Faglige fora for psykomotoriske terapeuter

  • Brok, Helle (Projektleder)
  • Flammild, Manja (Projektleder)
  • Andersen, Brian (Projektdeltager)
  • Kristensen, Jeanette Thulstrup (Projektdeltager)
  • Miranda, Signe Lehnskov (Projektdeltager)
  • Bruun, Anette (Projektdeltager)
  • Elmengaard, Charlotte (Projektdeltager)
  • Feil, Dorte (Projektdeltager)
  • Stolpe, Malene Norup (Projektdeltager)
  • Thing, Inge (Projektdeltager)
  • Møller, Nina (Projektdeltager)
  • Thomsen, Rikke (Projektdeltager)

    Projekter: ProjektUdviklingsprojekt/ Innovation

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Projektet som har været igang 2011 - 2015 har haft til formål at etablere 3-4 faglige fora i hhv. Jylland og Sjælland med det mål:
    - at opnå videndeling mellem uddannelsen og professionen, med henblik på at styrke uddannelsens professionsforankring
    - at skabe kontakt til mulige praktiksteder og aftagere
    - at styrke miljøer, hvor der kan forankres udviklingsarbejde, særlig i rummet mellem uddannelse-profession-forskningsmiljøer

    Projektet har fungeret som et samarbejde mellem Psykomotorikuddannelsen VIA, Psykomotorikuddannelsen UCC samt Danske Psykomotoriske Terapeuter (DAP). Der er endvidere samarbejdet med psykomotoriske terapeuter i praksisverden med det formål at oprette faglige fora med relevante temaer.

    Projektet er blevet evalueret juli 2015. Evalueringen er uploadet som bilag. Konklusionen er, at til trods for en lidt langsommere udvikling end forventet ved projektet start, kan det samlet konkluderes, at følgende mål er opnået:
    Etablering af i alt 9-10 faglige fora:
    a. Aktive fora, som benyttes af både studerende og uddannede, og som bidrager til øget professionsidentitet, øget vidensdeling og vidensflow
    b. En organisatorisk struktur, som synes være passende og under stadig udvikling. Herunder at de faglige fora efter ca. 2 års forsøg videreføres, dvs. de er blevet en integreret del af samarbejdet mellem uddannelserne og professionen.
    c. En øget bevidsthed om aftagerkontakt mellem uddannelse og aftagere, herunder starten på enkelte fælles projekter.
    d. Indhentning af aktuel og væsentlig viden med inddragelse af aftagerfeltet, i form af to aftagerundersøgelser, der supplerer hinanden.

    Jf. ovenfor er det besluttet at faglige fora fortsætter, dog ikke i projektform. Der er planlagt møder i alle fora for 2015 - 2016.

    Arbejdsprocessen:
    Projektet har været langsigtet og den første 1-årige fase havde i sigte at skabe et samarbejde på tværs af de tre organisationer, så der således blev skabt en grundig fælles projektbeskrivelse, som kunne danne grundlag for skabelsen af de fysiske faglige fora.

    Følgende blev nået i 2. og 3. fase:
    1. projektafklaring & handleplan blev udarbejdet
    2. afdækning af arbejdsområder i samarbejde med DAP
    3. etablering af styregruppe
    4. der blev skabt kontakt til psykomotoriske terapeuter i praksisfeltet med henblik på varetagelse af tovholderfunktionen
    5. der blev fundet uddannelsestovholdere
    6. der blev udarbejdet en pixiudgave/koncept af tilrettelæggelse og organisering af de faglige fora med det formål at skabe ensrettethed og klarhed på tværs af Jylland og Sjælland (uploaded)
    7. Der blev opstartet 4 faglige fora i Jylland og 3 på Sjælland som varetages af tovholdere fra både praksisverden og uddannelsesverden.
    8. Der blev indgået dialog med flere aftagere, med det formål at få øget indsigt i arbejdsmarkedets fremtidige behov for specifikke kompetencer hos psykomotoriske terapeuter.
    9. Der blev afholdt to inspirationsdage for projektledere/tovholdere med det mål at øge deres tovholderkompetencer

    I 4. fase blev der etableret yderligere et fora på Sjælland, projektet blev evalueret og der blev planlagt fora møder for 2015 - 2016.
    StatusAfkortet
    Effektiv start/slut dato01/02/1210/07/15

    Samarbejdspartnere

    Emneord

    • psykomotorik
    • faglige fora
    • Faglige udvalg
    • afspændingspædagogik
    • psykomotoriske metoder
    • vidensdeling
    • dokumentation
    • vidensnetværk
    • faglig sparring
    • undervisning
    • behandling