Danmarks dygtigste pædagog: Analyser af tre års indstillinger til Politikens Pædagogpris

Publikation: Bog/antologi/rapport/Ph.d. afhandlingRapportForskningpeer review

28 Downloads (Pure)

Abstract

Rapporten præsenterer en analyse af de seneste tre års indstillinger til ’Politikens Pædagogpris’ (i alt 2158 indstillinger). Etableringen af prisen tager afsæt i det forhold, at den pædagogiske profession i stigende grad rammes af institutionelle og kommunale nedskæringer, forringelser af grunduddannelsen, samt forringet mulighed for efter-videreuddannelse, hvilket sandsynligvis er en del af grunden til pædagogprofessionens dalende samfundsmæssige status – og en forringelse af såvel fastholdelse som rekruttering på pædagoguddannelsen.
Med indførelsen af prisen var håbet hos en række interessenter at den almene offentlighed i højere grad fik øjnene op for det både gode og vigtige arbejde pædagoger udfører, samtidig med at det også gav feltet selv, dvs. pædagoger, ledere, forældre, pårørende, mm. en anledning til selv at sætte ord på, hvad der i deres øjne kendetegner en dygtig pædagog.
Selvom det ikke kan afvises, at prisen i en vis udstrækning har kvalificeret forestillingerne om, hvad det pædagogiske arbejde handler om, både udadtil og på de indre linjer, har prisuddelinger som denne dog samtidig en noget flygtig karakter. Det er aldrig helt til at vide, om den reelt de ønsker om forandring, som der blev drømt om.
Projektets ambition er at fastholde og kvalificere diskussionerne om pædagogers faglighed og dygtighed, ved at analysere det samlede indstillingsmateriale for de tre år, prisen foreløbig har været givet, dvs. 2020, 2021 og 2022
OriginalsprogDansk
Antal sider28
StatusUdgivet - 1 feb. 2024

Citationsformater