DR P1 Morgen 26.07.2025 07:05

Beskrivelse

De anoden. Ja, og så kan vi sige godmorgen og velkommen til denne lørdags udgave af P Et morgen. I morgen sker det, når det bliver midnat. Så kommer svaret på, om de unge får ja til at komme ind på jura, psykologi eller Cps. Karaktererne er afgørende, altså karaktererne fra gymnasiet. Og i går på forsiden af Weekendavisen. Der kunne man så læse, at flere gymnasier giver for høje årskarakter til kvinder og til elever med ikkevestlig baggrund. Det fortæller en ny undersøgelse, og der er allerede kommet skarpe politiske reaktioner. Tag eksempelvis den her fra Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn. Han fik sagt til Weekendavisen Det er mildest talt helt og aldeles uhørt, at danske elever kommer bagest i køen i karaktergivning, og samme kritik kommer forøvrigt fra Liberal Alliance. Men spørgsmålet er, hvordan vi skal forstå de her tal. Og om lidt, der taler vi med uddannelsesforsker Anne Qvortrup og spørger, og vi spørger også både Danske Gymnasier og Venstres undervisningsordfører, hvad der kan gøres ved det her. Antallet af underretninger med bekymringer om børn, der lander på kommunernes skriveborde, er på bare ti år steget med ja, hold nu godt fast omkring halvfems procent. Men er det nødvendigvis en positiv udvikling? Og hvad forklarer egentlig, at vi pludselig underretter så meget her i Danmark? Det taler vi med en forsker om, som har beskæftiget sig med området i årtier, og det er cirka klokken otte tyve. Og i næste time, der taler vi med Børns Vilkår og spørger direktør Rasmus Kjeldahl, hvad er, om der kan gå inflation i antallet af underretninger? Og så i næste time, der skal vi runde en temmelig opsigtsvækkende historie, og det er historien om Blekingegadebanden, hvor chefideologen Torkil Lauesen nu pludselig igen er aktiv. Han fik jo ti års fængsel for million røverier, og Blindgade Baden er jo også kendt for at have dræbt en politibetjent. Pengene. De gik dengang til palæstinenserne, og med situationen i Gaza er der sket en åndelig genfødsel og den med en åndelig genfødsel. Det citat har jeg fra Frihedsbrevet. Frihedsbredet tog gpå tur med Lausen til et foredrag i Amsterdam. Egentlig et et, ja, måske et halvlukket møde. Og frihedsbreve jo gav ikke sig selv til kende, men har lavet et referat af, hvad der blev sagt, og derfor har de fundet på overskriften Blikingegade Bandens Akademi og det cirka klokken halv ti i studiet den her morgen er det Bjarne Steensbæk Velkommen Elan Mos Darling netværk Det brød torsdag aften sammen, og den slags ting sker. Ja, så bliver tusindvis af brugere efterladt uden internet. Noget om noget som Mksenerefik undskyld. I et opslag på X Her skrev han, at netværksproblemer er blevet løst, og Starling tjenesten er genoprettet. Vi forstår, hvor vigtigt forbindelsen er. Beklager afbrydelsen, skrev han. Nu kan jeg sige godmorgen til til dig, Peter Christian Bechnielsen. Godmorgen, godmorgen. Du er redaktionschef på tech mediet Reder, og der skulle jo ifølge Nyhedsbureauet Reuters, så skulle der have været en det de kalder for en intern softwarefejl, som fik Starling til at bryde sammen. Hvad ved vi mere præcist om hvad der hvad der skete?Jamen altså som sagt, som du selv er inde på her, så tyder det alt sammen på at der er tale om en sofa fejl. Og altså vi ved at titusindvis af deres brugere, altså de har 6 millioner brugere godt og vel i alt, men at titusindvis af dem har været berørt af det her. Og det er jo alt fra almindelige mennesker der bruger det som internet, hvis man bor i nogle lidt afsidesliggende områder, til Ukraines militær, som jo bruger det som en en en kerneinfrastruktur i at kunne udpege og angribe russiske positioner. Ja, hvor kritisk er det, når når når sådan et et netværk, Starlink, et globalt netværk, pludselig bryder ned? Du nævner krigen i Ukraine. Jamen jamen altså, hvis man er Ukraine, så er det jo helt fuldstændig ja, i kernen af, at man overhovedet har en evne til at svare igen og angribe i I i krigen med Rusland Ukraines. Folk fra Ukraines militær har været ude og sige, at det var hele frontlinjen, der var påvirket under det her nedbrud. Så man kan sige det det. Det har jo en enorm betydning. Det er klart. Hvis man har 6 millioner brugere på verdensplan, så er det selvfølgelig ikke noget, der rammer internettet sådan bred infrastruktur, Men man kan sige inden for nogle kerneområder militær. Det kunne være efterretningsvæsen. Det kunne også være logistik, altså hvor man bruger det i transportsammenhæng. Der kan det jo også være meget afgørende, så så det er klart det det er det noget der kan slå hårdt igennem på visse visse områder. Softwarefejl kalder de det Hvad? Hvad dækker det over?Jamen altså, der er jo, man afvikler jo i i sådan nogle typer teknik, og så afvikler man jo ofte en hel masse Sofer oven i hinanden, og der mener man, at det har været en eller anden form for opdatering, der har været i gang af den her software. Men altså, vi ved ikke sådan helt vi, vi ved ikke, kan man sige mere end end Starling er villige til selv og fortælle i øjeblikket. Så og og der er en undersøgelse i gang internt, så jeg håber og tror, at vi selvfølgelig bliver lidt klogere på det i løbet af nogle dage. Hvor, hvor, hvor, hvor, hvor sårbart er det her system Starlink?Jamen altså, man kan sige det jo, sammenlignet med almindeligt internet er det jo, har det jo de fordele, at du netop kan levere internet stort set til et hvilket som helst område. Eller Eller for den sags skyld, når vi sidder i et fly og rejser hen over Atlanten der, der har det her satellitinternet nogle klare fordele. Det. Det er selvfølgelig klart, at der kan ske forskellige ting. Der kan være irregulære nedbrud, der kan være softerfejl og sådan noget, som kan påvirke det. Der vil formentlig også være nogle, der vil kunne påvirke det, hvis man taler i i krigssituationer, så vil man jo også. Ligesom man kan jame for eksempel traditionelle dele netværk, så vil der formentlig også være måder og påvirke det her på. Men som udgangspunkt er det sådan set en meget hvad kan man sige leveringsdygtigt og recelient måde og få internet på. På så der der der er andre muligheder, Men hvad siger det om den magt, som som Mosk her har?Jamen jeg tror lige i øjeblikket står Starlink altså og Space Iks. De står for langt størstedelen af opsøgningen af nye satellitter til at levere sådan, både forbrugere, men også militært internet. Og lige i øjeblikket kan man, hvis uden at fornærme hun godt sige, at os meget tæt på monopol på det. Der er konkurrenter. Altså, der er Eutelsat, som er et fransk selskab, som også leverer internet via satellit. Der er Jeff Bezos, altså Amazonstiftern, han. Han har et tilsvarende selskab, der hedder Keyper, men lige nu, så kan man sige, så dominerer Moh. Ligesom så meget andet, så dominerer han det også himmelrummet. Og og altså en af de hurtige konklusioner på det her er jo selvfølgelig, at man er nødt til at have et konkurrencefelt. Altså, man er nødt til at have forskellige leverandører, fordi man, hvis vi forestiller os en fremtid, hvor hvor meget meget store dele af vores internet eller sådan helt afgørende services eller militære enheder, hvis de skal leve af og få leveret den type internet, så kan vi jo ikke have, at hvis en leverandør bliver ramt, så dør alt. Så det klart, hvis man skal skal. Hvis det her er noget man ligesom baserer kritisk infrastruktur på, så så skal der selvfølgelig være et et et bredt felt af folk der kan levere det, og også formentlig nogle lukkede systemer. Altså jeg tror ikke det er alle der synes at Mos er jo kendt for at være meget politisk til tider i hvert fald. Jeg tror ikke det er alle der synes for eksempel at militært inter at det er ham der sidder med med fingeren på knappen der eller A. Sådan lidt for sårbar. Ja, og der er jo også noget omkring, altså hvor sikre er de informationer man så modtager og og sender igennem det her, så man kan sige, jeg tror vi også fra dansk fra dansk synspunkt. Jeg tror, vi har lyst til, at der er en en række leverandører af den her type, den her type internet, og og måske også at vi har lukket systemer til for eksempel regerings kommunikation eller militær kommunikation, efterretningskommunikation. Tak, Tak for det her, Peter Christian Bechnielsen. Selv tak Go!Godmorgen ja, i lige måde redaktionschef på Tekmediet Radar. Det trak mildest talt store overskrifter, da Frankrigs præsident Macron torsdag aften meddeler, at Frankrig nu at anerkende Palæstina som stat. Mens store dele af den arabiske verden Afrika Asien. Adskillige østeuropæiske lande har anerkendt staten Palæstina siden 80-erne, ja så har de vestlige nationer holdt igen, og lande har anerkendt Palæstina som stat. Og senest har det været Spanien. Det har været i Norge, og det har været i Irland, og det var sidste år, det skete. Men Frankrig er en særlig størrelse, for det er det første af de store G7 lande til at gøre det her. Dermed velkommen til dig, Jørgen Boisen: Jamen godmorgen godmorgen, Du er lektor på Københavns Universitet i fransk politik og franske samfundsforhold. Jørgen Bojsen: Altså, hvorfor gør Frankrig?Det nu, ja, man kan sige, at den gang syv lande, lidt fordi der er jo ikke rigtig nogen andre, der vil gøre det. Altså Frankrig har altid godt kunnet lide at spille en selvstændig rolle i forhold til Usa, altså at tage ligesom i Usa, så opfatter Frankrig selv den førende nation, altså at gøre det eksemplarisk og gå i forvejen. Så det altså både det at placere sig uafhængigt i forhold til Usa, det er noget som briterne, altså franskmænd har faktisk fået prøvet at få briterne med på det her, og også tyskerne og begge de har takket nej indtil videre, men fra har ikke de bånd til historie til til Usa, som som briterne har, og de har ikke den fortid, som tyskerne har, så de føler lidt, de har et handlerum, hvor de kan, de kan, de kan gøre det her og så altså få lov til at spille en rolle politisk internationalt, og de har frie hænder til det. Så det det det lidt baggrunden for, at det lige præcis er Frankrig, der gør det. Ja, men vi skal vel også Jørgen Bo. Også Jørgen Bojsen lidt tilbage i historien for at finde forklaringer på, at at de de vælger at gå den her vej, ligesom du beskriver at at Tyskland jo har sin særlige historie, og du beskriver selv i forholdet mellem Frankrig og Israel som sådan en slags harmonika. Hvad er det du mener med det?Jamen altså, Israel har Frankrigs opbakning helt fra starten, at det skal man ikke tage fejl. Altså det det var grundlæggende i Israel. Der var Frankrig en stærk stærk støtte til Israel, men Frankrig har samtidig også gerne ville have en arabisk politik. Altså Frankrig er jo et middelhavsmagt også, og har en masse arabiske nabolande. Så Aheda altså lagt lagt afstand til til til Israel og prøve at satse på de arabiske lande, altså blandet meget, meget tæt forhold til Libanon, men også rundt omkring i hele hele og Middelhavet, og det er sådan kølnet forhold sådan op gennem tresserne med Dugo, der blev forholdet til til Israel meget kønne Shirak var meget arabisk venlig præsident, det vil sige altså hver eneste gang man vender sig mod mod de arabiske lande, så så Køllens forholdet til Israel, så det har været det er gået sådan lidt ind og ud, og man kan sige efter d. 7. oktober, da der skete det samme. Altså Frankrig er selvfølgelig står bag Israel og støtter de overfald det blev udsat for, men man synes måske det er en lidt mangel på sådan strategisk mål. Altså hvor hvor skal det her ende henne, hvor skal de gå hen? Og det er sådan der man prøver at sige okay, og så fjerner man sig fra Israel igen og prøver at sige okay, kan vi ikke komme med en anden Løsning, end det er vi i gang med nu. Og der har jo så selvfølgelig været reaktioner fra Israel, blandt andet den her fra Israels udenrigsministerium. Det er skrevet på X, og den lyder sådan her: Præsident Makrons korstog mod den jødiske stat fortsætter. Fakta interesserer ikke Makron. Der er ingen humanitær blokade. Det er en åbenlys løgn, lyder det. Den kritik fra fra Israel. Den er jo, selvfølgelig er den det? Ja, men men, men, gør den ondt på Macron?Jamen jeg tror ikke så meget. Altså, nogle gange, hvis kritik ikke er præcis, så så er det man kan selvfølgelig så uretfærdigt behandlet. Og altså i den her anerkendelse af Palæstina fra Frankrig, der er det jo en aftale med med Mahmoud abes og den palæstinenske autoritet på Vestbredden og indbefatter blandt andet en afvæbning af Hamas. Altså, det skal ikke være en belønning at have Mads fra deres fra deres overgreb for deres vold og sige: jamen så får jeg det her, hvis hvis jeg opfatter, hvis I opfører jer ordentligt, Det er faktisk altså et forsøg på at køre Hamas ud på sidelinjen. Så det der, at man egentlig støtter volden, det faktisk ikke rigtig. Spørgsmålet er selvfølgelig så okay, hvor meget bas så skulle have sagt? Og hvad kan den palæstinensiske autoritet gøre? Det er jo ikke sådan specielt. Altså det er ikke så pålidelige, det er ikke specielt populære, så hvor langt kan man komme med dem? Men altså det, det er ikke en fair kritik. Nej, fordi det er jo netop også den kritik, der kommer fra fra Usa udenrigsminister Marco Rubio. Han skrev jo på på den her hensynsløse beslutning tjener kun ham Mars propaganda og sætter Fredrik tilbage. Og det er det, du siger. Jamen, det er jo ikke hele historien om Macron og hans anerkendelse af Palæstina, fordi du siger, betingelsen er, at Hamas er afvæbnet. Ja. Jamen altså, problemet er selvfølgelig, at i praksis, der er det utrolig svært at sige, det er altså, hvad er