Abstract
Den Danske velfærdsmodel med gratis hjemmehjælp er presset. Ny lovgivning om rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen er et forsøg på at imødegå dette. Med et hverdagslivssociologisk perspektiv undersøges hvordan borgere med multisygdom håndterer rehabiliteringsforløb, og hvorvidt det er muligt for borgerne at inddrage forløbene meningsfuldt i deres hverdagsliv. I et etnografisk feltstudie er tre ægtepar og fire aleneboende borgere fulgt i rehabiliteringsforløb. Analysen viser variationer af borgernes håndteringer af rehabiliteringsforløb og en mulig bevægelse fra brugerinddragelse til borgerens meningsfulde inddragelse af rehabiliteringsforløb i tre interaktionsformer: ”at mødes i det fremmede”, ”en stillen-ind relation” og ”på egne ben”.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Artikelnummer | 4 |
| Tidsskrift | Tidsskrift for Velferdsforskning |
| Vol/bind | 1 |
| Udgave nummer | 22 |
| Sider (fra-til) | 59-73 |
| Antal sider | 15 |
| ISSN | 0809-2052 |
| Status | Udgivet - 15 mar. 2019 |
Emneord
- hverdagsliv
- danske velfærdsmodel
- hverdagslivssociologi
- hjemmepleje
- hjemmerehabilitering
- serviceloven § 83a