Projekter pr. år
Organisationsprofil
Om
Digitalisering har medført en række komplekse forandringer af vores samfund og hverdagsliv. Forskningsprogrammet Digitalisering i skolen skal skabe praksisnær viden, som sætter skoler og lærere i stand til at udvikle nye og innovative undervisningstiltag, der styrker elevernes læring i de eksisterende fag, og som danner og myndiggør alle børn, så de kan begå sig i en digital verden.
Forskningsprogrammet er forankret i forskningsmiljøet Læring, dannelse og trivsel i skolen på Institut for Læreruddannelsen.
Hvad forsker vi i?
Alle børn skal have den rette dannelse og uddannelse til at kunne begå sig i deres børneliv og fremtidige voksenliv, hvor digitale teknologier på godt og ondt skaber nye betingelser, muligheder og udfordringer for børnene. Det er et samfundsansvar, som lærerne og skolerne i stigende grad tager på sig. Men det kræver viden om digitaliseringens konsekvenser og om, hvordan vi bedst hjælper børn og unge i at begå sig i en digital verden.
Børn lærer hurtigt og kan være kompetente forbrugere af digitale teknologier. Men forestillingen om børn som digitale indfødte, der på egen hånd og uden hjælp mestrer alle aspekter af nye teknologier, har vist sig at være naiv. Børn skal klædes på til at forstå teknologiernes tekniske, sociale og faglige dimensioner og konsekvenser. Og det afhænger i høj grad af den undervisning og de læringsmuligheder, børnene møder i skolens fag eller i deres familie og fritid.
Der er også et stort potentiale i at udnytte nye digitale teknologier til at skabe innovative læringsmuligheder og undervisningsformer. Erfaringerne viser dog, at teknologierne ikke kan stå alene, men skal indgå i helhedsorienterede pædagogiske og didaktiske udviklingsprocesser.
Digitalisering i skolen har tre prioriterede indsatsområder:
- Innovative undervisningspraksisser og elevernes læring med it
Vi udvikler innovativ undervisning, der bruger digitale teknologier til at skabe nye og motiverende læringsmuligheder for alle elever i skolen. Indsatsområdet dækker også forsøg på dataficering af undervisningspraksis, der kræver ny viden om forholdet mellem elever, elevdata og lærerfaglig praksis - Børns teknologiforståelse og myndiggørelse
Vi udvikler viden om elevers teknologiforståelse og uddannelse i digitale teknologier. Teknologiforståelse er en ny faglighed i skolen og på læreruddannelsen, der skal uddanne til alle aspekter af digitale teknologier og deres indvirken på liv og samfund. Teknologiforståelse integrerer forskningsviden fra felter såsom datalogi, humaniora og samfundsvidenskab. - Digital mangfoldighed og bæredygtighed
Vi bidrager til skolens og lærerprofessionens arbejde med at skabe et mangfoldigt og bæredygtigt samfund i relation til digitale teknologier og digitalisering. Vi forsker i elevers deltagelsesmuligheder i undervisningen i og om digitale teknologier samt i krydsfeltet mellem digitale teknologier og bæredygtighed.
Hvordan forsker vi?
Vi arbejder eksperimenterende og samskabende med undervisere, skoler, kommuner og andre praksisaktører, bl.a. i udviklingslaboratorier hvor ny viden både kan udvikles og afprøves i samarbejde med praksis. Metodisk arbejder vi med design-baserede tilgange, observations- og interviewstudier og laboratorieformater.
Udvalgte projekter
- Kompetenceløft for teknologiforståelse på læreruddannelsen. Nationalt sektorprojekt under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som skal udvikle og afprøve en model for kombineret kompetenceudvikling og fagudvikling i teknologiforståelse i danskfaget og i lærernes pædagogiske grundfaglighed.
- MASCOT (Mathematics, Science and Computational Thinking). Et internationalt og tværfagligt projekt, der undersøger, hvordan datalogiske arbejds- og analysemetoder (computational thinking) kan indarbejdes i matematik og naturfagene i grundskolen og på læreruddannelsen.
Læs mere om vores forskningsprojekter nedenfor.
Kontakt
Lars Bo Andersen, docent, ph.d.
Programansvarlig
lboa@kp.dk
Tlf: 41 89 75 74
Find de øvrige forskere tilknyttet forskningsprogrammet nedenfor.
Profiler
-
Makerspace og teknologiforståelse på Vesterbro Ny Skole
Nielsen, M. V., Rehder, M. M. & Hansen, L. M.
01/08/22 → 31/07/24
Projekter: Projekt › Udviklingsprojekt/ Innovation
-
Mascot: Mathematics, Science and Computational Thinking
Schrøder, V., Møller, T. E., Jensen, J. J. & Rehder, M. M.
01/05/21 → 01/10/24
Projekter: Projekt › Forskning
-
Kompetenceløft for teknologiforståelse på Læreruddannelsen
Projekter: Projekt › Udviklingsprojekt/ Innovation
-
Forskere: Den nye læreruddannelse spiller fallit på teknologiforståelse
Slot, M. F., Andersen, L. B., Hjorth, M., Petersen, M. G. & Misfeldt, M., 2023, I: Altinget. 2023, 13.martsPublikation: Bidrag til tidsskrift › Kommentar/debat
-
Forskningsindsats om Teknologi & Innovation i Rødovre Kommune - Slutrapport
Rehder, M. M., Møller, T. E. & Tafdrup, O., 3 feb. 2023, København: Københavns Professionshøjskole. 89 s.Publikation: Bog/antologi/rapport/Ph.d. afhandling › Rapport › Forskning
Åben adgangFil -
On the symbolic mediation of technological artefacts: What mediation theory can learn from Ernst Cassirer
Tafdrup, O., 2023, (Accepteret/In press) I: Techné: Research in Philosophy and Technology.Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftsartikel › Forskning › peer review
Aktiviteter
- 2 Konference
-
Childhood and Materiality,VIII Conference on Childhood Studies
Thilde Emilie Møller (Deltager)
7 maj 2018 → 9 maj 2018Aktivitet: Deltagelse i eller arrangement af en begivenhed - typer › Konference
-
NERA 2022
Vibeke Schrøder (Deltager)
1 jun. 2022 → 3 jun. 2022Aktivitet: Deltagelse i eller arrangement af en begivenhed - typer › Konference
Fil