Projektdetaljer
Beskrivelse
Børns muligheder for deltagelse og adgang til sociale ressourcer i deres institutionelle fællesskaber fremstår helt centrale for deres trivsel, udvikling og læring. Vi ved, at disse muligheder ikke er lige fordelt, samt at ulighedsskabende processer fører til udsatte positioner i børnelivet – men vi ved ikke nok om, hvad disse processer hænger sammen med, og hvordan vi kan arbejde fagligt med dem. Dette projekt vil åbne ’ulighedens sorte boks’ og udforske de institutionelle betingelser, der har betydning for børns (ulige) deltagelsesmuligheder i hverdagslivet. Projektet udvikler viden om og nye forståelser af ulighed i hverdagslivet og de faglige handlemuligheder i arbejdet med et bedre børneliv for alle børn. Herigennem styrkes praksis i dagtilbud og vidensgrundlag for pædagoguddannelsen.
Status | Igangværende |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 01/04/25 → 31/03/29 |
Samarbejdspartnere
- Roskilde Universitet (Projektpartner) (leder)
Emneord
- Børn og unge
- situeret ulighed
- børns deltagelsesmuligheder