Projektdetaljer
Beskrivelse
Afhandlingen Kampen for det sociale renommé. Forældreskab og forebyggelse i et klasseperspektiv stiller skarpt på, hvordan klasse gennemsyrer det forebyggende sundhedsarbejde, forældres sundhedspraksis og den herskende diskurs – særligt i form af bedømmelser og selvbedømmelser af moralsk værdi.
Afhandlingen repræsenterer et omfattende og velskrevet forskningsbidrag, som på empirisk overbevisende og teoretisk omfattende og relevant måde viser, hvordan det, der umiddelbart fremtræder som klasseneutralt sundhedsarbejde, kan analyseres som i høj grad bundet til klasse.
Særligt artiklerne danner tilsammen et flerfacetteret bud på, hvordan forbindelsen mellem klasse og sundhedspraksis kan udforskes aktuelt, og på, hvordan klasseteoretiske perspektiver kan oplyse de måder
hvorpå forældreskab, healthism og risikoorientering kan forstås i et dynamisk samspil igennem empiriske såvel som teoretiske undersøgelser. Den samfunds- og forskningsmæssige relevans er således indlysende.
Aamann har gennemført en etnografisk undersøgelse blandt forældre til nystartede skolebørn; på legepladser, til trivselsmøder og fødselsdage, til klassefester, indskolingssamtaler m.v. Farverige data udfolder sig med bl.a. kagebagning og samtaler om madpakker, samt skolesundhedsplejerskens screeninger for udsatte familier.
Igennem analyserne skabes stadigt skarpere billeder af moralske distinktioner i selv de mindste hverdagsinteraktioner mellem forældre og mellem forældre og professionelle i skolen.
Indledningsvist spørger Aamann om/hvordan klasse overhovedet er tilstede og hvordan det kan udforskes i Danmark på sundhedsfeltet, hvor klasse på den ene side er tabuiseret, imens alle på den anden side anerkender en vis social ulighed i sundhed? Til slut er klasseidentiteter og klassede interaktioner i relation til sundhedsfremme og forebyggelse dog blevet så tydelige, at Aamann spørger, om netop den danske velfærdsstats kulturelle middelklassethed er det, der skaber Skandinaviens mest individualiserede sundhedsfremmepolitik, og samtidig gør det vanskeligt at bryde klassetabuet?
Afhandlingen repræsenterer et omfattende og velskrevet forskningsbidrag, som på empirisk overbevisende og teoretisk omfattende og relevant måde viser, hvordan det, der umiddelbart fremtræder som klasseneutralt sundhedsarbejde, kan analyseres som i høj grad bundet til klasse.
Særligt artiklerne danner tilsammen et flerfacetteret bud på, hvordan forbindelsen mellem klasse og sundhedspraksis kan udforskes aktuelt, og på, hvordan klasseteoretiske perspektiver kan oplyse de måder
hvorpå forældreskab, healthism og risikoorientering kan forstås i et dynamisk samspil igennem empiriske såvel som teoretiske undersøgelser. Den samfunds- og forskningsmæssige relevans er således indlysende.
Aamann har gennemført en etnografisk undersøgelse blandt forældre til nystartede skolebørn; på legepladser, til trivselsmøder og fødselsdage, til klassefester, indskolingssamtaler m.v. Farverige data udfolder sig med bl.a. kagebagning og samtaler om madpakker, samt skolesundhedsplejerskens screeninger for udsatte familier.
Igennem analyserne skabes stadigt skarpere billeder af moralske distinktioner i selv de mindste hverdagsinteraktioner mellem forældre og mellem forældre og professionelle i skolen.
Indledningsvist spørger Aamann om/hvordan klasse overhovedet er tilstede og hvordan det kan udforskes i Danmark på sundhedsfeltet, hvor klasse på den ene side er tabuiseret, imens alle på den anden side anerkender en vis social ulighed i sundhed? Til slut er klasseidentiteter og klassede interaktioner i relation til sundhedsfremme og forebyggelse dog blevet så tydelige, at Aamann spørger, om netop den danske velfærdsstats kulturelle middelklassethed er det, der skaber Skandinaviens mest individualiserede sundhedsfremmepolitik, og samtidig gør det vanskeligt at bryde klassetabuet?
| Status | Afsluttet |
|---|---|
| Effektiv start/slut dato | 31/12/13 → 03/11/17 |