det, man anerkender, altså det jeg tror, og Trump havde en bemærkning om det, altså der er jo ikke noget territorium, der er ikke nogen autoritet, rigtigt er der fungerer. Så man kan man sige: jamen det her, det er jer, vi anerkender, så man anerkender et eller andet, som man håber vil ske ude i fremtiden. Og det det er jo altså så så kritikken er jo, der er den jo præcis nok, kan man sige, fordi der ikke der er ikke noget Palæstina lige nu, der er anerkende på nogen måde. Ja Ja Nej Fortsat endelig. Ja, altså problemet, altså det. Det, som Macron prøver at gøre, det er at prøve at få lidt energi ind i en proces, som er gået fuldstændig død efterhånden, altså en eller anden form for tostatsløsning, fredsproces, alt det der, som man har snakket om siden tresserne, og det, det er jo et behjertet forsøg på det, og det kan godt være, hvis man nu lægger med hele den diplomatiske vækst, som Frankrig trods alt har egentlig, og sige: okay, kan vi skubbe den her udvikling en lille smule frem, og altså det, det, det er jo lidt. Altså, det er lidt et forfængeligt håb, men det er et forsøg på at gøre det rigtige. Lad os prøve at hoppe til fransk indenrigspolitik. Ja, fordi det er jo Frankrig jo et land med en af de helt store jødiske jødiske mindretal, når vi kigger krig ud over de de europæiske lande. Men der er jo også stor indvandring fra fra de arabiske lande. De fylder også rigtig meget, så hvor meget af det her er indrigspoliti i Frankrig?Det er man man sige. Palæstinakonflikten har jo ligesom trængt sig ind som indenrigspolitik i alle lande. Det gælder jo også Danmark. Frankrig har den største jødiske befolkning i Europa, Frankrig har den største arabiske befolkning i Europa. Så det er klart, at det er noget, der har været virkelig højt på dagsordenen i lang tid, altså det her problem. Og det er som også i Danmark med nogle forholdsvis skarpt optrukne fronter, der har været virkelig mange tilfælde af, altså regulær antisemitisme, og og diskursen, især på den yderste venstrefløj er blevet sådan, altså direkte antisemitisk efterhånden, så det er noget, der betyder rigtig meget, om Macron kan score altså interne politiske point på det her. Det er nok lidt usandsynligt. Altså, der er faktisk et temmelig stort flertal i Frankrig mod anerkendelsen af en palæstinensisk stat. Seneste meningsmåling sat 22 % for anerkende Palæstina, så han gør temmelig meget solo her i den her sag, men det er jo i Frankrig, ligesom der er i de fleste europæiske lande, et ret stort ønske om, at der kommer en eller anden Løsning på det her, så det sådan, den Løsning, han har valgt, er ikke noget, der indebærer en stor risiko for ham, og det er noget, som måske godt kan kan ramme en eller anden folkestemning og sige: okay, vi er nødt til at gøre et eller andet nu. Prøv, nu prøver han noget her, og så så må vi se, om de er, hvordan det sker. Ja. Se hvordan det sker, og det er jo så FNs generalforsamling til er det i september, det blev afholdt, at han, der kommer med med forslaget, og vi skal lige afslutningsvis, der skal vi lige have nogle reaktioner, fordi de har jo været voldsomme, dels den fra Israel selvfølgelig, men vi har jo også den amerikanske ambassadør i Israel, Hogebhans kommentar. Den lød sådan her. Oversætter: Lige fordi det er meget, meget hårdt sagt. Hvis Frankrig virkelig er så fast besluttet på at se en palæstinensisk stat, har jeg et forslag til den udhugge et stykke af den franske Rere oprette en palæstinensisk stat, lød det altså fra ham. Og så skal vi også lige have udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen med. Han siger, at jeg respekterer hans beslutning om at ville anerkende Palæstina som stat og deler til fulde ønsket om fremdrift hen imod en tostatsløsning. Spørgsmålet er så, om anerkendelse af Palæstina lige nu bringe os tættere på det moog, Vi er i tæt kontakt med vores Eu partner og andre ligesindede også om behovet for en våbenhvile i Gaza, lød det altså fra Lars Løkke Rasmussen. Det var reaktionerne, Jørgen Boisen og tak for din analyse. Men selv tak, godmorgen, godmorgen, Og du er altså lektor på Københavns Universitet i fransk politik og franske samfundsforhold. På bare 10 år er antallet af underretninger om børn til landets kommuner steget med knap 90 %. Hvis vi skruer tiden tilbage til 2015, ja så blev der indsendt 97.000 underretninger, men 24 altså sidste år, der var det tal steget til 182.000. Altså en stigning fra 97.000 til 182.000. Og det er de nyeste tal fra Danmarks Statistik, og det kunne man læse i Kristeligt Dagblad i går. Nu. Godmorgen til dig, Frank Ebsen. Du er docent ved Københavns Professionshøjskole, og du har i årtier forsket i udsatte børn og underretninger. Og lad os lige begynde med at få på plads, hvad en underretning egentlig er. Fordi mange tænker måske automatisk, at underretninger handler om børn, der mistrives i hjemmet, måske på grund af vold, og som så kan udvikle sig videre til anbringelsessager. Men det kan jo Frank Jepsen det, det kan jo ikke over alt muligt. Ja, det det altså. Det handler naturligvis om de børn, du omsætter, og det er jo det vigtigste, ikke? Men det handler også om mange andre, fordi det er sådan, at hvis du og jeg har en bekymring om et barn, vi har mødt, eller hvis du som professionel har det, især altså skolelærer eller en pædagog, ja så skal du underret om det, du er bekymret om. Og det er faktisk noget, du selv definerer. Det er det der med, at hvis du synes, at der er et barn, der ikke trives, eller der siger noget skævt eller siger noget, som du bekymrer dig om, så skal du faktisk under. Så det er en meget bred definition, vi har af det. Ja, og og og man, man kan jo også sige, at underretningerne kan jo dække over de samme børn flere gange. Jamen det gør det i et vist omfang også. Altså, vi mangler lidt undersøgelse af, hvor hvor mange børn der bliver underettet flere gange om. Men vi kan se, at dem, der vil underrette om sidste år, for eksempel ikke. Altså de der 8 %, ikke. Der er langt hovedparten af dem. Det er nogle, der kun modtager underretning en gang. Hvorfor ser vi den her? Ja, du er jo lidt inde på det, men hvorfor ser vi den her markante stigning?Jamen altså, det skyldes jo primært, at man for 10 år siden lave loven om, og det gjorde man jo, fordi man havde haft nogle forfærdelige sager tidligere og ønskede, at der skulle strammes op på underretninger og havde arbejdet med det et stykke tid, Og så satte man virkelig spot på der i 2015 ved så at sige, at når man fik en underretning, når man underrettede, så skulle der reageres hurtigt i kommunen, og det var også vigtigt, at man havde det brede underretningsbegreb, og det har man jo systematisk arbejdet med lige siden, og det er det er den væsentligste årsag til, at man får så mange, altså underretninger på det her, ikke?Er det en, er det en en positiv udvikling. Det er det altså. Det er jo godt, at man fanger eller får fat i underretter om de børn, der virkelig er udsat for overgreb, og som har det svært, og som skal have støtte. Og der har vi jo heldigvis i Danmark den der brede definition af, at det også handler om børn, som bor hjemme stadigvæk, som skal have hjælp, og ikke kun folk eller kun børn, der skal beskyttes. Men det, man er nødt til at stille et meget forsigtigt spørgsmål, det er, om vi er kommet for langt op ad den sti. Det er ikke, fordi når vi har med så mange børn at gøre, så er det jo et spørgsmål om, hvor meget vi overvåger. Og lige nu, der gør vi jo det, at vi skaber et offentligt system, der har en skærpet underretningspligt, som gør, at de overvåger jo alle børn i det her samfund for at konstatere, om man skal lave en underretning til en social forvaltning. Det er sådan, at Socialministeriet lavede en redegørelse sidste år, og der står, at 30 hos den alle 17 til attenårige, de har oplevet en underretning, så det er jo relativt mange saa 30 %, ja, altså 17 attenårige, ja, har oplevet en underretning i deres barndom, ikke?Og det er jo, jeg tror, det tal er større. Det har vi. Vi sidder selv med en upubliceret undersøgelse, hvor vi kan se, at det sandsynligvis bliver større. Men det er jo mange børn, der oplever det her, ikke? Og nogle af dem er selvfølgelig banale og hurtigere afvise andre. De kræver jo, at man skal undersøges, at man får et brev i sin eboks, og så får man at vide, at der er blevet underrettet om dit barn, om du kan komme til et møde, eller du kan Ringe til kommunen. Og og heldigvis tyder alt på, at kommunen behandler det rimelig fornuftigt, ikke? Men, men det er jo mange forældre og børn, der kommer i den her situation. Ja, og Frank Jepsen, du, du, du siger det altså forsigtigt, rejser du, du det her spørgsmål. Hvad er det? Hvad er det, du er bekymret for?Jamen det er jo fordi, at jeg altså, der har jo været sådan et dogme, siden man lavede loven, og som måske nok var fornuftigt dengang, som handler om eller om at finde alle de børn, der bliver udsat for overlast eller overgreb og har brug for hjælp. Men det, der er min bekymring, det er: er det virkelig sådan, at der ikke er nogen grænse for, hvor mange vi skal overvåge? Fordi det er jo ikke gratis det her. Altså nu nævnte jeg før det der med, at det har betydning for de Børn og Unge, der har med at gøre, vi har med at gøre. De skal og deres forældre ikke? De skal jo sådan igennem det der mere eller mindre behagelige møde med kommunen, også når de ikke er berettigede, fordi det vi kan se, det er jo, at, at der er jo ikke så mange børn, der får hjælp, som der bliver underrettet på i den undersøgelse, vi sidder med lige nu, ikke? Der er der noget, der tyder på, at det er under halvdelen af de børn, der er underrettet om, der faktisk får en social indsats af en eller anden karakter, og det er jo, det er jo relativt få, når man tænker på, hvor mange der er, Så måske er vi kommet for meget ud af den her retning. Der er også det der. Det er også det der med, at det koster jo penge. Altså, der skal jo sidde nogle pædagoger, skolelærere eller andre og lave det her arbejde og lave underretningen. Der skal også være nogle socialrådgivere, der tager imod det og snakker med familien og arbejder med det her, ikke? Når det stiger så kraftigt, så skaber det jo en en en øget indsats fra de her offentligt ansatte, som jo fylder langt det meste af underretningen antallet af underretninger. Og i næste time, der skal jeg jo tale med med Børns Vilkår, hvor det her jo netop bliver nogle af af spørgsmålene. Men deres tilgang har jo været, at hellere hellere underrette en gang for meget end en gang for lidt. Ja, og det synes jeg måske var fornuftigt der i 2015, ikke? Men. Men spørgsmålet er, om vi er ved at skabe noget andet ved at ved at overvåge alle børn altså eller ved at overvåge så mange børn, er er vi så ved at skabe et samfund, hvor at at den tillid, som kan være til de offentligt ansatte bliver udfordret, fordi man oplever dem jo nu som nogen, der overvåger dit barn, når det her antal af underretninger får så stor betydning. Og samtidig har man jo lavet det som en slags instrumentalisering, hvor at hvis du skal i kontakt med kommunen for at få den til at handle hurtigt, så skal du jo lave en underretning, fordi så har de en forpligtelse til at handle hurtigt. Og da det er jo noget, der kører mellem offentligt ansatte i høj grad, så kan man være lidt usikker på, om de børn, der i virkeligheden har behovet, de også når igennem på det her. Han Jim. Så siger du, at du med den udvikling vi ser nu, at at du synes, at det er de ved at komme ud af kontrol. Nej, det er jo det, det er måske ved at stramme den lidt, ikke? Men men, men jeg vil gerne. Jeg vil gerne have, man ligesom stiller det her spørgsmål: Hvor mange børn skal vi underrette på, før nok er nok, fordi det koster penge, Det er belastende og ubehagelig ide. Og at jeg er også bange for, at det svækker tilliden til det offentlige. Blandt andet fordi der er så mange børn, der dels ikke får hjælp, ikke, men også det der med, at man skal overvåge så mange, altså alle skolelærere, alle pædagoger, alle i psykiatrien og hvor de nu i politiet skal overvåge de her børn, de så møder gennem perioden, ikke altså?Men overvågning, ja, overvågning. Jeg forstår godt, hvor du vil hen med det. Men altså, hvis det er børn, der er i problemer, så spiller det vel en større rolle om frygten for et samfund, hvor vi hele tiden har en eller anden overfrakke, der kigger os over skulderen. Eller hvad?Nej, altså det det jo det. Det er jo det, jeg bare prøver at rejse tilbage på eller prøve at stille spørgsmålstegn ved, om vi ikke vil have det sådan. Altså, hvis du har et barn, som du får en indånding på, så er det jo ubehageligt, også selv om det er uberettiget, fordi barnet kan jo have sagt noget. Altså, jeg har jo hørt om børn, der også er bekymret over nogle af de ting, de har hørt, og så begynder de at snakke om: skal vi så gøre noget, og de voksne begynder at snakke om, skal vi så gøre, når de siger noget i daginstitutionen, som bekymrer pædagoger, som melder det til eller sender det ind til socialforvaltningen, ikke? Altså, det er det der med, at hvis vi får mange, hvis det gælder alle vores børn, så skaber vi bare noget andet end det vi har i dag, hvor det trods alt er forældrenes ansvar og opdrager deres børn. Og alle de her spørgsmål, dem forsøger på at stille videre til Børns Vilkår, som jeg er med i næste time. Tak for at tak for at rejse den her debat, Frank Ipsen: Jamen selv tak. Og du er altså docent ved Københavns Professionshøjskole, som i årtier har forsket i udsatte og og i underretninger. Natten til mandag, natten mellem søndag