Billede af Henriette Jæger

Henriette Jæger

Ph.d.-studerende, lektor, cand. pæd. i generel pædagogik

20162024

Publikationer pr. år

Personlig profil

Forsknings- og udviklingsområder

Jeg er pr. 1.8.2024 indskrevet som ph.d.-studerende på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. I min ph.d. undersøger jeg pædagogstuderendes omsorgspraksis under praktik med særligt fokus på deres transformative læreprocesser. Denne ph.d. er en del af et større forskningsprojekt "Styrkelsen af pædagogisk omsorg i dagtilbud og på pædagoguddannelsen" med Thomas Gitz-Johansen (RUC), Anders Skriver Jensen og Anders Bech Christiansen (KP) Lone Svinth og Ditte Winther-Lindquist (DPU). Projektet er finansieret af Partnerskab for Børneforskning. 

Jeg har tidligere ifb. med forskningsprojektet "Kvalitet i pædagogisk arbejde" arbejdet med delprojektet "Proceskvalitet i vuggestuen" i samarbejde med Anders Skriver Jensen. Formålet var at undersøge og beskrive sammenhænge mellem høj proceskvalitet og den enkelte pædagogs faglighed, og vores forskningsspørgsmål lød: Hvad er kernen i den pædagog-professionelle kompetence til at skabe høj proceskvalitet? Delprojektet fungerede som et pilotstudie, der bestod af henholdsvis kvalitative interviews og observationer af to pædagoger, der af fagfæller blev beskrevet som dygtige til at skabe høj proceskvalitet. Vores projekts fund bekræftede den empiriske relevans af følgende etablerede begreber med relation til pædagogisk kvalitet: afstemthed, udforskning, kropslighed og initiativtagning.

Jeg har også deltaget i projektet Styrkelse af professionsrettede handlekompetencer, hvor Anders Skriver Jensen og jeg arbejdede med at videreføre vores fund fra ovenstående pilotstudie til et konkret træne-øve element i undervisningen på Dagtilbudsspecialiseringen.

Jeg har udviklet et brætspil om forældresamarbejde: Tillid - forældresamarbejde på spil sammen med Anders Skriver Jensen til anvendelse i undervisningen på SK1 Dagtilbud. Dette udviklingsarbejde havde overordnet fokus på at skabe nye konkrete træne-øve formater til undervisningsbrug bl.a. for at skabe andre deltagelsesmuligheder for studerende i undervisningen og tilegne sig faglig viden på nye måder.

Jeg har deltaget i forskningsprojektet "Samarbejde om børns trivsel" under ledelse af Anja Marschal. Det var en del af rammeprojektet "Trivsel på tværs: pædagogik, politik og børneliv i daginstitutioner". Herunder udførte jeg deltagerobservationer, interviews med pædagoger og feltanalyser i en børnehave.

Jeg har deltaget i et formatarbejde om udvikling af cases til daværende modul G på dagtilbudsspecialiseringen og herunder udført et mindre feltarbejde bestående af observationer og interviews med pædagoger og leder i en daginstitution.

Jeg har deltaget i et internt PU udviklingsprojekt under ledelse af Trine Holst Mortensen om praksisfortællinger og narrativ dokumentattion som didaktisk redskab til videreudvikling af og refleksion over egen undervisningspraksis.

 

Præsentation

Mine særlige videns- og interesseområder:

Dagtilbud (særligt vuggestue) herunder temaerne: omsorg, trivsel, udvikling og læring, pædagogisk atmosfære, læringsmiljøer, upåagtet faglighed, pædagogisk didaktik og udviklingsarbejde.

Koblingen mellem undervisning af pædagogstuderende og pædagoger på videreuddannelsen herunder løbende videreudvikling af didaktiske metoder med henblik på at skabe meningsfulde sammenhænge mellem teori og praksis samt deltagelsesmuligheder for en mangfoldig målgruppe af studerende med forskellige læringsforudsætninger.

Jeg har viden om og erfaring med at arbejde metodisk med interview og observation som forskningsmetoder samt at projektlede aktionslæringsforløb både som underviser med FoU opgaver og fra min tid som henholdsvis forskningsassistent på Aarhus Universitet og som pædagogisk konsulent.

 

Arbejdsområder

Grunduddannelsen: Dagtilbudsspecialiseringen (SK1 og SK2) herunder praktikvejleder og bachelorvejleder.

Efter-Videreuddannelsen: PD og læringsforløb ifb. med implementering af Den styrkede pædagogiske læreplan i flere forskellige kommuner.

PD for dagtilbudsledere: "Ledelse af pædagogiske processer".

Kursusforløb for Københavns Kommunes pædagoger vedrørende børns trivsel i dagtilbud og SMTTE modellen som didaktisk redskab og refleksionsramme til understøttelse af samme.

Forskning og udvikling: deltagelse i forskellige FoU projekter (se uddybning andet sted på siden)

Akademiuddannelsen: modul om Pædagogisk udviklingsarbejde.

Kompetencer

Projektledelse: Flere års erfaring
Ledelse: Flere års erfaring

Uddannelse (Akademiske kvalifikationer)

Cand. pæd. i generel pædagogik, Speciale indenfor småbørnspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitet

1 sep. 201029 sep. 2012

Dimissionsdato: 28 sep. 2012

Pædagog, Gentofte Socialpædagogiske Seminarium

Dimissionsdato: 29 jun. 1999

Diploma degree in pedagogy, Professionshøjskolen UCC

… → 28 jun. 2009

Ansættelser

Pædagogisk konsulent, Hvidovre Kommune

1 okt. 201331 jan. 2015

Forskningsassistent, Aarhus Universitet

1 okt. 201230 apr. 2013

Emneord

  • Læring, pædagogik og undervisning
  • omsorg

Samarbejde og topforskningsområder i de sidste fem år

Seneste eksterne samarbejde på lande-/områdeniveau. Dyk ned i detaljerne ved at klikke på prikkerne eller
  • Daginstitutioner på Malta

    Gravgaard, M. L. (Gæsteunderviser), Jæger, H. (Gæsteunderviser) & Holst Mortensen, T. (Gæsteunderviser)

    12 jun. 201715 jun. 2017

    Aktivitet: Besøg på en ekstern institution - typerStudieophold

  • Samspil i vuggestuen

    Jensen, A. S. (Oplægsholder) & Jæger, H. (Oplægsholder)

    9 jun. 2022

    Aktivitet: Tale eller præsentation - typerForedrag eller oplæg

    Fil