Projektdetaljer
Beskrivelse
Udvikling af medborgerskabsdidaktik i professionsuddannelserne med fokus på lærer- og pædagoguddannelse
Udviklingsprojekt 2010-11
Projektet tog udgangspunkt i følgende spørgsmål:
• Hvad er medborgerskabsdidaktik? Hvad er forholdet mellem implicit og eksplicit medborgerskabsdidaktik?
• Hvordan har medborgerskab som begreb relevans for professionsuddannelserne?
• Hvilke tilgange til medborgerskab arbejdes der med i hhv. pædagog- og læreruddannelsen?
• Hvordan kan udvikling af medborgerskabsdidaktik inden for pædagog- og læreruddannelse i UCC kvalificeres?
Formål og relevans
Det overordnede formål har været at undersøge og videreudvikle en medborgerskabsdidaktik som kan anvendes til at kvalificere arbejdet med mangfoldighed, kulturmøder og inklusion på både lærer- og pædagoguddannelse. Projektdeltagerne er tilknyttet pædagoguddannelsen Storkøbenhavn og læreruddannelsen Blaagaard-KDAS. Begge uddannelsesinstitutioner har en profil med vægt på mangfoldighed og et studiemiljø præget af det flerkulturelle. Begge har været igennem en fusionsproces mellem forskellige uddannelseskulturer. Igennem samarbejdet i projektgruppen har vi afdækket en hel del parallelle erfaringer og udfordringer i relation til fusionen. Det er udfordringer, som viser sig både på studenterniveau, på underviserniveau og i den brede uddannelseskultur – ofte som en konflikt mellem forskellige normer og kulturelle koder. De cases, som danner udgangspunkt for vores fokusgruppeinterviews, trækker på konkrete erfaringer fra undervisning og studiemiljø. Vi har valgt cases, som kunne forbindes med nogle af de begreber, der har betydning for medborgerskab.
Projektet tager afsæt i en distinktion mellem eksplicit medborgerskabsdidaktik, dvs. som tema i uddannelsens fag (f.eks. faget KLM i læreruddannelsen) og implicit medborgerskabsdidaktik, dvs. som kommer til udtryk i studiekultur og studiemiljø. Hovedfokus i den empiriske undersøgelse (fokusgruppeinterviews) har været på den implicitte medborgerskabsdidaktik, men i rapporten indgår også en redegørelse for medborgerskab som eksplicit tema i hhv. lærer- og pædagoguddannelsen. Tematiseringen af eksplicit medborgerskabsdidaktik har været en del af projektarbejdet i form af oplæg om medborgerskab i de to uddannelser. De begreber, som indgår i vores fokusgruppeinterview, er valgt ud fra bekendtgørelse og undervisningsmaterialer til faget KLM i læreruddannelsen.
Som konkret udgangspunkt for undersøgelsen har vi valgt tværmodulet i foråret, idet vi her havde mulighed for at sammensætte fokusgrupper af studerende fra begge uddannelser.
Metodisk Tilgang
Den metodiske tilgang er har været hermeneutisk. Gruppen har arbejdet på at forstå hvad medborgerskab er både i teori og i praksis. Til dette formål har gruppen læst relevant litteratur om medborgerskab og har lavet 3 fokusgruppe interviews for at forstå de studerendes erfaringer med medborgerskab.
Hvordan finder man frem til hvad de studerende tænker om medborgerskabet, set især i lyset af at medborgerskabsbegrebet er både flertydeligt og omdiskuteret og rummer elementer af filosofi, jura og sociologi? Hvordan får man indkredset de studerendes begrebsunivers og handlebredskab i felter, der har med medborgerskabet at gøre?
Svaret på spørgsmålene har været at gennemføre fokusgruppeinterviewet inden for den givne tidsramme og økonomiske ressource. Denne interviewform er for det første ”billig” at gennemføre og man kan nå til relativ mange informanter med få ressourcer. Den er især egnet til at observere meningsforhandlinger mellem informanterne. Der er en stor interaktion mellem interviewpersonerne og er kendetegnet ved at deltagerne udveksler beretninger om handlinger og forståelser som en del af interaktionen i en social, hverdagslig genkendelig kontakt rundt omkring forskeren.
Udviklingsprojekt 2010-11
Projektet tog udgangspunkt i følgende spørgsmål:
• Hvad er medborgerskabsdidaktik? Hvad er forholdet mellem implicit og eksplicit medborgerskabsdidaktik?
• Hvordan har medborgerskab som begreb relevans for professionsuddannelserne?