og mandag, der får tusindvis af unge svar på, om de kommer ind på deres drømmeuddannelser. Og det er netop nu, at karaktererne fra gymnasiet dermed har størst betydning er altså, om de kan komme ind på deres studieplads, ind på jura, ind på psykologi, ind på CBS. I nogle tilfælde, der afspejler karaktergennemsnittet ikke nødvendigvis elevernes reelle faglige niveau. Flere gymnasier. De giver nemlig for høje års karakter, og det gør de til kvinder, og det gør det til elever med ikkevestlig baggrund. Det viser i hvert fald en undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, som Weekendavisen har på forsiden og den her undersøgelse. Den sammenligner elevernes årskarakter med den karakter, de får til eksaminer nu. Godmorgen og velkommen til dig, Anne Qvortrup: Godmorgen. Du er professor i uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet, og du skal hjælpe os med at forstå de her tal. Lad os begynde med kvinderne, for det er der, hvor vi ser de største spring. Hvad er din forklaring på, at kvinderne får for høje årskarakterer, som den her undersøgelse jo slår fast i forhold til deres karakter til eksamen?Ja altså det, det er jo ikke sådan et enkelt svar, altså der er flere forskellige forhold der kan der kan forklare det. Men hvis vi nu skal fokusere på de mest relevante, så vil jeg fremhæve to ting. Altså det er sådan vi ved faktisk at at der er sådan en skævhed i lærer vurdering, altså i den forstand at piger vurderes lidt højere når man har at gøre med dem. Altså når man når de er synlige i dagligdagen. Og det kan jo godt have spillet ind på, at de har fået lidt højere årskarakter. Det er typisk forbundet med, at piger er en lille smule mere flittige, de de er bedre til at spørge om hjælp i timerne, de rækker hånden op og så videre. Og på den måde, der kan man Give en vurdering. Ikke bare fordi de er piger, men fordi de måske faktisk viser en indsats og engagere sig i undervisningen. Omvendt så ved vi, at drenge er lidt stærkere på sådan tro på egne evner. De har sådan større selvtillid fagligt, og det kan jo godt komme til udtryk i eksamenskarakterern altså. Så når de står op og skal lave en opgave, som de ikke kender på forhånd, eller som de ikke lige sådan har god tid til at sidde med derhjemme eller eller spørge læreren omkring, så har de sådan lidt mere tillid til sig selv til bare at gå i gang og så få åbnet den her opgave. Men vi skal passe på med alene at sige, at det så handler om, at læreren vurderer forskelligt, fordi det er også vigtigt at sige, at det er forskellige ting, man tester eller udprøver i de her, altså i årskarakterer og i eksamen. Ikke så man kan sige, at det, de får karakterer for til årsprøven eller i standpunktskarakter, det er flittighed, indsats, det at kunne arbejde koncentrerede og bruge tid på at løse en opgave med med med omhyggelighed. Og det de så til eksamen bliver testet på, det er, at de kan gå ind og besvare på kort tid og stå op og og præsentere det, de de har fundet ud af enten skriftligt eller mundtligt. Så det er jo bare sådan, at det er to forskellige vurderinger af det samme. Det er faktisk også sådan, at det er to forskellige ting, vi vurderer, når vi laver årskarakterer og eksamenskarakterer. Men var det så korrekt den måde, jeg stillede spørgsmålet på? Altså, jeg stillede spørgsmålet sådan her: Hvorfor får kvinderne for høje årskarakter i forhold til deres karakter til eksamen?Det var lige præcis det, jeg var, jeg jeg prøvede at spille ind i. Ikke fordi jeg vil gerne problematisere det der med at tale om, at det nødvendigvis er for høje. Men det er klart, at vi har en udfordring, når vi giver så forskellige karakterer. Ikke fordi det nødvendigvis ikke afspejler det, der er rigtigt, men fordi det Jo, det er eleverne forskelligt, ikke? Du indledte afsnittet her med at tale om, at det har betydning for deres overgang til videregående uddannelse, så derfor er det da vigtigt at forholde os til, at hvad, hvad er det egentlig, vi skal måle på, når vi skal bedømme, om de kan komme ind på en videregående uddannelse? Er det bedst, at de det er deres eksamenskarakterer i de tilfælde, hvor de har trukket et fag til eksamen? Eller ville det være bedre, vi lavede en kombination af det, de tester, når vi laver en standpunktskarakter og en eksamen? Eller hvad skal vi gøre så det? Det er ikke bare et spørgsmål om at sige, at det ene er forkert og det andet er rigtigt, men at det selvfølgelig måler noget forskelligt, men det har store konsekvenser for deres videre liv. Ja, og det er jo det, som så er er timing i det her. Altså, det sker søndag. Adgang til de videregående uddannelser. En anden gruppe, der også er i skudlinjen her ud over kvinderne, det er elever med ikkevestlig herkomst. Hvad er forklaringen på, at vi, der ser en højere karakter?Ja altså det det er lidt det samme. Altså der er lidt forskellige kulturer i de her blandt grupper af elever, og der kan måske være en kultur i drenge kulturer i Danmark, der ved vi at det ligesom og præstere godt i løbet af undervisningen. Det har måske ikke så høj værdi i drenge drenge grupper, og det er altså anderledes i nogle af de kulturer blandt etniske elever med anden baggrund end dansk. Altså at der er måske en større forpligtelse på at få få arbejdet i løbet af året, få læst lektierne, får meldt sig ind i undervisningen og så videre. Så det er lidt de samme forhold, som gør sig gældende, når det kommer til forholdet mellem piger og drenge. Ja, og vi kan jo så se, at den undersøgelse, at 1818 gymnasier er taget ud til et et tilsyn. Og dermed spørgsmålet: er det her et? Altså er det et stort problem. Altså, det er jo et et problem, der i hvert fald er udbredt blandt de her gymnasier, og jeg synes, det er vigtigt at fremhæve, at de her gymnasier, der faktisk kun et enkelt af dem, der to år i træk har været udtrukket til til til det her, så det betyder jo, at det ikke bare sådan, det er ikke de her gymnasier, der er dårlige, eller det, det er nogle praksis, og som måske eksisterer bestemte i bestemte perioder. Det kan også være, de her skoler ikke har trænet nok til eksamen, så de piger, der ikke er, så ikke har så høj tro på egne evner. De har ikke fået øvet de her det her med at gå op og præstere til en eksamen. Så så vi skal passe på med at udpege gymnasierne. Men men jeg synes, vi skal tage seriøst at at vi har en opgave med at kigge på, hvad er det der? Hvordan kan vi bedst muligt stille alle elever lige, når de skal videre i livet. Og som sagt kunne vi gøre det ved at kigge på, hvad er det for en karakter, der skal tælle mest eller skal tælle til den vej til overgang. Men vi kunne også gøre det ved at kigge på de bedømmelsespraksisser eller øvelsespraksisser, der er på skolerne. Man kan sagtens træne det og Give karakterer ved for eksempel og og lave nogle fælles bedømmelsespraksisser, hvor man ser, om vi faktisk giver rimelig karakter til henholdsvis piger og drenge i hverdagen eller til eksamen. Og vi kan også sagtens kigge på, om der skal være nogle andre måder at arbejde i undervisningen, så vi stiller drengene en lille smule bedre i den daglige praksis og stiller pigerne en lille smule bedre til eksamen, så de altså får trænet til at gå op og præstere under en en mere presset situation end dagligdagen. Altså så så lige for og og sætte to streger under, at kan vi, kan vi konkludere, at nogen bliver favoriseret. Vi kan i hvert fald konkludere, at der sker noget til eksamen, som gør, at den måde de præsterer i den ene kontekst, ikke svarer til den anden. Og det gør jo, at at de elever, der så klares, altså gør det godt og og har evnerne til at gå op til en eksamen, har tilliden til sig selv til at gå op og præstere. De står bedre, når de skal videre, end de elever, der måske så er bedre til at arbejde stille og roligt, have tid til det, sidde derhjemme, spørge en lærer og så videre. Og det er da uheldigt at at de kommer til for det første samfundsmæssigt at miste noget faglig kapacitet, hvis de ikke kommer ind på en uddannelse, hvor de faktisk vil præstere rigtig godt. Men jo også for eleverne selv, at de ikke får de muligheder, som de måske kunne have, fordi de har kompetencerne, man ikke lige har kunnet præstere til eksamen. Til eksamen, og den har jo altså, historien var jo så så opsigtsvækkende, at den jo allerede har fået politiske reaktioner. Og der må du hjælpe mig, fordi den første, jeg har taget med, det Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Han har skrevet på sådan her: historien i Wikendavisen om den systematiske diskrimination mod etnisk danske elever og drenge, når det kommer til karaktergive i gymnasiet. Det er ødelæggende for vores tillid til systemet. Hvis der sidder etnisk danske drenge derude, som kun lige nøjagtig ikke komme ind på deres drømmestudie, Så vil de med rette og bitterhed kunne sige, at de er blevet diskrimineret. Sådan skrev altså Stefan Larsen fra Liberal Alliance. Men så er der også den her. Den er fra Mikkel Bjørn. Han er fra Dansk Folkeparti, og han sagde sådan her til Weekendavisen Det er mildest talt helt og aldeles uhørt, at danske elever kommer bagest i køen i karaktergivning har de to politikere? Har de ret?Altså, jeg synes, det er meget voldsomt at tale om det som en diskrimination. Altså, det lyder næsten som om det er sådan en bevidst handling, der er sket, og det er det jo på ingen måder det. Det er noget der, der finder stadig mere sådan implicit. Det er rigtigt, at der kan være den der tendens til, at man kommer til at overvurdere elever, der har nogle bestemte karakteristika, og det skal vi selvfølgelig tage seriøst. Men jeg synes samtidig, det er vigtigt at sige, at det her måske mere handler om, at de har forskellige kompetencer, så netop at nogen kan præstere i visse kontekster, og andre kan præstere i nogle andre kontekster, og det skal vi så kigge på. Altså skal vi træne de forskellige typer af præsentationer mere, så alle står lidt mere lige? Eller skal vi ændre vores bedømmelsespraksis, og så vi faktisk kobler det, man gør til en eksamen, med det, man gør i dagligdagen, for at få sådan et mere reelt billede? Det kan netop være det, der er. Det kan være relevant, fordi det er jo ikke bare det at præstere til eksamen, der er vigtigt, når man kommer på videregående uddannelser. Det er jo faktisk også det med flittighed, det at kunne melde sig ind i undervisningen til og og bruge tiden selvstændigt. Der er rigtig meget selvstudie på på en videregående uddannelse, så derfor synes jeg faktisk, det er helt relevant at spørge: Er det nu rigtigt, at det alene er eksamenskarakterer, altså det at man præsterer i et øjeblik, der er afgørende for, hvilke muligheder man har på videregående uddannelser?Ja okay, tak for at du dykkede ned i det her tal sammen og også Anne Kvortrup. Og du er altså professor i uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet. Og så er det jo hele Jeg kan sige jeg sige godmorgen til dig, Maja Bøtker Hansen godmorgen godmorgen. Du er formand for det, der hedder Danske Gymnasier, og du er rektor på Frederiksberg Gymnasium er du, når du læser den her undersøgelse fra fra fra ministeriet, er du, er du, er du overrasket. Altså, vi har jo hele tiden vidst, at der på skolerne er en lille diskrepans mellem årskarakterer og eksamenskarakterer. Undersøgelsen her har jo sådan forskellige hvad kan man sige resultater. Et af dem er, at der er nogle gymnasier, hvor den diskrepans er for stor. Og man kan sige, på den måde bliver undersøgelsen jo brugt til, at de skoler, de får, rettede en opmærksomhed på det og få arbejdet med at komme ind og ligge mere rigtigt i forhold til hele landet. Fordi den nationale standard er ekstremt vigtigt for os alle sammen, at uanset hvem du er, og hvor du går i gymnasiet, så bliver du vurderet på på samme måde. Så i virkeligheden har undersøgelsen det sigte at få få fundet ud af både hvorfor er der nogle gymnasier, der falder uden for, og få dem ind og ligge sammen med de andre. Hvad er din forklaring på på de her forskelle? Forskelle hvor kvinder får får højere karakterer, etniske minoriteter får højere karakterer. Jeg skal man sige i forlængelse af det Ane Kvottrup siger, så tror jeg, hun har ret i, at at der er mange forskellige forklaringer. Vi ved jo også, at spørgsmålet om køn fylder også noget i klasselokalet der. Det er ikke lang tid siden, der kom en rapport om køn og karakterer, hvor man i forlængelse af den anbefalede, at man blev mere bevidst om, hvad det er for nogle roller, vi har i klasselokalet. Altså at når når der er gruppearbejde, eller når der er fremlæggelser, så bliver pigerne måske spurgte mere kritisk ind til drengene får måske lov til at drift det lidt mere for sig selv og bliver stillet færre krav til noget af det, man kalder forventningsfattigdom. Altså at man ikke stiller lige så store krav til drengene, og at drengene måske også har en kultur, som Ane Qvortrup også siger, hvor det ikke er. Hvad kan man sige værdifuldt og være stræbere og sidde oppe foran med hånden oppe? Og det kan jo godt påvirke de her ting, så jeg tror, alle skoler er i gang med at se på: Jamen, hvad er det egentlig for nogle systemer, vi har i vores klasser, sådan så man kan stille drengene bedre?Rammer Liberal Alliance og Dansk Folkeparti helt, helt ved siden af, når de siger altså den her historie, den her undersøgelse om systematisk diskrimination mod etnisk danske elever, altså mod Jens og Ole og Hans. Det er ødelæggende for vores tillid til til gymnasiet Og og Mikkel Bjørn, Han siger sådan her: Det er mildest talt helt og aldeles uhørt. Danske elever kommer