Projektdetaljer
Beskrivelse
Formålet er at udforske og afprøve en ny praksisnær tilgang til vejledning, der kan støtte pædagogers inklusionsarbejde. Fokus er på hvordan denne tilgang kan styrke pædagogers handlekompetencer ift at gøre fællesskaberne mere tilgængelige for børn i neuro-psykosociale vanskeligheder og dermed gavne alle børn. Denne vejledning søger at skabe bedre sammenhæng mellem almen- og specialpædagogiske indsatser. Gennem dette arbejde udvikler projektet en analytisk vejledningsmodel, der søger at bygge bro mellem den pædagogiske faglighed med udgangspunkt i det sociale samspil på den ene side, og de individuelle perspektiver, som ser på enkelte børns særlige udviklingsbehov på den anden side.
Projektet bygger på en præmis om, at alle børn udvikles gennem social interaktion, og derfor insisterer vi på pædagogikkens centrale funktion (Vygotsky 1978). Socialt liv består af betydningsskabende processer som altid har konsekvenser. Derfor udspiller vejledningen sig konkret i hverdagslivets komplekse sociale liv, hvor børn og voksnes relationer og interaktioner udfoldes. Dermed adskiller indsatsen sig radikalt fra eksisterende mødevejledning, hvor oversættelsen til konkret samspil med børn ligger udenfor vejledningens rum. Målet med vejledning tæt på praksis er at forandre sociale situationer, hvor børn i neuro-psykosociale vanskeligheder indgår i almenmiljøet, så alle børns deltagelsesmuligheder forbedres og pædagogisk bæredygtighed fremmes.

Akronym | VEBID |
---|---|
Status | Ikke startet |
Effektiv start/slut dato | 01/09/25 → 31/12/28 |
Samarbejdspartnere
- Danmarks Pædagogiske Universitet (Medansøger) (leder)
Emneord
- Læring, pædagogik og undervisning
- PPR-vejledning
- praksisnær vejledning
- inklusion
- børn i neuro-psykosociale vanskeligheder