Projektdetaljer
Beskrivelse
Formålet med denne afhandling er at udforske, hvordan alternative skoleforløb virker ind på unges forståelser af dem selv i relation til deres skoleliv.
Projektet fokuserer på, hvad alternative skoleforløb skal løse, og hvordan de opleves af de unge og spørger til, hvilke sociale og faglige normer, der produceres i disse forløb, hvor forholdet mellem viden og kunnen undersøges gennem de unges perspektiver.
Projektet adresserer de vanskeligheder, de unge kan have haft og den skolemodstand, de kan have oplevet, for heri at kunne udforske de unges selvforståelse og handlemuligheder i relation til deres nuværende skolesituation og deres overvejelser om fremtidige uddannelsesmuligheder.
Praksisfaglighed vil blive undersøgt i samarbejdet med de forskellige aktører i og om juniormesterlæreforløbene. Projektet spørger til, hvordan forløbene åbner de unges skoleliv (og skolen) op for det samfund og den virkelighed, som den unge og skolen er en del af.
I projektet følger jeg (4-6 unge) tæt, der skal ud i juniormesterlære. Jeg skal undersøge, hvordan de unge oplever deres juniormesterlære i relation til deres skoleliv og -erfaringer.
Hvad det vil sige at deltage i skolen, udfordres af det nye tiltags fokus på, at de unge skal bevæge sig væk fra skolen, som en del af løsningen på de problemer samfundet, skolen og den unge står overfor.
Når den unges læring flyttes ud ad klasselokalerne og ind i virksomheder og på værksteder, bliver ansvaret for de unges skoleliv reorganiseret og bevægelsen stiller udover spørgsmålet om, hvem skolen skal være til for også spørgsmål til, hvordan vi forstår skolens ansvar.
Forskningsspørgsmålet for projektet lyder:
Hvilken betydning får juniormesterlære for de unges selvforståelse og handlemuligheder i relation til deres nuværende skolesituation og for deres overvejelser om fremtidige uddannelsesmuligheder?
Projektet fokuserer på, hvad alternative skoleforløb skal løse, og hvordan de opleves af de unge og spørger til, hvilke sociale og faglige normer, der produceres i disse forløb, hvor forholdet mellem viden og kunnen undersøges gennem de unges perspektiver.
Projektet adresserer de vanskeligheder, de unge kan have haft og den skolemodstand, de kan have oplevet, for heri at kunne udforske de unges selvforståelse og handlemuligheder i relation til deres nuværende skolesituation og deres overvejelser om fremtidige uddannelsesmuligheder.
Praksisfaglighed vil blive undersøgt i samarbejdet med de forskellige aktører i og om juniormesterlæreforløbene. Projektet spørger til, hvordan forløbene åbner de unges skoleliv (og skolen) op for det samfund og den virkelighed, som den unge og skolen er en del af.
I projektet følger jeg (4-6 unge) tæt, der skal ud i juniormesterlære. Jeg skal undersøge, hvordan de unge oplever deres juniormesterlære i relation til deres skoleliv og -erfaringer.
Hvad det vil sige at deltage i skolen, udfordres af det nye tiltags fokus på, at de unge skal bevæge sig væk fra skolen, som en del af løsningen på de problemer samfundet, skolen og den unge står overfor.
Når den unges læring flyttes ud ad klasselokalerne og ind i virksomheder og på værksteder, bliver ansvaret for de unges skoleliv reorganiseret og bevægelsen stiller udover spørgsmålet om, hvem skolen skal være til for også spørgsmål til, hvordan vi forstår skolens ansvar.
Forskningsspørgsmålet for projektet lyder:
Hvilken betydning får juniormesterlære for de unges selvforståelse og handlemuligheder i relation til deres nuværende skolesituation og for deres overvejelser om fremtidige uddannelsesmuligheder?
Lægmandssprog
I mit projekt undersøger jeg det nye alternative skoleforløb, der har fået navnet juniormesterlære.
Tiltaget om juniormesterlære i udskolingen vil gøre op med, at ”elever sidder og glor ud ad vinduet”. Fra skoleåret 25/26 kan elever fra 8. klasse komme i praktisk orienteret forløb en til to dage om ugen i en virksomhed som alternativ til den almindelige undervisning.
De unges skoleliv foregår ikke kun på skolens matrikel og i klasseværelset, og i dette projekt er jeg optaget af, hvad der sker (både nu og her, men også i fremtiden), når de unge bevæger sig mellem uddannelsespraksis (skolen) og erhvervspraksis (ex. et tømrerværksted).
