Simulationsdidaktik - forvaltning og samtaler:

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Beskrivelse

Uddannede socialrådgivere har ansvar for komplekse og krævende opgaver, hvor de skal forebygge og løse sociale problemer med mennesker i centrum. Socialrådgivere skal udøve faglige skøn og træffe afgørelser i krydsfeltet mellem udsatte borgeres behov og ønsker, lovgivningen og de tilgængelige sociale indsatser. Det betyder, at socialrådgiveruddannelsen skal ruste de studerende med kompetencer og høj faglighed på områder som retsanvendelse, relationsdannelse, kommunikation og skriftlighed. På Socialrådgiveruddannelsen har vi imidlertid kun én praktik. Derfor forsøger vi i undervisningen at forberede de studerende ved at simulere praksis gennem konkrete eksempler på problemstillinger og udfordringer, som de vil møde i praksis. Vi udvikler viden om, hvordan simulationsdidaktikken bidrager til de socialrådgiverstuderendes læring og kernekompetencer.

Lægmandssprog

Vi skaber undervisning og didaktik i simulationsmiljøer, der kan udvikle de studerendes kompetencer til at føre samtaler og sagsbehandle i en kommunal forvaltningspraksis.

Nøgleresultater

Indenfor rammerne af projektet har vi etableret et fysisk forvaltningsmiljø og en samtalelejlighed.
Vi har undersøgt, hvordan simulation med anvendelse af konkrete arbejdsredskaber og teknologier fra praksis kan understøtte de studerendes læring
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/09/22 → …