Sygepleje i en reformtid: Ledelsens betydning for sygeplejerskernes engagement i udviklingen af kerneydelsen

    Projekter: ProjektForskning

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Den danske velfærdsmodel og det danske sundhedsvæsen er under ændring - en ændring der har et politisk afsæt, og som til dels er styret af principperne i New Public Management og Performance Management.

    Styringskoncepter der har medført, at der i sundhedsvæsenet er et øget fokus på produktivitet, styring, dokumentation, kvalitet og kontrol, hvilket i mere eller mindre grad har fjernet professionernes blik for selve kerneopgaven; den velfærdsydelse, som de enkelte fagprofessionelle altid har varetaget og fortsat forventes at varetage.

    Projekt "Sygepleje i en reformtid" ønsker at undersøge, hvordan og af hvem, sygeplejerskernes kerneopgave defineres, samt hvilken betydning den fagprofessionelle leders forandringsambitioner har for sygeplejerskernes engagement i en fortsat udvikling af professionens kerneydelse.

    Derudover undersøger projektet de mulige forhold, der kunne være mellem forandringsambitioner og etiske værdier, forstået på den måde at etiske værdier kan være årsag til forandring (eller modstand til forandring) i sundhedsvæsenet, lige så vel som at disse forandringer kan forårsage forandringer i professionelle etiske værdier. Etiske værdier er særligt interessante at undersøge, idet de for de fleste mennesker betragtes som forpligtende og således, når forandringer truer, kan forårsage modstand mod forandringen.

    Projektet har en multiteoretisk tilgang, hvor både diskursanalyse og hermeneutisk analyse vil blive benyttet. Empirien vil i overvejende grad være fælles.
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato01/05/1331/03/16

    Samarbejdspartnere

    Emneord

    • ledelse
    • sygepleje
    • etik
    • professionsetik
    • management
    • Etik
    • sygepleje
    • Ledelse
    • Kernekompetencer