• Hvilke tilgange til medborgerskab arbejdes der med i hhv. pædagog- og læreruddannelsen?
• Hvordan kan udvikling af medborgerskabsdidaktik inden for pædagog- og læreruddannelse i UCC kvalificeres?
Formål og relevans
Det overordnede formål har været at undersøge og videreudvikle en medborgerskabsdidaktik som kan anvendes til at kvalificere arbejdet med mangfoldighed, kulturmøder og inklusion på både lærer- og pædagoguddannelse. Projektdeltagerne er tilknyttet pædagoguddannelsen Storkøbenhavn og læreruddannelsen Blaagaard-KDAS. Begge uddannelsesinstitutioner har en profil med vægt på mangfoldighed og et studiemiljø præget af det flerkulturelle. Begge har været igennem en fusionsproces mellem forskellige uddannelseskulturer. Igennem samarbejdet i projektgruppen har vi afdækket en hel del parallelle erfaringer og udfordringer i relation til fusionen. Det er udfordringer, som viser sig både på studenterniveau, på underviserniveau og i den brede uddannelseskultur – ofte som en konflikt mellem forskellige normer og kulturelle koder. De cases, som danner udgangspunkt for vores fokusgruppeinterviews, trækker på konkrete erfaringer fra undervisning og studiemiljø. Vi har valgt cases, som kunne forbindes med nogle af de begreber, der har betydning for medborgerskab.
Projektet tager afsæt i en distinktion mellem eksplicit medborgerskabsdidaktik, dvs. som tema i uddannelsens fag (f.eks. faget KLM i læreruddannelsen) og implicit medborgerskabsdidaktik, dvs. som kommer til udtryk i studiekultur og studiemiljø. Hovedfokus i den empiriske undersøgelse (fokusgruppeinterviews) har været på den implicitte medborgerskabsdidaktik, men i rapporten indgår også en redegørelse for medborgerskab som eksplicit tema i hhv. lærer- og pædagoguddannelsen. Tematiseringen af eksplicit medborgerskabsdidaktik har været en del af projektarbejdet i form af oplæg om medborgerskab i de to uddannelser. De begreber, som indgår i vores fokusgruppeinterview, er valgt ud fra bekendtgørelse og undervisningsmaterialer til faget KLM i læreruddannelsen.
Som konkret udgangspunkt for undersøgelsen har vi valgt tværmodulet i foråret, idet vi her havde mulighed for at sammensætte fokusgrupper af studerende fra begge uddannelser.
Metodisk Tilgang
Den metodiske tilgang er har været hermeneutisk. Gruppen har arbejdet på at forstå hvad medborgerskab er både i teori og i praksis. Til dette formål har gruppen læst relevant litteratur om medborgerskab og har lavet 3 fokusgruppe interviews for at forstå de studerendes erfaringer med medborgerskab.
Hvordan finder man frem til hvad de studerende tænker om medborgerskabet, set især i lyset af at medborgerskabsbegrebet er både flertydeligt og omdiskuteret og rummer elementer af filosofi, jura og sociologi? Hvordan får man indkredset de studerendes begrebsunivers og handlebredskab i felter, der har med medborgerskabet at gøre?
Svaret på spørgsmålene har været at gennemføre fokusgruppeinterviewet inden for den givne tidsramme og økonomiske ressource. Denne interviewform er for det første ”billig” at gennemføre og man kan nå til relativ mange informanter med få ressourcer. Den er især egnet til at observere meningsforhandlinger mellem informanterne. Der er en stor interaktion mellem interviewpersonerne og er kendetegnet ved at deltagerne udveksler beretninger om handlinger og forståelser som en del af interaktionen i en social, hverdagslig genkendelig kontakt rundt omkring forskeren.
Nøgleresultater
-At medborgerskabsdidaktikker kan og bør udvikles på professionsuddannelserne med henblik på at udbrede forståelse af dens betydning i lærer- og pædagogprofessionens værdigrundlag.
-Der blev udviklet et tværmodul "Medborgerskabsdidaktik" i 2012 på baggrund af dette udviklingsprojekt
-Der blev udviklet et tværmodul "Medborgerskabsdidaktik" i 2012 på baggrund af dette udviklingsprojekt
| Kort titel | Medborgerskabsdidaktik |
|---|---|
| Status | Afsluttet |
| Effektiv start/slut dato | 01/10/10 → 01/10/11 |
Emneord
- Læring, pædagogik og undervisning
- Medborgerskab
- professionsetik