bagest i køen i karaktergivning. Rammer de helt, helt, ved siden af. Jeg synes ikke, at det er ved siden af at bekymre sig, når man ser en ulighed, og det synes jeg også, vi skal tage fat i os, der arbejder i sektoren. Vi er optaget af drengeproblematikken, og jeg synes da også, det er rimeligt at sige: jamen, hvis man ligger en særlig gruppe, ligger en minoritetsgruppe, ligger helt skævt i forhold til, så skal vi da også se på det. Det som ligesom kan man sige lyder lidt skævt for mig, det er når det kommer til at lyde som om det er intentionel diskrimination. Hvad betyder det? Jamen det betyder at hvis det hvis det forestille at lærerne faktisk med vilje gør sådan her, så så tror jeg ikke på det er sådan vores lærere går rigtig meget op i at gøre det godt for alle. Problemet er jo at man har er jo netop noget man ikke kan se selv, altså man kan jo ikke selv se hvordan man er i forhold til kønsproblematikken og så videre. Så jeg tror det vi skal gøre er jo på skolerne og samtale om, hvordan åbner vi klasserummet mere for forskellige typer elever. Men kan du afvise, at Mohammed og IDA får en hjælpende hånd på bekostning af Jens og Ole?Nej, det kan jeg ikke afvise i konkrete tilfælde. Men tilsynet her skal jo netop gøre, at de skoler, hvor det ligger for langt fra, de skal rette ind i forhold til den øvrige og altså gruppe af skoler, langt, langt de fleste gymnasier, der ligger det jo nogenlunde, som det skal. Og når man laver sådan et tilsyn, som er rimeligt, synes jeg, så vil de skoler jo få noget datagrundlag, og det er det, rapporten her leverer. Så vil de få et datagrundlag, som de på baggrund af det sammen med lærerne og ledelsen, ministeren kan begynde at udvikle nogle andre praksisser. Det er jo så 18 skoler, der er udtaget til et et tilsyn. Ergo, så er der jo fra ministeriets side og ministerens side altså er der en, han konkluderer: her er et problem det 18 skoler. Synes du det er et et stort problem?Jeg synes i hvert fald, det er et problem, vi skal tage greb om, og og det er vigtigt. Det er vigtigt, også for at eleverne, der sidder i klasserne, føler, at de bliver behandlet retfærdigt. Det fylder meget for dem, og som du også nævnte fra starten af indslaget her, så fylder det for dem, fordi de skal bruge deres karakter til noget. Så jeg synes, vi skal tage det alvorligt, og det er jeg stensikker på, at de gymnasier, der er tilsyn, også vil gøre. Så er spørgsmålet hvad hvad du mener man skal man skal gøre ved det?Jamen altså, jeg tror, at især på de skoler, hvor det ligger meget skævt og og jeg tror, vi alle sammen har oplevet skævheder mellem årets karakter og eksamenskarakter. Der tager man jo gerne fat i en faggruppe, og så ser man på, hvad er vores praksis? Hvordan kan vi gøre det bedre, hvad hvor? Man vil også prøve at forsøge at lave måske lidt flere test lignende situationer, og så kan man prøve at ligne lidt eller sådan overensstemme lidt med andre gymnasier og se på hvad. Hvad er egentlig niveauerne vi skal vurdere ud fra. Det kan godt være svært. Jeg tror godt, man kan sætte sig ind i, at hvis man har en klasse med stort set kun fagligt meget stærke elever, jamen så vil der måske være nogle af dem, der kommer til at ligge lidt i underkanten. Og omvendt, hvis man har en en klasse med mange fagligt svage elever, så er der måske nogle af dem, der bliver rykket lidt op. Det er jo mellemmenneskelige ting, vi har at gøre med. Så er der jo altså, så er der jo, der er jo kommet et svar fra fra undervisningsministeren, og vi har lidt senere i udsendelsen, der har vi Venstres undervisningsordfører med, som overvejer sanktioner. Hvad er din reaktion på det?Hvad er din reaktion på det? Jeg hører, ministeren siger, at han vil lade tilsynet og samarbejdet mellem skolerne og ministeriet virke først, og det tror jeg, at det synes jeg, han har ret i. Jeg synes, det er rimeligt, at når man har nu, har vi konkluderet, at der er den her udfordring. Nu skal skolerne have noget tid til og arbejde med det, og så synes jeg, man skal vente med og og og finde på sanktioner, til vi ser om, om ikke det virker. Tak for tak for det her, Maja Butter Hansen. Velbekomme. Og du er altså formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium. Det, vi ser tegn på nu, det er, at større ambitiøse demokratiske navne positionerer sig frem mod det amerikanske præsidentvalg i 2028, men måske i virkeligheden positionere sig til det primærvalg, der skal være før selve præsidentvalget, hvor man skal vælge som Demokraternes præsidentkandidat. Ja, jeg skal lige beklage, at jeg kommer til at trykke Mads Dalgaard Madsen på. Han er jo ret, Han er jo ret tydelig, men jeg er nødt til lige at få få få anledningen præsenteret. Han. Han er jo tidligere rådgiver på den danske ambassade i Washington Dc. Nu er en rådgiver amerikanske forhold for virksomheden Terma, og det interview, som vi skal lytte til nu, det er, at i dag er det præcis 1200 dage til til næste præsidentvalg i Usa. Al fokus har været på Donald Trump, og flere og flere har spurgt: Hvor er Demokraterne egentlig henne? Hvem er den mulige kandidat? Men ifølge Mads Dalgaard Madsen er der en udvikling i øjeblikket, nemlig at Demokraterne bliver mere og mere syge. Det, vi ser tegn på nu, det er, at større ambitiøse demokratiske navne positionerer sig frem mod det amerikanske præsidentvalg i 2028, men måske i virkeligheden positionere sig til det primærvalg, der skal være før selve præsidentvalget, hvor man skal vælge som Demokraternes præsidentkandidat. En af de demokrater, der har været særligt fremtrædende den seneste tid, det er en mand, der hedder Rom Emanere. Han er tidligere borgmester i Chicago, men han er også manden, der muligvis kender demokraterne allerbedst indefra. Han har arbejdet for samtlige nulevende demokratiske præsidenter. Han er især kendt for at være rådgiver for Clinton og tidligere chef og staff for Obama. Han har været ambassadør i Japan under Joe Biden, så han har altså mange stjerner på skulderen. Men han er jo også en ret skæg karakter. Altså, han bliver kaldt Rambo, som henviser til Talones Rambo. Hvorfor er Ram Emanuel et godt bud for Demokraterne?Han er en af de kæmpe kæmpe store navne. Han er sådan lidt en hvis man kender figuren David Axel Rod i amerikansk politik også, så er Roma Manuel en af arkitekterne bag sådan det moderne demokratiske partier helt tilbage fra Clinton tiden. Han bliver anset som værende en utrolig dygtig politisk strateg, og han siger i de her podcast som altså du kan næsten ikke åbne en podcast nu om dage, uden han er med i den. Der siger han jo faktisk selv, at han har måske en tur mere i arenaen for sig, og så kan man så spekulere i, hvad er det for en? Fordi han har nemlig altid været en, som man har sådan nævnt og snakket om som en potentiel fremtidig præsidentkandidat, og jeg tror ikke der er nogen i tvivl om. Nogen der er i tvivl om, at at det ser man sig måske også selv som. Så han kridter banen op for sig selv. Det gør han, ligesom alle andre større demokratiske navne gør lige nu. Det er det begynder sådan og sende prøveballoner og sådan deltage mere offentligt, end de ellers har, for at se, om der er muligheden. En eller anden form for græsrodsbevægelse, der kan skabe fundamentet for en præsidentvalgskampagne. Du siger selv, at han har været med i forskellige tvshows, podcasts og så videre. Det er svært og åbne en, uden at man ser hans navn Alene i denne her uge, der har han besøgt Megan Kelly, der er tidligere Fox News vært og nu er konservativ podcast og talkshow vært. Han har også besøgt Barry Wise i hendes podcast, og han siger nogle ret interessante ting. Hvorfor er det lige de her steder han optræder? Altså den her slags podcast. Smedet er en af de helt store læringer fra 2024, som Demokraterne har taget med sig. Det er, at der i er simpelthen i ny medievirkelighed, når det kommer til amerikansk politik, man har opdaget i Det Demokratiske Parti, og du kan simpelthen ikke få dit navn ud over ramte. Du kan simpelthen ikke vinde et præsidentvalg ved at kunne optræde på CNN og Msnbc, altså de store capel news netværk i Usa, altså det vi vil kalde flowtv i dag er: Du kan simpelthen ikke komme ud til nok vælgere via det. Og det var det, som Republikanerne og især Donald Trump han opdagede i 2024 ved og bruge podcast universet som en hel, altså medieplatform i sig selv, have en hel strategi for at komme ud i de toneangivende podcasts. Og den største af dem alle sammen, jo Rokin. Som man stadig diskuterer, skulle Harris have været på Joe Rogan, og det sagde hun nej til, og det sagde hun nej til, nemlig dengang det ultimative, hvad kan man sige? Signal symbol for, at Demokraterne misforstod hvilken medievirkelighed de var i i 2024. Det er det, de har taget ved lære af, og det er derfor, som jeg sagde før Romamanial: Jo, han er i stort set alle podcast, dem du nævner der, men du er også alle de andre aspirerende demokratiske kandidater. Jamen, de laver ikke andet end at vælte rundt i de her podcast, og det kan det ikke bare nødvendigvis politiske podcast. Altså, det er standupkomikere podcast. Det er så mange podcast, som de overhovedet kan komme med i. Der er der nu demokratiske aspirerende kan politiske kandidater, som forsøger at gøre deres hoser grønne i den her på den her nye spilleplade, som er podcast mediet. Mange af de her podcast er jo beværtet af værter, som er ret konservativ, også nogle der er decideret maga influencer. Hvorfor er det man vil som demokratisk politiker optræder sådan et sted?Jamen det er faktisk et det en særlig type demokrat, der gerne vil det lige nu, fordi lige nu i det demokratiske parti, der foregår der en kæmpe armlægning mellem de to fløje, som jeg ville kalde dem. Altså vi har den yderste fløj, den progressive demokratiske socialistiske fløj, ledet af Berni Sanders og Andreottis, vi også kalder for Aoc. De står ligesom for at sige, men demokraterne skal i sådan en progressiv socialdemokratisk retning nærmest for og for og igen og blive et parti, der kan vinde valg. De står så over for den her type demokrater som Rama Manuel er et rigtig, rigtig godt tegn på et rigtig godt bannerfører for, som er de her moderate demokrater, som siger nej. Det demokratiske parti har simpelthen forfejlet over de seneste 1015 år. Vi er nødt til at tvinge, fordi det er gået for meget ud på venstrefløjen. De skal tvinge det ind mod midten og i kernen af den. Jamen, der er der, at vi skal til at finde tilbage til en måde at tale på, som den helt almindelige amerikanske borgere forstår, og det man så at sige. Vi skal forkaste den her identitetspolitiske walk dogsorden, og derfor deltager de lige nu de her demokrater i de her meget konservative podcasts for at sende et signal til lige præcis de her typer podcasts lyttere om, at der er en anden type demokrat derude. Der er et andet demokratisk parti derude, som står for noget helt andet end det der wok socialistiske identitetspolitiske, som I tror, og som Fox News har fortalt jer, at Demokraterne er. Der er jo også en anden, eller der er flere. Men der er også særligt en eller anden demokrat, som lige nu bliver kørt lidt i stilling eller køre sig selv i stilling. Ham ved jeg, at du især holder øje med. Det er en Tokis guvernør Andi Becher, Andi Besa. Ja, og jeg vil lige spille et klip, fordi det handler om meget af det, du faktisk lige har sagt her, Mads. Jeg har også flere gange hørt Bere sige, at han vil have Demokraterne til at tale som rigtige mennesker. Hvad er det for en afstandstagen han tager fra sit eget parti ved Sison?Det har jo været det demokratiske parti, som vi har været vidne til sådan siden siden 16 valget. I virkeligheden har jo været et parti, som der er svunget rigtig meget til Venstre, men i særdeleshed gået ind og spille på den identitetspolitiske fløj. Og det er jo går jo direkte parallelt med det jeg sagde før, med at det er blevet sådan et universitetsparti, der går meget op i at tale på den helt rigtige måde, at snakke om Usas fortid som et racistisk land og analysere, hvor er uretfærdighederne i det amerikanske samfund, Og når de går så dybt i den diskussion, jamen så begynder de også at spekulere i, hvad er det for en del af vores sprog, som genskaber de her strukturer, man snakker meget om i det demokratiske partier, især på venstrefløjen, om strukturer. Altså hvad er det for nogle strukturer, det amerikanske samfund er bygget op på, som stiller nogle befolkningsgrupper uforholdsmæssigt dårligere end andre befolkningsgrupper. Og i det der begynder man lige pludselig at tage hensyn til sproget og ændre måde, man snakker om. Man siger om latinamerikanere, dem kalder man latin, fordi at det skal være kønsneutral, og man siger latino eller latina, og så var man egentlig fuldstændig ligeglad med, at latinoamerikanere, hispanic faktisk var ret provokeret over, at man opfandt det ord. Det er bare et eksempel på, hvordan demokraterne havde opfundet en. Og nu siger jeg gås og en politisk korrekt ordbog, som man siger tager hensyn til alle amerikanere, men som amerikanerne simpelthen ikke acceptere, fordi der i det at de begynder at bruge de her navne, så er der både man man man forfølger hinandens sprogbrug, men man føler også at man bliver belært af een en elite som der som der siger, at man simpelthen er forkert som amerikanere. Når man bruger eksempel ord som latino latina om om sine medamerikanere, så bliver man simpelthen belært. Og hvad er det som Donald Trump han er lykkedes rigtig godt med? Det er lige præcis at tabe ind i det her med, at der er en elite på kysterne, som taler ned til den glemte