Projektdetaljer
Beskrivelse
Projektets formål er, at undersøge pædagogisk-faglige evalueringspraksisser i en dataorienteret styringsdagsorden
Arbejdet med de pædagogiske lærerplaner (og ideerne i ’Master for styrket lærerplan’) vil være genstand for undersøgelsen af de pædagogisk-faglige evalueringspraksisser. Lærerplansarbejdet er valgt fordi det muliggør en undersøgelse af et centralt styringsredskab, som har væsentlig betydning for forståelsen af kvalitet, og det pædagogisk-faglige råderum for udvikling af kvalitet i dagtilbud. Projektet søger på baggrund af undersøgelsen at give kvalificerede bud på:
- hvordan og under hvilke præmisser en pædagogisk-faglig evalueringspraksis kan medforme og bidrage kvalitativt ind i en politisk-administrativ dagsorden om databaseret styring
Problemstilling
Politiske krav om at udvikle og styre kvalitet gennem kvantitative måle- og evalueringsformer har over en længere årrække bevæget sig ind i den offentlige sektor. Nye digitale og tekniske muligheder har intensiveret den bevægelse. Og inden for offentlig ledelse taler man om data-baseret styring som en ny tilgang til arbejdet med kvalitetsudvikling.
Det er en udvikling som også gør sig gældende for styring på dagtilbudsområdet. Det pædagogiske område har imidlertid en faglig tradition for at evaluere det pædagogiske læringsmiljø ud fra mere kontekstnære og kvalitative perspektiver.
Forenklet er der to forskellige positioner i spil for, hvad evalueringsdata kan være på dagtilbudsområdet: 1) En pædagogisk-faglig funderet forståelse, der tager udgangspunkt i (fx pædagogisk observation, barnets spor og læringsfortællinger), og 2) En kvantitativ og evidensbaseret forståelse af data, som skal danne grundlag for viden om ’hvad der virker’ (fx RCT og indsatsteoretisk evaluering).
De to forståelser er knyttet til forskellige antagelser om, hvordan pædagogisk kvalitet opstår. I den første opnås kvalitet gennem faglig refleksion og dialog baseret på kontekstnær evaluering af læringsmiljøet, som ikke nødvendigvis lader sig opsummere inden for en indsats-resultat horisont (jf. fx Danmarks Evalueringsinstitut 2009). I den sidste opstår kvalitet gennem resultatdata, der kan pege på måleffektive indsatser, som ledere og pædagoger efterfølgende kan/bør implementerer i praksis. I relation hertil rejser spørgsmålet sig om, hvad der sker med de pædagogisk-faglige evalueringspraksisser, når de skal legitimere sig og finde en plads inden for en resultat- og evidensorienteret styringsdagsorden.
Som greb til at undersøge den problemstilling vil projektet tage afsæt i arbejdet med de pædagogiske lærerplaner (samt indløbet til arbejdet med 'den styrkede pædagogiske lærerplan'). Arbejdet med de pædagogiske lærerplaner vil være projektets greb til at undersøge, hvordan pædagoger, ledere og forvaltere arbejder med kvalitetsudvikling og -styring i relation til en evalueringsdagsorden. Herved er det centralt for projektet at blive klogere på hvordan kvalitetsudvikling er noget som både afføder 'styringsdialoger' internt i institutionerne og på tværs af grænsen mellem institution og forvaltning.
Forskningsspørgsmål
Projektets forskningsspørgsmål er:
Hvilke logikker, dynamikker og processer gør sig gældende i (sam)arbejdet om/med kvalitetsudvikling gennem de pædagogiske lærerplaner?
Hvad betyder de gældende logikker, dynamikker og processer for mulighederne for at arbejde (på tværs af institution og forvaltning) med udvikling af kvalitet via en pædagogisk-faglige evalueringspraksis?
Arbejdsspørgsmål:
• Hvordan beskriver ledere og pædagoger at læreplansarbejdet bidrager til kvalitetsudvikling? Hvad er ledere og pædagogers forestillinger om, hvordan forvaltningen anvender og arbejder med de udfyldte lærerplaner?
• Hvordan beskriver forvaltningen at lærerplansarbejdet bidrager til kvalitetsudvikling? Hvad er forvaltningens forestillingerne om, hvordan ledere og pædagoger anvender of arbejder med lærerplanerne?
• Hvordan arbejder hhv. institution og forvaltning konkret med lærerplaner og kvalitetsudvikling gennem evaluering?
• (Hvordan) oplever deltagerne en udvikling i processer/dynamikker omkring lærerplansarbejdet undervejs i forskningsprocessen?
• Hvordan kan en pædagogisk-faglig evalueringspraksis bidrage kvalitativt ind i en politisk-administrativ dagsorden om databaseret styring?
