Om

Kroniske sygdomme og ældreomsorg er en samfundsmæssig udfordring, som bliver større de kommende år. Derfor udvikler vi viden, metoder og redskaber, som understøtter kvalitet i sundhedstilbuddene, et meningsfuldt hverdagsliv for borgeren og klæder sygeplejersker på til fremtidens sundhedsvæsen tæt på borgeren.   

Hvad forsker vi i? 

Sundhedsvæsenet står over for en række udfordringer og forandringer og skal fremover yde omsorg for flere borgere med behov for kompleks og differentieret pleje og behandling. Samtidig træder stadig mindre årgange af sundhedsprofessionelle ind på arbejdsmarkedet.  

I løbet af de næste 10 år vil der ske en kraftig ændring i befolkningssammensætningen. Andelen af ældre vil stige markant og cirka hver fjerde borger i Danmark vil være over 60 år i 2030. Allerede i dag lever godt hver tredje voksne borger med langvarig og kronisk sygdom. Vi lever heldigvis længere, men det vil betyde flere ældre med langvarig og kronisk sygdom, som har behov for kontakt med sundhedsvæsenet. Det set i lyset af, at rekrutterings- og fastholdelsesudfordringerne i sundhedsvæsenet – og særligt i kommunerne – er enorme og kun ser ud til at vokse. 

Flere pleje- og behandlingsopgaver flyttes i dag fra hospital til kommune. Gennem årene er der peget på udfordringer i sammenhængen mellem plejen og behandlingsforløbene, som endnu ikke er løst. Ved udflytning af flere opgaver til de nære sundhedstilbud i kommunerne er opgaven kun vokset, og vi mangler viden om, hvilke metoder og indsatser der virker i det borgernære sundhedsvæsen. Behovet for praksisnær forskning i den borgernære sygepleje og sundhed har derfor aldrig været større.  

Vi står derfor over for en udfordring med flere opgaver og færre sundhedsuddannede i sundhedsvæsenet, samtidig med at vi skal skabe bedre kvalitet i tilbuddene. Der er derfor en stigende forventning om, at borgerne indtager en mere aktiv og selvstændig rolle i håndteringen af deres egen sygdom. Samtidig ser vi som samfund til digitale teknologier som en mulig løsning uden, at vi har viden om, hvordan de nye digitale teknologier bedst hjælper de sundhedsprofessionelles og borgerens egen indsats i plejen og behandlingen. Og vi ser en tendens til, at borgernes forskellige forudsætninger for at begå sig i sundhedsvæsenet fører til øget ulighed i sundhedsvæsenet. 

Hvordan forsker vi? 

Vores forskning skal styrke uddannelserne ved at levere viden, metoder og redskaber inden for den borgernære sygepleje og sundhed, så vi får højt kvalificerede sygeplejersker og ernærings- og sundhedsprofessionelle. Vi arbejder med udvikling af evidensbaseret praksis inden for sygepleje og forebyggende ernæring og sundhed.  

Vores forskning udvikles i tæt samarbejde med praksis og repræsentanter for målgruppen, og det er centralt for vores forskning, at den kan oversættes til brug for praksis. Designsprint og tæt kobling mellem forskning og kompetenceudvikling skaber løbende omsætning af viden til praksis og sikrer impact.  

Forskningsprogrammer 

Vi forsker inden for tre områder:  

• Hverdagsliv med kronisk sygdom: Vi skaber viden om sammenhængen mellem hverdagsliv, komplekse behov og sundhedsindsatser for borgere med langvarige og kroniske sygdomme.   
• Fremtidens ældreomsorg: Vi skaber viden om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse målrettet sårbare og skrøbelige ældre i eget hjem og på hospitalet. 
• Stærke studerende til et sundhedsvæsen i forandring: Vi skaber viden om undervisning og uddannelse af sygeplejersker, der står stærkere i mødet med fremtidens sundhedsvæsen. 

Forskningsmiljøet Borgernær Sygepleje og Sundhed på Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser er et tværprofessionelt forskningsmiljø med 11 fastansatte forskere samt en række ph.d-studerende, adjunkter og lektorer tilknyttet forskningsmiljøet. Instituttet uddanner sygeplejersker og sundhedsprofessionelle inden for ernæring og sundhed og havde i 2021 knap 4800 studerende. 

Læs mere om instituttet og alle medarbejderne på UCViden

Kontakt 

Grete Brorholt, ph.d. 
Forskningsleder 
grbo@kp.dk 
Tlf.: 24 29 63 39 
 
Find de øvrige forskere tilknyttet forskningsmiljøet nedenfor.