Forundersøgelse til: Forskning om kvinders sundhed efter fødslen – kortlægning af bækkenbundsdysfunktioner og deres konsekvenser

Forskning om kvinders sundhed efter fødslen – kortlægning af bækkenbundsdysfunktioner og deres konsekvenser
Problemer med bækkenbund og underliv efter fødsel (efterfødselsgener) er et underbelyst område både i forskning og i sundhedsvæsenet. Det vides ikke i hvilket omfang kvinder oplever problemer efter fødsler, og det vides derfor heller ikke hvor stort behovet for vejledning og behandling er. Vores forskningsprojekt er et kortlægningsstudie, som søger at identificere og strukturere kvinders erfaringer med efterfødselsgener. Kortlægningen indeholder udover kropslige gener også de funktionstab og hindringer der måtte opstå i hverdagen, på arbejdspladsen, i det sociale liv samt i sexlivet. Ved at undersøge kvinders erfaringer om problemer efter fødslen samt håndteringen af disse, kan der udvikles en struktureret og rettidig støtte fra sundhedsvæsenet. Dette vil både fokusere på kortsigtede og langsigtede løsninger. Denne tilgang vil kunne føre til modernisering og betydelige forbedringer af den opfølgning, som kvinder på nuværende tidspunkt modtager efter fødslen.

2.0 Centrale forskningsspørgsmål
•Hvilke efterfødselsgener har kvinder efter vaginal fødsel og kejsersnit (kropsligt, funktionsmæssigt, i aktivitet, i social sammenhæng, i arbejdslivet)?
•Hvordan håndterer kvinder med efterfødselsgener sine udfordringer?
•Hvilke udfordringer varer ved over længere tid?
•Hvordan og på hvilke tidspunkter kan sundhedsprofessionelle bedst støtte kvinder med efterfødselsgener?

3.0 Om projektet
Symptom og funktionstab, såsom urin- eller fækal inkontinens, smerter i underliv og nedsynkning af bækkenorganer efter fødsel, er et overset emne. Det er ukendt hvorvidt de kort- og langsigtede symptomer har en indvirkning på dagligdagen, det sociale liv og arbejdslivet. Dette kalder på behovet af et vidensgrundlag, som skal understøtte et overordnede mål om at reducere efterfødselsgener gennem rettidig vejledning, støtte og interventioner. Vi inddeler projektet en indledende fase 1, der danner grundlag for viden gennem en litteraturgennemgang (scoping review), en survey og kvalitative interviews om kvinders efterfødselsgener og håndtering af disse både kortsigtet og langsigtet. I forbindelse med dette spørger vi ind til kvindernes oplevelser med sundhedsvæsenets opfølgning af deres helbred efter fødslen. Denne viden er vigtig i forhold til at udvikle strategier, retningslinjer og anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenet, arbejdspladser og kvinder selv kan håndtere symptomer og funktionstab på en meningsfuld og effektiv måde. Den samlede og systematiserede viden vil i fase 2 blive brugt til udvikling af en symptombaseret model. Denne model udvikles i samarbejde med en ekspertgruppe (inkl. patientinvolvering) med henblik på forbedring af støtte, vejledning og behandling i sundhedsvæsenets opfølgning af kvinders helbred efter fødsel.
Projektet ledes af lektor, fysioterapeut Linda Fernandes og lektor, jordemoder Eva Rydahl, Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelserne, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole.

4.0 Baggrund
Årligt fødes ca. 60.000 børn i Danmark. Omkring halvdelen af de fødende kvinder får i mindre eller større grad en bristning av bindevæv og muskulatur i bækkenbunden. Graden af bristningen (grad I-IV) har en vis betydning for omfanget af komplikationer og efterfølgende tab af funktion, men bristningsgraden er ikke hele forklaringen på hvorfor mange kvinder oplever problemer relateret til underlivet efter fødsel. Kvinder med mindre skader (grad I og II) kan også opleve lækage af urin, smerte eller nedsat seksuel lyst. Der nuværende standardtilbud til kvinder efter fødslen er en opfølgning hos egen læge da barnet er 8 uger. Mange symptomer relateret til bækkenbund og underliv er forbundet med tabu og skam og det er derfor ikke sikkert at kvinden og lægen får talt om de problemer, som kvinden skulle have behov for. Desuden mærkes en del symptomer og funktionstab ikke nødvendigvis 8 uger efter fødslen, men kan derimod opstå efter flere måneder eller op til et helt år efter fødslen. Her har sundhedssystemet ikke standardiserede tilbud, og kvinden skal derfor selv søge om hjælp. Dette kan hænge sammen med misforståelsen om, at følger efter skader på bækkenbundsmuskulaturen løser sig over tid. Der ses blandt andet en sammenhæng mellem stigende forekomst af inkontinens og stigende alder, hvor det hyppigst opstår hos de kvinder som født vaginalt mange år tidligere. Indvirkningen på kvinders liv med efterfødselsgener er underrapporteret og påvirker potentielt dagligdagen, fysisk aktivitet, sexliv, sociale relationer og arbejdsliv betydeligt mere end hvad vi ved i dag. Det er på tide med en modernisering og re-tænkning af opfølgningen af kvinders sundhed efter fødsel, som bygger på kvinders behov samt samarbejde mellem professioner og sektorer i sundhedsvæsenet. Dette projekt adresserer kort- og langsigtede komplikationer efter fødslen samt kvinders behov for rettidig opfølgning.