Arbejdet med de pædagogiske lærerplaner (og ideerne i ’Master for styrket lærerplan’) vil være genstand for undersøgelsen af de pædagogisk-faglige evalueringspraksisser. Lærerplansarbejdet er valgt fordi det muliggør en undersøgelse af et centralt styringsredskab, som har væsentlig betydning for forståelsen af kvalitet, og det pædagogisk-faglige råderum for udvikling af kvalitet i dagtilbud. Projektet søger på baggrund af undersøgelsen at give kvalificerede bud på:
- hvordan og under hvilke præmisser en pædagogisk-faglig evalueringspraksis kan medforme og bidrage kvalitativt ind i en politisk-administrativ dagsorden om databaseret styring
Problemstilling
Politiske krav om at udvikle og styre kvalitet gennem kvantitative måle- og evalueringsformer har over en længere årrække bevæget sig ind i den offentlige sektor. Nye digitale og tekniske muligheder har intensiveret den bevægelse. Og inden for offentlig ledelse taler man om data-baseret styring som en ny tilgang til arbejdet med kvalitetsudvikling.
Det er en udvikling som også gør sig gældende for styring på dagtilbudsområdet. Det pædagogiske område har imidlertid en faglig tradition for at evaluere det pædagogiske læringsmiljø ud fra mere kontekstnære og kvalitative perspektiver.
Forenklet er der to forskellige positioner i spil for, hvad evalueringsdata kan være på dagtilbudsområdet: 1) En pædagogisk-faglig funderet forståelse, der tager udgangspunkt i (fx pædagogisk observation, barnets spor og læringsfortællinger), og 2) En kvantitativ og evidensbaseret forståelse af data, som skal danne grundlag for viden om ’hvad der virker’ (fx RCT og indsatsteoretisk evaluering).
De to forståelser er knyttet til forskellige antagelser om, hvordan pædagogisk kvalitet opstår. I den første opnås kvalitet gennem faglig refleksion og dialog baseret på kontekstnær evaluering af læringsmiljøet, som ikke nødvendigvis lader sig opsummere inden for en indsats-resultat horisont (jf. fx Danmarks Evalueringsinstitut 2009). I den sidste opstår kvalitet gennem resultatdata, der kan pege på måleffektive indsatser, som ledere og pædagoger efterfølgende kan/bør implementerer i praksis. I relation hertil rejser spørgsmålet sig om, hvad der sker med de pædagogisk-faglige evalueringspraksisser, når de skal legitimere sig og finde en plads inden for en resultat- og evidensorienteret styringsdagsorden.
Som greb til at undersøge den problemstilling vil projektet tage afsæt i arbejdet med de pædagogiske lærerplaner (samt indløbet til arbejdet med 'den styrkede pædagogiske lærerplan'). Arbejdet med de pædagogiske lærerplaner vil være projektets greb til at undersøge, hvordan pædagoger, ledere og forvaltere arbejder med kvalitetsudvikling og -styring i relation til en evalueringsdagsorden. Herved er det centralt for projektet at blive klogere på hvordan kvalitetsudvikling er noget som både afføder 'styringsdialoger' internt i institutionerne og på tværs af grænsen mellem institution og forvaltning.
Forskningsspørgsmål
Projektets forskningsspørgsmål er:
Hvilke logikker, dynamikker og processer gør sig gældende i (sam)arbejdet om/med kvalitetsudvikling gennem de pædagogiske lærerplaner?
Hvad betyder de gældende logikker, dynamikker og processer for mulighederne for at arbejde (på tværs af institution og forvaltning) med udvikling af kvalitet via en pædagogisk-faglige evalueringspraksis?
Arbejdsspørgsmål:
• Hvordan beskriver ledere og pædagoger at læreplansarbejdet bidrager til kvalitetsudvikling? Hvad er ledere og pædagogers forestillinger om, hvordan forvaltningen anvender og arbejder med de udfyldte lærerplaner?
• Hvordan beskriver forvaltningen at lærerplansarbejdet bidrager til kvalitetsudvikling? Hvad er forvaltningens forestillingerne om, hvordan ledere og pædagoger anvender of arbejder med lærerplanerne?
• Hvordan arbejder hhv. institution og forvaltning konkret med lærerplaner og kvalitetsudvikling gennem evaluering?
• (Hvordan) oplever deltagerne en udvikling i processer/dynamikker omkring lærerplansarbejdet undervejs i forskningsprocessen?
• Hvordan kan en pædagogisk-faglig evalueringspraksis bidrage kvalitativt ind i en politisk-administrativ dagsorden om databaseret styring?
| Kort titel | Dialog om kvalitet |
|---|---|
| Status | Afsluttet |
| Effektiv start/slut dato | 01/01/18 → 31/01/20 |
Emneord
- Ledelse, organisationsudvikling og innovation
- Læring, pædagogik og undervisning