sverige er nu kommet et stort skridt tættere på at blive medlem af NATO. Det tyrkiske parlament godkendte nemlig i aftes, at svenskerne kan blive nyt medlem af Forsvarsalliancen, og det skete med et overvældende flertal. For som der bliver sagt her, så var der 287 stemmer for svensk Natomedlemskab, mens 35 var imod. Og nu godmorgen til dig, Mellemøstkorrespondent Anna Muus Steffensen: Det er jo mere end halvandet år siden, at svenskerne søgte om Natomedlemskab. Hvorfor siger tyrkerne så først ja nu?Det var forventet, at parlamentet ville stemme ja, efter Tyrkiets præsident, Tip Erduan. Han gav grønt lys til svensk medlemskab tilbage i juli. Tyrkiet har trukket Sveriges optagelsesproces i langdrag og har samtidig brugt tiden på at prøve at få nogle af sine egne modkrav opfyldt af Usa og også af Sverige selv. Ja, har de så fået det opfyldt?Altså det her med at få noget opfyldt i den her ventetid. Jeg skal lige høre, om jeg stadigvæk har hul igennem til Nanna Mus Steffensen. Det virker ikke umiddelbart sådan, hvor hun skulle fortælle om, hvad Tyrkiet altså har fået ud af først nu efter halvandet års ventetid og har godkendt Sveriges optagelse i NATO. Men jeg kan da lige tilføje, at nu mangler Tyrkiets præsident Erduan så også at underskrive den her vedtagelse, efter at parlamentet altså har ratificeret optagelsen. Og så mangler Ungarn så også og godkende Sverige, som så i givet fald, når det sker, kan blive medlem nummer 32 af NATO. Med det skal vi her hjem. Beboerne i Ølst ved Randers kunne i aftes ånde lettet op til nyheden om, at jordskredet re Nordic West har sat tempoet en hel del ned i sidste uge. Der lød den alarmerende besked ellers, at Øl skulle ende med at blive begravet i jorden fra Nord West. Tidligere der skred jorden 9 m om dagen, men nu er det blevet begrænset til at skride 2 m hver dag, og dermed kan naboerne altså til jordskredet sove mere trygt, mener Carsten Steen Sørensen fra rådgivningsvirksomheden Cowi, der løbende vurderer situationen ved Nordic West. Det skyldes simpelthen, at vi har kørt så mange lastbilfulde jord væk, så vi tror lidt på nu, at vi har fat i den lange ende. Vi har fat i løsningen nu til vi skal komme videre. Og Sofie Skov Jensen, du er i Ølst her til morgen. Ja, det er jeg. Jeg står herude i mørket sammen med Line Bylov Pedersen, som bor i Øls med sin familie, og vi er rykket ud af huset, så vi ikke vækker familien, der stadig sover. Og Line Bull Pedersen, vi hører en ekspert her sige, at I nu godt kan sove trygt om natten her i Øls. Har du sovet bedre i nat end tidligere, efter du hørte nyheden om, at jordskredet nu skrider langsommere?Altså, jeg har egentlig sovet ganske udmærket de andre nætter, jeg. Jeg er ikke som sådan mere beroliget af det, fordi når jord skrider, så skrider det, og så er det for mit vedkommende ligegyldigt om det er 9 m eller 2 m. Selvfølgelig går det langsommere, men men bliver det ikke stoppet, så er scenariet jo det samme. Der går bare længere tid før det sker. Og hvad skal der til for at du kan blive?Altså ikke være så bekymret, som du er nu?Jamen jeg er egentlig mere bekymret for for værdien af af vores hus, den den er, den er væk. De andre borgere i Ølst er også hårdt ramt, og det er faktisk den mentale del er der er værst. Tak skal du have. Donald Trump har øget afstanden ned til konkurrenten Nikihali i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat til valget i Usa til efteråret. Trump har nemlig vundet afstemningen i New Hamser over den tidligere Fnambassadør. De seneste målinger her til morgen giver omkring 54 % af stemmerne til Trump hele for omkring 44, og den tidligere præsident dedikerede en stor del af sin sejrstale til at rase over Nicehalistale, fordi hun havde sagt, at hun havde fået et flot resultat. Det her er ikke en typisk sejrstale, men vi kan ikke lade de gik hele fejre i aften som en sejr, når hun havde haft en meget dårlig nat, lød det fra Trump. Derudover sagde Trump også, at hele burde trække sig som kandidat. Ifølge vores korrespondent i Usa, Philip Coca, så var det en usædvanlig vred Donald Trump. I stedet for at virke en lille smule overskudsagtig, så langede han ud efter Nicely, og han var irriteret over, at hun stadigvæk er i det her kapløb, og det viser jo også, at han stadigvæk føler sig en lille smule troet af hende. Mange har været ude og sige, at han burde nærmest ikke nævne hende efter den her valgsejr. Sådan kom vi i gang med P1 morgen. God morgen. Velkommen indenfor til endnu to timer På Det lille
Periode24 jan. 2024

Mediedækning

1

Mediedækning