Forsknings- og udviklingsområder

Jeg har forsket i risiko- og krisehåndtering siden 2004 under hovedoverskriften: ’Beredskab, store ulykker, alvorlige hændelser og kommunikation’. Siden jeg påbegyndte min ph.d. afhandling i 2004 om beredskab og kommunikation har jeg haft mulighed for at gå i dybden med en variation af teoretiske perspektiver og empiriske problemstillinger, der knytter sig til problemstillingen.  

For at forstå kommunikationsprocesserne i forbindelse med ulykker og kriser, så er det nødvendigt at tage højde for både borgeres, myndigheders, virksomheders og mediers bidrag og indflydelse.

I mine forskningsprojekter har jeg primært arbejdet med to forskellige forskningsmetoder. Jeg har anvendt den feltetnografiske metode, der kort sagt går ud på, at man opsøger folk i deres hverdag og kendte sammenhæng og spørger dem til deres erfaringer, perspektiver og forståelser af egen situation. Her har jeg haft fokus på borgere og myndigheder. Dernæst har jeg anvendt medietekstanalysen, der ser på hvilke betydninger der præsenteres i medier, ud fra en forståelse af, at vi som mennesker bliver influeret af de horisonter og fortolkningsrammer medierne skaber, men med en klar forståelse af, at medierne udgør et baggrundstæppe for vores syn på samfundet. Vi udvælger hver i sær hvad vi selv tror på fra medierne, og danner vores egen fortolkning. Medierne påvirker os, men kun i en vis grad.  

Jeg har haft fokus på en række danske hændelser og kriser i min forskning: Fyrværkeriulykken på N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Kolding i 2004, en lossepladsbrand i Toelt, Nordsjælland, i 2009, pandemisk influenza A H1N1 – også kaldet svineinfluenza – i 2009, mediernes dækning af dødsfald i ind- og udland i 2012 samt skyderierne ved Krudttønden og synagogen i København i 2015.

I de sidste år af min ansættelse på Institut for Kommunikation og Humanistiske Videnskaber på Roskilde Universitet arbejdede jeg desuden med den etnografiske feltmetode i forbindelse med et studie af lokaldemokrati.

Til trods for variationen i problemstillingerne er der klare paralleller mellem studierne og resultaterne: De repræsenterer alle min interesse for, hvordan borgerne på denne ene siden forsøger at skabe mening, forstå egen situation og opnå indflydelse i en situation, hvor et politisk, administrativt og ganske professionaliseret system forsøger at sætte dagsordenen. Og de viser også, hvordan politikere og myndighedspersoner på den anden siden forsøger at påvirke borgerne i en retning, som de hver især mener er den rigtige. Kommunikationen sker i udpræget grad gennem medierne, der ofte har en stor interesse for spektakulære hændelser, og som har deres egen logikker og mønstre for journalistisk dækning af ulykker og kriser. Medierne spiller derfor en rolle i kommunikationen, men uden at der er tale om en deterministisk indflydelse. En ting er sikkert: I store ulykker og alvorlige kriser er udfaldet af kommunikationen aldrig kendt.