Abstract
Abstract:
Titel: Bæredygtighed i sprogfagene: En Cyklus-Task-Chunk tilgang
Keywords: Bæredygtighed, interkulturel læring, sproglig læring
Behovsanalyser af engelsk-, tysk- og franskundervisningen i NCFF-regi viser, at grundskoleelever efterspørger fremmedsprogsundervisning, der er meningsfuld, og hvor sproget anvendes til kommunikation (Slåttvik m.fl. 2020, Daryai-Hansen m.fl. 2020, Verstraete-Hansen & Kanareva-Dimistroska 2020). Det betyder, at der er et behov for at udvikle en didaktik i sprogfagene, som udvikler elevernes sproglige og interkulturelle læring igennem et indhold, der er vedkommende for eleverne. I vores præsentation vil vi kort introducere projektet Motivation for fremmedsprog og FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling: et tværsprogligt projekt, der udvikler elevernes sproglige og interkulturelle læring (Svarstad m.fl. 2021-2022). Projektets formål er at udvikle en didaktisk praksis, der integrerer interkulturel og sproglig læring, og som understøtter udskolingselevers interesse for og deres deltagelsesmuligheder i kommunikation om samfundsmæssige emner her eksemplificeret med FN’s Verdensmål. Projektets teoretiske grundlag bygger på en synergi imellem cyklusmodel for interkulturel læring (Risager & Svarstad 2020) og en stilladsering af den sproglige udvikling baseret på en task- og chunks-orienteret kommunikativ sprogundervisning (von Holst-Pedersen 2018, Pedersen 2019). Projektets empiriske grundlag består af undervisningsmateriale udarbejdet til lærere i grundskolen, PowerPoints til undervisningsforløbene og lærervejledninger i form af screencasts, der udfolder en Cyklus-Task-Chunks tilgang. Alle forløb er afprøvet i praksis i en aktionslæringsspiral med lærerworkshops, 72 klasserumsobservationer, didaktiske samtaler og fokusgruppeinterview med deltagende lærere og elever. I præsentationen vil vi vise fund fra engelsk-, tysk- og franskundervisning, og diskutere potentialet i en Cyklus-Task-Chunks-tilgang i forhold til at integrere interkulturel og sproglig læring set i et CLIL-perspektiv.

| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | 29 jun. 2023 |
| Status | Udgivet - 29 jun. 2023 |
| Begivenhed | From Early Childhood to Adulthood: Transitions, Continuity, and Disruptions in Plurilingual Education - København Univeitet KUA, København, Danmark Varighed: 28 jun. 2023 → 30 jun. 2023 https://engerom.ku.dk/english/calendar/10th-international-conference-of-the-association-edilic/ |
Konference
| Konference | From Early Childhood to Adulthood: Transitions, Continuity, and Disruptions in Plurilingual Education |
|---|---|
| Lokation | København Univeitet KUA |
| Land/Område | Danmark |
| By | København |
| Periode | 28/06/23 → 30/06/23 |
| Internetadresse |
Emneord
- Skoler, fag og institutioner
- sprogfag
- Bæredygtighed
- Læring, pædagogik og undervisning
- Interkulturel læring
- taskbaseret sproglæring og -undervisning
- Chunks
- Bæredygtighed