Dagens overblik: Berlingske giver dig overblikket over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.Godmorgen og velkommen til overblikket, kære læser. I går aftes vandt Recep Tayyip Erdogan det tyrkiske valg ...
En række sager fra Socialtilsyn Øst, Arbejdstilsynet og Politiet blotlægger krænkelsessager, overgreb og overfald på sikrede institutioner de seneste år.
Det skriver Politiken, der har søgt aktindsigt i de pågældende sager.
De beskriver, at der er flere eksempler på voldsparate unge, som overfalder skrøbelige, yngre, socialt anbragte piger - typisk mellem 12 og 17 år.
Eksperter nævner særligt sammenblandingen af socialt anbragte piger og drenge, der har psykiske problemer, som en af grundene til disse problemer.
»Det går især ud over de socialt anbragte piger. Institutionerne er ikke gearet til at imødekomme pigernes behov. Mange piger kommer med traumer i form af seksuelle overgreb og har været vidner til og udsat for vold. De bliver lukket ind i noget, som overvejende er en drengeverden - en maskulin institution - og jeg mener, at pigerne risikerer at komme voldsomt i klemme med denne sammenblanding« , siger Ann-Karina Eske Henriksen, der forsker i sikrede anbringelser og institutioner på Københavns Professionshøjskole .
Læs hele historien på Politiken.