mand i midtvesten, den rigtige amerikaner, som taler på en bestemt måde, og der er ikke nogen, der skal komme og fortælle dem, hvordan de bestemmer. Så det er der, hvor Demokraterne har bevæget sig ind og åbnet op for den identitetspolitiske, værdipolitiske diskussion i Usa. Amerikanske politik, og den diskussion, den har de tabt. Og det er i hvert fald, når du spørger sådan Andie for at Demokraterne skal redde som parti, så skal man forkaste den her måde og gå tilbage til en ordbog, som helt almindelige amerikanere forstår. Men det lyder jo ikke som den typiske demokrat, der taler, når en som Andy Beger taler. Men er han alligevel fremtidens demokrat, der taler her?Han er en man kigger rigtig, rigtig meget til i den her tid lige nu, hvor Demokraterne står i den her armlægning identitets identitetskrise, hvor de skal diskutere hvad er fremtiden for det her parti? Hvordan får vi partiet tilbage til et major Dy party, som kan henvende sig til et flertal af amerikanerne. Og der er ndievarmt navn, fordi hvor han blev valgt Kentucky hvor han guvernør i Kentucky. Det er en blodrød stat, som simpelthen er solidt i den republikanske kolonne. Hvordan kan han lykkedes? Hvordan kan den her lille blå ø i det her blodrøde hav blive ved med at flyde rundt? Har han måske en Løsning, som kan bruges nationalpolitisk? Har han en drejebog, som Demokraterne kan begynde at kigge til og dermed begynder at opbygge en platform, så de kan være succesfulde? Først i 2016 til midtvejsvalget, men i særdeleshed i 2028 til det næste præsidentvalg. Så vidt. Ja, sådan lød det altså fra Mads Dalgaard Madsen, som er, som tidligere var ansat på den danske ambassade i Washington. Nu arbejder han, for nu arbejder han for virksomheden Terma herhjemme. Jordaneren, fondingen. Ja, jeg hedder Bjarne Steensbæk, og velkommen tilbage til til P1 morgen. Det er lørdag, solen skinner, men vent med at gå ud og slå græsset. I hvert fald frem til kl. 9:30, fordi her skal vi tale om en temmelig opsigtsvækkende historie. Det er Blikingadebanden, hvor chefideologen Tocky Laursen nu pludselig igen er aktiv. Han fik 10 års fængsel for million røverier, og Bingbanden er jo også kendt for at have dræbt en politibetjent. Pengene dengang, og det var alfjerdserne, det var 80-erne, det gik til palæstinenserne, og med situationen i Gaza, ja så er der ifølge Frihedsbrevet sket en åndelig genfødsel. Og Frihedsbrevet de to under cover med lausen til et foredrag i Amsterdam, og der fik den ikke for lidt. Vi har Frihedsbrevet med, og det er cirka om kvarters har 20 minutters tid Frihedsbrevet undercover i Amsterdam. Ingen udsendelse uden Donald Trump han er på besøg i Skotland og bare lyt med eller se her, hvad de en af aviserne skriver. Det er The Na the National. Den skriver sådan her en stor rubrik på på forsiden: En dømt amerikansk forbryder ankommer til Skotland. Hvorfor så voldsomme ord? Det undersøger vi om cirka seks minutter, og så skal vi også i den her time tale med Børns Vilkår, fordi underretninger er vokset med 90 %, og det er på bare 10 år. Spørgsmålet er, om det er gået for vidt, så en forsker forsigtigt spurgte om i vores første time, og det er cirka 9:45, at vi taler med Børns Vilkår i studiet den her morgen, Bjarne Steensbæk. Men vi begynder med en anden historie, som vi også havde med i første time, fordi årige, der får tusindvis af unge svar på, om de er kommet ind på deres drømmestudie, ind på jura, ind på psykologi, ind på medicin, Men de afgørende karakter afgørende karaktergennemsnit, som jo er adgangsbilletten til de fleste videregående uddannelser, er måske ikke helt retvisende. For en ny undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, som Vikendavisen har skrevet om, viser, at flere gymnasier giver for høje årskarakter til to bestemte grupper. Det er kvinder som den ene gruppe, og så er det elever med ikkevestlig baggrund, der er den anden gruppe. Og på flere gymnasier, ja så viste det sig, at netop de to grupper gennemsnitligt får højere årskarakterer end de karakterer, de får til eksamen. Og nu kan jeg så sige godmorgen og velkommen til dig, Anni Mathisen, Nu skal jeg lige se godmorgen. Godmorgen!Du er undervisningsordfører fra fra Venstre Steffen Larsen. Han skriver på fra Liberal Alliance. Han skriver på på X, at historien i Weekendavisen det er historien om den systematiske diskrimination mod etnisk danske elever og drenge, når det kommer til karaktergivning i gymnasiet. Han skriver også, at det er ødelæggende for vores tillid til uddannelsessystemet, hvis der sidder etnisk danske drenge derude, som kun lige nøjagtig ikke kom ind på deres drømmestudie. Så vil de med rette og bitterhed kunne sige, at de er blevet diskriminer. Du, Anne Mathisen, Er du enig i den kritik?Ja, jeg er i hvert fald enig. Så langt, at den her nye undersøgelse, som nu er lavet fra ministeriets side, jo helt klart viser, at der er nogle gymnasier, som giver for høje karakter i årskaraktererne. Og det er i hvert fald noget af det, som jeg også er rystet over, fordi man kan sige, vi har tidligere haft måske en mistanke, men undersøgelsen her bekræfter, at det forholder sig på den måde. Så derfor har jeg det også på den måde, at selvfølgelig er vi nødt til at gøre noget ved det her, fordi det er utrolig vigtigt, at unge mennesker bliver behandlet ens, når når de vurderes eksamensmæssigt, fordi ellers så risikerer vi jo simpelthen, at der sker en skævvridning, og for den sags skyld, at der er unge mennesker, der bliver optaget også på universiteterne, som så faktisk ikke kan leve op til de krav, de møder, når de starter der. Og det er jo ikke kun Liberal Alliance, der var ude med en en hård kritik. Det samme har Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Han siger sådan her: Det er mildest talt helt og aldeles uhørt, at danske elever kommer bagest i køen i karaktergivning. Vil du bruge den samme eller de samme formuleringer?Nej, jeg vil ikke gå så vidt og og og sige, at de kommer bagest i køen. Men jeg vil gå så vidt og sige, at undersøgelsen her gør helt klart, at vi ikke bare kan vende det blinde øje til. Vi er nødt til at grave dybere i det her problem og finde ud af, hvordan bliver det her løst. Og det er også det, jeg hører, at Stuk, som jo også har lavet undersøgelsen, jo er i gang med simpelthen at føre et tilsyn helt nøjagtigt på de her skoler og for den sags skyld jo også gå hårdere til den i forhold til at sikre, at man retter ind, så der ikke sker den her forskelsbehandling. Ja, det er jo 18 skoler man har udtaget til et et tilsyn. Og når du ikke vil bruge ordet diskrimination, hvad, hvor langt vil du? Hvor langt vil du så gå?Altså, det, jeg synes, der er under alle omstændigheder er vigtigt, det er selvfølgelig, at man nu får taget de her møder med de her skoler, at man får simpelthen forklaret både skolens rektor for den sags skyld underviserne, hvordan det skal foregå, når man både giver årskarakterer for den sags skyld, når eleverne er op til eksamen. Og så håber jeg da lidt, at at de her rektorer, som jo i sidste ende også har ansvaret, at de har nogle rigtig gode forklaringer for, hvorfor der eventuelt er nogle elever, der har fået en højere karakter, altså at det er berettiget. Modsat hvis det ikke er, så er det jo også det, som Mattias Tesfaye som minister har været ude og sige. Jamen, så kan det være nødvendigt simpelthen at indføre nogle sanktioner for at bremses op omkring de her ting. Og du, Anne Mathiesen, du er jo en erfaren undervisningsordfører. Du har fulgt det her område gennem rigtig mange år og med al den erfaring, hvad er så dit bud på, hvad problemet er?Jamen jeg tror da helt klart, at der kan være en kulturel forskel, som man også er nødt til at tage fat på. Altså at der måske er en tendens til, at som vi også kan se, at det især for eksempel er i matematik fagene, at især også både af dem af anden etnisk herkomst, men for den sags skyld også mange kvinder får højere karakter. Så jeg tror også, der kan være en eller anden form for kulturel forskel, og der må jeg være ærlig at sige, der skal man jo rette sig ind efter danske regler og og kultur også på de her skoler, hvis det er det, der er tale om. Hvad mener du med det? En kulturel forskel?Jamen der kan jo være andre måder, man vurderer på. Det kan måske historisk have rent ud sagt en eller anden afsæt i, at at de lærere eller for den sags skyld de rektorer, der er der. Men det er jo her, at Undervisningsministeriet folk rent ud sagt nu tager direkte møder med de her skoler, og der håber jeg da de finder ind til kernen til, hvordan man så en udsat får dem rettet ind, så det passer til de danske systemer. Det må du lige prøve at uddybe, altså få dem rettet ind. Du siger der er en historisk måske. Måske kunne der være en historisk forklaring på, at lærere og rektorer, de giver lidt højere karakter til kvinder og etniske minoriteter. Altså, når jeg siger historisk i den her sammenhæng, så kan jeg jo sige, at der har været en eller anden mistanke om, fordi man jo følger de her karaktergivninger tæt, og det vil sige, det er jo ikke første gang, at vi som ordfører hører om problemet. Der har jo blandt og tidligere været et samråd med ministeren om emnet, og og derfor vil jeg være ærlig at sige, at nu håber jeg, at man får taget fat, og for den sags skyld, at vi så tydeligt kan aflæse det fremadrettet, at man jo følger de danske modeller, som er indført, og som jo alle gymnasier her i landet skal følge. Prøv at forklare lidt mere, lidt mere nøjagtigt, hvad det er du mener de de gør for forkert lærerne, når nu vi har matematik og karakter i matematik. Men det vil jeg simpelthen ikke gå ind i, for det kan jo også være forskellige både fra lærere til lærer eller for den sags skyld fra gymnasium til gymnasium, så det tør jeg ikke Give et bud på. Jeg kan kun sige, at selve undersøgelsen jo viser, at der er noget, vi er nødt til at kigge efter i sømmene, og det er jo så det, der pågår lige nu. Men, men, men det du du, du bragte det selv på banen. Ja, men men det du mente, var det, at at der kommer sådan en en en en hjælpende hånd til til kvinder og etniske minoriteter, fordi lærerne sådan et eller andet sted hen ad Vejen tænker her der behov for en ekstra hjælpende hånd. Det tør jeg ikke sige om, hvordan det foregår. Det kan jo også være simpelthen forskellige måder, man underviser på, eller for den sags skyld man vurderer på, og der må jeg være ærlig sige, uanset hvem det er, der vurderer en elev, så skal man jo først og fremmest sætte sig ind i, hvad det er for en model, der skal anvendes, og og det har man et ansvar for og i sidste ende som sagt har rektoren også på den enkelte gymnasie et ansvar, og jeg synes egentlig også, at tidligere rektorer har egentlig udtalt sig om omkring det her emne, at det er utroligt vigtigt, at den karaktergivning, som der anvendes, at den afspejler elevens faglige niveau, uanset hvor man går på et gymnasium her i landet. Ja, og Anni Matthiesen undervisningsordfører fra Venstre. Jeg talte tidligere på morgenen. Der talte jeg med uddannelsesforsker Ane Qvortrup fra fra SDU for at blive lidt klogere på de her tal, og hvad der måske kunne være forklaringen. Og hun siger, at forskellen mellem mellem karaktererne muligvis skyldes, at kvinder bare er mere flittige, mere aktiv i undervisningstimerne, og hun vil måske ikke spørgsmålet om køn og etnicitet, og det lød sådan her. Altså det er sådan vi ved faktisk at at der er sådan en skævhed i lærer vurderingen. Altså i den forstand at piger vurderes lidt højere, når man har at gøre med dem. Altså når man når de er synlige i dagligdagen, og det kan jo godt have spillet ind på, at de har fået lidt højere årskarakter. Det er typisk forbundet med, at piger er en lille smule mere flittige, de de er bedre til at spørge om hjælp i timerne, de rækker hånden op og så videre. Og på den måde, der kan man Give en vurdering, ikke bare fordi de er piger, men fordi de måske faktisk viser en indsats og engagere sig i undervisningen. Ja, lød hendes forklaring er altså de, de, de bare flittig, de får noget fra hånden, burde det ikke? Burde det ikke belønnes?Jo, helt klart, altså flittighed bør helt klart belønnes. Jeg er bare bekymret, når der i det her tilfælde jo efter en nærmere undersøgelse, som Undervisningsministeriet selv har foretaget, at der stadigvæk er nogle ting, som bunker lidt forkert ud i mine øjne altså. Og det er også derfor, at det er jo det, vi har tilsynet til. Det er jo så, at man rent sagt tager møder med de her gymnasier og får en snak om, hvad er det egentlig, der ligger bag, at de ligger væsentligt højere i karakter? Og ja, jeg kan kun klappe i mine små hænder, hvis det er sådan, at man simpelthen kan sige, det er simpelthen fordi der er lige nøjagti. På de her skoler har været en række piger, som bare har været vildt vildt flittige og dermed har fået høje karakter. Ja, og det skal ikke straffes. Det vil jeg også gerne understrege, fordi flittighed skal belønnes. Men jeg må også være ærlig at sige, at, at der er jo en årsag til, at vi har været nødt til lige at sætte den her undersøgelse i gang, og det er jo fordi, at der jo igennem nogle år har været en eller anden undren over, at der har været enkelte gymnasier, som har boet højt ud. Og og ja, så håber jeg da, at man vender tilbage til os politikere og siger det, det var simpelthen bare fordi, at de her unge mennesker på de her gymnasier, de var vildt flittige. Og Mathisen, du ville jo have et møde med ministeren, og ministeren er jo også selv på banen og og og og og er optaget af af af det her. Du taler også om