Ældre med udviklingshandicap, deres livsbetingelser og sociale relationer

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftAbstraktForskningpeer review

Abstract

Problemstilling: Præsentationen omfatter et forskningsprojekt om ældre medborgere med udviklingshandicap og deres muligheder og barrierer for at indgå i sociale relationer og fællesskaber samt hvilken rolle de professionelle omkring borgerne spiller for deres sociale deltagelse. Eftersom levealderen generelt er stigende og dette ligeledes gælder for personer med udviklingshandicap, er det relevant at undersøge, hvordan det opleves at blive ældre med et udviklingshandicap i relation til sociale relationer, som typisk snævrer ind med alderen. Dette med henblik på at imødegå risikoen for ensomhed, som er særligt udbredt blandt mennesker med udviklingshandicap (Swane 2017, Kristensen m.fl. 2019).
Metodisk tilnærmning: metodisk baserer undersøgelsen sig på en kombination af deltagende observationer og feltvandringer (Spradley 1980, Wentzel Winter, 2015, Lyng Rasmussen, 2022). Med afsæt i en hverdagslivsorienteret og fænomenologisk inspireret tilgang, følges 7-10 ældre på tværs af deres livssammenhænge og arenaer for at få indblik i deres hele hverdagsliv (Bech-Jørgensen 2001, 2003, Merleau-Ponty 2000). Denne metode giver mulighed for samvær og uformelle samtaler med de ældre for at søge viden om deres relationer og fællesskaber, tæt på konkrete møder, interaktioner og samspil mellem de deltagende ældre og andre. Denne datagenerering indgår som afsæt for fokusgruppeinterviews med professionelle omkring de ældre omhandlende deres betydning og rolle i forhold til borgernes muligheder for at fastholde og udvikle sociale fællesskaber.
Presentation af hovedfund: Projektet er påbegyndt 1.1. 2024. Ved præsentationen fremlægges foreløbige fund fra et review af international litteratur på feltet. Derudover fremlægges og diskuteres etiske og metodologiske udfordringer og tematikker, der er forbundet med at undersøge et sensitivt emne såsom relationer og fællesskaber, der kan være sensitivt på baggrund af deltagernes livssituation.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato4 jun. 2024
StatusUdgivet - 4 jun. 2024
BegivenhedNorsk Nettverk for forskning og funksjonshemming: 10. Forskningskonferanse - Bodø, Bodø, Norge
Varighed: 3 jun. 20244 jun. 2024

Konference

KonferenceNorsk Nettverk for forskning og funksjonshemming
LokationBodø
Land/OmrådeNorge
ByBodø
Periode03/06/2404/06/24

Emneord

  • Sundhed, ernæring og livskvalitet
  • ældre borgere
  • funktionsnedsættelser
  • Sociale relationer

Citationsformater