Jeg er optaget af, hvordan de unge forholder sig til og evt. forbinder deres skoleviden med den viden- og de færdigheder, der knytter sig til ex. håndværk.
Målgruppen for tiltaget bliver udforsket gennem et blik på de skoleliv, de unge knytter til deres egen skolegang. I projektet følger jeg både de unge, der er nysgerrige på at udforske et/flere håndværk, men også de unge, som ser tilbuddet som en udvej væk fra det skoleliv, de kender til hjemme på skolen.
Praksisfaglighed bliver i projektet undersøgt i relation til det samarbejde, der skal være mellem forskellige aktører, herunder det lokale erhvervsliv. Praksisfaglighed er én måde at undersøge, hvad der sker, når vi åbner skolen/undervisningen op for det omkringliggende samfund.
Forskningsspørgsmålet lyder:
"Hvilken betydning får juniormesterlære for de unges selvforståelse og handlemuligheder i relation til deres nuværende skolesituation og for deres overvejelser om fremtidige uddannelsesmuligheder?"
Til dette spørgsmål knytter der sig andre forskningsspørgsmål, som mit projekt vil søge at besvare:
-Hvordan oplever de unge deres juniormesterlære i relation til deres skoleliv og -erfaringer?
-Hvordan skabes meningsfulde overgange mellem virksomhed og skole?
-Hvordan kan forløbene hjælpe de unge med at forbinde deres læring de to steder?
-Hvilke forståelser af praksisfaglighed er i spil i hhv. skole og virksomhed?
-Hvordan udvikles forståelser af praksisfaglighed på måder, der styrker de unges nuværende og fremtidige skolesituation og uddannelsesmuligheder?
Tiltaget om juniormesterlære i udskolingen vil gøre op med, at ”elever sidder og glor ud ad vinduet”. Fra skoleåret 25/26 kan elever fra 8. klasse komme i praktisk orienteret forløb en til to dage om ugen i en virksomhed som alternativ til den almindelige undervisning.
De unges skoleliv foregår ikke kun på skolens matrikel og i klasseværelset, og i dette projekt er jeg optaget af, hvad der sker (både nu og her, men også i fremtiden), når de unge bevæger sig mellem uddannelsespraksis (skolen) og erhvervspraksis (ex. et tømrerværksted).
Jeg er optaget af, hvordan de unge forholder sig til og evt. forbinder deres skoleviden med den viden- og de færdigheder, der knytter sig til ex. håndværk.
Målgruppen for tiltaget bliver udforsket gennem et blik på de skoleliv, de unge knytter til deres egen skolegang. I projektet følger jeg både de unge, der er nysgerrige på at udforske et/flere håndværk, men også de unge, som ser tilbuddet som en udvej væk fra det skoleliv, de kender til hjemme på skolen.
Praksisfaglighed bliver i projektet undersøgt i relation til det samarbejde, der skal være mellem forskellige aktører, herunder det lokale erhvervsliv. Praksisfaglighed er én måde at undersøge, hvad der sker, når vi åbner skolen/undervisningen op for det omkringliggende samfund.
Forskningsspørgsmålet lyder:
"Hvilken betydning får juniormesterlære for de unges selvforståelse og handlemuligheder i relation til deres nuværende skolesituation og for deres overvejelser om fremtidige uddannelsesmuligheder?"
Til dette spørgsmål knytter der sig andre forskningsspørgsmål, som mit projekt vil søge at besvare:
-Hvordan oplever de unge deres juniormesterlære i relation til deres skoleliv og -erfaringer?
-Hvordan skabes meningsfulde overgange mellem virksomhed og skole?
-Hvordan kan forløbene hjælpe de unge med at forbinde deres læring de to steder?
-Hvilke forståelser af praksisfaglighed er i spil i hhv. skole og virksomhed?
-Hvordan udvikles forståelser af praksisfaglighed på måder, der styrker de unges nuværende og fremtidige skolesituation og uddannelsesmuligheder?
Kort titel | Alternative skoleforløb |
---|---|
Status | Igangværende |
Effektiv start/slut dato | 01/01/25 → 01/01/28 |
Samarbejdspartnere
- Danmarks Pædagogiske Universitet (Projektpartner) (leder)
- Aarhus Universitet
Emneord
- Børn og unge
- Læring, pædagogik og undervisning
- Skoler, fag og institutioner
- Uddannelse, professioner og erhverv
- Undersøgelsesdesign, teori og metode