sanktioner. Hvad betyder sanktioner? Hvordan skal skolerne sanktioneres?Det vil jeg ikke gå ind i helt nøjagtigt og sige nu. Jeg har bare en forventning at, at ministeren selvfølgelig også tager en drøftelse med os regeringsordførere efter sommerferien. Og jeg ved, at Mathias også selv har nævnt, at sanktioner kun blive nødvendigt. Men lad os nu se, for jeg har det også på den måde. Vi skulle nødig have et eller andet kontrol eller sanktionssystem, som kommer til at ramme de forkerte, Så derfor er det heller ikke bare let at finde en model, som indeholder sanktioner. Modsat i værste fald, hvis man ikke retter ind, jamen så kan det jo eventuelt for eksempel være en form for økonomisk sanktion, at der kan komme i spil. Men det vil jeg gerne have lov til at drøfte først og fremmest det venter. Det venter i, det venter vi lidt med. Tak for at være med her, Anne Mathiesen, Du er altså undervisningsordfører i Venstre. Have en god dag i lige måde. Tak. Hej, hej, hej. Og vi har også rakt ud efter undervisnings, børn og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Han havde ikke været mulighed for at være med her til morgen, men han har sendt et skriftligt svar. Han siger altså, at vi kigger på eller styrelsen er i dialog med de 18 skoler, der er udtaget til til tilsyn, og det vil vi forhåbentlig allerede kunne aflæses i de karakterer, der ville blive givet, eller der blev givet her i foråret og sommeren. Og når det her tilsyn er afsluttet, vil jeg vurdere, om der er behov for en en ekstra indsats på det her område. På forsiden af en skotsk avis har man kunnet læse: En dømt amerikansk forbryder ankommer til Skotland, og det var eller det er den skotske ufhængighedsavis The National. Og det har de skrevet i protest over, at Usas præsident, Donald Trump, nu er landet i Skotland. Her skal han være i hele fire dage og der på et privat besøg, blandt andet for at besøge to golf resorts, han ejer, og Trump. Han har et, han har et særligt forhold til Skotland. Hans mor blev nemlig født i Skotland og emigrerede til New York i trediverne. I just lop Gutland. Er I lop Gutland. It loved ute sgu. Ja, sådan lyder det fra Donald Trump. Godmorgen til dig, Hanne Tange. Godmorgen!Du er lektor i engelsk og globale studier på Aalborg Universitet, og du har selvfølgelig et særligt kendskab til Skotland, og du befinder dig i Skotland i øjeblikket. Den begejstring, Trump har fra Skotland, den er åbenbart ikke gengæld. Hvordan kan man mærke det?Man kan mærke på flere måder, altså jeg har været her siden mandag, så jeg har i høj grad mærket den her opbygning til Trump skulle komme. Og det man taler om, er behov for ekstra politi. Man har lavet om slaget. Politiindsatser hele Vejen rundt om golfbanerne. Man er bange for protest, for protestmarch, der havde man i 2018, da han besøgte på privat besøg, dengang folk taler om det her Trump besøg. Jeg er blevet spurgt, om jeg skal op til golfbanen i Aberdeen og protesterer. Jeg er også blevet spurgt, om jeg regner med at blive stoppet, når jeg rejser videre. Jeg skal op nordpå, så jeg kommer lige omkring den der golfbane så, så det er noget, der fylder i den sådan almindelige snak med folk her i hverdagen. Jeg skriver aviserne. Altså, det er lige præcis aviserne, har jeg. Jeg har læst nogle af dem, jeg har ikke læst at Harrow eller The Nasha. Jeg har læst at Harrods, og man skriver om det. Altså, det er sådan aviserne jeg har set, har nok været sådan lidt et par dage før. Men i The Harrell, som er Glascavisen, der skriver man faktisk, at man skal være pragmatiske. Man anbefaler, at Trump for eller Trumps golfbane Tenbriefår lov at være vært på det, man kalder det Open Chamiship, som er meget prestigefyldt golfturnering, og man har i mange år i virkeligheden forhindret, at den der golfbane fik lov at få det der værtskab. Grundlæggende nok fordi man ikke bryder sig så meget om Trump og hans Busines metoder. Ja, nu skal du bare lige høre her. Vi fandt et. Vi fandt et en der der udtalte sig. Hun hedder Patricia Sloan, og hun hun hun er lokal fra fra fra fra det område, hvor en af Trumps golfbaner ligger. Det hun siger her, patricier Slowan, det er, at det ikke er noget, jeg ville være stolt af eller ønske, at han engagerede sig mere i. Fordi jeg vil ikke have noget med ham at gøre. Jeg er selv skotsk, irsk afstamning og sådan, så jeg vil bare ikkejeg bare ikke stolt af, at han har en skotsk arv, siger hun, du mig, du må lige prøve at hjælpe os med at forstå, hvorfor han får så lunken i modtagelse i Skotland. Som jeg ser det, når jeg har holdt øje med det her, både hans besøg i 2018, men også nu, at der er tre grupper, hvis man kan sige det på den måde, som reagerer. Der er den gruppe skot skotter, som egentlig er jeg vil kalde dem Socialdemokratiske. Jeg tror ikke man skal sige, de er langt ude på venstrefløjen, men grundlæggende så er flertallet i Skotland meget for en form for socialdemokrati. De bryder sig simpelthen ikke om den der form for amerikansk kapitalisme, som han som person repræsenterer. Så er der en gruppe skotter, som protesterer på grund af hans indgreb over for G, Lgbtq Plus, segmentet over for mangfoldighed over for inklusion. Hele diversity walk agendaen, som vi har set rigtig mange indgreb i Usa for syv år siden. 7:18, da han besøgte Skotland, der var det meget den dagsorden, der fyldte i en sådan grad, at den tidligere førsteminister Nicra sergenter to Glasgow. Det var historien i hvert fald for at lede an i en pride parade, mens Trump besøgte Skotland. Så er der en tredje gruppe, som er miljøaktivister, som ikke bryder sig om, hvordan han, specielt omkring golfbanen i Abadineshyr har fjernet klitlandskaber, der var beskyttede natur. Så han provokerer på rigtig mange måder her. Men er der er der, er der, er der, er der der vel også skotter, som synes det her. Det er aldeles glimrende. Så nu nævnte du og skriver i aviserne jeg så der var faktisk nogle, der havde fundet en lille gruppe af Trumps supportere, der har sagt pænt velkommen til ham, da han landede i Prestwick. Det vil jeg gætte på at minoritet. Men der er selvfølgelig politikerne, som er interesseret i at styrke relationer til Usa, og man kan nævne whiskyindustrien, fordi man er bange for Trumps 12. Så førsteministeren i den her omgang, John Swinney, er meget pragmatisk. Han mødes med Trump, han mødes med ham for at sikre et venskabeligt forhold. Og det handler om handel. Det handler om at få den der gode aftale mellem Storbritannien og Usa, fordi Storbritannien i den her omgang i 2025 står mere alene, end de gjorde i 2018. Boende Brexit, fordi man ikke længere på samme måde har et nært handelsforhold til Eu og er derfor nødt til at forhandle sine egne aftaler. Og det er man udmærket klar over i Skotland blandt politikerne. Blandt politikerne, Jeg, Jeg ved, fordi du talte med min kollega i går, at Skotlands første minister, han er. Du beskriver ham som så meget pragmatisk. Hvad skal det betyde?Det skal betyde, at han kom ind. Der har været flere kriser i det skotske nationalistparti, der er en af de forrige år første minister. Jeg har simpelthen glemt, hvad han hedder, men han kom med en migrantbaggrund med forbindelse til Gasa, men han gik sidste år. Han vandt på en noget progressiv dagsorden, så noget alle det nicra starten og stod for. Men han var oppe imod en kandidat, Katy Fords fra Højland øerne, som havde en mere nationalkonservativ dagsorden, så det gæliske sprog. Vi beskytter skotsk kultur, sådan mere traditionel kulturel nationalisme. Og man har formodentlig fået John Swinney ind, fordi han er gammel garvet Smp politiker, og man har haft brug for at gøre noget i det her parti, fordi partiet simpelthen var ved at falde fra hinanden efter skandalerne omkring Nigras Sterich, efter problemet med at finde en der var egnet til at overtage, fordi Nicola Sturgeon selvfølgelig var en meget prominent leder af det skotske nationalistparti. Tak til dig, Hanne Tange. Tak fordi jeg måtte være med. Ja, selv tak, og du er altså lektor i engelsk og globale studier på Aalborg Universitet og selvfølgelig med særligt kendskab til Skotland. Blickingadebanden var historie Banden stod i 70-erne 80-erne bag million røverier, våbentyverier, bortførelser og drabet værst af alt drabet på en politibetjent. De forsøgte at skaffe penge til den palæstinensiske terrororganisation Pflp. Men det er ikke længere bare historie, fordi en af bandens mest centrale personer, Torkil Lausen. Han blev i øvrigt idømt 10 års fængsel, er igen aktiv far, været tavs, er nu begyndt at holde foredrag om bandens kriminalitet, om ideologien. Eller som man kan læse i Frihedsbrevet citat her, så er der sket en åndelig genfødsel af den berygtede bande, der sendte penge til en terrorgruppe i Mellemøsten, og som i forlængelse af Gazakonflikten nu studeres af en ny generation. Så for nylig, der var Torkil Lausen i Amsterdam, hvor han holdt foredrag og Frihedsbrevet jadifuldt i hælene på ham, og man kan gå ind på Frihedsbrevet, og der kan man læse om den her om det her foredrag. Jeg kan bare lige tage forsiden fra fra Frihedsbrevet. Det er et spøgelse, rejser igennem Europa og så den store rubrik: Det er Blikingegadebandens eller Bikini Blekingegades Akademi. Torkil Laursen i Amsterdam. Han ja, det var Frihedsbrevet i hælene og Frihedsbrevet det var under cover. Sådan her introducerede Torkil Lausen sig selv. I en Odin vej i to. To, ni, to dannet. Jo, den den lette. Ja, jeg skal beklage. Jeg skal beklage lyden. Men han siger på den her optagelse, som altså er en optagelse fra Fra Frihedsbredet, tak for den varme velkomst og tak for at invitere mig her til Amsterdam i det her dramatiske eller de her dramatiske og farlige tider. Det er underligt at at lytte til. At lytte til en gammel mand og hans oplevelser i en organisation i København for 50 år siden nu. Velkommen til dig, Jeppe Bentsen. Tak skal du have. Du er journalist på Friheds Bredt, og det var dig, der var i hælene på Torkel Lausen. Ja, hvad er Hvad var det du, du var vidne til i Amsterdam?Jamen mange ting, afhængigt af hvilken plan man skal se det på. Det var en en en fascinerende og foruroligende aften, vil jeg sige. Det var jo både overleveringen af den antiimperialistiske stafet, som de kalder det, fra Torkild Laursen til en ny generation, som ikke er forarget over den sådan kriminal historik han har, men men beundrer den og idolisere den. Og samtidig var det jo også mødet mellem man, kan man sige, generation Gasa, dem der ligesom er blevet vækket af den aktuelle krig der, og så generation Vietnamkrig, som Torkild Laursen repræsenterer ikke. Det kan man jo godt se som to adskilte konflikter, men i deres bevægelses perspektiv er der ligesom to slag i den samme krig. Så er der jo også et generationel perspektiv, som som ligesom mødtes der i Amsterdam. Og jeg indledte jo med at lave en lille. En lille, en lille, ja lille beskrivelse af både Torkild Lausen og Blickengade Banden. Men prøv lige at uddybe Torkil Laursen. Hvem? Hvem er han?Jamen, man tror, det er løgn. Men Thorkild Lausen er jo faktisk en en kostskoledreng fra Korsør, som i sine helt unge dage derhjemme havde Elvis Presley hængende på væggen med sådan nogle idolplakater, men som senere blev en arv modstander af af alt, hvad hvad Usa stod for, ikke og i løbet af sin studietid blev sådan inkarneret kommunistisk revolutionær aktivist og begyndte at komme i i det miljø, som med tiden blev til Blekinge Banden. De havde mange navne, det vel folk, der har levet i 70-erne i modsætning til mig. Jeg kunne huske, at der var det var ligesom sådan en en alfabetleg dengang, men men han han kom i nogle miljøer, som en en en kommunistisk tænker, der hedder Gotfred Abel, ligesom organiserede. De kaldte sig Kak i starten, og de begyndte at lave forskellige sådan også helt legitime demonstrationer og protester, som så eskalerede i løbet af slutningen af tresserne op gennem 70-erne, indtil de så ligesom brød med den. Både den faderfigur, de havde, men også den strategi om at være åben og synlig og lave larm til, at de begyndte at gå i skjul, ikke? Og det var så det, der blev til Blekinge. Og inden vi skal videre til, hvad der så skete i Amsterdam, så så fortæl lige om Blikinggadebanden. Hvad blev han Torkel Lausen dømt for?Han blev kun dømt for det ene meget grove røveri, som de gik i 1988 mod postkontoret i Købmænd Gade. Det er nok det røveri, som flest også vi ville kunne huske at have hørt om ikke det var det samme røveri, hvor at en af de personer, der sad i flugtbilen fra, blev hængt af banden, hvor Thorkild Lausen også var. En af passagererne steg ud af bilen og skød og dræbte en en 22 årig politibetjent med et et vildsvin er havl. Men netop den del blev blev aldrig opklaret, fordi at blandt andre Thorkild Lauersen har dækket over hvem hvis finger der sad på aftrækkeren siden dengang. Så faktisk var det kun selve røveriet af de var 13 millioner kroner i den her kontekst, som han blev dømt for. Ikke så han han blev dømt 10 år. Det var der en anden fra banden, der også gjorde. Resten fik nogle mildere straffe. Han blev så løsladt efter 4 1/2, tilsyneladende for god opførsel, ikke som han, som han bladrede sig med i Amsterdam, så fik han jo god tid i de fire år til at skrive og læse og blandt andet skrive en afhandling om sin tid i fængsel, som han har tjent rigtig gode penge på. Så det er ikke ligefrem en straf, han på den måde har stor respekt for, lyder det samme. Og der var jo millionrøveri op gennem 70-erne, 80-erne, og alle pengene de beholde jo ikke nogen selv sendt det af sted til Pflp. Nu skal vi til Amsterdam. Hvor