Bacheloropgaven

Üzeyir Tireli (Redaktør), Vibe Larsen (Redaktør)

Publikation: Bog/antologi/rapport/Ph.d. afhandlingBogUndervisning

Abstract

Med denne bog får du et opslagsværk, som giver svar på alle de spørgsmål, det typisk trænger sig på, når bacheloropgaven og den 4. praktik skal påbegyndes. I en enkel form beskriver vi alle projektets faser – fra de indledende overvejelser og gruppedannelse over problemformulering, informationssøgning og feltarbejde til analyse, skriveproces og mundtlig prøve.
Vi har vejledt mange studerende, som stod foran at skulle skrive bachelorprojekt, og det har inspireret os til at samle vores viden, så bogen fungerer næsten som en mundtlig vejledning – bortset fra, at du her har muligheden for at gå på jagt efter det, du søger svar på, hvor og hvornår du vil. Bogen vil derfor danne et afsæt for diskussion med din vejleder.
Bogen kan med fordel læses fra a til z, da det vil give dig et godt overblik over, hvad du skal være opmærksom på og overveje i forbindelse med bachelorprojektet. De enkelte kapitler kan dog sagtens læses uafhængigt af hinanden, hvis du blot har behov for at sætte dig ind i nogle specifikke elementer.
Vi har skrevet bogen for at give dig de bedste forudsætninger for at skrive den afsluttende bacheloropgave. Vores håb er, at bogen vil være med til at gøre arbejdet med denne sidste store opgave frugtbar og sjov, spare dig for at gå unødige omveje og sikre, at du (og din vejleder og censor) bliver tilfreds med slutproduktet.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagAkademisk Forlag
Udgave1
Antal sider183
ISBN (Trykt)978-87-500-4507-6
StatusUdgivet - okt. 2015
NavnProfessionsserien

Emneord

  • studerende

Citationsformater