Projektdetaljer
Beskrivelse
Igennem årtier har forskning på dagtilbudsområdet interesseret sig for at identificere de faktorer, der gør en positiv forskel, når det kommer til kvaliteten i og af pædagogisk praksis. Interessen især samlet sig om dagtilbudsledere og deres rolle. Meget tyder nemlig på, at måden de arbejder med faglig ledelse spiller en afgørende rolle ift. sikring og udvikling af kvalitet. Derfor beskæftiger dette projekt sig med kommunale tilsynspraksisser og måden de får betydning for dagtilbudslederes arbejde med kvalitet samt muligheder for at bedrive faglig ledelse. Konkret undersøger projektet dagtilbudsledernes syn på disse praksisser og måden de indgår eller ikke indgår i deres praksis. Og på baggrund heraf søger det at bidrage med ny viden om følgende:
- Hvordan bruger ledere på 0-6års området det indblik i egen praksis, som det kommunale tilsyn med ’deres’ lokale’ institution bidrager med?
- Hvorledes forholder disse ledere sig til de krav, som arbejdet med kvalitet indebærer for netop dem - både indadtil og opadtil?
- Kan de genkende det kommunale tilsynsarbejde som kvalificerende og udviklende for deres måde at udøve faglig ledelse? Hvorfor/Hvorfor ikke?
- Og endelig, hvilke ønsker har de til samarbejdet med det kommunale niveau?

Status | Afsluttet |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 01/10/24 → 01/05/25 |
Emneord
- kvalitetssikring
- kvalitetsstyring
- ledelse