Projektdetaljer
Beskrivelse
Formålet med projektet er at forbedre ordblinde børns læsefaglighed, udvikle deres self-efficacy og faglige stolthed gennem en indsats, hvor forældre, lærere og mentor samarbejder om barnets læseudvikling. Projektet retter sig mod 144 børn fra udfordrede familier, fordi disse børn lever med en dobbelt risiko for eksklusion i skole og uddannelse. Projektet bygger på den metodiske nyskabelse, at det er barnets og familiens situation og behov, der er i fokus. Målet er, at alle voksne omkring barnet udvikler faglige og pædagogiske redskaber til at støtte barnet til varigt forbedrede muligheder for deltagelse i skole- og samfundsliv. Projektet arbejder i 12 danske kommuner og udvikler her en generisk samarbejdsmodel for pædagogisk støtte til ordblinde børn og deres familier, som siden kan anvendes af alle danske kommuner.
Lægmandssprog
Læsning, skrivning og self-efficacy er stærkt forbundne forhold, idet det at kunne læse og skrive giver børn deltagelsesmuligheder i skolens undervisning og dermed mulighed for faglig trivsel. Projektet tager fat på barnets nære relationer til de voksne og inddrager familien i et samarbejde om at støtte bar-nets faglige og sociale udvikling. Et udgangspunkt for faglig trivsel er, at barnet selv ser muligheder for at kunne deltage i undervisningen i skolen, og her er barnets oplevelse af at have læsesucces afgørende, idet læsning er et grundlag for læring i alle skolens fag. Derfor fokuserer projektet på at udvikle udfordrede ordblinde børns egen oplevelse af læsesucces.
Kort titel | Læsesucces for ordblinde børn |
---|---|
Status | Afsluttet |
Effektiv start/slut dato | 01/01/20 → 30/06/23 |
Samarbejdspartnere
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (Projektpartner)
- Professionshøjskolen Absalon (Projektpartner)
- VIA University College (Projektpartner)
- Københavns Professionshøjskole (Projektpartner)
- UC SYD (Projektpartner)
- Professionshøjskolen UCN (Projektpartner)
Emneord
- Læring, pædagogik og undervisning
- ordblindhed
- Skoler, fag og institutioner
- Uddannelse, professioner og erhverv
- Socialt arbejde og sociale forhold
- Børn og unge
Presse/medier
-
Landets seks professionshøjskoler går sammen om en nytænkende indsats for ordblinde børn i folkeskolen
Svendsen, H. B., Madsen, L. & Brok, L. S.
12/12/19 → 13/12/19
3 elementer af Mediedækning
Presse/medie