fik de fra, at du skulle gå undercover? Altså sætte dig i samme fly som Torkil Lausen, følge hans fodspor og så deltage i det her foredrag. Jamen, fordi jeg er sådan en nørd, som jeg er, så har jeg længe været fascineret af det intellektuelle og historiske i faktisk både i Bleking da banden. For det må man jo ikke tage fejl af, at det var jo altså isoleret set nogle nogle intellektuelle fyre, det her ikke, som som virkelig dyrkede deres deres maoistiske klassikere og studerede nidkært, ikke? Det var jo ikke nogen, der bare handlede intuitivt. Og netop det tankegods har jeg været fascineret og. Og det samme er jeg af den altså aktuelle Palæstina bevægelse, som jo er global. Og da vi ligesom opdagede, at der var en sammenhæng mellem de to, ikke kun i at de var de så ens på tingene, men at de også konspirerede med hinanden, så blev jeg meget fascineret af det. Og min gode kollega Andreas Munk, som som skriver artikel serien, som det faktisk er, der kommer to afsnit mere. Han er han er især fascineret af Blekingegadebanden og har dyrket det længe. Og og det var ham, der ligesom er nu omvej opdagede, at der var det her arrangement, som jo ikke var slået særligt stort op, men som jeg jo sådan set bare mødt op til. Så mere onde kommer var det heller ikke. Men da vi så det var der, så tænkte vi okay, vi er nødt til ligesom og og finde en måde at dække det på. Og at det så var samme fly som Torkild Lausen var jo simpelthen bare i. Mit held, Det var et tilfælde, så lad os komme til Amsterdam, fordi du kommer hen til det sted, hvor foredraget skal afholdes. Det er det et lukket arrangement. Nej, altså, jeg går sådan set bare ind, men det er et arrangement, som som er for venner af bevægelsen, ikke det sådan det sådan en cafe, der ligger i den nordlige del af Amsterdam, hvor man man kan gå ind, og så kan man ligesom gå om i sådan et baglokale. Sådan en gamel ombygget gymnastiksal, siger de omhvor man kunne sidde ikke? Men der var en en klar opfordring til ikke at ikke at optage lyd og video. Ikke som vi jo så valgte at ignorere, simpelthen fordi det er jo åbenlyst i offentlighedens interesse hører hvad altså chefideologen fra den mest kendte bande i Danmarkshistorien stadig har at sige, når han retter rundt i år til kriminalitet og terror. Sympatifisse. Den er så en flyer, en frier. Ja, på det her sted, hvad står der på den?Jamen der der ligger en række flys ved det velkomstord der der er, og en af dem opsummerer faktisk meget godt. Hvis man gerne vil forstå, hvorfor det er, at den her bevægelse som den samlede betegnelse vil være sådan en antiimperialistisk antiamerikansk bevægelse, jamen det er, at de gerne vil i deres med deres ord nuancere fortælling om blandt andet Hamas angreb på Israel d. 7. oktober 2023. Og de skriver meget eksplicit: jamen dette er ikke et terrorangreb, sådan som citat mainstream medierne påstår. Det er jo både dig og mig mærke. Men i stedet var det lfinde her vores frihedskæmpere, som dalede fra himlen for at befri vores palæstinensiske fanger. Og det var ifølge Flian, som en af arrangørerne havde lagt begyndelsen på enden for Sirinismen, altså ideen om Israel, hvor de her frihedskæmpere citat gjorde, hvad de fandt nødvendigt. Og netop den formulering synes jeg er interessant, fordi det er det samme, Thorkild Laursen siger, når han skal retfærdiggøre, hvad Blekinge banden gjorde dengang, som han jo helt åbent stadigvæk gør. Og ligesom Thorkild Lausen, så drager forfatteren til den her fleyr en parallel mellem, hvad der skete 7. oktober og så tidligere kampe som Vietnamkrigen, som der står og kommer desuden med den påstand, at 7. oktober har aktiveret en global vækkelse, og det er jo også derfor, at vi kalder det en en genfødsel af blikindbanden. Ikke fordi en åndelig genførelse, en åndelig gennemførsel, ja fordi den den har, jo, den har jo været i dvale nærmest siden 89, som jo både er det år, hvor Blekinge banden ligesom ophør, men også hvor altså Berlinmuren falder ikke, og hele sådan den venstreekstremistiske bevægelse har jo har jo nærmest altså nærmest været evakureret siden. Mange vilje også huske Rute Ami Fraktion i Tyskland, som jo også var åndeligt beslægtet med Blehinggadbanden, og de har også været sådan lidt slumrende siden da, og det har altså især Thorkild Lausen været frustreret over. Det siger han i i masterklassen, der er i oplægget, trorden fortsatte i det. Jeg vil bare sige, at det sådan er sådan en interessant præmis, synes jeg, fordi man kan jo godt ligesom sidde som journalist og sige: nå, men der har ikke været så mange. Vi er ikke i ikkekunnet finde ved at kunne afsløre så mange handlinger siden da, så det må have været i dvale. Men det er interessant for mig at høre dem selv sige sådan: Det har været væk, folk har været forblændet af af kapitalismen eller hvad det nu er i i tre årtier, Men, men nu er der kommet en global vækkelse, og det var det, der skete d. 7. oktober, og det er jo så det, det Momentum Torkild Laursen og Moderaterne og arrangøren af det her rangementigesom forsøger at at at styrke. Ved de det godt, publikum? Ved de godt, hvad Blikingegadebanden har på samvittigheden. Million røverier, overfald på folk, drab på en politibetjent. Ved de godt det?De ved det langt hen ad Vejen, og det var jeg faktisk i tvivl om, inden man kan vide, hvordan det her bliver præsenteret, fordi man kunne også godt forestille sig, Torkild Laursen kun vil tale om det teoretiske. Men allerede da han bliver introduceret af moderatore, som hedder Ismail Cartersom også er en kendt aktivist i Nederlandene, der gennemgår han faktisk nærmest sådan Thorkild Laursens kriminelle historik, som om det var sådan en diplomliste ikke nævner. Ligesom hvilke former for røverier de begik, hvilke former for strategier de havde for at sende pengene til Palæstina, hvorfor de gjorde det i stedet for at beholde dem selv. Det var fordi de havde ideen om, at revolutionen skulle starte derover, og de smuglede våben, og alt det blev faktisk gennemgået. Der er jo enkelte ting, som ikke blev uddybet særlig meget, som altså jeg er nok have spurgt om, hvis jeg var moderator, ikke? Men der sker jo faktisk det undervejs mod slutningen af første del, hvor moderator spørger til: var det ikke noget med et vildfarent skud, dengang I blev knaldet? Og og det han refererer til, er jo formentlig det skud, jeg jeg nævnte før der slog en 22 årige dansk betjent ihjel i købmanden. Der er Torkild Laursen ret hurtigt til at at sige nej, nej, nej, nej. Der var ikke noget skud, da vi blev arresteret, og sådan oget, fordi det var der teknisk set, heller ikke fordi det var senere, de blev arresteret. Men det var som om han ikke helt ville gå ind i den del, fordi han jo trods alt stadig dækker over politidrab. Men det gav mig anledning til at gå og småsludrer med nogen for publikum i pausen. Ved I godt det her og sådan noget det. Det skete jo faktisk og sådan og sådan ikke. Og mange af dem sagde ja, det ved vi godt at Thorkild Lausen har jo talt om det før, men det retfærdiggjorde de også, for de sagde: jamen, i det store billede er det ikke en vold, der ligesom diskrediterer Blekinge banden. Faktisk tværtimod. Det er ligesom en en en konsekvens, der kan ske, som er legitim. Ja. Du du, du skriver i din i det her første kapitel, at at moderatoren kigger på Torkil Laursen, da han spørger ind til det her skud til det her drab, og du skriver at Moderatern kigger på Torkil Laursen, og der blev ikke sagt noget i 10 s. Ja, det var faktisk altså første gang i de der sammenlagt fire timer, hvor der var lidt akavet stilhed, fordi at moderate ligesom kigger intenst på Thorke Lausen efter to hel lausen har sagt nej, nej, nej, nej, nej, der var ikke noget skud, og det er som om moderator venter lidt på en form for et nik eller en accept af Jo, vi kan godt tale om den sag du tænker på, for jeg tror altså jeg ved udmærket, at moderatore kender til den sag. Den er jo ikke ligefrem hemmelig, og han nævner et vildfarent skud, der fik konsekvenser, ikke, Men det som om Torkel Lausen vil ikke gå ind i det, så det gør det gør mod Rasmus heller ikke. Og meget ejendommeligt skifter Torkild Laursen emne og begyndte at tale om alt det, alle de handlinger, de begik, som ikke fik konsekvenser på samme måde. Så måske er det alligevel ikke al kriminalitet, han han vil stå på mål for. Det finder vi ikke ud af. Men han har jo. Han har jo mange gange de seneste år nægtede at tale om, hvem der skød den mand, ikke?Stadig uafklaret hen fortæl, hvad ja, hvad fortæller han om om kriminaliteten op gennem 70-erne? 80-erne?Han fortæller, at først så spejler han faktisk ungdommen i dag, og altså deres sådan intuitive vrede og gerrighed og og vilje til og og demonstrere og protestere. Han siger: jeg har været ung, og jeg har været jeres sted, og jeg har. Jeg var også i starten opflammet til bare at gå på gaden og protestere, og han nævner nogle forskellige aktioner, de havde, de har begået i starten af deres karriere. Ikke hvor de ligesom altså handlede i Danmark og søgte opmærksomhed fra fra medierne, for ligesom at at at skabe den opmærksomhed på konflikten. Men som han siger til dem undervejs, gik det op for os, dels at vi kommer aldrig til at kunne mobilisere den samme vrede blandt den brede folkelige, altså den brede befolkning i Danmark og heller ikke blandt arbejderklassen, fordi det er hans teori er det, der hedder snylterstatsteorien, som er deres opfund, at at arbejderklassen er så søbet ind i kapitalismen. De går kun op i bedre lønvilkår for dem selv end den egentlige revolution. Så af den grund besluttede Blekingegadebanden eller det, der blev til banden, at vi kommer ikke til at skabe revolution i Danmark eller i Vesteuropa. Det er simpelthen, for det var derfor, de begyndte at begå kriminalitet i skjul. Og så fortæller han om, hvordan de helt sådan lavpraktisk strategisk gik ind i arbejdet: Okay, hvad kan vi gøre? Hvordan kan vi slippe af sted med at få flest muligt millioner ud af banker eller pengetransporter, postkontorer eller andre fortalere, hvor der var kontanter dengang, og få sendt dem ellers smuglede dem til Palæstina. De forsøgte jo også med våben, ikke? Og og opdagede løbende, at det simpelthen det simpelthen for svært at smugle våben igennem, og prioriterede så kontanter i stedet for. I stedet for, og så skal vi til hans opfordring til dem, der var mødt frem, fordi du du, du skriver her, altså han, han, han laver den konklusion, at det var det hele værd, det som de gjorde, og I skal være handlekraftige. Det vil Give jer mening i livet. Og så skriver du: så ligger Laursen papirerne fra sig. En dag bliver I gammel og gro som mig. Da vil I se på jer selv i spejlet og spørge, om I tog del i den radikale forandring, eller om I forblev tilskuere. Og jeg kan fortælle jer: jeg har ikke fortrudt mine valg. Hvad er det? Hvad var det, han opfordrede de unge mennesker i Amsterdam til at gøre?Til at tage refleksion og strategi med ind i deres vrede, holde deres heste, indtil de kan slå til og få mere direkte støtte, som var det ord han brugte. Ikke altså direkte støtte, hvilket man jo godt kan tolke som en efterligning af deres direkte kontanter eller eller våben, men også bare noget, der faktisk batter i stedet for bare protest i hans perspektiv, og det sagde han mange gange i løbet af foredraget. Der er det at protestere eller kritisere det, man er imod, er ikke nok. Man skal ligesom sætte ind for at stoppe det, for eksempel brænde Bellacenter ned, som de forsøgte på i 70-erne, ikke? Og så parforcer han Chemin, den vietnamesiske kommunistiske leder, for at han beder publikum om at glemme deres private problemer i den større sags tjeneste. Han siger: de næste 10 år på grund af 7. oktober er der et Momentum. Det er nu, de skal glemme de forbehold og de bekymrede, de må have for deres konsekvenser for deres privatliv. De skal ligesom kaste sig ind i revolution. Det skal ikke være en gratis omgang, siger han. Hvis man er revolutionær, skal man mene det, og han siger så også, der vil komme et tidspunkt, hvor I vil blive beskyldt for at være landsforrædere, men det er langt bedre at være det end at være en klasseforræder det. Med de ord kan man jo faktisk opsummere udfordringen en. Men Bendsen altså opfordrede, opfordrede han til kriminalitet. Ja, altså han hele Vejen igennem opfordrede han til, at de, at de gik længere ind i at omstyrte eller bremse den imperialistiske verden, som de siger. Altså det kunne være Usa. Det kunne for den sags skyld også være Danmark han siger ikke gør præcis som vi gør. Han beder dem om at finde deres egen metoder. Men så gennemgår det jo så også, hvad kunne man gøre i dag? Han siger sådan noget som at røve en bank. Det er måske ikke så oplagt i dag. Ikke fordi der er noget amoralsk i det, men fordi der ikke er så mange kontanter. Siger man så skal finde en tidssvarende måde at gøre det på, ikke? Så der er ikke noget at en anden form for kriminalitet, en anden form for kriminalitet. Ja og det altså, hvilket de unge jeg så talte med i pausen er også ligesom tog den med derfra og sagde: jamen vi er dsolve nødt til at finde nogle tidssvarende metoder, der kan der kan være være nyttige her, ikke? Og der er jo ingen tvivl om, at Thorkild Laursen ligesom opfordrer dem til bad dem til at ligesom komme videre fra det stadie, han mener de er nu. Han siger bevægelsen, som jeg ser det i dag, er for optaget af at protestere og kritisk her. I skal ligesom sætte handling bag ordene, som vi gjorde. Og det er jo derfor han opfordrer dem til med afsæt i sin egen baggrund at gøre det skjult, fordi det skulle