Tidligere sprogstart - Ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed

Nyt udviklingsprojekt støttet med bevilling fra A.P. Møller Fondens Folkeskoledonation A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal.

Baggrund for projektet
Projektets omdrejningspunkt er, at folkeskolereformen 2014 afgørende har ændret vilkårene for sprogfagene i folkeskolen: Eleverne har nu engelsk fra første klasse (i stedet for tredje klasse) og fransk eller tysk fra femte klasse (i stedet for syvende klasse). En tidligere sprogstart medfører dog ikke i sig selv mere og bedre sproglæring. Forskningen viser derimod, at den tidlige sprogstart skal tilrettelægges med stor omhu, hvis den skal have en positiv effekt. Bedre sproglæring hænger sammen med kvaliteten af læringsmiljøet og hvordan den sprogpædagogik, der udføres i de enkelte klasserum, formår at inddrage elevernes forudsætninger, herunder elevernes samlede sproglige forudsætninger.

Ifølge projektbeskrivelsen er det ’projektets mål at skabe det fundament, som lærerne i dag savner for at kunne møde de nye krav til tidligere sprogstart fra Skolereformen 2014. Det sker gennem en omfattende forskningsbaseret vidensindsamling, som vil danne grundlag for udviklingen af en ny begynderdidaktik med fokus på flersproglighed. Arbejdet vil tage udgangspunkt i FFM og komme til udtryk gennem fagligt kvalificerede læremidler og efteruddannelsestilbud.’ Projektet udvikler og afprøver nye og tidssvarende metoder, undervisningsforløb og årsplaner til sproglærere, som kobler den tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk til en flersprogethedsdidaktik. Derudover integrerer projektets udviklingsarbejde to yderligere hovedtematikker: læringsmålsbevist undervisning (begrebet er valgt som afgrænsning til læringsmålsstyret undervisning) og digitale læremidler.

For at opfylde disse formål, har projektet gennem Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i folkeskolen etableret et samarbejde både på tværs af sprog (engelsk, fransk, tysk, dansk som andetsprog) og på tværs af institutioner. I projektet indgår forskere og undervisere fra Københavns Universitet (Det Humanistiske Fakultet) og professionshøjskolerne UCC og Metropol i et samarbejde med (fase 1) 20 lærere fra fem folkeskoler i Københavns Kommune, (fase 2) 40 lærere fra Københavns Kommune og (fase 3) 300 lærere i hele Danmark. Projektet tager afsæt i en forståelse af efteruddannelse som praksisnær professionsudvikling og fokuserer på at videreudvikle lærerens undervisningspraksis ud fra et lærerkognitionsperspektiv.

Projektets indhold
I skoleår 16/17 vil 20 engelsk-, fransk, tysk- og DSA-lærere på fem københavnske folkeskoler, Oehlenschlægersgades Skole, Nørre Fælled Skole, Peder Lykke Skolen, Randersgade Skole og Vibenshus Skole i et samarbejde med faglige konsulenter fra Københavns Universitet, professionshøjskolerne Metropol og UCC udvikle pædagogiske metoder og materialer til tidlig sprogundervisning i engelsk, tysk og fransk.
De faglige konsulenter og lærerne vil i et samarbejde planlægge årsplaner og undervisningsforløb for undervisningen i engelsk i 1.kl., fransk og tysk i 5. klasse i de involverede klasser. De faglige konsulenter vil følge disse undervisningsforløb i klasserne (herunder lave fotos, video- og lydoptagelser, lave interviews med eleverne og indsamle elevarbejder og udsagn) og medvirke til den fortsatte planlægning og udvikling af undervisningen gennem skoleåret på møder, workshops og seminarer sammen med lærerne.
Efterfølgende vil 40 andre københavnske sproglærere og deres elever i skoleåret 17/18 blive involveret i afprøvninger og evalueringer af det udviklede materiale med henblik på afprøvning og evaluering af materialet, før det videreformidles til endnu andre 300 sproglærere på kurser over hele landet – og til slut deles med alle sproglærere i Danmark via Undervisningsministeriets Læringsportal ved projektets afslutning i juni 2018. I tilknytning til projektet udvikles der på baggrund af lærernes erfaringer, forskning og udviklingsarbejder på området et Pædagogisk Diplommodul, som de 20 sproglærere gennemfører i skoleåret 17/18.
Endelig vil de mange erfaringer fra projektet desuden indgå i en ressourcebank til brug for fremtidig undervisning og forskning på området.