5.0 Undersøgelser
Forundersøgelse: Et pilotprojekt vil afprøve en spørgeskemapakke til en bred gruppe kvinder der har født vaginalt (mindst 8 uger efter fødsel). Respondenterne bedes svare på spørgsmål om funktionstab relateret til bækkenbund og hvilke konsekvenser dette måtte få på fysiske- og sociale aktiviteter, sexualt samvær, samt livskvalitet. Der spørges også til tilfredshed af de sundhedsydelser kvinderne modtaget.
Scoping review: Dette studie er en litteraturgennemgang af kvalitative og kvantitative studier der har til formål at undersøge og beskrive gener, helbred, fysisk funktion, fysisk aktivitet, sociale relationer, arbejdsliv og livskvalitet hos kvinder i tiden efter fødslen. Studiet vil identificere videnshuller, underbygge aktuelle emner, som har behov for afprøvning i praksis, og specifikt guide fremtidig forskning videre på området.
Survey: Validerede spørgsmål om symptomer og dets konsekvenser i hverdagen, i sexlivet, ved fysisk aktivitet, i sociale og arbejdsrelaterede sammenhænge, samt af forskningsgruppen udarbejdet spørgsmål om erfaring med sundhedsvæsenet vil stilles i et elektronisk spørgeskema. For at få et billede af hvordan symptomer og efterfølgende komplikationer hænger sammen, vil både lukkede og åbne spørgsmål inkluderes. Det elektroniske spørgeskema vil kunne tilgås via et link eller QR-kode. Deltagelse er frivilligt. Information om projektet samt kontaktoplysninger til projektansvarlige gives skriftligt forud for deltagelse. For uddybet mundtlig information om projektet kan kvinder henvende sig til projektansvarlige. Ved at tilgå spørgeskemaet samtykker kvinden implicit til deltagelse i studiet. Rekruttering til survey sker via sociale medier rettet mod kvinder, kliniske netværk, og mødregrupper.
Interviews: Dybdegående interviews vil nuanceret beskrive kvinders oplevelse af at leve med skader efter fødsel. Herunder med henblik på at forsøge at udfolde og forstå hvordan funktioner, relationer, hverdagsliv og arbejdsliv påvirkes af at leve med en fødselsskade. Denne eksplorative fremgangsmåde vil resultere i tematikker, som er vigtige at indtænke i mødet med kvinder i et efterfødselsforløb. Deltagelse i interviewstudiet er frivilligt. Skriftlig og mundtlig information om studiet gives forud for beslutningstagen om deltagelse og skriftligt samtykke underskrives forud for inklusion.
Data som indsamler er ikke personhenførbare. Du kan læse Københavns Professionshøjskoles databeskyttelsespolitik hér: https://www.kp.dk/databeskyttelsespolitik/

6.0 Resultat og formidling
Disse undersøgelser vil sammen danne et solidt vidensgrundlag for udvikling af et moderniseret opfølgningsforløb efter kvinders fødsel som bygger på deres individuelle behov. For at understøtte individualiserede behov og rettidige indsatser vil det fremtidige opfølgningsprogram have behov for et system som knytter tværprofessionelle indsatser tættere sammen. Med et solidt vidensgrundlag og udvikling af standardiserede tilbud om har kvinders behov i fokus, vil fase 2 i projektet kunne forbedre indsatsen for kvinder efter fødslen.
Alle resultater fra delstudierne vil publiceres i videnskabelige tidsskrifter, præsenteres på kongresser, gøres opmærksom på sociale medier og overfor beslutningstager, og benyttes i debatindlæg både lokalt og nationalt.