være i hans perspektiv nemmere at slippe afsted med den form for kriminalitet, hvis man er anonym. Det er også derfor de kalder det jo ikke civil ulydighed, som man for eksempel kan høre nogen yderliggående klimaaktivister signore sparemotorvejsbrug. Han kalder det klandestin work, altså på dansk vil man sige clandestine arbejde. Det er et meget gammelt udtryk, man ikke bruger i dag, men det betyder simpelthen at fordæk kriminelle gerninger. Det er det Mastaclarsen handler om det. Handler om det her. Det er første kapitel, der kommer kapitel to, der kommer kapitel tre, altså Torkil Lausen. På et tidspunkt, så går du hen til ham, og så trykker du hånd og siger: daus, jer fra Frihedsbrevet kan få et interview. Hvordan gik det?Jamen det vil jeg meget gerne. Vi har sådan set skrevet til ham og spurgte, om han ikke vil medvirke efter Amsterdam. Sagen er jo, at han i løbet af de sidste to, to, tre årtier har har flygtet, hver gang en journalist og henvendte sig. Vi vil meget gerne tale med ham. Vi har sådan set skrevet til ham flere gange, men i Amsterdam der var overvejelsen ligesom hvad, hvad der mest journalistisk ver i, at jeg går ind og sige hej, og han så får mig smidt ud. Eller at jeg faktisk hører, hvordan han taler om sin sin baggrund og sine gerninger, når han tror, han er blandt venner, hvor valget faldt på det sidste. Man ville meget gerne have ham med. Og faktisk især efter kapitel to og især kapitel tre, som er som er ganske spændstigt, som handler om hvordan, hvilken rolle han faktisk selv spiller i bevægelsen i dag i Danmark, og hvad PET har og sige om det. Ja tak til dig, Jebe Bentsen selv tak. Du er journalist på Friheds Breddet, og vi har også selv forsøgt på at komme i kontakt med Torvid Lausen, men han har desværre ikke svaret. Vi skal til til Mors, fordi på Mors, der går der en hængt rundt, og den venter på at få tre kloner af sig selv. Den hedder Dong Boy, og det er nemlig sådan en. Ja, det er så god navlshængst, at hans ejer har taget vævsprøver fra ham, som nu er blevet brugt til at gøre tre, ja, tre hopper drægtig. Og hvis altgård som håbede, ja, så bliver der født tre nye Dunke Boys i begyndelsen af næste år. Kloningsproektet Det har været undervejs i mere end end et år, men i Danmark er den manøvrer ulovlig, så hæng teknologien. Den er foregået i Texas i Usa og dunke bor. Den opholder sig dog selv på hænstationen i Katrine Lunde i Øster Assels på Mors, hvor han ifølge hængstationens ejer, han hedder Ib Kirk, ganske rigtigt avler Hammer godt. Nå, nu kan jeg sige velkommen til dig i Kirk. Hov. Det lyder ikke som om jeg har fat i Ib Kirk. Kan du høre mig IB Kirk? Nå de sidder lige og arbejder på at få få ringet i Kirk, men altså jeg kan lige gentage at det er en en. Det er en Hengst donkeyboy, og den gør det åbenbart helt helt fantastisk. Så derfor så skal den så skal den klones, og ja så den får tre forskellige kloner af sig selv. Det er en telefon der ringer, men det hjælper os ikke rigtigt. Jeg skal lige se om om det på en eller anden måde skulle kunne lykkes og få kontakt til dig. Ib Kirk er det er det? Er du med nu?Ja, når der var du i Kirk velkommen. Jeg havde selv dig. Det er ikke dig, der ejer Donkeyboy. Han er ejet af en norsk kvinde. Men men du ejer Katrine Lunde, hvor altså Donkeyboy opholder sig cirka halvdelen af tiden. Fortæl lige først i kirke, hvor hvor god navnets hengst er. Der er der her tale om. Jamen det er jo en en helt unik alting, som absolut er af verdensklasser. Det lyder sådan meget af en jøde, men det er virkelig en af af verdens allerbedste fra soul. Hvad er det særlige ved ham?Jamen det jo Hans, hans, exteriøret, hans interiør, altså han både er bygget meget, meget fint og og han har et fantastisk temperament, og så har han gangarter ved heste. Det er meget, meget vigtigt, især, men doueste, han kan skridthan, kan galopere, og det er ikke bare som individ, men han nedarver virkelig hans gen. Så det er en af hans nedarvningevner, som vi lever af. Blandt andet nu her, hvor han er skadet. Man er i arv. Men men, hvor sikker kan man være på, at de her egenskaber, at de går, de går igen til de kommende tre hingsteføl. Nu er det sådan, at ved en kloning, nu er jeg ikke kloning eksper, men ved en kloning, så er det jo egentlig ikke. Altså der kommer ikke tre identiske heste ud, altså af udseende, men arvemassen Dna er den samme, så nedarves Evnen vil være det samme fra Dungeboy, som er klonerne. Og det er jo lidt. Det har i hvert fald været en kontroversiel størrelse, det her med med med kloning. Hvor meget? Hvor meget er det fyldt hos jer på på stationen i Øster Aljama?Jeg har egentlig, jeg jeg er helt enig med det, at det er kontroversielt, og jeg har måske også. Jeg har også gjort min tanke, men helt lavpraktisk synes vi jo, det er spændende, at det kan blive. Altså at vores heste eller hesten ude i vores stand taget tre små vævsprøver sendt til Texas, og så der kan blive tre små følge, og det jo fantastisk. Og så har jeg egentlig ikke, og jeg ønsker egentlig heller ikke og kommentere så meget af det, det etiske især. Nej, men men men, men, så så nu nu nu, nu gør I det. Men hvad var det, der alligevel fik dig til at tænke: Er det her nu også en god ide?Jamen man kan jo sætte mange skrækscenarier op, men det her det jo egentlig fordi damen af hesten holder rigtig meget af og og vi synes det er et spændende projekt. Og så idet den er skade, så synes hun det kunne være sjovt at få tre identiske i sporten. Så det er egentlig ikke ikke med økonomisk fordel til i bagi sektor, fordi der var måske også avlsmæssigt. Om 10 år er avlen måske også gået så meget frem at den ikke er bedre end gennemsnittet om 10 år. Så det ikke, men det ikke med noget økonomisk aspekt. Det er ren privat og hygge. Det var privat og hygge. Tak for at du var med her og held og lykke med projektet. Ib Kirk: Ja, velbekomme med gloningen landmand og ejer af stationen Katrinelund på på Mors. Antallet af underretninger med bekymringer om børn, der lander på kommunernes skriveborde, er på bare 10 år steget med ja, hold nu godt fast omkring 90 %. Hvis vi skruer tiden tilbage til 2015, så blev der indsendt 97.000 underretninger, men i 2024, der var tallet steget til 182.000. Og det er de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Og det er en historie, som man har kunnet læse i Kristeligt Dagblad. Men udviklingen, som er den højeste nogensinde, rejser også spørgsmålet om, hvorvidt antallet af underretninger om det har taget overhånd. Det mener i hvert fald Frank Ipsen. Han er docent ved Københavns Professionshøjskole, som i årti har forsket i udsatte børn og underretninger. Ham talte jeg med tidligere den her morgen. Jeg vil gerne. Jeg vil gerne have, at man ligesom stiller det her spørgsmål: Hvor mange børn skal vi underrette på, før nok er nok, fordi det koster penge, det er belastende og ubehageligt. Og at jeg er også bange for, at det svækker tilliden til det offentlige. Blandt andet fordi der er så mange børn der. Dels ikke for at hjælpe, ikke, men også det der med, at man skal overvåge så mange, altså alle skolelærere, alle pædagoger, alle i psykiatrien og hvor de nu ellers i politiet skal overvåge de her børn, de så møder gennem perioden, ikke? Altså?Ja, så godmorgen til dig Rasmus Kjeldahl. Ja, godmorgen. Du er direktør for Børns Vilkår, og I mener jo i Børns Vilkår, at man hellere skal underrette en gang for meget end en gang for lidt. Sådan har det lydt fra jer gang på gang. Men ifølge Frank Ebsen, som vi lige hørte, så bliver hovedparten af de her underretninger, der lander hos kommunerne, de bliver afvist. Og det betyder, siger han, at der bliver brugt tid og ressourcer væk fra de børn, som i virkeligheden har brug for hjælpen. Altså deres sager risikerer at drukne. Og når han siger det sådan, mener de så stadig, at det er bedre at underrette en gang for meget end en gang for lidt. Ja, altså, vi driver jo Børnetelefonen og og også Bisidning for børn, og vi bliver jo stadigvæk konfronteret med børn, som lever i alvorlig mistrivsel, uden at der har været underrettet, og hvor det er netop kontakten til os, der gør, der endelig kan blive sendt en underretning. Vi har også lavet undersøgelser af, hvor mange voksne, der egentlig kender til underretningspligten og og vil bruge den, hvis de har aktiv kendskab til, at børn bliver udsat for psykisk eller fysisk vold. Og der kan vi jo også se på de tal, at der er rigtig mange voksne, der fortsat ikke kender til underretningspligten, tænker det er noget for dem, og selv blandt dem, der kender den, er der en ret stor andel omkring en 40 50 %, som ikke vil bruge den, selvom de de kendte. Et barn mistrives, så så vi tror egentlig slet ikke, vi er der, hvor vi skal være med underretninger, og når der er tale om den her meget store stigning, så skal man jo også være opmærksom på, at mange af underretningerne vedrører jo det samme barn, altså at der bliver underrettet fra både skolelærere og sundhedsvæsen, måske naboer og og og så videre. Og og de mange underretninger, de er jo med til at skabe et samlet billede af af barnets situation, og derfor bidrager de egentlig også positivt. Men men men, det er på 10 år. På 10 år er det steget med omkring 90 %. Mener du og det du siger, at det er faktisk ikke højt nok? Det burde være endnu højere. Ja, jeg tror faktisk, at der stadig er et betydeligt mørketal af børn, som mistrives, uden at der er nogen, som henvender sig til kommunen. Og grunden til, at man skal gøre det, er jo, at så kan der sættes nogle foranstaltninger til værks. Det har jo enorme konsekvenser for barnet og og opvæksten, hvis man ikke får støtte ind. Vi møder jo fortsat børn, der bor i familier med omfattende misbrug af stoffer og alkohol, hvor ingen egentlig har har gjort noget. Så underretningssystemet er en meget, meget vigtig del af det sikkerhedsnet, vi har spundet ud omkring de danske børn. Der fortsat for store huller i det, og jeg tror egentlig det, der er behov for det er mere viden om underretningspligten og også at der ikke er tale om, kan man sige angiveri, som nogle mennesker siger, men egentlig bare om at dele en bekymring og har for et barn er i kommunen. Altså, som vi kan se, altså mange underretningerne. De bliver så skubbet til side, og kommunerne gør ikke videre ved dem, fordi de det mener de ikke. De mener ikke, der er kød nok på, så derfor er der ikke også et hensyn til til forældrene i det her. Jo, det er der, og hvis kommunen griber de her sager professionelt an, så bliver der også taget hensyn til forældrene, det her med, at underretninger bliver skubbet til side. Der opdager oplever vi jo desværre også, at det gør de jo nogle gange uberettigede, altså at de burde have været taget alvorligt. Men, men, men bliver det ikke. Og det er da klart, at det som bliver sagt her, at der er et ressourcespørgsmål, ja det er rigtigt, men mange kommuner vælger altså at underinvestere i det sociale område, selvom det er en rigtig god også økonomisk investering, og sørge for at rette de her børns liv op på et tidligt tidspunkt og ikke vente indtil de måske er kommet ud i kriminalitet og misbrug, hvor det så bliver rigtig dyrt. Vi har rigtig få underretninger på de små børn fortsat, og det er faktisk der man vil kunne gribe ind relativt enkelt og få rettet en en familie og som måske er ved at bryde sammen. Så du vil gerne have flere underretninger. Lad os lige høre igen flereitunderretninge, Frank Ebsen. Han fremhæver også Socialdemokratiets redegørelse fra 2024. I den står der, siger han, at 30 % af alle unge mellem 1718 mindst en gang har oplevet at blive involveret i underretning til en kommune. Det er sådan, at Socialministeriet lavede en redegørelse sidste år, hvor der står, at 30 % alle 17 til attenårige, de har oplevet en underretning. Så det er jo relativt mange, sagde de 30 %. Ja, er de 1718? Årige, ja, har oplevet en underretning i deres barndom, ikke?Og det er jo, jeg tror, det tal er større. Det har vi. Vi sidder selv med en upubliceret undersøgelse, hvor vi kan se, at det sandsynligvis bliver større. Men det er jo mange børn. Rasmus Kjeldahl Børns Vilkår hvad? Hvordan lyder det? Tal i dine ører. Jamen det lyder som et højt tal, men jeg tror egentlig ikke, at det er så meget skudt forbi skiven, når man tænker på, at der i i så stor en børnegruppes liv kan optræde ting. Det kan være skilsmisse, sygdom, misbrug, andre ting, der gør, at man i en periode egentlig bør være under lidt skarpere opsyn for kommunen. Og som sagt, så vil jeg sige altså det er så vigtigt at vi får reddet flere børn end end vi får reddet i dag. Og skulle der være nogen underretninger som ikke er berettiget, så tror jeg altså det er en billig pris. De er også billigere behandle. Det er en billig pris at betale for at få redde dem ind, som ellers risikerer og vokse op uopdaget i alvorlig mistrivsel. Så opfordringen for dig lyder: fortsætte med at underrette og gerne flere. Ja, sætte jer ind i det og brug jeres borgerpligt og underrette og så overlade til kommunen og vurdere om der skal foretages mere den. Jeg er bekymret. Jeg for, at kommunerne drukner. Under: Jamen, jeg tror egentlig, det handler meget om, hvordan kommunerne organiserer deres arbejde. Vi kan se, der er meget store forskelle der. Jeg tror, at de mindre effektive kommuner kan lære meget af de mere effektive kommuner i forhold til, hvordan man håndterer de underretninger, der kommer ind. Tak for at du du var med her Rasmus Kjeldahl. Jamen selv tak. God dag til dig og du er direktør i Børns Vilkår. Sådan kom vi igennem to timers bet morgen den her lørdag.