Fritidspædagogisk arbejde med børn og unges brug af sociale medier

Når børn starter i 4. klasse, starter 50% af dem i klub (EVA, 2018, s. 33), hvor man må have mobiltelefoner. 32% af børn der går i 4. klasse bruger digitale medier, det meste af dagen, når de ikke er i skole. I 7. klasse gælder det for 46% af børn (Børns vilkår, 2019, s. 20). Samtidig angiver kun 2% af børn i 4. og 7. klasse, at pædagoger i SFO og klub er interesserede i hvad de laver, når de er på internettet (Børns Vilkår, 2019, s. 108). I dette projekt er vi optaget af unges ’mediepraksisser’ (Johansen & Larsen, 2019). Unges sociale liv og identitetsarbejde folder sig ud på sociale medier, f.eks. gennem eksperimenter med deres udtryk online (Johansen & Larsen, 2019; Stern, 2008). Det kan styrke unges trivsel og venskaber at være del af online fællesskaber (Clarke, 2009),
og i fritidsinstitutioner kan fællesskaber omkring sociale medier give energi til børns fælles liv (Brodersen, et al., 2022). Men der er også skyggesider ved børn og unges mediepraksisser, som eksklusion af dem, der ikke er online (Clarke, 2009), nye former for mobning (Kofoed & Ringrose, 2012; Kofoed & Staksrud, 2019), uønsket kontakt og indhold (Peters & Stender, 2022), mangel på algoritmisk indsigt (Larsen, 2023), ligesom forskningsresultater viser at social og økonomisk ulighed også slår igennem som digital ulighed og at offlinesårbarhed er relateret til onlinesårbarhed (Vissenberg et al., 2022). Børn og unge oplever også accelererede præstationskrav og strenge kropsidealer på sociale medier, der forstærkes af, at sociale medier giver anledning til avancerede former for kurratering af eget udtryk, samt selvmonitorering (Krogh, 2022, 2023, Larsen, 2022). Børn og unges onlineliv er således tæt forbundet til præstationstendenser, som accelereres via sociale medier og forbinder sig til mistrivsel. sammenhængen mellem børn og unges brug af sociale medier og mistrivsel, bl.a. i relation til Snapchats chatbot MY AI, har aktuelt politisk opmærksomhed. Fritidspædagogisk arbejde med børn og unges brug af sociale medier er
forskningsmæssigt underbelyst. Og forskningen peger på, at unges liv på og med sociale medier online ikke adskiller sig fra deres liv offline, og at der er behov for at voksne interesserer sig for unges liv på og med sociale medier, så de kan støtte børn og unges trivsel (Seland et.al, 2022, 62). Sammen med fritidspædagoger, børn og unge i Aarhus og København vil dette projekt udvikle
metoder til og skabe viden om det fritidspædagogske arbejde med børn og unges brug af sociale medier til gavn for brugere, profession og samfund.