Fødselsstatistik MIPAC 2025

    Projekter: ProjektForskning

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Danmark har igennem de sidste årtier oplevet større ændringer i både organiseringen af fødselshjælpen, den fødende population, og det forløb, gravide og deres partnere får tilbudt under graviditet, fødsel og barsel. Danske fødsler har over de sidste årtier været igennem en transformation imod større og mere centraliserede fødesteder. Yderligere ses et fald i gravide, der gennemlever en ukompliceret fødsel. Flere kvinder oplever i dag indgreb som igangsættelse af fødsel og rygmarvsbedøvelser og et stadig stigende antal fødsler ender med en alvorlig blødning. Samtidig viser international forskning at 18-44% af kvinder oplever deres fødsel som traumatisk, samt at disse oplevelser kan påvirke den tidlige tilknytning til barnet og have indflydelse på den fødendes samlede fertilitetsønsker.

    I Danmark har vi aktuelt ringe mulighed for at følge udviklingen i mor og barns sundhed hvad angår graviditet, fødsel og barsel. Igennem ”Medicalisation in Pregnancy & Childbirth” (MIPAC) datasættet har vi en unik tilgang til relevante data til kliniske obstetrikere, jordemødre og brugere. MIPAC samler omfattende informationer fra forskellige registre, herunder det danske fødsels-, indkomst-, CPR-, cancer-, diabetes-, uddannelses- og dødsårsagsregister. Derudover indeholder den informationer om indvandring og data fra Den Nationale Børnedatabase. MIPAC omfatter data på ca. 1,6 millioner fødende fra 1997-2022. Ved samkørsel af registre indeholder databasen information om alle registrerede fødsler. Den rummer ligeledes relevante oplysninger om kvindens medicinske forhistorie, uddannelse, civilstand, sociale vilkår samt alle kontakter, diagnoser og behandlinger under graviditet, fødsel og barsel. Yderligere findes der data om barnet op til 1-årsalderen.

    Formålet med Fødselsstatistik MIPAC 2025 er:

    1. At give studerende, undervisere, sundhedsprofessionelle og forskere adgang til nyeste tal og tendenser indenfor fra graviditets-, fødsels- og barselsområdet præsenteret på en nemt tilgængelig og pædagogisk måde i en samlet rapport.

    2. At formidle disse fund til fødesteder samt statslige, regionale og kommunale beslutningstagere, således at Fødselsstatistik MIPAC 25 kan bidrage til et solidt evidensgrundlag, som kan informere tilrettelæggelsen af danske svangre- og fødselsydelser.

    Fødselsstatistik MIPAC 2025 udføres som et registerstudie. Deskriptiv statistik anvendes til at behandle data. Desuden planlægges at arbejde med regressionsanalyse indenfor enkelte tematikker.

    Resultater formidles via jordemoderuddannelsens adgang til studerende, jordemødre, obstetrikere og brugergrupper, samt i nationale og internationale forskningsnetværk.

    Lægmandssprog

    Som ovenfor

    Nøgleresultater

    Fødselsstatistik 2025 tilgængelig til klinisk praksis
    Kort titelFødselsstatistik 2025
    AkronymMIPAC 2025
    StatusIkke startet
    Effektiv start/slut dato01/08/2501/12/25

    Emneord

    • Sundhed, ernæring og livskvalitet
    • fødsel
    • amning
    • graviditet
    • mortalitet
    • morbiditet
    • Sygdom, sundhedsvidenskab og sygepleje
    • interventions
    • fødsel
    • komplikationer