Vi ønsker at undersøge, hvordan ressourcepersoners samarbejde med pædagoger får betydning for udvikling af kvaliteten i læringsmiljøerne i dagtilbud.
Vores udgangspunkt er, at menneskers antagelser eller meningsdannelser er forankret i dynamiske relationer til gruppen. Med andre danner vi som mennesker mening med vores handlinger gennem vores relationer til de mennesker vi er blandt.
Vi ønsker derfor at undersøge de dynamiske relationer, og disses betydning for ressourcepersoners funktion. Fx hvordan konstrueres meningsskabelse ift. ressourcepersonens funktion i det levede arbejdsliv blandt kollegaer og ledere?
Vores hensigt er – i et partnerskab - at initiere til udvikling til gavn for børn, medarbejdere og ledere.