Vi har gennemført følgeforskning i den nationale udbredelse af Haver til Maver med særligt fokus på de pædagogiske muligheder og pædagogikken i de nye skolehaver, læringsuderum, havebaseret læring, udekøkkener – nærmere betegnet madlavning, smag og råvarekendskab – elevernes trivsel i skolehaverne, spor i børnenes hverdag – hjemme og i fritiden – samt kvalificering og kompetenceudvikling hos de nye Haver til Maver-undervisere. Rapporten identificerer anbefalinger til praksis.
Nye skolehaver er etableret på forskellig vis i kommuner landet over, blandt andet på gårde, skoler og andre uddannelsesinstitutioner, på naturcentre, i private haver, og i parker. Ud over at være anvendelige og til glæde for skolelever, lærere, pædagoger, haveundervisere og forældre udgør de nye skolehaver et plus for lokalsamfundene, øger elevernes lyst til at lære, naturforståelse, råvareforståelse og lyst til at spise grøntsager og prøve nye sorter. Hvad angår grøntsager, madlavning og smag, angiver cirka halvdelen af de adspurgte forældre, at deres børn efter skolehavedeltagelse smager mere ny mad, end de gjorde tidligere. Det er dog ikke ensbetydende med, at børnene spiser flere grøntsager end tidligere. Vi kan konkludere, at den madlavning, eleverne har lært i haverne, sjældent gentages hjemme, og at de heller ikke eksperimenterer eller laver nye retter med hjembragte grøntsager
Rapporten identificerer en række anbefalinger. Nye skolehaver organiseres, så haveundervisere, lærere og pædagoger får mulighed for at tage ejerskab og udvikle deres eget have- og undervisningskoncept. Kommunale beslutningstagere, skoledere og andre med ledelsesansvar støtter skolehaverne og er opmærksomme på at give integrering af udeundervisning i skolens hverdag gode vilkår, herunder blandt andet tid til forberedelse og det koordinerende arbejde samt kompetenceudvikling/ eftervidereuddannelse af lærere og pædagoger. Der etableres undervisningsforløb, der strækker sig over mere end én sæson, fx gennem valgfag med emneorienteret undervisning eller sommer- og vinterskoler, der giver mulighed for at arbejde specifikt med udvalgte temaer og faglige problemstillinger. Haveundervisere, lærere og pædagoger arbejder tæt og dialogorienteret sammen med henblik på at integrere forskellige fag og læringsmål i skolehaveforløbene.Læringsmålstyret haveundervisning bliver det bærende princip frem for aktivitetscentreret undervisning. Dialogen mellem haveundervisere og lærere/pædagoger prioriteres, så koblingen mellem skolehaver og klasseundervisning styrkes:
Så forberedelser før og opfølgning efter skolehaveforløbene prioriteres og foregår på skolen