Socialrådgiveres arbejdsliv

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Beskrivelse

Socialrådgivere varetager en afgørende rolle for udsatte børn, unge og voksne i de kommunale forvaltninger. Studier peger imidlertid på, at socialrådgivere har et udfordret arbejdsliv (COWI 2019, NFA 2023). Løbende finder en mærkbar personaleomsætning sted blandt socialrådgivere (Dansk Socialrådgiverforening 2022), og personaleomsætningen påvirker ikke kun arbejdspladsen, men også det borgernære arbejde, som lider under manglende kontinuitet (Webb & Carpenter 2012). Studier har vist, at sagsbehandlerskift hænger sammen med øget risiko for brud i anbringelser af børn og reducerede chancer for at ledige i jobcentrene kommer i job (Egelund et al. 2010, Rosholm et al. 2017). I projektet gennemfører vi en litteraturgennemgang med henblik på at afdække faktorer, der påvirker fastholdelse og trivsel i arbejdet som socialrådgivere samt identificere danske eller internationale arbejdspladsinterventioner, der potentielt kan reducere personaleomsætningen og forbedre trivslen blandt socialrådgivere i kommunerne.
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/11/2331/07/24