Orkestreringer af institutionelt samvær i en børnehave, en skolefritidsordning og en folkeskole

Baseret på etnografisk feltarbejde i en børnehave, en skolefritidsordning og en folkeskole og inspireret af praksisteoretiske perspektiver på socialt liv, undersøgerafhandlingen Orkestreringer af institutionelt samvær i en børnehave, en skolefritidsordning og en folkeskole, hvordan pædagogisk personale i hverdagen arbejder med at skabe et institutionelt samvær, der på én gangtilgodeser det enkelte barn og kollektivet.

Med udbygningen af den danske velfærdsstat i det 20. århundrede er omsorgen for og opdragelsen af børn i stigende grad flyttet fra familien til offentlige institutioner for børn, og i dag tilbringer de fleste danske børn en stor del af deres barndom i institutionelle fællesskaber i dagtilbud, skole og fritidstilbud (Danmarks Statistik, 2011; Gulløv, 2009). Disse institutioner udgør centrale arenaer for børns udvikling og sociale liv og er genstand for vedvarende politiske og professionsfaglige diskussioner, som blandt andet kredser om spørgsmål om, hvordan man sikrer kvaliteten af pædagogisk omsorg i dagtilbud, hvordan man kommer børn og unges stigende mistrivsel til livs, hvilke syn på børn og pædagogik der bør ligge til grund for pædagogisk praksis, og om hvorvidt pædagogisk autoritet bør funderes i læreres relationelle kompetencer eller hente sit mandat i skolens rammer. 

Fælles for disse diskussioner er en grundlæggende spænding mellem, hvorvidt individuelle eller kollektive hensyn skal betones pædagogisk i arbejdet med børn, som også kan genfindes i lovgrundlaget, der i dag rammesætter arbejdet i dagtilbud, skole og fritidspædagogik. Institutioner for børn skal således både understøtte det enkelte barns udvikling, selvbestemmelse og frigørelse og samtidig skabe, opretholde og videreføre samfundsbærende fællesskaber. Pædagogisk personaleindtager i denne sammenhæng en central position, idet det er gennem deres daglige arbejde med det enkelte barn og børnegrupper, at dette dobbelte orienteringspunkt for pædagogikken får konkret form i institutionernes hverdagsliv. Selvom denne spænding er velbeskrevet i pædagogisk forskning, undersøges den ofte gennem pædagogisk-filosofiske diskussioner om pædagogikkens iboende og modsatrettede værdier vedrørende emancipation og participation, eller som et forhold, pædagoger reflekterer over uden for eller efter situationer, hvor de handler, snarere end gennem de konkrete og spændingsfyldte hverdagssituationer, hvor pædagogisk personale kontinuerligt forholder sig til og arbejder med denne spænding.

Med denne afhandling viser jeg, hvordan dette hverdagslige arbejde med at skabe et institutionelt samvær, som på én gang tilgodeser det enkelte barn og kollektivet, ikke udelukkende består i at balancere modsatrettede værdier og hensyn eller reflektere over disse uden for situationer, hvor pædagoger handler, men derimod udgør et situeret og generativt arbejde, hvor pædagogisk personale kontinuerligt og på én og samme tid forholder sig til og håndterer pædagogiske spændinger i institutionshverdagen. Analytisk begrebsliggør jeg dette arbejde som orkestrering for at indfange, hvordan pædagogiskpersonale som en integreret del af deres praksis arbejder i og med en flerhed af hensyn, værdier og krav, som de arrangerer, afstemmer og bringer til at virke på bestemte måder i konkrete situationer, hvorved nogle hensyn, værdier og krav betones, mens andre nedtones. Institutionelt samvær kan således udgøre forskellige institutionelle virkeligheder der kommer med forskellige former for ansvar, afkald og autonomi og som forpligter børn forskelligt, afhængigt af hvordan personalet orkestrerer de normative spændinger i den pædagogiske praksis som en del af arbejdet med at få hverdagen til at hænge sammen på gode måder.

Ph.d.-projektet er en del af forskningsprojektet Care Across Generations: Intergenerational Solidarity in a Time of Demographic Change (INTERGEN), som udforsker, hvordan intergenerationel omsorg formes i en dansk velfærdskontekst præget af demografisk transition, med det formål at informere fremtidige diskussioner og interventioner vedrørende intergenerationel omsorg på tværs af forskellige sociale sammenhænge. Forskningsprojektet finansieres af Danmarks Frie Forskningsfond.