FRA ANDETGØRELSE TIL TILHØR -At fremme inkluderende fællesskaber gennem overskridelse af diskrimination

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Beskrivelse

Etnisk diskrimination og andetgørelse er en stor udfordring for minoritetsetniske1 børn
og unge i Danmark. Negative konsekvenser, som nedsat trivsel og reduceret mulighed
for social deltagelse, er veldokumenterede i både danske og internationale studier
(Koob et al, 2023; Slot et al, 2024; Annama et al, 2016; Metzner et al, 2022).
Dette forskningsprojekt undersøger minoritetsetniske unges narrativer om tilhørsforhold
og diskrimination og anvender denne viden til at fremme racial og kulturel literacy – en
grundlæggende forståelse af mekanismer i strukturel racisme og ”os og dem”-
tænkning. Hensigten er at få en forståelse af, hvad diskrimination betyder for unges
deltagelse i fællesskaber, og at skabe grobund for at udvikle professionel dømme- og
handlekraft blandt lærere, pædagoger og skolesocialrådgivere, der kan modvirke
diskrimination og fremme de unges tilhørsforhold til sociale fællesskaber og samfundet
generelt. Projektet inddrager både minoritets- og majoritetsetniske unge samt
fagprofessionelle i forsknings- og udviklingsprocessen.
Kort titelFRA ANDETGØRELSE TIL TILHØR
AkronymIF- ARD
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/01/2531/12/27

Samarbejdspartnere

  • Professionshøjskolen Absalon (Medansøger)