Projektdetaljer
Beskrivelse
Et projekt rettet imod at udvikle, igangsætte og evaluere effekter af pædagogers arbejde med innovation i praksis. De centrale begreber er 1) social arv/ulighed, udsatte børn, 2) læring og kompetenceudvikling i et socialt og interaktionistisk læringsperspektiv, og 3) innovation, med teorier fra arbejdslivsforskning, implementeringsforskning, videnssociologisk forskning. Begreberne indkredses teoretisk og litteraturen afsøges med henblik på præciseringer af andre effektstudiers definitioner og forudsætninger for indsatser og effektmålinger. På baggrund af identifikation af andre studiers værdi- og teoretiske grundlag, er HPA-interventions- og effektmålingsdesignet udviklet med en ambition om at bringe feltet videre, end vi har set det i tidligere forskning.
HPA-intervention afprøves og effekter heraf måles i daginstitutioner gennem et RCT studie inkluderende 60 institutioner, og ca. 2700 3-6årige børn. Effekter af daginstitutionsintervention kontrolleres endvidere for faktorer (pædagogiske, institutionelle, organisatoriske, vidensmæssige, ledelsesmæssige og innovationsorientering), der antages hhv. at fremme og hæmme interventionsgrad og - succes. Dataindsamlinger og analyser i daginstitutionsdelen sker gennem en kombination af kvantitative og kvalitative metoder supl. med observationsstudier i et begrænset omfang (inden for nuværende bevilling). I døgninstitutioner (knyttet til Inst. For pæd. soc.) anvendes samme interventionsstrategi mens kvalitative undersøgelser bringer viden om virkninger, herunder belysning af muligheder og barrierer i praksis.

Status | Afsluttet |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 01/10/05 → 01/06/09 |