At lytte på baggrunde i pædagogiske situationer – deltagelsesmuligheder for mennesker med handicap

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftsartikelForskningpeer review

Abstract

Medindragelse, deltagelse og involvering af brugerperspektiver i forskning, pædagogisk arbejde og socialt arbejde i bred forstand, er de seneste år blevet mere og mere udbredt. Men der er nogle brugere og brugerperspektiver, der sjældent bliver involveret og lyttet til. Det drejer sig om mennesker med vidtgående handicap, der ikke benytter verbalt sprog, og som ofte betragtes som vanskelige at inddrage både i forskning og pædagogisk praksis. I denne artikel argumenterer vi for, at man igennem fænomenologiske antropologiske indsigter, kan få øje på eller snarere øre for, hvordan disse mennesker ytrer sig for dermed at inkludere deres perspektiver og bidrage til øgede deltagelsesmuligheder i hverdagslivet. Artiklen søger igennem empiriske nedslag at vise, hvordan man igennem en opmærksomhed på lyd, kan få blik for de nonverbale ytringer. Slutteligt diskuterer vi, hvilke implikationer de indsigter har for pædagogisk praksis, og vi foreslår i forlængelse heraf ”at lytte på baggrunde i den pædagogiske situation” som en konkret metode, der kan anvendes til at skabe opmærksomhed omkring andre former for deltagelse end de sprogligt verbale.
OriginalsprogDansk
Artikelnummer2
TidsskriftForskning i Pædagogers Profession og Uddannelse
Vol/bind6
Udgave nummer1
Sider (fra-til)23-34
Antal sider11
ISSN2446-2810
DOI
StatusUdgivet - 2022

Emneord

  • handicappede
  • deltagelsesmuligheder
  • kvalitativ metode
  • emergent listening

Citationsformater