Projektdetaljer
Beskrivelse
Antallet af anbragte unge, der oplever svær ensomhed, er stigende og særligt unge anbragt på institution føler sig i højere grad ensomme (Lausten m.fl. 2022, 2023). Men selvom vi har tal på hvor mange der oplever ensomhed, mangler vi viden om, hvad der ligger bag disse tal. Hvornår og hvordan oplever anbragte unge ensomhed? Og hvordan kan socialpædagoger og socialrådgivere understøtte de unges relationer og deltagelse i fællesskaber? Dette projekt går tæt på de anbragte unges hverdagsliv for at undersøge, hvad der skaber disse oplevelser af ensomhed og hvilke relationer der er betydningsfulde – eller fraværende – for dem?
Målet med projektet er at få indsigt i unges oplevelser med ensomhed og at få en forståelse af, hvordan ensomhed hænger sammen med deres liv, samt hvordan relationer til betydningsfulde andre henholdsvis understøtter og modvirker ensomhed. Projektet tager unges erfaringer alvorligt og skaber dybdegående kvalitativ viden om institutionsanbragte unge i alderen 12-15 for at kaste lys over, hvad der ligger bag ensomhedsstatistikkerne. Det gøres teoretisk med afsæt i en kritisk fænomenologisk og relationel forståelse af ensomhed (Ozawa 2021, Steno 2023) og metodisk via etnografiske, multisensoriske tilgange, der går udover individualiserede forståelser af ensomhed, og anskuer de anbragte børn og unge som forankrede i sociale kontekster.
Forskningsspørgsmål
1.Hvordan oplever institutionsanbragte unge ensomhed – i hvilke sammenhænge og situationer opstår ensomheden?
2.Hvordan kan socialpædagogiske og socialfaglige tilgange hæmme eller understøtte institutionsanbragtes relationer (med jævnaldrende og voksne) og være med til at modvirke ensomhed og skabe tilhør?
De to spørgsmål afspejler projektets kronologi, hvor første fase besvarer det første spørgsmål omhandlende unges perspektiver i et ungespor. Projektets anden fase skaber viden om det sidste spørgsmål fra både de unges perspektiver og et professionsspor, hvor socialpædagoger, socialrådgivere og andre voksne i de unges liv bidrager med deres perspektiver. Under projektets tredje fase samles indsigter fra unge- og professionssporet i tværgående analyser, og projektets resultater leverer input til professionsuddannelser og praksisfeltet til gavn for de anbragte unge.
Projektet er finansieret med bevilling fra Nationalt Center for Forskning i Udsathed blandt Børn og Unge (NUBU).

Status | Igangværende |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 01/01/24 → 31/12/26 |
Samarbejdspartnere
- VIA University College (Medansøger)
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (Medansøger)
- Københavns Professionshøjskole (leder)