Anbragte børn og unges skolegang - et mixed methods studie

Forskning peger på, at en vigtig forudsætning for et godt voksenliv blandt socialt udsatte børn og unge er en skolegang, der muliggør inklusion videre i uddannelsessystemet (Vinnerljung m.fl., 2010; 2014; Trygfonden & Børns Vilkår, 2018). For mange anbragte børn bliver grundskolen imidlertid et svagt afsæt, da op mod halvdelen af børn fra børne- og ungehjem og en tredjedel fra plejefamilier afslutter grundskolen uden afgangsprøve (Lausten m.fl., 2025).

Anbragte børn klarer sig markant dårligere i uddannelsessystemet og har forhøjet risiko for udsathed, marginalisering og eksklusion – en tendens dokumenteret i både danske og internationale studier (Chen m.fl., 2019; Dalgaard, 2024; Forsman m.fl., 2016; Lausten m.fl., 2025).
Lausten m.fl. (2025) viser i en ny undersøgelse, at 63% af de anbragte på børne- og ungehjem og 27% af børn i plejefamilier går i segregerede skoletilbud, fx særlige specialundervisningstilbud (herefter SSU).
Som Dalgaard (2024) viser, har børn fra segregerede skoletilbud forringede livsvilkår 10 år efter endt skolegang. For anbragte børn på SSU kan det hænge sammen med forventningsfattigdom til deres faglige formåen og heraf en tendens til, at undervisningen nedprioriteres til fordel for behandling (Bryderup m.fl., 2022; Langager m.fl., 2021; DAV, 2024).

Formålet med dette mixed methods studie er gennem perspektiver fra børn, professionelle på SSU og omsorgsgivere2 at få viden om, hvad der karakteriserer anbragte børns skolegang på tværs af anbringelsesformer for at kunne pege på, hvordan skolegangen kan styrkes og understøtte, at børn får en afgangseksamen og derved forbedrer deres livsmuligheder.