Abstract
Denne undersøgelse har til formål at undersøge, hvordan nogle lærere, der underviser i valgfaget Madkundskab (hjemmekundskab) på danske ungdomsuddannelser, retfærdiggør og anvender forskelligt fagligt
indhold i forhold til måltider eller retter uden for elevernes madkultur, og hvad
der karakteriserer deres undervisning, når de betragter den som en ressource og som et bidrag til en empatisk og mangfoldig madkultur. Hvordan elever engagerer sig i mad uden for deres madkultur er et universelt spørgsmål i en verden, hvor madkulturer er deterritorialiseret på grund af globalisering.
Undersøgelsen er baseret på otte semistrukturerede fortolkende onlineinterviews, udført med 11 lærere i hele Sjælland og Hovedstaden i Danmark.
Derefter blev transskriptionerne gennemsøgt for fortællinger, didaktiske strategier og argumenter i overensstemmelse med forskningsspørgsmålet og det teoretiske stillads gennem en induktiv fortolknings-og kategoriseringsproces.
Analysen af kategorierne og de fundne strategier viste, at lærerne argumenterede for: (1) observerbare kriterier for succes, (2) kriterier for valg af bestemte retter som akademisk indhold, (3) formålet med at præsentere eleverne for mad, der ligger uden for deres smagskultur, (4) proaktive didaktiske strategier og (5) reaktive didaktiske strategier og ikke-strategier. Disse fund kan støtte lærerne i at anerkende vigtigheden af empati i elevernes engagement med mad uden for deres egen madkultur, samt i at identificere og udvælge didaktiske strategier, der bruges til at dyrke elevernes empati over for en kulturel mangfoldighed af mad.
indhold i forhold til måltider eller retter uden for elevernes madkultur, og hvad
der karakteriserer deres undervisning, når de betragter den som en ressource og som et bidrag til en empatisk og mangfoldig madkultur. Hvordan elever engagerer sig i mad uden for deres madkultur er et universelt spørgsmål i en verden, hvor madkulturer er deterritorialiseret på grund af globalisering.
Undersøgelsen er baseret på otte semistrukturerede fortolkende onlineinterviews, udført med 11 lærere i hele Sjælland og Hovedstaden i Danmark.
Derefter blev transskriptionerne gennemsøgt for fortællinger, didaktiske strategier og argumenter i overensstemmelse med forskningsspørgsmålet og det teoretiske stillads gennem en induktiv fortolknings-og kategoriseringsproces.
Analysen af kategorierne og de fundne strategier viste, at lærerne argumenterede for: (1) observerbare kriterier for succes, (2) kriterier for valg af bestemte retter som akademisk indhold, (3) formålet med at præsentere eleverne for mad, der ligger uden for deres smagskultur, (4) proaktive didaktiske strategier og (5) reaktive didaktiske strategier og ikke-strategier. Disse fund kan støtte lærerne i at anerkende vigtigheden af empati i elevernes engagement med mad uden for deres egen madkultur, samt i at identificere og udvælge didaktiske strategier, der bruges til at dyrke elevernes empati over for en kulturel mangfoldighed af mad.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | International Journal of Home Economics |
| Vol/bind | 18 |
| Udgave nummer | 1 |
| Sider (fra-til) | 17-36 |
| Antal sider | 20 |
| ISSN | 1999-561X |
| Status | Udgivet - 5 sep. 2025 |
Emneord
- Læring, pædagogik og undervisning
- Food knowledge subject
- Didactical strategies
- empathy
- Food education
- cultural diversity of food