Børne- og ungehjem

    Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskning

    Abstract

    Dette kapitel omhandler anbringelse på børne- og ungehjem og beskriver, hvorledes særligt rutiner og regler er rammesættende for hverdagen på en institution. På baggrund af for skellige undersøgelser af børn og unges egne perspektiver på at vokse op på en institution peger kapitlet på væsentlige pointer, som børne- og ungerådgivere kan være opmærksomme på i deres arbejde med anbringelser på institution samt opfølgning på disse:

    • Børnefællesskabet er et centralt element i hverdagsliv på en institution. Børnene er der hver dag, de oplever at være i lignende livsomstændigheder, og de er typisk en betydningsfuld støtte til hinanden (livsvidner).
    • En hverdag med mange kollektivt baserede rutiner og regler udfordrer børnenes privatliv og samvær med venner uden for institutionen.
    • Det er en svær balancegang for børnene at færdes på tværs af special- og almensystemer, og det kan medføre, at børnene føler sig anderledes og stigmatiseret i almensystemer.

    Kapitlet har fokus på institutionel anbringelse på børne- og ungehjem, henholdsvis døgninstitutioner med åbne afdelinger og opholdssteder (herefter bliver de samlet betegnet som børne- og ungehjem eller institutioner, medmindre særlige forhold fordrer en differentiering). Anbringelse på institution er væsentligt anderledes end familieplejeanbringelse, herunder netværksanbringelse (se kapitel 17 og 18). Dels er der ansat personale til at varetage det daglige pædagogiske arbejde, dels er flere børn anbragt på samme institution og skal leve et fælles hverdagsliv med flere forskellige voksne og en gruppe af andre børn og unge. Dette institutionelle gruppeliv bliver rammesat af en række regler og rutiner, der er styrende for den pædagogiske hverdag og har til formål at skabe forudsigelighed og tryghed for børnene.
    Kapitlet beskriver, hvad der karakteriserer en institution, og hvad der kendetegner hverdagsliv på en institution. Særligt tre tematikker bliver behandlet: betydningen af børnefællesskabet på en institution, særlige udfordringer ved at bo på en institution med mange regler og rutiner samt børns oplevelse af at være anderledes end deres jævnaldrende og stigmatiserede, når de deltager på sociale arenaer uden for institutionen.
    OriginalsprogDansk
    TitelSocialfagligt arbejde med anbringelser : En grundbog
    RedaktørerAnn-Karina Henriksen, Helle Schjellerup Nielsen, Helle Antczak
    UdgivelsesstedKøbenhavn
    ForlagAkademisk Forlag
    Publikationsdato29 jan. 2025
    Udgave2
    Kapitel19
    ISBN (Trykt)9788750066774
    StatusUdgivet - 29 jan. 2025
    NavnProfessionsserien

    Emneord

    • Børn og unge
    • anbringelse
    • børne- og ungehjem

    Citationsformater